Topas Travel Topas Travel Engelsk Norge Dansk Min Topas Rejse

Book rejse

Alsace - Cykelferie langs Route du Vin og i Vogeserne
Garanteret afgang, begrænset antal pladser tilbage - turen er åben for booking.
06.07.2012
13.07.2012
 
DKK 8.470,-
Garanteret afgang, begrænset antal pladser tilbage - turen er åben for booking.
07.09.2012
14.09.2012
 
DKK 7.970,-

rejseprogram

Dag 1
Afrejse til Alsace
Dag 2
Fællestur på cykel i området øst for Mittelwihr
Dag 3
Fra Mittelwihr til Orbey
Dag 4
Individuelle cykelture eller i små grupper
Dag 5
Cykeltur til Neuf-Brisach
Dag 6
Cykeltur på Vogesernes højderyg, Route des Cretes
Dag 7
Cykelture til vinbesøg hos Sipp
Dag 8
Hjemrejse

Lignende ture

Italien
Toscana - Italienernes eget Toscana
Italien
Umbrien - Toscanas grønne nabo
Frankrig
Korsika - På cykel fra bjergene til havet
Frankrig
Provence - Lavendelduft og Mont Ventoux


DRF Rejsegarantifonden

EUROPA

Frankrig - Alsace - Cykelferie langs Route du Vin og i Vogeserne

        Ref. FRAL

En cykelferie i dette blomstrende og historiske hjørne af Frankrig har det hele; lette flade dage på Rhinsletten og ind i Tyskland, smukke varierede ture mellem de stejle grønklædte terrasser med vin og udfordrende ture i de fantastiske Vogeserbjerge.
Vi bor 2 dage i Mittelwihr, en af de smukke byer på Route du Vin, og 5 dage på et hyggeligt familiehotel i Orbey, en lille aktiv by på vejen op i Vogeserbjergene. På begge hoteller får vi en solid alsacisk morgenmad og en god alsacisk middag om aftenen.
Mittelwihr kaldes også "Alsaces Midi" pga. mikroklimaet på østsiden af Vogeserbjergene. Her er vi midt i det bølgende hav af vinmarker. I Orbey er vi, trods de kun 20 km fra Mittelwihr, i en hel anden del af Alsace, nemlig på vej op i bjergene. Her er luften klar og ren, små landbrug og tømmerpladser dominerer stadig i den store natur.
Her er masser af cykelture at vælge mellem, både hvis du vil rulle afslappende afsted eller hvis du vil have de helt store udfordringer i bjergene.
Vi besøger vinbonden Jacques Sipp i Hunawihr eller broderen Vincent i Riquewihr. Begge producerer nogle af områdets bedste vine. Her er også mulighed for i kulturbyen Colmar at besøge et af Frankrigs berømte museer.

  • 2 dage i vinbyen Mittelwihr
  • 5 dage i Orbey på et hyggeligt familiehotel
  • Cykelture på Rhinsletten, Route du Vin og i Vogeserbjergene
  • Vinbesøg og vinsmagning hos Jacques eller Vincent Sipp
  • Fælles cykeltur langs Route des Cretes, Vogesernes højderyg
  • Cykeltur til Neuf Briesach og rundt om Tyskland
  • Mulighed for besøg i kulturbyen, Colmar
  • Mange fine vandreture fra Orbey

Turbeskrivelse

Printvenlig version
Appetizer — se zoomudgave på maps.google.dk
Google Maps is a registered trademark of Google Inc. (TM)
Dag 1. Afrejse til Alsace

Afrejse med fly fra København. Bustransport fra Zürich Airport til Mittelwihr.

OBS! Mulighed for at fravælge fly, og selv sørge for transporten til Alsace.

-/-/-
Dag 2. Fællestur på cykel i området øst for Mittelwihr

Dagens cykeltur, der som den eneste foregår i én stor gruppe, køres i området øst for Mittelwihr. Her er terrænet fladt eller småbakket og derfor velegnet til den første sociale cykeltur. Mittelwihr kaldes populært for "Alsaces Midi" (henvisning til Sydfrankrig) på grund af dens unikke beliggenhed. Nogle af Alsaces bedste vine kommer fra dette område. På grund af mikroklimaet blomstrer mandeltræerne her hvert år i februar, noget man ellers kun oplever meget længere sydpå. Det er en rolig lille by, hvor der ikke er meget andet end en lille købmand og et par restauranter, men Mittelwihr er det perfekte udgangspunkt for cykelture i området. Vi bor de næste 2 dage på Centre International de Séjour, med pæne, små og beskedne værelser og en solid alsacisk morgenmad.
M/-/A
Dag 3. Fra Mittelwihr til Orbey

