 |
VÆLG DESTINATION |
 |
Nyhedsbrev |
|
 |
PAKKELISTE |
|
Bolivia - Adventure i Andesbjergene
|
|
|
Vi har udarbejdet en pakkeliste som hjælp til vores gæster, når der skal pakkes til turen. Pakkelisten indeholder nogle generelle informationer om vores vandreture, samt hvad det er godt at medbringe på den enkelte tur.
Pakkelisten skal opfattes som en vejledning til, hvad man KAN medbringe til turen, og ikke som en liste over ting, som SKAL medbringes på turen. Hvad deltagere på en tur pakker af tøj, såvel til vandring som til afslapning, er lige så forskelligt som antallet af deltagere på turen. Vores erfaring er imidlertid, at de nævnte ting er gode at medbringe.
|
|
|
Regler for bagage
Af hensyn til flyvesikkerheden er der fastsat en grænse for, hvor meget den indcheckede bagage og håndbagagen må veje hos de forskellige flyselskaber. Information om antal kg i bagagen på din rejse vil blive opgivet på den personlige side "Min Topas Rejse" 60 dage før afrejse.
EU har vedtaget regler, der begrænser mængden af væske, som flypassagerer må medbringe i deres håndbagage: - I håndbagagen er det kun tilladt at medbringe væsker eller flydende stoffer i beholdere, der maksimalt kan rumme 100 milliliter (én deciliter). - Du må godt medbringe mere end én beholder i din håndbagage, men ikke flere end der kan være i en gennemsigtig, genlukkelig pose med et rumfang på én liter.
Ved sikkerhedseftersynet skal du fremvise de beholdere, du medbringer, som indeholder væsker eller væskeformige stoffer.
Visse væsker og væskeformige stoffer er undtaget fra EU’s regler. Det drejer sig f.eks. om medicin o. lign., som må medbringes til brug på rejsen i større kvanta end 100 milliliter. Du bør dog være forberedt på, at sikkerhedspersonalet kan forlange bevis for væskens ægthed.
Du må i øvrigt ikke medbringe skarpe genstande, såsom vandrestave, lommeknive, strikkepinde, neglesakse o. lign. i håndbagagen. Sådanne genstande pakkes i stedet i den indcheckede bagage.
|
Bagage på turen
Du kan pakke din bagage til flyrejsen i kuffert, vadsæk eller rygsæk. I La Paz inden selve turen går igang, vil der blive udleveret en stor kraftig vadsæk pr. person, der rummer ca. 70 liter, som er beregnet til at læsse på henholdsvis lamaer og mulddyr, og som de lokale portere let kan få på ryggen. Herudover er der et par ekstra vadsække, hvor vi samler alle gruppens soveposer. Bagage, som du ikke har med i din dagstursrygsæk på selve turen, skal kunne være i denne vadsæk. Herved undgår vi, at bagage ligger i løsvægt og bliver væk, idet bagagen mange gange på turen vil blive flyttet af andre end dig selv fra og til forskellige transportmidler. Vi benytter os også af disse vadsække for at at din rygsæk/taske ikke bliver ødelagt (eller kommer til at lugte af våd lama i lang tid efter...). Medbring evt. sorte skraldesække, plastikposer eller lignende, så vadsækken kan gøres vandtæt indefra. Medbring evt. en lille hængelås til denne vadsæk. (Kunne evt. være med kode i stedet for nøgle.)
Medbring desuden en dagtursrygsæk. Vi anbefaler vi en rygsæk på 30-40 liter. En dagtursrygsæk af den størrelse har en bedre bærekomfort end en mindre rygsæk. Medbring evt. denne rygsæk som håndbagage.
Rejsetaske/kuffert med bagage, du ikke skal bruge på selve turen (f.eks. tøj og sko til bybrug m.m.), kan efterlades i et aflåst rum på hotellet i La Paz, indtil vi kommer tilbage igen.
|
Klima
Idet vi færdes i meget forskellige højder, lige fra bjergene til vandet på Titicaca, vil du sikkert opleve store temperatursvingninger på denne tur i Bolivia. Dagstemperaturerne kan forventes at ligge mellem 15-30 grader og nattemperaturerne mellem -15 og +5 grader. Solen er stærk i højden, og både sneen og vandet under sivbådssejladsen reflekterer solens stråler, så det kan føles ekstra meget Medbring derfor solcreme med høj faktor.
|
Støvler
Det er vigtigt at medbringe gode vandrestøvler med en stiv sål (f.eks. vibram) og god ankelstøtte for at undgå ankelskader! Vi anbefaler vandrestøvler, da de støtter anklerne, og den stive sål aflaster foden, når underlaget er ujævnt, da tryk fra sten o.l. fordeles. Derudover er deres grove mønster en stor fordel, hvis stierne er glatte. Vær sikker på, at støvlerne er gået ordentligt til. Det er en god idé at rejse med støvlerne på hjemmefra eller have dem med i håndbagagen, hvis bagagen, mod forventning, skulle blive forsinket.
|
Andet fodtøj
Evt. let fodtøj, f.eks. sandaler, til at skifte med, når man er færdig med dagens aktiviteter.
