rejseprogram
|
Dag 1 Afrejse |
Dag 2 Ankomst til Siem Reap |
Dag 3 Cykeldag til Angkor Wat, verdens største tempel |
Dag 4 Bayon og Ta Promh, to af Angkors vidundere |
Dag 5 Cykling og/eller tuktuk til "Det lyserøde tempel" |
Dag 6 Tonle Sap - søen og de flydende landsbyer |
Dag 7 Skolebesøg på vej til Phnom Penh |
Dag 8 Cykeltur i Phnom Penh til bl.a. Tuel Sleng og The Killing Fields |
Dag 9 En dag i Khmer-køkkenet eller på cykel til Apsara |
Dag 10 Kongeslottet og Sølvpagoden |
Dag 11 Bus og cykel til Sihanouville og Ochheutal-stranden |
Dag 12 Cykelferie langs kysten til vandfald |
Dag 13 Bådtur til en af øerne |
Dag 14 Afrejse fra Phnom Penh |
Dag 15 Ankomst København |
|
 |
ASIEN |
|
Cambodia - Cykelglæder blandt tempelruiner og jungle ved Angkor Wat
|
|
|
.JPG)
|
En cykelferie i Cambodia kan ikke undgå at sætte sine spor. Cambodia har lidt så ufatteligt meget under Vietnamkrigen og det efterfølgende folkemord. Men tiden går, børn og nye generationer vokser op, og optimisme og de glade venlige smil er tilbage. Cambodianerne er et folk, vi kommer tæt på, og som man uvægerligt kommer til at holde af. I dag er Cambodia et yderst fredeligt land at gennemrejse. Rejsen begynder inde i det mægtige Angkor, der strækker sig hundrede kilometer i den tætte jungle, og slet ikke er færdigudforsket. Baggrunden for Angkors umådelige magt og rigdom skyldes ikke mindst beliggenheden ved den 140 km lange Ton Le Sap-sø og de frugtbare aflejringer, der hvert år bliver tilført området, når Mekong presser vandet ind i Ton le Sapfloden og op i søen. Med base i den lille by Siem Reap, der i dag først og fremmest fungerer som »serviceby« for Angkor-templerne, cykler vi rundt, men som sædvanligt ikke »kun« for at se på kulturen, også for at møde cambodianerne. Og efter en oplevelsesrig og varm cykeldag er det herligt at kunne slappe af i det gode centralt beliggende hotels swimmingpool. I det hele taget vil du i Cambodia opleve en enestående service og hjælpsomhed. Måske er Phnom Penh den mest spændende sydøstasiatiske by lige nu! Vi cykler rundt i denne pulserende storbys trafik, hvor "fingeren" er et ukendt begreb. Derimod sidder smilene og hjælpsomheden løst! Tuel Sleng, torturfængslet og Killing Field er forfærdelige, men uundgåelige seværdigheder. Kongeslottet er et must ligesom byens mange fantastiske markeder, ikke mindst Russian Market og Phnom Penhs nye attraktion, det flotte nyrestaurerede Central Market, bygget under det franske kolonistyre i 1937. De sidste dage er en kombineret bade- og cykelferie ved Cambodias kyst ud mod Den Thailandske Bugt. Flotte, hvide strande, hvor man i weekenden oplever, at de lokale cambodianere har fået overskud til at nyde livet sammen med os. Vi cykler langs kysten til den lille charmerende fiskerihavn og videre til et smukt vandfald.