På cykel forlader vi Mittelwihr og sætter kursen mod Orbey, den lille by lidt oppe i Vogeserne. Her på familiehotellet hos Marianne og Laurent Beaulieu tilbringer vi de næste fem dage. Du kan vælge den direkte og korte vej via Kaysersberg (cykelvej parallelt med bilvejen det meste af vejen), eller den længere via Ribeauvillé og Aubure (800 m.) eller via Türckheim og Les Trois Epis. Der er mange muligheder af forskellig længde og sværhedsgrad. Bagagen bliver bragt til hotellet i Orbey.
M/-/A
Dag 4. Individuelle cykelture eller i små grupper

Der udleveres detaljerede turforslag til deltagerne og denne dag er man helt frit stillet til at vælge, hvilken rute og sværhedsgrad, man ønsker. Ofte aftaler man dagens etape under aftenens middag eller i forbindelse med morgenmaden. Vores leder / mekaniker er altid klar med gode råd og vejledning. Måske er det i dag turen op til Le Linge. Her ved Le Linge ligger skyttegravene fra vinteren 1915 uberørt med rusten pigtråd. Et lille museum vidner om en forfærdelig men heldigvis svunden tid.
M/-/-
Dag 5. Cykeltur til Neuf-Brisach

Der udleveres detaljerede turforslag til deltagerne og man er altid helt frit stillet til at vælge, hvilken rute og sværhedsgrad man ønsker. Ofte aftaler man dagens etape under aftenens middag eller i forbindelse med morgenmaden.
Dagens etape kunne f.eks. være den lange men lette tur rundt om Rhinen og ind i Tyskland. En tur som byder på en masse forskelligartede oplevelser.
Ad de små flade og slyngede veje gennem et traditionelt bondeland og gennem små aktive landsbyer ankommer vi til Neuf-Brisach, en by designet af Ludvig den 14.s fæstningsarkitekt Vauban, der også er kendt for sine forsvarsværker i Belfort og Strasbourg. Her i Neuf-Brisach har han lavet en lille særpræget fæstningsby fra 1600-tallet. Byen er et symmetrisk, stjerneformet anlæg med retvinklede og radiale gader. Det blev regnet for sin tids største og mest avancerede anlæg, men kom heldigvis aldrig i brug ifølge sit militære formål. Neuf-Brisach ligger på en lille forhøjning på den ellers flade Rhinslette, og det hele opleves bedst ved at følge stien ovenpå fæstningsmuren mellem Colmar- og Belfort-byportene. Det vil være helt ideelt at tage frokostpausen på det enorme torv i denne perle af en by, der også rummer gode forretninger, et par caféer og restauranter.
Ad andre små slyngede veje end på udturen, kan man nu returnere til Orbey, men måske vil man udvide turen ind i Tyskland og rundt om Rhinen. Gennem majsmarker, frugtplantager og små skove, og de sidste ti kilometer på - og langs floddæmningen til kraftværket ved Marckolsheim. Vi er igen i Frankrig, og kan vælge at blive transporteret i bus retur til Orbey. Du kan selvfølgelig også vælge at cykle hjem.
Vores turleder/mekaniker er altid klar med gode råd og vejledning.
M/-/-
Dag 6. Cykeltur på Vogesernes højderyg, Route des Cretes

På vores cykelferie er turen langs Route des Crêtes en af de smukkeste, men også en meget krævende start på dagen. Derfor arrangerer vi det således, at man kan blive kørt i bus op til Route des Crêtes. Herfra har alle muligheder for at cykle til det fælles opsamlingssted på Grand Ballon - og få en superoplevelse. Du kan selvfølgelig også vælge at cykle hjemmefra, så får du den skrappe og flotte opkørsel fra Orbey til Lac Blanc.
En absolut forudsætning for at gennemføre denne fællestur er, at vejret er nogenlunde. Vi befinder os på bjergkammen/højderyggen, hvor vestenvinden har frit spil, og temperaturen heroppe er altid væsentlig lavere end nede i dalen.
M/-/A
Dag 7. Cykelture til vinbesøg hos Sipp

Hen på eftermiddagen besøger vi enten Jacques Sipp i Hunawihr eller broderen, Vincent Sipp i Riquewihr. Begge laver en af Alsaces bedste vin.
Inden besøget har vi mulighed for at køre den sidste flotte tur på cykel, f.eks via Freland til Aubure og ned til Riquewihr eller en længere sløjfe via St. Marie aux Mines.
Vi slutter dagen med en god afskedsmiddag hos Marianne og Laurent
M/-/A
Dag 8. Hjemrejse

Efter morgenmaden kører vi i bus til lufthavnen og med fly retur til Danmark.
M/-/-
Måltider

