Italien - Alpi Marittime - Høj rute
Status:
Afrejse: 12.07.2013
Hjemkomst: 19.07.2013
DKK
8.970
,-
Status:
Afrejse: 19.07.2013
Hjemkomst: 26.07.2013
DKK
8.470
,-
Status:
Afrejse: 26.07.2013
Hjemkomst: 02.08.2013
DKK
8.470
,-
|
|
Print rejsen
personer synes godt om dette
|
|
|
|
Italien - Alpi Marittime - Høj rute
|
Nu i Frankrig! Bjergene spejler sig i søen ved Trecolpas
I nationalparken møder vi ofte stenbukke
Velkommen til fantastiske Alpi Marittime! Turlederen viser som altid dagens rute
Allerede på udrejsedagen er vandrestøvlerne i brug
Bjerghytten Refugio Genova (2.015 m) ligger smukt ved søen Chiotas
Solens stråler bryder igennem ved pas de ladres
Franske Refuge de la Cougourde (2.100 m)
Frokostpause ved søen nær Colle di fenestrelle
Igen i Italien! 4. Bjerghytte er alpine Rifugio Remondino (2.430 m)
En lille 'Gipeto' svæver over parken
Vi drikker klart kildevand og balancerer senere over
Gemser er almindelige at se og pryder nationalparkens logo
Hyggelige Rifugio Questa (2.388 m). Måske er det tid til en aftendukkert?
Bjerghyttenummer 6 på turen, Rifugio Livio Bianco - med sin fabelagtige beliggenhed (1.910 m)
Vi tager afsked med bjergene i Valasco dalen
Først skal der ydes, så skal der nydes.....
|
Ønsker du uspoleret vandring igennem smukke italienske og franske nationalparker? Alpi Marittime er vandring for feinschmeckere! Alpi del sole, ”Solens Alper”, er kælenavnet for Alpi Marittime - de smukke bjerge ved grænsen mellem Frankrig og Italien. Fra deres smukke tinder kan man ofte kigge enten sydpå mod den franske kyst ved Middelhavet, mod bjergene i Haute Provence, eller nordpå mod Alpernes bjergkæde og de store sletter i Piemonte. Højruten leder os over bjergene på begge sider af grænsen, hvor vi vandrer igennem et af Europas største fredede områder ”Parco Naturale delle Alpi Marittime (28.000 ha). Området fik status som nationalpark i 1995 og har et tæt samarbejde med ”Mercantour National Park” i Frankrig (21.000 ha), som blev etableret i 1979. Parkerne byder på vidt forskellige landskaber og udsigter... Tag en smule af Korsika, lidt af Pyrenæerne, samt klassiske alpine miljøer med gletchere og raviner, og du har en idé om landskabets karakter. Middelhavet er tæt på og dog finder vi alligevel små gletchere ved Monte Gelas. Stierne vi vandrer på følger ofte de gamle militærruter benyttet af de højt beliggende italienske kaserner. En flot højrute igennem uspoleret natur, hvor det ikke er ualmindeligt at se gemser, stenbukke og kongeørne. Der er endda en mindre ulvebestand i bjergene.
- Vandring igennem Parco Alpi Marittime i Italien og Mercantour National Park i Frankrig
- Den flotte og panoramiske rute fra Rifugio Ellena Soria i Italien til Refuge De La Cougourde i Frankrig
- Udsigt til Middelhavet fra Cime de l`Agnelliére i 2.699 m og fra Colle est di Mercantour (2.639 m)
- Alpine miljøer ved Rifugio Remondino (2.430 m), smukt beliggende ved Alpi Marittimes højeste tinde, den majestæiske Argentera (3.297 m)
- Vandring forbi Fremamorta søerne i 2.450 m langs de gamle militære veje.
- Rifugio Questas balkon over bjergene ved Portette søen (2.388 m)
- Panoramiske udsigter imod Haute Provence
- ”Søernes Rute” – på én vandredag fra Rifugio Questa til Rifugio Livio Bianco passerer vi ca. 20 turkise bjergsøer
- En overnatning på Rifugio Livio Bianco ved søen lago Sottano della sella, hvor den italienske dronning i slutningen af 1800-tallet elskede at fiske ørreder og nyde den flotte natur.
