Topas Travel Topas Travel Engelsk Norge Dansk Min Topas Rejse

VÆLG DESTINATION

Europa
Grønland
Mellem- og Nordamerika
Sydamerika
Oceanien
Afrika
Asien
Europa Asien Oceanien Afrika Sydamerika Mellem- og Nordamerika Grønland

Nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

find din drømmerejse

Tidligste afrejsedato:
søg nu

PAKKELISTE

Madagaskar - Madagaskar Adventure

Vi har udarbejdet en pakkeliste, som hjælp til vores gæster i pakkesituationen. Pakkelisten medtager nogle generelle informationer om vores vandreture og hvad det er godt at medbringe. Vi har derudover tilføjet nogle punkter, som specifikt omhandler den tur du skal på. Pakkelisten skal opfattes som en vejledning til, hvad man kan medbringe til turen, og ikke som en liste over ting som skal medbringes på turen. Hvad folk pakker af tøj, såvel til vandring som til afslapning, er lige så forskelligt som antallet af deltagere på turen. Vores erfaringer siger os dog, at de nævnte ting er gode at medbringe.
Printvenlig version
Bagage

Af hensyn til flyvesikkerheden er der fastsat en grænse for, hvor meget den indcheckede bagage og håndbagagen må veje hos de forskellige flyselskaber. Information om antal kg i bagagen på din rejse vil blive opgivet på den personlige side "Min Topas Rejse" 60 dage før afrejse.

EU har vedtaget regler, der begrænser mængden af væske, som flypassagerer må medbringe i deres håndbagage:
- I håndbagagen er det kun tilladt at medbringe væsker eller flydende stoffer i beholdere, der maksimalt kan rumme 100 milliliter (én deciliter).
- Du må godt medbringe mere end én beholder i din håndbagage, men ikke flere end der kan være i en gennemsigtig, genlukkelig pose med et rumfang på én liter.

Ved sikkerhedseftersynet skal du fremvise de beholdere, du medbringer, som indeholder væsker eller væskeformige stoffer.

Visse væsker og væskeformige stoffer er undtaget fra EU’s regler. Det drejer sig f.eks. om medicin o. lign., som må medbringes til brug på rejsen i større kvanta end 100 milliliter. Du bør dog være forberedt på, at sikkerhedspersonalet kan forlange bevis for væskens ægthed.

Du må i øvrigt ikke medbringe skarpe genstande, såsom vandrestave, lommeknive, strikkepinde, neglesakse o. lign. i håndbagagen. Sådanne genstande pakkes i stedet i den indcheckede bagage.

Vi vil gerne have at bagagen pakkes i en blød vadsæk, rygsæk eller sportstaske og ikke i en kuffert. På flere af vores ture er det praktisk at bagagen pakkes vandtæt (medbring derfor evt. sorte skraldesække eller plastikposer, så tasken kan gøres vandtæt indefra).
Bagage på selve turen

På trekket har vi portere og lokalkendt guide med. De bærer alt udstyret og det meste af din personlige bagage. Den bagage, som porterne skal bære for dig pakkes i din egen rygsæk eller taske. Selv bærer du bare på din dagstursrygsæk med det, du kan få brug for i løbet af dagen.
Klima

Oktober er en af de bedste måneder for vandring på Madagaskar. Det er starten på tørtiden, men enkelte regnbyger kan dog forekomme hele året.
Dagtemperaturen ligger på ca. 25 - 30°C, afhængig af i hvilken højde vi befinder os. Nattemperaturen er lavest i Tana med ned til ca. 5 °C. De øvrige nætter ned til ca. 10 - 12 grader.
Rygsæk

På de ture hvor man bor et eller flere faste steder og kun skal medbringe en dagtursrygsæk, til de ting man skal bruge i løbet af vandredagen, anbefaler vi en rygsæk på 30-40 liter. En dagtursrygsæk af den størrelse har en bedre bærekomfort end en mindre rygsæk. Medbring evt. denne rygsæk som håndbagage.
Skal du bære din egen bagage på hele turen eller på dele af turen, anbefaler vi en større rygsæk på mellem 50 og 80 liter. Rygsækken skal kunne rumme din personlige bagage, fælles proviant og andet udstyr afhængigt at turen. På ture med kortere trek kan du ofte med fordel medbringe en ekstra taske eller sæk til den overskydende bagage, der efterlades på stedet. På ture til Vietnam og Nepal vil der blive udleveret en Topas vadsæk til at pakke den bagage i, som porterne skal bære på trekket.
Støvler

