Topas Travel Topas Travel EngelskNorgeDansk Min Topas Rejse

rejseprogram

Dag 1
Afrejse
Dag 2
Toscanas højeste bjerg - Monte Prado
Dag 3
Udsigt fra Monte Cusna
Dag 4
På bjergkammen igen
Dag 5
Grønne marker og bøgeskov
Dag 6
Til toppen af Pania della Croce i 1854 m.
Dag 7
En dag i Puntato dalen
Dag 8
Hjemrejse

Lignende ture

Marokko
Høje Atlas
Frankrig
Mont Blanc - Høj rute
Italien
Dolomitterne - Høj rute
Island
Landmannalaugar - Høj rute
Schweiz, Matterhorn
Monte Rosa, Høj Rute
Frankrig
Pyrenæerne - Høj rute
Italien – Alpi Marittime
Høj rute


status info

Åben Åben
Turen er åben for booking
Få pladser Få pladser
Garanteret afgang, begrænset antal pladser tilbage - turen er åben for booking.
Udsolgt Udsolgt
Turen er udsolgt – kontakt Topas, hvis du ønsker at blive skrevet på venteliste eller for evt. ekstra afgang.
OBS: Status på ture opdateres jævnligt, der kan dog være uoverensstemmelse imellem den aktuelle situation og den angivede status her på siden.

EUROPA

Italien - Toscana - Appennini Trekking

          Ref. ITTN

8 dage i smukke Toscana med alsidig vandring fra hytte til hytte med dagtursrygsæk. En højrute, hvor vi vandrer gennem pragtfulde naturområder og overnatter i bjergenes fredelige omgivelser - enten i bjerghytter, bjergpensionater eller et godt hotel en gang imellem. Vores hovedbagage bliver fragtet frem til overnatningstederne af lokale hjælpere. På den måde giver turen os mulighed for at opleve de ellers mere utilgængelige bjergområder på tætteste hold uden stor oppakning, og samtidig kan vi nyde komforten i hytterne med god italiensk mad og vin.

Vandreområdet mellem de to regioner, Toscana og Emilia Romagna, byder på alt fra åbne grønne vidder og gamle sætere til nøgne bjergkamme i et alpint miljø, højt hævet over lavlandets frodige dale. Er heldet med os, kan vi i dette smukke landskab spejde efter tårnfalke og kongeørne, der majestætisk cirkler over os, mens vi nyder store udsigter og lader tankerne himmelflugte.

  • Over åbne vidder, langs nøgne bjergkamme og gennem smukke dale i Alpi Apuanes varierende terræn.
  • Vandring i aftentimerne langs bjergkammen mellem regionerne Toscana og Emilia Romagna.
  • Til toppen af Toscanas højeste bjerg, Monte Prado, i 2.054 m.
  • Ophold ved bjerghytter i hjertet af Parco regionale delle Alpi Apuane med overnatninger højt oppe i bjergene.
  • Vandring i Parco Nazionale dell’Appennino Tosco Emiliano, hvor der findes bl.a. ulve, vildsvin og ørne.
  • På toppen af Monte Cusna i 2.121 m., turens højeste punkt.
  • Nyd bjergenes ro og de hyggelige aftener i godt selskab og med god italiensk mad og vin.

Turbeskrivelse

Printvenlig version
Appetizer — se zoom udgave på maps.google.com
Google Maps is a registered trademark of Google Inc. (TM)
Dag 1. Afrejse

Vi flyver fra København til Bologna lufthavn, Guglielmo, hvorfra vi kører i bus ca. 2½ timer til Castelnuovo. Her bor vi på et hyggeligt familiehotel. Castelnuovo er en mellemstor handelsby i Garfagnana dalen. /-
Dag 2. Toscanas højeste bjerg - Monte Prado

Vi starter i dag med ca. en times køretur til Passo delle Radici i 1.529 m., som forbinder Toscana med Emilia Romagna. Fra Passo delle Radici fortsætter vejen nedad mod Modena, men det er her ved passet, at vores vandredag starter. Vi møder først de store bøgeskove, men efterhånden kommer vi igennem mere og mere åbent terræn og vi fortsætter langs kammen af den bjergkæde, som danner landets rygrad og adskiller de to regioner, Toscana og Emilia Romagna. Ved at følge denne flotte nøgne bjergryg kommer vi til toppen af Monte Prado, som er Toscanas højeste bjerg på 2.054 m. Vi går fra toppen af Monte Prado, og når vi passerer den lille Bargetana sø, er der ikke langt til Rifugio Battisti i 1.761 m. Dagen slutter i denne hyggelige bjerghytte. M/F/-
Dag 3. Udsigt fra Monte Cusna

