book rejse
|
Denne tur er ikke pt. aktuel i Topas’ rejseprogram.
Find og læs mere om vores mange spændende rejser på www.topas.dk
|
rejseprogram
|
Dag 1- 6
La Paz – Potosí – Badning i vulkankratere |
Dag 7-13
Saltsletten Uyuni – Altaplano – San Pedro De Atacama |
Dag 14-18
Salpetermine - Koncentrationslejr - Stillehavet |
Dag 19-25
Pingviner – Valparaiso - Santiago |
|
 |
TOPAS |
|
Chile & Bolivia - Fra Altiplano til Atacama ørkenen
|
|
25 dages oplevelser i to vidt forskellige lande. Eventyr i ekspeditionskøretøj med indiansk kultur, hvide sandstrande ved Stillehavet, storslåede naturoplevelser og lejrliv.
- Overnatning på lejrbasis i Chile og Bolivias skønne natur
- Uyuni-saltslettens vidtstrakte og fantastiske natur på nært hold
- Delfiner, pingviner og sæler på en Stillehavsø
- Heksemarked og musik fra Andesbjergene
- Hvide sandstrande og friskfangede fisk
- Verdens højest beliggende by, Potosí
- Besøg i Cerro Rico sølvminerne
- Atacama, verdens tørreste ørken
- Badetur i en udslukt vulkan
- Besøg i Chacabuco, den tidligere salpetermine, benyttet som koncentrationslejr under Pinochet
- La Paz, en smeltedigel af kulturer
- San Pedro de Atacama, Chile
|
|
|
Appetizer — se zoom udgave på maps.google.com
Google Maps is a registered trademark of Google Inc. (TM)
|
Kontrasternes tur
Denne tur er i sandhed en kontrasternes tur. Turen begynder i Bolivia, hvor asfalt på vejene er et særsyn. I Bolivia tilhører 60 % af befolkningen de oprindelige indianske folkeslag. I Chile har man systematisk modarbejdet indianerne, og ladet den vestlige verden tage over, således at kun godt 1 million oprindelige indianere fortsat lever i Chiles fjerneste egne. Kontrasterne er markante, og vi kommer både til at føle og se den store forskel i økonomi, kultur og natur.
Chile er Sydamerikas mest velstående og udviklede land. Bolivia rangerer på den anden side som Sydamerikas fattigste. I Chile nyder vi godt af Stillehavet og friskfangede fisk. mens bolivianerne kæmper hårdt for at få adgang til havet. De fleste veje i det nordlige Chile er asfalterede.
Turen er i alt på ca. 3.300 kilometer, og der vil være dage, hvor vi vælger at køre langt for at nå frem.
|
Lejrlivet
Rejseformen med eget ekspeditionskøretøj gør os uafhængige af lokal transport og åbner muligheder for helt unikke oplevelser på lejrbasis midt i Chile og Bolivias natur. Lejrpladserne bliver fundet efterhånden som vi kommer frem. Det kan være på en hvid sandstrand langs Chiles Stillehavskyst, ved bredden af en kølig flod, under åben himmel på Altiplanoen eller måske endda hos en lokal bonde. Vi medbringer vand, køkken, telte og alt det, der ellers er nødvendigt for at klare sig i løbet af dagen.
I Santiago og La Paz vil indkvartering foregå på centralt beliggende hostels, derudover i telte som man selv slår op, tørrer og holder ved lige.
En boliviansk kok vil følge os på turen, og sørge for at forklare om de lokale specialiteter, samt tilberede maden med lokalt islæt, men det vil naturligvis altid være muligt at give en hånd med i køkkenet og gå med på markedet, når der skal købes ind. På turen ned langs Stillehavskysten vil der være rige muligheder for prøve et udvalg af havets goder, og sæsonen er helt rigtig til gastronomiske udskejelser.
Når de lune sommeraftener går på hæld, tænder vi lejrbål og nyder stemningen samt måske en tår af den fortrinlige chilenske rødvin.