- Cykeldage i tempelområdet Angkor, et af verdens vidundere
- Cykling til Ton Le Sap søen og sejltur
- På cykel eller i tuktuk til Det lyserøde Tempel, Banteay Srei
- En aften i teatret for den klassiske khmerdans
- Bus fra Siem Reap til Phnom Pehn
- Besøg på en af Region Rejsers skoler
- Byture på cykel i Phnom Penh
- Besøg i Tuel Sleng og The Killing Field
- Vi cykler til Russian Market og Central Market
- En dag i Khmer-køkkenet
- Besøg på dansecenter for hjemløse børn
- En aften på Restaurant Friends, hvor gadebørn bliver uddannet
- Rundvisning i Kongeslottet og sølvpagoden
- Bus og cykeltur til Sihanoukville, Cambodias kyst og strande
- Cykeltur langs kysten til en lille fiskerlandsby
- Bådtur til en af øerne udenfor Sihanoukville
|
|
|
Appetizer — se zoomudgave på maps.google.dk Google Maps is a registered trademark of Google Inc. (TM)
|
Dag 1. Afrejse
Afrejse fra København. -/-/-
|
Dag 2. Ankomst til Siem Reap
Ankomst til Siem Reap via Singapore, måske med mellemlanding i Danang, Vietnam. Siem Reap er en sympatisk lille provinsby med 80.000 indb. I dag fungerer den først og fremmest som serviceby for turismen til Angkor-templerne. Indkvartering på hotel. Middag på restaurant i Siem Reap. -/-/A
|
Dag 3. Cykeldag til Angkor Wat, verdens største tempel
Vi cykler - denne første dag guidet - fra Siem Reap de 5 km ud til det mægtige Angkor-område. Der er en høj, men rimelig entre til Angkor-området. Vi løser (og betaler) en tre-dages billet således, at man senere også på egen hånd kan fortsætte udforskningen på cykel og til fods. Det er let at cykle i området. Vejene er flade og ligger skyggefulde under de store jungletræer. Angkor Wat er det største af Angkors templer og samtidig det bedst bevarede. Det blev opført i perioden fra 1113 - 1150. Efter den siamesiske invasion i 1431 blev Angkor Wat forladt af khmererne, men hurtigt derefter beboet af buddhistiske munke, der pga. den brede voldgrav havde forholdsvis let ved at holde den omkringliggende jungle i skak. Her er utroligt mange ting at se på - og fordybe sig i, og måske er det dagen, hvor man på egen hånd vil cykle/gå lidt rundt, det er området særdeles velegnet til. Er vejret egnet, er der mulighed for at skue Angkor Wat fra oven fra en kæmpe luftballon. Måske vil man hellere tilbage til vores gode hotel og swimmingpoolen. Middag på restaurant. M/-/A
|
Dag 4. Bayon og Ta Promh, to af Angkors vidundere
Efter morgenmaden tager vi tidligt afsted på cykel, inden de andre turister er på farten. Det er let at cykle i området. Vejene er flade og ligger oftest skyggefuldt under de store træer. Angkor Thom (Den store by), der er bygget 100 år efter Angkor Wat, har været regeringsby for 38 khmerkonger, og vi ankommer på cykel igennem byens sydport, der ligesom de andre fire er forsynet med fem gigantiske ansigter. En fantastisk by har det været, verdens største på daværende tidspunkt, og fantastisk er den stadig. På hver side af broen over voldgraven, hvor man holdt krokodiller, er der to rækker med hver 54 figurer. Til venstre repræsenterer fugurerne det guddommelige, til højre det dæmoniske. Naturligvis finder man ingen af Angkor Thoms mange træbygninger. De er forlængst bukket under for naturen. Templerne af sten er også mærket af tidens tand, og store dele af området er i dag dækket af jungleagtig skov, men indeholder stadig nogle af de største seværdige f.eks. Bayon templet. Bayon er et af de mest besøgte templer i Angkor, og det er netop de over 200 ansigter på Bayons 54 tårne, man tænker på, når man taler om “Angkors smil". Fra Bayon cykler vi videre til Ta Promh, som måske er det mest "sete" af Angkors templer, og som har været skueplads og kulisse for adskillige vesterlandske filmselskabers optagelser. Vi returnerer på cykel til Siem Reap. Efter middagen på restaurant er det måske tid til en gåtur langs floden, der går gennem byen og er med til at give en hel speciel atmosfære. M/-/A