- Afslutning i Neive, en af Piemontes perler i Barberesco området. Mulighed for en flot gastronomi og vin oplevelse ved restauranten ”La Contea” efter en lang og oplevelsesrig vandring i bjergene
|
|
|
Appetizer — se zoom udgave på maps.google.com Google Maps is a registered trademark of Google Inc. (TM)
|
Dag 1. Afrejse og den første vandring
Fra lufthavnen kører vi først igennem det flotte Langhe område i Piemonte, mest kendt for Barolo og Barbaresco produktion og for verdens bedste trøfler. Efter knap 2 timers kørsel fra lufthavnen når vi frem til den gamle ”borgby” Neive, hvor vi gør et stop hos ”La Contea”. Her kan vi efterlade det tøj m.m., som vi ikke skal bruge på vandreturen. Vi kommer nemlig tilbage til Neive på dag 7, og har således turens sidste overnatning her. Vi fortsætter nu videre sydpå et par timer mod Alperne i Cuneo provinsen og op i dalen som leder til bjergsøen La Rovina (1.535 m). Som en af ganske få vandreture, starter vi vandring på selve udrejsedagen. Vi har fra søen et par timers vandring frem til Refugio Genova (2.015 m). Refugiet er placeret på en forhøjning mellem den store kunstige sø Chiotas og Brocan søen, omkranset af spidse tinder og klipper, som rejser sig brat mellem 2.800 og 2.900 m rundt om dalen. I disse skønne omgivelser tilbringer vi vores første overnatning i Alpi Marittime. /-/-
|
Dag 2. Smuk vandring i nationalparken
Den kommende uge skal vi nu konstant vandre igennem uspolerede nationalparker. Det er vores første vandredag og vi starter med en god briefing om turen og om vandring. Efter morgenmaden går vi en lille tur uden oppakning op til søen Brocan, hvor vi får testet støvlerne på det ujævne terræn. Selve turen starter med at passere Chiotas søen og derefter har vi opstigningen mod passet Colle di Fenestrelle, dagens højeste punkt på 2.463 m. Stien op mod passet er rimelig god, og giver muligheder for korte pauser undervejs. Vi er langt over trægrænsen, og bjergene virker lidt barske og rå. I passet åbner udsigten sig imod det smukke Monte Gelas (3.138 m). Bjerget ”beskytter” de sidste gletchere mod smeltning så langt sydpå i Alperne, at vi faktisk kan se dem skinne i sollyset i horisonten. Fra passet går vi ned i den øde dal ”Vallone del Gesso della Barra”, hvor Rifugio Ellena Soria befinder sig ved Piano del Praiet i 1.840 m højde. Her græsser store hvide køer, som er typiske for Piemonte, og deres velsmagende kød ender på udsøgte restauranter i Barolo regionen. M/F/-
|
Dag 3. Over bjergpasset til Frankrig og Mercantour National Park
Efter den relative korte ”opvarmningsdag” i går, er vi i dag klar til en noget længere vandredag, der føre os ind over grænsen til Frankrig, gennem Mercantour Nationalpark via den gamle militærvej til Colle de Fenestre (2.471 m). Undervejs passerer vi gamle fæstninger og bunker anlæg fra 2. Verdenskrig, dengang da stedet stadig var italiensk territorium. Fra passet har vi ca 30 min vandring til det næste pas – Pas des Ladres (2.448 m). Herfra kan man vælge en afstikker til toppen af Cime de lÀgnelliere (2.699 m), der tager godt en times tid. Udover betagende udsigter, byder toppen også på levn fra fortiden i form af hyrdernes små fårestalde m.m. I klart vejr, kan man se kysten og Middelhavet øst for Nice, bjergene i Haute Provence og Verdon området. Vi kan ligeledes se vores overnatningsted, nemlig det smukt placerede Refuge de la Cougourde, som er ejet af den franske bjergklub (CAF). M/F/-
|
Dag 4. Farvel til smukke Frankrig, goddag til Italiens barske alpine miljø
Dagens etape er lidt hårdere end de foregående, især pga nogle længere opstigninger. Vi går op igennem den lange dal Vallon Sangue, og videre op mod Vallon De Baisette. Heroppe i 2.600 m ligger den lille bjergsø Lac de la Baisette med en pragtfuld udsigt. Videre mod Col de Mercantour (2.639 m), hvorfra vi igen kan se Middelhavet. Fra passet kommer vi ind i Italien igen, og landskabet ændrer karakter igen. Efter ca 11/2 times vandring drejer vi ned imod Refugio Remondino (2.430 m), smukt beliggende ved foden af den stejle klippevæg ved Cima Nasta (3.108 m). I refugiets dejlige omgivelser møder vi sikkert klatrere, som skal forsøge sig på Alpi Marittimes højeste tinde - Argentera, som selv via ”normalruten” er meget krævende og udsat. M/F/-
|
Dag 5. Bjergsøer og gamle sirligt håndlagte militærveje.
Vi starter med en nedstigning til dalen og forbi Rifugio Regina Elena (1.900 m), hvor der er mulighed for at holde en pause og få en kop kaffe, samt tanke vand. Herefter går det opad mod mod de smukke Fremamorta søer i 2.300-2.400 meters højde. Opstigningen zigzagger opad den nøgne bjergskråning med udsigt mod Argentera massif. Stien bringer os frem til et stort plateau, hvor flotte bjergsøer ligger spredt mellem lyse granit klipper. Herfra ses Refugio Remondino kun som en lille prik på den anden side af dalen. Via den gamle militærvej når vi relativt nemt frem til passet Coletto di Valasco (2.429 m). Herfra følger vi den historiske rute nedad, indtil vi kan skimte den flotte ”klippe-balkon” Rifugio Questa ligger på i 2.388 m højde. I ca 2.200 m højde starter vi dagens sidste opstigning mod refugiet, som byder på en flot udsigt over Valasco sletten, hvor vi kan skimte det gamle kongelige jagtslot, som nu er restaureret til vandrehjem og restaurant. Nedenfor ligger Portette søen, hvis turkis farvede vand har en dybde på ikke mindre end 45 m! Rifugio Questa er den mindste af alle de hytter vi besøger, men den er meget hyggelig og har en fremragende placering. M/F/-
|
Dag 6. Overnatning ved Dronningens sø Livio Bianco.