Udover dansktalende turleder medfølger en boliviansk kok og chauffør, og de kan tilsammen fortælle indgående om landenes natur og historie.
Vi medbringer ilt- og førstehjælpsudstyr ombord på ekspeditionskøretøjet.
|
Dag 1- 6. La Paz — Potosí — Badning i vulkankratere
Vi flyver fra Danmark og lander i hjertet af Sydamerika. I La Paz møder vi for første gang ekspeditionskøretøjet, som skal være vores rullende hjem på den forestående tur. Vi kører ind til centrum og indlogeres centralt på hostel. Dagen efter ankomst vil vi bruge på at udforske Bolivias økonomiske hovedstad, mens vi vænner os til sproget, klimaet og tidsforskydningen.
Normalt kan man for at beskrive en by, sammenligne den med noget vi kender. I La Paz´s tilfælde er der bare intet at sammenligne med. Byen er med sine én million indbyggere Bolivias største, og intet kan måle sig med La Paz, når det kommer til spektakulære omgivelser og venlige mennesker. Placeret i 3.500 m, hviler byen i en snæver kløft med udmunding i højsletten - Altiplanoen. Mod øst ses det hellige bjerg Illimani, og ved indflyvingen har vi set de sneklædte Andesbjerge under os.
Der er rig mulighed for at gå på opdagelse på heksemarkedet, få sin fremtid spået i kokablade, eller smage på lokale varer, så som huminta (majskage), eller ceviche — marineret fisk fra floderne i Amazonjunglen. Hele landets befolkning er repræsenteret i landets hovedstad, lige fra de smilende indianerkvinder til handelsmanden iført jakkesæt. Livet leves fordrageligt side om side, og Bolivia er dermed en undtagelse fra mange steder i resten af Sydamerika. I 2004 lykkedes det for første gang i Bolivias historie en præsident af indiansk afstamning at komme til magten ved et demokratisk valg, og det har vakt et håb i mange om, at landets rigdom omsider vil komme den brede befolkning til gode.
Efter akklimatiseringen i La Paz bringer ekspeditionskøretøjet os 500km sydpå til verdens højest beliggende by, Potosí, i 4.100 meters højde. Potosí er på én gang både et tragisk og fascinerende sted. I begyndelsen af 1700-tallet hørte Potosí til blandt verdens rigeste byer, og med sine 160.000 indbyggere var Potosí større end datidens Madrid, og i rigdom kunne intet måle sig med "byen i skyerne".
Grunden til Potosís rigdom skyldtes udelukkende én ting: Cerro Rico, "Det Rige Bjerg" - så rigt på sølv, at det er ubegribeligt. Vi skal selvfølgelig se byens enestående monument, Casa de la Moneda, hvor den kongelige mønt blev slået, og som i dag huser Bolivias mest varierede samling af kunst fra kolonitiden. Næste dag skal vi en tur ind i Sølvbjerget selv. Turen begynder med et besøg på minearbejdernes marked, hvor man kan skaffe sig koka, dynamit, stærke cigaretter og ren sukkerrørs alkohol, alt sammen del af en minearbejders hverdag. Et besøg i sølvminerne er både skræmmende og lærerigt, minearbejderne er stolte af deres arbejde og hårdhed, men deres arbejdsvilkår er for os aldeles uforståelige. Når vi kommer ud fra minerne kører vi ud til de varme kilder i Tarapaya, hvor vi kan nyde det varme vand og få skidt og sølvstøvet fra minerne vasket godt af. Tarapaya er en inaktiv vulkan, hvor kraterhullet nu består af det mest vidunderlige varme vand, og vi har det helt for os selv!
|
Dag 7-13. Saltsletten Uyuni — Altaplano — San Pedro De Atacama
Turen går nu forbi smukke grønne enge, gennem stejle kløfter og over høje bjergpas, inden vi når et af turens højdepunkter, Salar de Uyuni saltsletten. Med sine 12.000 kvadratkilometer, beliggende i Bolivias sydvestlige hjørne, er den uden sammenligning verdens største.
