Vi tilbyder dig at tegne en Gouda rejseforsikring i forbindelse med din rejse med Topas. Med denne Gouda rejseforsikring er du dækket godt ind på din rejse.
Du bestiller og læser mere om din Gouda rejseforsikring ved at klikke på boksen "Gouda rejseforsikring" på din personlige side "Min Topas Rejse".
|
|
|
Gode dækninger
Med en Gouda rejseforsikring er du sikret gode dækninger, deriblandt:
* Ubegrænset dækning ved sygdom og hjemtransport * Hjemkaldelse, hvis en pårørende bliver syg, mens du er på rejse * Tilkaldelse, hvis du bliver indlagt og ønsker en pårørende ved din side
|
Forsikring uden undtagelse
Topas har lavet en aftale med Gouda, hvilket gør, at du er fuldt dækket, hvis du dyrker "farlig sport" på Topas’ gruppeture.
|
Styr på verdenssituationen
Gouda afstemmer løbende den politiske/militære situation i rejselandene med Topas. For dig er det garanti for fuld dækning, når Topas gennemfører en tur.
|
Hjælp 24 timer i døgnet
Goudas egen alarmcentral er naturligvis bemandet døgnets 24 timer, hvor kompetente, danske medarbejdere sidder klar til at yde assistance. Alarmcentralen indgår i et internationalt assistancenetværk, der har alarmcentraler i 38 lande verden over.
|
Ekstra dækninger
Du har mulighed for at supplere din Gouda rejseforsikring med dækning for feriekompensation og personlige ejendele.
|
Feriekompensation
Tillægsforsikringen "Feriekompensation" betyder, at du kan få kompensation for ødelagte feriedage. Hvis du bliver syg på rejsen, hjemkaldt eller hjemtransporteret, kan du få refunderet dine sygedage (beregnet ud fra rejsens pris pr. dag).
|
Personlige ejendele
Tillægsforsikringen "Personlige ejendele" dækker, hvis din bagage er forsinket, bliver beskadiget eller stjålet. For dig betyder samarbejdet, at du kan koncentrere dig om at holde ferie i stedet for at skulle bruge tid og kræfter på at fremskaffe den nødvendige dokumentation f.eks. en kvittering eller en politirapport.
Selvom du har en indboforsikring, kan du ikke automatisk regne med, at den dækker din bagage. F.eks. dækker nogle forsikringer ikke beskadigelse under transport, og nogle har en høj selvrisiko. Goudas dækning for personlige ejendele gælder hele rejsen, og der er ingen selvrisiko.
|
BEMÆRK
Forsikringen kan udelukkende tegnes for rejsende under 70 år. Er du fyldt 70 år på afrejsedagen, skal du i stedet have en Gouda Seniorrejseforsikring. Spørg efter priser og dækninger hos Topas.
|
Ekstra dage
Forlænger du din Topas rejse, skal du også forlænge din rejseforsikring, således at rejseforsikringen er gældende fra din afrejse fra Danmark til din hjemkomst til Danmark. Du skal således være dækket i den fulde rejseperiode.
|
Har du yderligere spørgsmål til din rejseforsikring, er du altid velkommen til at kontakte Topas på info@topas.dk eller på vores telefon 86 89 36 22.
|
|