|
Feltflaske
Medbring en eller flere flasker, som i alt kan rumme 1 liter. Der kan med fordel benyttes 0,5 liters danske genbrugs-sodavandsflasker, da de er lette og stærke. (På bestigningsdelen kan det ikke anbefales at benytte sig af "camelback" drikkesystemer, idet vandet kan fryse til is i slangen.)
|
Vandrestave
Det er meget individuelt, om man har gavn af at benytte vandrestave. Vandrestave kan være aflastende ved nedstigninger især for knæ. Andre benytter dog udelukkende vandrestave til opstigninger. Kun når der er svære passager og man evt. skal have en "hånd på" ved passage af klippefremspring, kan vandrestave være til besvær. Det er altså meget individuelt, om man har glæde af vandrestave - så forsøg dig frem.
Vandrestavene er mest i vejen på bestigningsdelen, her kan man istedet benytte sig af isøksen til at støtte sig på.
Vandrestave skal pakkes i den indcheckede bagage på flyrejsen. Husk at beskytte spidserne, så bagagen m.m. ikke beskadiges.
|
Tøj til vandring/bestigning
|
Udstyr til bestigning
|
Andet tøj
|
Mod solen
|
Diverse
|
Sovepose, lagenpose og liggeunderlag
Medbring en 4-sæsoners sovepose eller en sovepose med en komforttemperatur på -15 grader. Den skal gerne kunne lynes op helt ned til fodenden, så den også kan bruges i varmere vejr. Vi medbringer varme lamauldtæpper i bilen, som vi kan supplere med på de kolde nætter. Medbring også et liggeunderlag, gerne “Thermarest" el. lign, der isolerer godt mod jordkulden.
|
Specifikke turbemærkninger
Fordeling af opgaver: For at sikre en effektiv gennemførelse af sådan en tur vil lederen uddelegere forskellige opgaver i et roterende system. Der er nogle praktiske gøremål på sådan en ekspeditionsorienteret rejseform, og din assistance vil være nødvendig. Der vil være arbejdshold for hjælp til kokken og indkøb, opvask, lejrbål og pakning af bagagen.
Narkotika: Narkotiske stoffer er strengt forbudt på turene; der er meget strenge straffe for brug af stoffer i Bolivia. Bruger eller medfører en deltager ulovlige stoffer, kan det føre til bortvisning fra fortsat deltagelse i rejsen.
Opladning af elektrisk udstyr: Det vil kun være muligt at få opladet batterier til digitalkamera meget få steder på denne tur.
|
Hvor køber man udstyr?
I det omfang du skal anskaffe udstyr giver følgende forretninger en god vejledning:
A.V. Ekspeditionsudstyr: 86 51 15 35 (Hårby ved Skanderborg)
Friluftsland www.friluftsland.dk København, 33 14 51 50 Roskilde, 46 35 43 71 Odense, 66 13 77 22 Århus, 86 18 18 86 Ålborg, 9816 31 50
|
Helbred
Medicin o. lign. skal medbringes af den enkelte til eget forbrug. Vi medbringer en førstehjælpstaske til brug i nødsituationer. Er der medikamenter, du bruger regelmæssigt, sørg da for at medbringe rigeligt til hele turen. Vi medbringer iltudstyr, i fald nogen skulle blive påvirket af højden. (En del af det ubehag der kan være i forbindelse med at lande direkte i 4000 m's højde i La Paz kan forebygges ved at drikke rigeligt med væske (Vand) allerede i flyet på vej til Bolivia. Det hjælper også hvis man har sovet i flyet (Hvis man kan...) så man ikke lander med søvnunderskud.) Spørgsmål vedrørende brug af højdesygetabletter/diamox bedes rettet til egen læge.
|
Almindelige vandreregler
1. Gå aldrig alene. 2. Medbring altid ekstra varmt tøj og regntøj. 3. Følg altid den afmærkede og aftalte rute. 4. I tilfælde af tvivl: gå tilbage ad den samme vej. Forsøg aldrig med en genvej. 5. Giv besked om hvor du går hen. 6. Medbring altid vand nok.
|
En normal vandredag
Vi starter tidligt. Først gennemgås ruten på kort, og det aftales, hvor gruppen første gang skal samles undervejs. Derefter starter vandreturen, og det er vigtigt, at alle finder deres egen rytme (tempoet skal indrettes efter vejrtrækningen ikke omvendt). Efter første mødested holdes en kort pause og næste mødested aftales. Frokostpausen er normalt på 1 times varighed, så alle kan få en længere pause. Turlederen går normalt bagerst, men i nogle tilfælde, ved vanskelig orientering, kan det være nødvendigt at gå forrest.
|
Turlederen
Der påhviler lederen et stort ansvar ved at føre en gruppe mennesker på en ekspeditionstur. Vi håber derfor, at hver enkelt deltager vil hjælpe og respektere lederen. Det er vigtigt at huske, at selvom den tekniske succes afhænger af vore forberedelser, vil den endelige vellykkede gennemførelse afhænge af din egen entusiasme og samarbejdsvilje.
|
|
|
|
 |
TURBESKRIVELSE |
 |
FACEBOOK |
 |
Tip en ven! |
|