|
Dag 5. Cykling og/eller tuktuk til "Det lyserøde tempel"
Måske vil man gense og gå i detaljer med Bayon templet og den fantastiske frise (datidens tegneserie) rundt i hele den dobbelte omgivende mur, måske vil man på se nogle af de mange andre templer. Mulighederne er mangfoldige og vejene ideelle til cykelture. Vi arangerer en tur til det lyserøde tempel (det smukkeste!), Banteay Srei, der ligger 38 km fra Siem Reap. For nogle er det måske for langt at cykle både frem og tilbage, men så arrangerer vi tuktukkørsel (lille åben vogn bag en motorcykel) den ene eller begge veje. Middag på restaurant. M/-/A
|
Dag 6. Tonle Sap - søen og de flydende landsbyer
Efter morgenmaden cykler vi ad den lille fine landevej til Tonle Sap søen. (20 km t/r). Tonle Sap er en del af Mekong-floden. I den tørre tid 140 gange 32 km og i regntiden, når vandet presses op fra Mekong og bifloderne, 10 gange større. Ved Tonle Sap lejer vi små både. En tur langs søens kanter og ikke mindst i virvaret af husbåde og flydende landsbyer med skoler, kirker, købmænd og cafeer er et must. Hjemturen på cykel bør gå ad små jordveje gennem små landsbyer og stort set parallelt med den officielle udkørselsvej. Middag på restaurant. M/-/A
|
Dag 7. Skolebesøg på vej til Phnom Penh
Vi skal til Cambodias hovedstad Phnom Penh. Hovedvejen, der går igennem smukke naturområder og især rismarker, er nu renoveret og i en sådan stand, at vi indenfor 6 timer inkl. et par interessante stop undervejs bla. i Kompong Thom (Pol Pot og andre Røde Khmers fødeby) kan nå til Phnom Penh. Vi drejer fra Hovedvejen og kører nogle få km ud på landet til Region Rejser School no 2. Vi kan lige nå at hilse på formiddagsholdet inden de skal hjem til frokosten. De er altid en stor glæde at besøge en af vores skoler. Børn og unge er topmotiverede, ja man kan godt sige, at de er taknemmelige over at kunne gå i skole. Vi organiserer indkøb således at vi har noget med til hver enkelt barn, og skolematerialer som de måtte mangle. Vi fortsætter mod Phnom Penh. Hovedstaden med de dengang 2 mill. indbyggere, der ved De Røde Khmers indrykning i 1975 blev evakueret på under 8 dage. Resultatet af de følgende 3 år og 8 måneders regime blev en af vor tids største menneskelige tragedier. Phnom Penh, der indtil Cambodia blev indsyltet i Vietnamkrigen, havde været en af Østens allersmukkeste byer, blev ødelagt, men idag er der atter liv i byen, der summer af aktivitet og optimisme. Der er i dag masser af børn og unge, glade og venlige mennesker. Du kan glæde dig til nogle dage i en by, der har sin egen charme og en befolkning, der er utrolig søde og venlige mod fremmede, ikke mindst i trafikken. Vi indkvarteres på et godt hotel i det absolutte centrum af Phnom Penh. I Phnom Penh kommer man normalt rundt pr. moto (bagpå en motorcykeltaxi) eller i minibus, men cyklen er også her meget bedre som transport- og oplevelsesmiddel. Vi indleder besøget med en fælles guidet cykelrundtur i Phnom Penh. Sidenhen er det ganske let at finde rundt i byen med de store flotte boulevarder og gadenettet, der er rektangulært opbygget med et nummer till hver gade. Middag på restaurant. M/-/A
|
Dag 8. Cykeltur i Phnom Penh til bl.a. Tuel Sleng og The Killing Fields