Undervejs møder vi lamaer, alpacaer og lamaens yndefulde fætter, vicunaen. Den sydamerikanske struds, ñanduen, strejfer også rundt i området. Hos ñanduen er det normalt, at hannen parrer sig med op til 7 hunner, og senere tager sig af at ruge og passe op mod tyve små "kyllinger". Det er et flot syn at se tyve små strudse løbe elegant hen over Altiplanoen i halen på deres far.
På kanten af Salar de Uyuni overnatter vi på et hotel bygget af salt. Væggene er saltblokke skåret direkte ud af sletten, sengene er af salt, ja selv bordene er fremstillet af salt.
I firehjulstrækkere drager vi på dagstur til saltslettens indre. Her findes jomfruelige, ubeboede øer, som danner grobund for enorme kaktus med farvestrålende blomster. Et indtryk af landskaber tilhørende en anden verden, og næsten uforklarlige former, fanger iagttageren ved første øjekast. På denne årstid kan vi være så heldige at opleve saltsletten dækket af et tyndt lag vand, således at skyerne og himlen spejler sig i vandet, så man nærmest har en fornemmelse af at flyve.
Efter at have "smagt" på saltsletten, kører vi igennem den nordlige del af Los Lipez regionen, og krydser grænsen til Chile. Los Lipez er på størrelse med Danmark, og indeholder omkring 22.000 indbyggere. Selv om det regner mere her, end det gør i Atacama ørkenen, hersker barske klimatiske forhold i denne højde og kun ekstremt viljestærke og specialiserede planter, dyr og mennesker formår at overleve.
Folkene her dyrker fortrinsvis majs, kartofler og quinua. Quinua er en meget speciel afgrøde, som ind til for ganske nylig var aldeles ukendt i europæisk sammenhæng. Men forskning har vist at quinuaen er yderst næringsrig og sund. Derfor har de første bolivianere, med støtte fra Danida, for nylig haft held til at eksportere den første sending quinua til danske forbrugere. Er vi heldige, vil vi se denne prægtige plante, som kan blive over to meter høj, stå i fuldt flor på denne årstid.
Næste stop på turen bliver byen San Pedro de Atacama, en oase i Chiles ellers menneskefjendske ørken. San Pedro de Atacamas pålidelige vandforsyning, områdets rigdom på mineraler samt det faktum, at stedet er et betydningsfuldt punkt på vej gennem ørkenen, har givet byen en speciel status. San Pedro de Atacama er centrum for den indianske Atacameño kultur, og turisterne flokkes til byen på grund af den afslappede stemning, de mange attraktioner, det tryllebindende lys og de uforglemmelige solnedgange. I San Pedro de Atacama camperer vi indenfor byens mure og har således rig mulighed for at udforske den lille oase Man kan f.eks. også tage på cykeltur ud til månedalen. Ikke langt fra San Pedro de Atacama kan man se resterne af tidligere tiders bosættelser og undre sig over, hvordan mennesker for tusindevis af år siden har kunnet overleve her midt i ørkenen.
|
Dag 14-18. Salpetermine - Koncentrationslejr - Stillehavet
På vor vej mod Stillehavet kører vi gennem Atacama ørkenen, verdens tørreste ørken. Nogle dele af ørkenen har aldrig set skyggen af regn, og i en god del af ørkenen er der ingen vegetation og tilsyneladende intet liv overhovedet. Men hvor end den mindste smule vand pibler op, giver det grobund for rige bestande af suverænt veltilpassede planter og dyr. Atacama ørkenen huser et af de mest unikke og usædvanlige økosystemer i Chile.