Det er vigtigt at medbringe gode vandrestøvler med en stiv sål (f.eks. vibram) og god ankelstøtte for at undgå ankelskader!
Vi anbefaler vandrestøvler, da de støtter anklerne, og den stive sål aflaster foden, når underlaget er ujævnt, da tryk fra sten o.l. fordeles. Derudover er deres grove mønster en stor fordel, hvis stierne er glatte. Vær sikker på, at støvlerne er gået ordentligt til.
Det er en god idé at rejse med støvlerne på hjemmefra eller have dem med i håndbagagen, hvis bagagen, mod forventning, skulle blive forsinket.
Andet fodtøj

Noget let fodtøj, f.eks. vandresandaler, til at skifte med, når man er færdig med dagens vandretur og til brug når vi vader i små floder. Det er derfor vigtigt at sandalerne kan tåle vand (f.eks Teva).
Feltflaske

Hver deltager skal medbringe en eller flere flasker som i alt kan rumme 1½ liter. Der kan med fordel benyttes 0,5 el. 1,5 liters danske genbrugs-sodavandsflasker, da de er lette og stærke.
Camelbacks kan bruges som alternativ, men er en noget dyrere løsning.
Vandrestave

Det er meget individuelt, hvor meget gavn man har af at benytte vandrestave, og om man i givet fald benytter 1 eller 2 vandrestave. Man må prøve sig frem. Fordelene er dog mange, og skulle vandrestaven(e) være til besvær i et givent terræn, kan de spændes på rygsækken — teleskopvandrestave anbefales derfor kraftigt.
Generelt kan følgende fordele ved vandrestave nævnes:
- Øger balanceevnen betydeligt i ujævnt og/eller mudret terræn, i sne (bjergpas m.m.) og ved krydsning af vandløb.
- Ved rigtig brug af vandrestave aflastes knæene betydeligt, og det gælder ved såvel opstigninger som nedstigninger. Det gælder især på højrute- og bestigningsture (grad 3-4 og opad), hvor man oftest bærer en rygsæk med betydelig vægt, og hvor det samlede antal højdemeter og vandredistancen på turen er betragtelig.

Vandrestave skal pakkes i den indcheckede bagage på flyrejsen. Husk at beskytte spidserne, så bagagen m.m. ikke beskadiges.
Tøj til vandring

    2 par tykke vandresokker
    Evt. 2 par tynde indersokker
    1-2 par lette vandrebukser/vandreshorts
    Svedtransporterende undertøj evt. uldent undertøj
    1 tynd uldtrøje
    1 sweatshirt/ulden sweater/fleece trøje
    1 vind- og vandtæt anorak eller jakke med hætte
    1 par regnbukser (Regnslag eller poncho er et godt alternativ til alm. regntøj)
    Vandrestave
Mod solen

    1 tørklæde mod sol og til kølige dage
    Hat med bred skygge
    Gode solbriller
    Solcreme og læbepromade med faktor (På ture hvor det er frostvejr, skal cremer og læbepromade ikke være vandbaserede).
Diverse

    Evt. bukser til bybrug
    T-shirts
    Skjorter
    Strømper
    Toiletsager
    Undertøj
    Skrivesager
    Pas, valuta, sygesikringsbevis og rejsedokumenter (Vær opmærksom på at visse lande kræver at dit pas skal være gyldigt i mindst ½ år efter afrejse fra Danmark).
    Pengebælte
    Medicin til eget brug inkl. sportstape og vableplaster og evt. knæbind.
    Toiletpapir (til vandredagene)
    Sysæt til mindre reparationer
    Kamera og evt. ekstra baterier/ evt. oplader
    Alkohol gel til at vaske hænder i, før picniclunch. (Kan købes på apoteket eller hos Matas).
    Vådservietter
    Evt. køresygepiller til bustransport
Pakkeliste specifik til denne tur