Tuel Sleng, der før krigen var et kendt gymnasium, blev af De Røde Khmerer omdannet til et berygtet fængsel og torturcenter. I dag er det museum og ligger, som da vietnameserne fandt det ved indrykningen og befrielsen i 1979. Det hører med til cambodianernes nutidige historie og er som sådant uomgængeligt, trods rædslerne. Vi kører derud på cykel og har vores kompetente cambodianske guide med. The Killing Field, der som navnet angiver, var stedet, hvor ofrenes lidelser blev udfriet, ligger 15 km uden for byen. En god cykeltur for dem, der vil have lidt ekstra motion. Eftermiddagen kunne også bruges i Russian Market, et kæmpemarked med kvalitetsvarer og alskens kopier. Middag på restaurant. M/-/A
|
Dag 9. En dag i Khmer-køkkenet eller på cykel til Apsara
Mulighed (max 10 deltagere) for en hel speciel oplevelse, nemlig en dag i det fantastiske Khmer-køkken. Dagen begynder under kyndig vejledning på et af Phnom Penhs travle markeder. Her forevises på stedet forskellige ingredienser, grøntsager, fisk, krydderier osv. der skal bruges til dagen i det udendørs køkken i en villa langs med Mekongs bredder. Cooking Class holdet spiser egen produktion på stedet. For deltagerne der ikke er med på køkkenholdet, arrangeres en formiddagstur på cykel til Apsara, en traditionel cambodiansk danseskole for gadebørn og unge, afsluttende med fælles frokost. M/F/-
|
Dag 10. Kongeslottet og Sølvpagoden
Formiddagen går til Kongeslottet med den fantastiske Sølvpagode og til Nationalmuseet, der ligesom andre af Cambodias skatte blev tømt af De røde Khmerer, men nu er ved at blive genopbygget med bl.a. mange af Angkors skatte. Eftermiddagen er fri. Phnom Penh er stadig glimrende at cykle rundt i, måske vil man besøge Central Market 10 min. fra hotellet. Central Market er færdig efter en gennemgribende og flot renovering og er idag en af byens store attraktioner. Middag på restaurant. M/-/A
|
Dag 11. Bus og cykel til Sihanouville og Ochheutal-stranden
Vi tager afsked med Phnom Penh og kører i bus mod Sihanoukville, Cambodias adgang til havet. De flotte strande ved Den Thailandske Bugt. Selve Sihanoukville er en forholdsvis ny by, lidt klondikeagtig og heldigvis beliggende et par kilometer væk fra den smukke kyst. Vi bor på det gode Hotel Seaside på den folkelige Ochheutal-strand. Med de gode MTB-cykler og det fremragende cambodianske cykelkompani, har vi nu muligheder for at cykle de sidste 20 eller 40 km ad små grus/jordveje og ikke mindst på den flotte hvide strand Ovenpå de hektiske dage i hovedstaden Phnom Penh har vi nu alle muligheder for at slappe af, cykle, bade eller læse en god bog. Middag på restaurant. M/-/A
|
Dag 12. Cykelferie langs kysten til vandfald
Der arrangeres en fælles cykeltur langs med kysten og via andre kendte strandpromenader. Herfra forbi den moderne containerhavn og videre langs havet til The Fishing Village, hvor man trods endog meget beskedne boligforhold (faldefærdige skure) får det lille lokalsamfund til at fungere på imponerende vis. På det lille træskibsværft bygger man nye fiskerbåde. Efter dette besøg kan man vælge at fortsætte på cykel 18 km - de første km ad strandvejen, herefter ad jordvej gennem junglen - til et imponerende vandfald/-kaskade. Du kan også stige på bussen og senere mødes med cykelholdet ved vandfaldet. Bustransport tilbage til hotellet. Middag på restaurant. M/-/A
|
Dag 13. Bådtur til en af øerne
Cyklerne er pakket og vi slapper af den sidste dag i Cambodia på en bådtur til en af øerne en times sejlads udenfor Sihanoukville. Vores gode cambodianske guider tilbyder at lave en barbeque-picnic på stranden, mens vi bader og hygger os på den fine hvide strand. Middag på restaurant. M/-/A
|
Dag 14. Afrejse fra Phnom Penh
Efter morgenmaden og badning pakker vi og sætte kursen mod Phnom Penhs nye internationale lufthavn. Flyafgang til København.