Nordøst for Antofagasta, besøger vi Chacabuco. Her inde i den varme og ugæstfrie Atacama ørken har mennesker gennem generationer slidt og slæbt for at få fat i jordens grundstoffer. I den nu nedlagte salpetermine Chacabuco har seje chilenske mænd knoklet sig til døde og har til tider haft voldsomme sammenstød med de undertrykkende myndigheder. Salpeter var op gennem sidste århundrede en vigtig handelsvare for Chile, og bl.a. på grund af salpeteren drog chilenerne i krig i 1880 og tilkæmpede sig dette område, som tidligere hørte under Bolivia.
Udvindingen af salpeter var en frygtelig hård (det vi i dag ville kalde umenneskelig) procedure, hvor det hårde stof skulle løsnes fra den hårde ørkenjord med hammer og mejsel og siden udblødes i store vandkar. Fra minen drog man med æselkaravaner ud til kysten for at afsætte salpeteren.
Chacabuco udviklede sig til et isoleret samfund i ørkenen, hvor der i glansperioden både var teater, bowlingklub osv.
Stedet fik dog en anden karakter, da Pinochet i 1973 manglede et sted at sende sine politiske modstandere på kortere eller længerevarende ophold. Chacabuco fungerede i en årrække som koncentrationslejr, og her kunne militårregeringen uden for mediernes og omverdenens bevågenhed foretage sig grusomme ting. Viden om stedets eksistens og historie er først for nylig kommet ud i videre kredse, og er nu blevet anerkendt som kulturarv.
Vi møder for første gang Stillehavet, og benytter den første den bedste mulighed for at få os en dukkert i det salte vand. Vi skal campere ved Stillehavskysten og nyde solnedgangen og bølgernes brusen fra teltåbningen. I en lille fiskerby, kaldet Taltal, holder vi ind og forhører os om, de lokale fiskere har nogle gode sager vi kan tage med os og senere trylle om til en lækker aftensmad.
Videre sydpå langs kysten kommer vi til nationalparken, Pan de Azúcar, som betyder “sukkerbrød". Her finder vi ideelle hvide sandstrande til camping, og det specielle mikroklima understøtter et forbavsende varieret planteliv, bl.a. med over 20 forskellige slags kaktus. Dette er også et af de få steder langs kysten, hvor en sund bestand af guanacoer stadig trives. Atter camperer vi på stranden, og nyder godt af chilenernes gæstfrihed.
|
Dag 19-25. Pingviner — Valparaiso - Santiago
Efter at have kørt sydpå en dag mere, kommer vi til Punta Choros. Her befinder vi os ud for National Parken "Pinguino Humboldt", naturligvis opkaldt efter én af stedets faste beboere, humboldt pingvinen. Vi vil få fat på en lokal skipper, som sejler os ud til øen Isla Damas, hvor vi slår lejr for en nat. Vi har denne lille Stillehavsø helt og aldeles for os selv. Området omkring Punta de Choros, med nogle små øer strøet ud i Stillehavet, er et paradis for Humboldt pingviner, delfiner, oddere, søløver og skildpadder. Alt sammen skulle vi få mulighed for at se og opleve, mens vi opholder os i nationalparken med dens fascinerende og usædvanlige marine-økosystemer. For de som har mod på at dykke vil der være mulighed for at leje udstyr, og der ligger uforglemmelige oplevelser og venter under havoverfladen.
Fra dyreliv og vor egen Stillehavsø, bevæger vi os videre mod Chiles hovedstad, men gør holdt i Nationalparken Fray Jorge. Et særligt vejrfænomen har sørget for fugtighed og dermed liv til buske og træer, som egentlig slet ikke burde kunne trives her, når man tænker på, hvilken ørken man lige er kørt igennem. Stedets isolation gennem millioner af år, har medført at floraen har udviklet særlige egenskaber som en af parkens specialister vil vise- og fortælle os om.