Fra Rifugio Battisti har vi en pragtfuld udsigt over Monte Cusna, og fra morgenstunden kan vi skimte dagens vandrerute foran os. Bjergkammen over Monte Cusna er utroligt smuk og i godt vejr kan vi se langt ud i horisonten. Mod vest, de Apuanske Alper, som vi ankommer til senere, en smule mere nordpå; La Spezia, bugten i Ligurien, og mod øst-nordøst ses Emilia Romagna, som gradvist flader ud i Po sletten.
På toppen af Monte Cusna, turens højeste punkt, på 2.121 m. (eller på bjergkammen), spiser vi vores medbragte frokost.
Om eftermiddagen vandrer vi tilbage til Rifugio Battisti, hvor der undervejs er chance for at se murmeldyr og dådyr, som trives på Cusnas grønne skråninger.
Bemærk: Da dagens tur slutter ved den samme hytte som dag. 2, er der mulighed at gå på egen hånd i området eller slappe af ved vandrehjemmet og nyde omgivelserne. M/F/-
Dag 4. På bjergkammen igen

Vi har idag en kortere dag på ca. 4 timers vandring (ekskl. pauser). Vi følger bjergryggen over trægrænsen og vegetationens niveau og har derfor hele tiden en smuk åben udsigt. Fra morgenstunden passerer vi Bargetana søen og er igen på bjergkammen, som afgrænser de to nationalparker; Parco Naturale dell’Orecchiella og Parco del Gigante. Her findes bl.a. ulve, vildsvin, rådyr og murmeldyr og i luften kan vi ofte se tårnfalke og kongeørne cirkle majestætisk rundt. Scenen er nu sat til at nyde vores frokost med tilhørende flot udsigt. Ankomsten til Rifugio Carpe Diem i 1.556 m. er beregnet til først på eftermiddagen, så for dem der har lyst, behøver dagen ikke slutte endnu. Med 1½ times vandring kan vi nå op til toppen af Monte Cavalbianco. Vi nyder aftenens stilhed på turen rundt om bjerget og vender tilbage til Carpe Diem. M/F/-
Dag 5. Grønne marker og bøgeskov

Vi begynder dagens etape mod Tre Potenze over grønklædte marker. Undervejs har vi udsyn til de imponerende bjerge, som vi skal i nærmere kontakt med de følgende dage og vi har en flot udsigt ned over Serchiodalen.
Vi fortsætter mod Monte Tondo og her er som regel en hel del heste, der græsser her i sommerhalvåret. På Monte Tondo i 1.782 m. har vi en flot 360º udsigt til bl.a. Monte Sumbra, Monte Tambura og Golfo di La Spezia ved Middelhavet og et passende sted at nyde frokosten.
Fra Monte Tondo har vi en nedstigning på ca. 800 højdemeter, gennem lysegrønne bøgeskove til Monte Argegna. Vi siger farvel til Appenninerne og stiger ombord på den ventende bus, som kører os gennem dalen til de Apuanske Alper.
Ved Tre Fiumi bliver vi sat af og sender vores bagage op med en svævebane, hvorefter vi vandrer opad igennem Monte Freddones skove. Efter 1½ times vandring er vi fremme i den fredelige dal, hvor vi skal tilbringe de sidste vandredage. Her finder vi gamle terrassemarker, som tidligere har været dyrket, ruiner af sæterhytter og andre hytter som igen står nyrestaurerede. I en af disse bliver vi indlogeret, under simple forhold - men med god komfort, som f.eks. varmt vand til bad. Efter at have hentet vores bagage ved svævebanen (ca. 1 km.), kan vi nyde stilheden. Om aftenen laver vi bål og sidder under stjernerne efter endnu en god dag i bjergene. M/F/-
Dag 6. Til toppen af Pania della Croce i 1854 m.

Om morgenen starter vi vores tur ved at vandre igennem de flotte græsklædte terrassemarker, som vi dagen forinden har set højt oppe fra. Snart er vi i skyggen og går gennem en flot bøgeskov, forbi gamle ruiner og indgange til huler. Vi kommer frem til et vandrehjem, som tilhører CAI - den italienske bjergklub. Her ved Mosceta i 1.180 m. holder vi en pause og nyder en kop formiddagskaffe ved vandrehjemmet, inden vi starter vores opstigning til toppen af bjerget, ad stien der snor sig op ad en bred skråning. Det tager cirka 2 timer at nå op til kammen, og derfra er der ikke langt til toppen. Yderst i horisonten ses middelhavskysten, som strækker sig mod Livorno. I rigtigt klart vejr kan vi skimte Elba og andre øer samt Pisa og Massaciuccolisøen, hvor Puccini havde sin villa. Vi kan måske også skimte Korsika i horisonten.
Østpå kan vi i det fjerne se Appenninerne og Garfagnanadalen, hvor vi har vandret i de forrige dage.
Vi kommer tilbage til vores overnatningssted ad den samme vej — hvorfor man kan gå så langt man ønsker og evt. blive samlet op på vejen tilbage. M/F/-
Dag 7. En dag i Puntato dalen