|
Dag 15. Ankomst København
|
Måltider
Inkluderede måltider er på de enkelte dage markeret med M (morgenmad), F (frokost), A (aftensmad). Er måltider ikke inkluderet, markeres disse med -.
|
Overnatning
Alle steder overnatter vi på gode centralt beliggende hoteller. Ønskes enkeltværelse påregnes et enkeltværelsestillæg som angivet nederst på siden.
|
Varighed
15 dage. inkl. udrejse og hjemrejse.
|
Lidt om maden
På denne lange rejse har vi rig mulighed for at udforske den mangfoldighed af kulinariske oplevelser, som Khmerkøkkenet, et af Asiens bedste, kan byde på.
|
Klima
Tropisk klima. Rejserne foregår i "den tørre tid", så regn vil være undtagelser. Dagtemperaturer mellem 28-32 grader. Nattemperaturer ned til ca. 22 grader.
|
Visum
Visum til Cambodia opnås ved indrejse, 20,- USD. Medbring 1 stk. pasfoto. Dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder udover opholdet.
|
Vaccinationer
Kontakt egen læge ca. 30 dage før afrejse. Husk at oplyse, at du rejser i kategori med rygsækrejsende. Du kan også finde relevant information på Seruminstituttets hjemmeside: www.ssi.dk
|
Valuta
US dollars eller lokale Riel. Et lavt prisniveau gør, at lommepengeforbruget normalt er ca. 300-600 USD. Såvel i Siem Reap, Phnom Penh som i Sihanoukville kan du hæve kontanter - US dollars.
|
Deltagerprisen inkluderer:
Flyrejse Danmark - Siem Reap Flyrejse Phnom Penh - Danmark Overnatninger iflg. turbeskrivelsen Dansktalende turleder Lokale engelsktalende guider på nogle af udflugterne Måltider som er indikeret i turbeskrivelsen Leje af cykler Mekanikerassistance Alle planlagte aktiviteter inkl. kokkeskole 3-dages pas til Angkorområdet Bidrag til rejsegarantifonden
|
Deltagerprisen inkluderer ikke:
Personlige lommepenge, herunder udgifter til drikkevarer Ikke inkluderede måltider i følge dagsbeskrivelserne Drikkepenge, beregn ca. DKK 200-300,- for hele turen Omkostninger til visum: USD 20,- Entré til diverse museer, som ikke er nævnt i afsnittet "Deltagerprisen inkluderer" Rejseforsikring og evt. tilkøb af bagageforsikring og feriekompensation Evt. tillæg for enkeltværelse DKK 1.800,-
|
|
|
|
 |
FOTOS |
 |
TESTIMONIALS |
 |
VIDEOER
|
 |
PAKKELISTE |
 |
Cykelferie oversøisk |
|
Cykelferie oversøisk
|
På de oversøiske cykelferier findes cyklerne på stedet. Det vil enten være almindelige cykler eller mountainbikes, alt efter hvad der i det pågældende land er muligt at skaffe. Vi cykler rundt i de områder hvor vi bor og hvor også de lokale cykler. Kun i få tilfælde cykler vi fra sted til sted. Når vi skifter bosted foregår det med bus, båd, tog eller fly. På alle rejser er der danske turledere, lokale guider og servicefolk. Vær opmærksom på, at cyklen på de oversøiske rejser mest er at betragte som et oplevelsesmiddel. Det betyder ikke, at du ikke får en god gang motion, men veje og stier der benyttes er i beboelsesområder og ikke i bjergene.
|
|
 |
Gratis rejsebazar |
 |
FACEBOOK |
 |
Tip en ven! |
|