Vort sidste ophold ved Stillehavet, bliver på en rolig campingplads syd for den legendariske by, Valparaiso, i et lille fiskerleje kaldet Laguna Verde. Vi bruger en dag på at udforske Valparaiso. Byen har alt for mange ansigter til, at den kan beskrives og alt for mange gemte hjørner; man er nødt til at udforske byen til fods for at forstå dens skønhed. Valparaiso hviler i de små ting, i overraskende opdagelser, i uventede hjørner, i tusindvis af små finurlige detaljer. Indtil åbningen af Panama-kanalen i 1914 havde Valparaiso status som Chiles økonomiske og vækstmæssige centrum. Her blev de første sporveje i landet anlagt, mage til modellen man kender fra San Fransisco i USA, og det var i Valparaiso, at der blev gjort forretninger, når fårebønderne fra Patagonien og mineejerne fra Atacama ørkenen skulle have afsat deres varer.
Det er umuligt at fare vild i byen. Man tager en sporvogn op ad bakken, slentrer rundt i de små gyder, og når det er på tide at komme ned igen, springer man på en nedadgående sporvogn.
Med det vi har oplevet, vil det ikke være svært at forstå hvorfor én af Chiles mest berømte personligheder, og Nobelprismodtager, digteren Pablo Neruda, foretrak at opholde sig ved Stillehavskysten og skrive sine værker i huset ved Isla Negra. Pablo Nerudas hus ligger med en fabelagtig udsigt ud over Stillehavet, og er åbent for offentligheden, således at vi har mulighed for at komme indenfor og beundre Pablo Nerudas forskellige samlinger fra rejserne til alle dele af verden. Det er sidste dag på landevejen at vi ligger vejen forbi Isla Negra, inden vi ruller ind i Chiles hovedstad, Santiago.
Santiago er en behagelig og underholdende by, og mange vil nok blive overraskede over hovedstadens prægtige arkitektur og rige udvalg af alt fra frugter og fisk, til hyggelige caféer. Bestiger man Cerro San Cristobal midt i byen, har man en fantastisk udsigt ud over tagene, og kan fornemme pulsen fra Santiagos 5 millioner indbyggere. Santiago har et rigt udbud af museer, butikker og kunsthåndværk af høj kvalitet. Vi har en hel dag til at opleve Chiles hovedstad inden det går tilbage mod Danmark.
|
Bemærk muligheden for at fortsætte med ekspeditionskøretøj længere sydpå mod Chiloé (Turkode CS) eller til Patagonien (Turkode PT).
|
Lidt om ekspeditionskøretøjet
Topas’ medarbejder Hans Ole Jørgensen har i løbet af foråret 2004 i samarbejde med lokale håndværkere i Bolivia konstrueret Topas´ nye ekspeditionskøretøj, Topas´ første i Sydamerika. Køretøjet er opbygget fra bunden, med alle de tanker og erfaringer som Topas har gjort sig gennem årene. Bygget til at modstå de bolivianske veje, og bygget med sans for detaljerne.
Af tekniske detaljer kan nævnes: 24 siddepladser med tilhørende borde, køkken, bageovn, individuelle bagagebokse, store panorama vinduer, åben forbindelse mellem førerkabine og passagerer.
|
Overnatning
Lejrpladserne vil blive fundet, efterhånden som vi kommer frem. Det kan være på en hvid sandstrand, langs Chiles Stillehavskyst, på bredden af en kølig flod, under åben himmel på Altiplanoen eller måske endda hos en lokal bondemand. Campingpladser benyttes flere steder. Vi medbringer vand, køkken, telte og alt hvad, der ellers er nødvendigt for at klare sig igennem dagen. I Santiago og La Paz vil indkvartering foregå på centralt beliggende hostels. I Potosí og Uyuni på bolivianske hoteller, derudover i telte, som man selv slår op, tørrer og holder ved lige.
|
Varighed
25 dage, valgfri vandring grad 2.
Distance ca. 3.300 kilometer.
|
Klima
Dagstemperaturer fra 15-35° C. Nat fra -5 til +25° C.