Det er den sidste dag i bjergene, og vi tilbringer den i Puntatos omgivelser ved at vandre til de flotte naturområder, som gemmer sig i bjergene. Om formiddagen vandrer vi til en af de sidste moser på disse kanter og derefter videre hen mod Monte Freddones stejle skråninger, hvorfra man har en pragtfuld udsigt over hele området. Frokosten bliver i dag arrangeret af vores værter ved hytten.
Om eftermiddagen er der tid til at nyde omgivelserne på egen hånd og suge de sidste indtryk fra bjergene til sig.
Sidst på eftermiddagen bærer vi vores tasker til svævebanen, som bringer bagagen videre ned. Ad samme sti, som vi benyttede på dag 5, går vi ned til vejen igen, hvor bussen møder os og kører os til Castelnuovo di Garfagnana. Vi bliver indlogeret på vores hotel og tilbringer vores sidste aften i den hyggelige bjergby. M/F/-
Dag 8. Hjemrejse

Vi forlader Castelnuovo og kører til lufthavnen i Bologna og siger dermed farvel til Toscanas grønne bjerge og de små landsbyer med røde tegltage. M/-
Måltider

Inkluderede måltider er på de enkelte dage markeret med M (morgenmad), F (frokost), A (aftensmad). Er måltider ikke inkluderet, markeres disse med -
Varighed

8 dage — heraf 6 dages vandring, grad 3.
På denne tur vandrer vi 4-8 timer om dagen.
De angivne tider er vejledende og kan variere fra tur til tur.
Overnatning

Bjerghytterne varierer i komfort og størrelse og der overnattes på sovesale. Fra alle overnatningsstederne er der smukke udsigter, og det er som regel muligt at få serveret en 3-retters menu med vin. Første og sidste nat overnattes der på hotel.
Klima

Dagtemperaturer mellem 15 og 25 grader, nattemperaturer ned til 10 - 15 grader. Da hele turen foregår i bjergene, skal man være opmærksom på, at vejret kan ændre sig hurtigt. Solskin, regn eller tåge kan komme i løbet af en halv time.
Adgang til el

Der er kun sparsom adgang til at få opladet batterier på denne tur. Medbring derfor rigeligt med batterier.
Mobiltelefon

Der er kun sparsom mobildækning på denne tur. Mobiltelefon kan derfor kun benyttes fra tid til anden. Generelt ønsker vi ikke, at vore vandreture skal afbrydes af mobilsnak, hvorfor det kun er tilladt at sende SMS og samtale, når man ikke er i selskab med den øvrige del af gruppen.
Kort

Købes bedst lokalt. 2 kort i målestoksforhold 1:25.000 dækker alle turene i bjergene.
Litteratur

Rejsen rundt i Toscana — Politiken
Der står ikke så meget om området, vi vandrer i, men bogen giver et godt indblik i italienske forhold.
Deltagerprisen inkluderer

Flyrejse Danmark-Bologna t/r, inkl. skatter og afgifter
Transport fra og til lufthavn
Dansktalende turleder
Lokal transport i forbindelse med vandreturene
Måltider som indikeret under dagsprogrammet
Overnatning i bjerghytter/hotel som beskrevet i dagsprogrammet
Bidrag til Rejsegarantifonden
Hvad der ikke er inkluderet

Personlige lommepenge, herunder udgifter til drikkevarer
Måltider som indikeret i dagsprogrammet, beregn ca. DKK 135-150,- for et aftensmåltid
Entre til museer o.l.
Evt. rejse- og afbestillingsforsikring

FOTOS

Italien - Toscana - Appennini trekking
Vis billedserien

TESTIMONIALS

Jens Iver Petersen
ITTN0906
"Er vandreferie noget for mig? Det spørgsmål har jeg fået svar på efter en uge i bjergene i det nordlige Toscana. Sammen med turleder og 15 pragtfulde mennesker i praktisk tøj har jeg svedt, grinet, spist og oplevet en fantastisk storslået natur. Så et ubetinget; JA, vandreferie er noget for mig!
"
Jens Iver Petersen
ITTN0906
"Er vandreferie noget for mig? Det spørgsmål har jeg fået svar på efter en uge i bjergene i det nordlige Toscana. Sammen med turleder og 15 pragtfulde mennesker i praktisk tøj har jeg svedt, grinet, spist og oplevet en fantastisk storslået natur. Så et ubetinget; JA, vandreferie er noget for mig!
"
Se alle

BRUGERFOTOS

Italien - Toscana - Appennini Trekking - ITTN0806 af: Rikard og Lene 2
Vis billedserien

PAKKELISTE

Toscana - Appennini Trekking
Læs

Tip en ven!

 
  Topas Travel l Bakkelyvej 2 l 8680 Ry l Denmark l CVR: 17630008 l Telefon (+45) 8689 3622 l Fax (+45) 8689 3688
Topas er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening l Tilsluttet rejsegarantifonden, reg. nr. 899
Når du bestiller en Topasrejse kan du betale med disse kort