    Medbring en kopi af billedsiden i dit pas
    Myggebalsam
    Lommelygte m. ekstra batterier, evt. pandelygte
    Ørepropper (små gule, i skum: ca. 4 DKK på apoteket), til brug mod hanegal, og andre nattelyde.
    Håndklæde
    Badetøj
    Cykelshorts og handsker kan med fordel medbringes, men er ikke absolut nødvendige.
Specifikke turbemærkninger

Mod myg: På vores overnatningssteder er der myggenet. Løstsiddende bomuld/lærredstøj med lange ærmer og ben, er sammen med myggebalsam den bedste beskyttelse mod myggene om aftenen.

Helbred: Vi kommer ud i områder hvor der ingen læge eller hospitalsfaciliteter er, derfor er et godt helbred nødvendigt. Ligeledes skal man være forholdsvis "sikker på benene", da vi kan forvente at stierne visse steder er glatte.

Miljø: På trek i Afrika og Asien filtrerer vi selv vores drikkevand med keramiske filtre. Vi behøver derfor hverken at købe eller koge vand, og på den måde kan vi undgå at forurene yderligere med engangsflasker.
Sovepose, lagenpose og liggeunderlag

Medbring en 2 sæsoners sovepose med en komfort temperatur på ca. 10 - 12 grader. Liggeunderlag gerne Thermarest el. lign. med god komfort, men et almindeligt liggeunderlag er også helt ok. Det er ligeledes en god idé at medbringe en lagenpose af bomuld eller silke. En lagenpose af silke er meget behagelig i varmen.
Hvor køber man udstyr

I det omfang du skal anskaffe udstyr giver følgende forretninger en god vejledning:
AV ekspeditionsudstyr: 86 51 15 35 (Hårby ved Skanderborg).
Friluftsland www.friluftsland.dk
København, 33 14 51 50
Roskilde, 46 35 43 71
Odense, 66 13 77 22
Århus, 86 18 18 86
Ålborg, 9816 31 50
Helbred

Medicin o. lign. skal medbringes af den enkelte til eget forbrug. Vi medbringer en førstehjælpstaske til brug i nødsituationer. Er der medikamenter, du bruger regelmæssigt, sørg da for at medbringe rigeligt til hele turen.
Almindelige Vandreregler

1. Gå aldrig alene.
2. Medbring altid ekstra varmt tøj og regntøj.
3. Følg altid den afmærkede og aftalte rute.
4. I tilfælde af tvivl: gå tilbage ad den samme vej. Forsøg aldrig med en genvej.
5. Giv besked om hvor du går hen.
6. Medbring altid vand nok.
En normal vandredag

Vi starter tidligt. Først gennemgås ruten på kort, og det aftales, hvor gruppen første gang skal samles undervejs. Derefter starter vandreturen, og det er vigtigt, at alle finder deres egen rytme (tempoet skal indrettes efter vejrtrækningen ikke omvendt). Efter første mødested holdes en kort pause og næste mødested aftales. Frokostpausen er normalt på 1 times varighed, så alle kan få en længere pause. Turlederen går normalt bagerst, men i nogle tilfælde, ved vanskelig orientering, kan det være nødvendigt at gå forrest.
Turlederen

Der påhviler lederen et stort ansvar ved at føre en gruppe mennesker på en vandretur. Vi håber derfor, at hver enkelt deltager vil hjælpe og respektere lederen. Det er vigtigt at huske, at selvom den tekniske succes afhænger af vore forberedelser, vil den endelige vellykkede gennemførelse afhænge af din egen entusiasme og samarbejdsvilje.

TURBESKRIVELSE

Madagaskar Adventure
Læs

FACEBOOK

Tip en ven!

 
  Topas Travel l Bakkelyvej 2 l 8680 Ry l Denmark l CVR: 17630008 l Telefon (+45) 8689 3622 l Fax (+45) 8689 3688
Topas er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening l Tilsluttet rejsegarantifonden, reg. nr. 899
Når du bestiller en Topasrejse kan du betale med disse kort