Vi befinder os en del i højden, og skal være opmærksomme på den skarpe stråling fra solen. Medbring gode solbriller.
Rejsen finder sted i sommermånederne, hvilket op langs Stillehavskysten er ensbetydende med solskin og godt vejr, mens vi i Bolivia og på Altiplanoen kan komme ud for en regnbyge i ny og næ. På ekspeditionskøretøjet medbringer vi varme lamauld tæpper, så hvis soveposen ikke slår til er der mulighed for at supplere med disse.
|
Valuta
Møntfoden i Chile hedder pesos.
Møntfoden i Bolivia hedder bolivianos.
Medbring kontante US-dollars, som kan veksles langt de fleste steder. Rejsechecks kan indløses i La Paz.
Visakort kan bruges, men størst sikkerhed opnås med kontante US-dollars.
|
Drikkepenge
Der må påregnes ca. 50 DKK i drikkepenge til hhv. den bolivianske kok og chauffør, idet det er skik at give drikkepenge i Bolivia.
|
Vaccinationer
Kontakt Seruminstituttet eller egen læge min. 30 dage før afrejse. Husk, at oplyse, at du rejser i kategori med rygsækrejsende.
|
Adgang til el
Det er ikke muligt at få opladet batterier til digitalkamera på denne tur. Medbring derfor batterier til hele turen.
|
Mobiltelefon
Der er kun sparsom mobildækning på denne tur. Mobiltelefon kan derfor kun benyttes fra tid til anden. Generelt ønsker vi ikke, at vores vandreture skal afbrydes af mobilsnak, hvorfor det kun er tilladt at sende SMS og samtale, når man ikke er i selskab med den øvrige del af gruppen.
|
Litteratur
The Rough Guide to Bolivia
Southamerican Handbook
Guide Routard
Udenrigsministeriets "Bolivia - en politisk og økonomisk oversigt"
Lonely Planet “Chile"
“Chile Experience", Travel Guide
|
Kort
Nordisk korthandel
Kort kan med fordel købes hos militærgeografisk institut i La Paz eller Santiago
|
Visa
Danskere opnår tre måneders ophold ved indrejse til Bolivia og Chile. Visa er gratis og fås i lufthavnen eller grænsestationen ved indrejse til landet.
|
Rejseforsikring - specielle forhold når du bevæger dig i højderne
Husk at din rejseforsikring skal være gældende for aktiviteter i mere end 4.000 moh. Mange rejseforsikringer dækker ikke hvis man på turen kommer over en hvis højde. Check med din forsikrings udbyder. GOUDA rejseforsikring, dækker i alle højder og ved enhver aktivitet som afvikles på en Topas tur. Vi anbefaler derfor at du tegner en GOUDA forsikring, til netop denne type af rejser
|
Deltagerprisen inkluderer
Fly Danmark - Santiago t/r
Fly La Paz - Santiago
Al transport i ekspeditionskøretøj
Alle overnatninger
Dansktalende turleder
Alle måltider, der ikke er nævnt nedenfor
Boliviansk kok
Boliviansk guide
|
Hvad der ikke er inkluderet
Personlige lommepenge, herunder udgifter til drikkevarer
Ca. 5 frokost- og 6 aftensmåltider (Beregn ca. DKK. 30-70,- pr. måltid)
Lokal lufthavnsskat, ca. US$ 40-50
Drikkepenge til lokal guide og hjælpere
Evt. afbestillingsforsikring
Entré til museer og lignende
Rejseforsikring:
|
|
|
|
|
FOTOS |
|
BRUGERFOTOS |
|
VIDEOER
|
|
Chile/Bolivia - Atacamaørken og Altiplano, sydgående
|
|
|
|
Ruteoversigt Chile/Bolivia
|
|
|
|
|
PAKKELISTE |
 |
Ekspeditionskøretøjet |
|
Gratis rejsebazar |
|
FACEBOOK |
|
Tip en ven! |
|