Fra Refugio Questa kan vi langt væk skimte dagens højeste punkt, passet Coletto Est della Paur (2.890 m), som ligger til højre for toppen Rocca La Paur (2.972 m). Fra refugiet når vi allerede efter ca 30 min frem til dagens første søer. Lago del Claus (2.344 m) er den største af dem. Vi passerer Valscura søen samt Laghi inferiori Valrossa som er en af de flotteste, inden vi starter opstigningen mod passet ved Paur. Opstigningen er lidt udfordrende, idet vi skal op igennem et område med store klippeblokke, som ligger over hinanden ved foden af bjerget. Belønningen får vi på toppen med en imponerende udsigt mod Frankrig og Alperne. På vejen nedad passerer vi igen en sand perlerække af bjergsøer, og fra Lago Soprano har vi kun ca 30 min vandring til Refugio Livio Bianco, som den italienske dronning brugte som udgangspunkt for sine fisketure i slutningen af det 19 årh. Det er en stor fornøjelse, at slutte en højrute tur i sådanne idylliske og smukke omgivelser. Fra liggestolene kan man betragte bjergene mod vest, med en velfortjent forfriskning i hånden! M/F/-
|
Dag 7. Afsked med Alperne afløses af lækker gourmet i ”borgbyen” Neive i Piemonte
Der er god tid til, at nyde den sidste morgen i bjergene. Det tager nemlig kun ca. 2½ time, at gå ned til bjerglandsbyen S.Anna di Valdieri i bunden af dalen. Stien følger Vallone della Meris igennem bjergene, og nede ved vejen venter vores bus. I området ligger kurbadbyen Terme di Valdieri, hvor den kongelige familie nød at bade i anstaltens varme kilder. Hvorfor ikke os? Ved Terme de Vadieri er der mulighed for at spise frokost på den lokale kro, nyde både det kolde og varme vand, blive forkælede i kroppen og i sjælen, inden vi senere på eftermiddagen kører til den hyggelige ”borgby” Neive, hvor vi bliver indlogeret i værelser fordelt rundt i den lille by. Restauranten La Contea i byen, giver mulighed for at opleve Piemontes fine gastronomi og vine, som er i særklasse. Ejeren af La Contea, Tonino Verro, producerer selv ypperlige vine af nebbiolo og barberesco. En flot finale for en oplevelsesrig højrute gennem Alpi Marittime, le Alpi del Sole. M/-/-
|
Dag 8. Hjemrejse
Vi kører i bus fra Neive til Milano, hvorfra vi flyver hjem til Danmark. M/-/-
|
Måltider
Inkluderede måltider er på de enkelte dage markeret med M (morgenmad), F (frokost), A (aftensmad). Er måltider ikke inkluderet, markeres disse med –
|
Overnatning
Refugierne kan variere meget i komfort og bekvemmeligheder, men god mad og hyggelig stemning finder man i dem alle. Vi overnatter i sovesale. Sidste nat overnattes der i værelser i ”borg” landsbyen Neive i Piemonte.
|
Varighed
8 dage – heraf 6 vandredage, grad 4. På denne tur vandrer vi 5-7 timer om dagen. De angivne tider er vejledende og kan variere fra tur til tur.
|
Klima
Dagtemperaturer mellem 15 og 25 grader, nattemperaturer ned til ca. 5 grader. Da det meste af turen foregår i bjergene skal man være opmærksom på, at vejret kan ændre sig hurtigt. Solskin, regn eller tåge kan komme i løbet af en halv time.
|
Adgang til el
Der er begrænsede muligheder for at få opladet batterier til digitalkamera på denne tur. Medbring derfor batterier til hele turen.
|
Mobiltelefon
Der er kun sparsom mobildækning på denne tur. Mobiltelefon kan derfor kun benyttes fra tid til anden. Generelt ønsker vi ikke, at vore vandreture skal afbrydes af mobilsnak, hvorfor det kun er tilladt at sende SMS og samtale, når man ikke er i selskab med den øvrige del af gruppen.
|
Kort
Købes bedst lokalt.
|
Deltagerprisen inkluderer
Flyrejse Danmark - Italien t/r, inkl. skatter og afgifter Alle overnatninger (6 i bjerg refugier og 1 i Neive) Måltider som angivet under dagsbeskrivelserne Lokal transport Dansktalende turleder Bidrag til Rejsegarantifonden
|
Deltagerprisen inkluderer ikke
Personlige lommepenge, herunder udgifter til drikkevarer Ikke indikerede måltider i dagsbeskrivelser, beregn ca. DKK 130 -150,- pr. måltid Entré til museer og lignende Evt. rejse og afbestillingsforsikring
|
Gå til toppen og Book rejse
Læs mere
|
|
|