Inkluderede måltider er på de enkelte dage markeret med M (morgenmad), F (frokost), A (aftensmad). Er måltider ikke inkluderet, markeres disse med —.
Overnatning

Alle hotellets værelser har eget bad/toilet.
Der er dobbeltværelser samt mulighed for triple- og enkeltværelser. Ønskes enkeltværelse påregnes et tillæg som angivet nederst på siden.
Lidt om cykelferie

Turleder/mekaniker forestår fællesarrangementerne og er i det hele taget behjælpelige med såvel råd og vejledning som praktiske ting.
På alle vores cykelferier udleveres et hæfte med kommenterede turforslag. Der er noget for enhver, både for dem, der vil trille roligt af sted på den flade Rhinslette og for cykelmotionisten der har mere travlt og vil prøve kræfter med de smukke Vogeserbjerge.
Kun på første cykeldag kører vi samlet, ellers i mindre grupper. Ofte snakker man sammen under aftenens middag og laver små og store hold til næste dag. Men du kan selvfølgelig også vælge at være helt dig selv og lave dine egne ture.
Ret til ændringer forbeholdes

Der er i denne tur indbygget en vis fleksibilitet. Det kan medføre "ombytning" på dagene eller ændringer i enkelte af dagenes indhold.
Varighed

8 dage — heraf 6 cykeldage. De angivne tider er vejledende og kan variere fra tur til tur.
De angivne tider er vejledende og kan variere fra tur til tur.
Klima

Dagtemperaturer: sommer 20-30 grader, efterår 15-25 grader.
Vejret er generelt stabilt i Alsace, men der kan komme en regnvejrsdag i ny og næ, ellers var der ikke så smukt og grønt.
Adgang til el

Der er god adgang til strøm til opladning af batterier m.m.
Mobiltelefon

Der er mobildækning på denne tur. Vi henstiller dog, at man af sikkerhedsmæssige grunde ikke snakker i mobil, mens man cykler, og i øvrigt tager hensyn, når man er i selskab med den øvrige del af gruppen.
Deltagerprisen inkluderer

Flyrejse København - Zürich t/r, inkl. skatter og afgifter (OBS! mulighed for at fravælge flyrejse)
Alle overnatninger i delt dobbeltvæelse
Bagagetransport dag 3
Bushjælp på dag 4+5
Måltider som indikeret under dagsbeskrivelserne
Dansktalende turleder
Kommenterede turforslag
Mekanikerassistance
Bidrag til Rejsegarantifonden
Deltagerprisen inkluderer ikke

Personlige lommepenge og udgifter til drikkevarer
Måltider ikke inkluderet ifølge dagsbeskrivelserne.
Entré til museer og lignende
Leje af cykel, DKK 785,-
Evt. rejse- og afbestillingsforsikring
Evt. tillæg for enkeltværelse, DKK 1.300,-

Kontakt os

FOTOS

Frankrig - Alsace, Cykelferie langs Route du Vin og i Vogeserne
Vis billedserien

TESTIMONIALS

Poul Erik Nielsen
FRAL1101B
"Jeg tilmeldte mig rejsen uden forudfattede meninger, men med et åbent sind. Jeg er kommet hjem med en dejlig fornemmelse af samvær med rare gode mennesker"
Rasmus Andersen
FRAL1102B
"Prøv en af TOPAS' cykelferier. Her kan du kombinere cykelture sammen med andre, der har lyst til at cykle. Tag på turen alene eller i små grupper . Alt sammen med mulighed for god vejledning fra stedkendte turledere fra TOPAS."
Poul Erik Nielsen
FRAL1101B
"Jeg tilmeldte mig rejsen uden forudfattede meninger, men med et åbent sind. Jeg er kommet hjem med en dejlig fornemmelse af samvær med rare gode mennesker"
Se alle

BRUGERFOTOS

Frankrig - Alsace - Cykelferie langs Route du Vin og i Vogeserne - FRAL1102B af: Dan Jensen
Vis billedserien

PAKKELISTE

Frankrig - Alsace - Cykelferie langs Route du Vin og i Vogeserne
Læs

Cykelferie, FRAL

Cykelferie, FRAL
På flyrejserne i Europa har vi cykler på stedet og det er således IKKE muligt at medbringe egen cykel. Udlejningscyklerne er specialbyggede letvægtscykler (ikke racercykler) af særdeles god kvalitet, langt over det normale udlejningsniveau og udstyret med de bedste håndbremser, letbetjente lave gear, bagagebærer samt en lille sadeltaske med lappegrejer. Cyklerne er såkaldte unimodeller, der passer til alle mænd og kvinder fra 150 -195 cm. Du kan vælge mellem en Turistcykel med 7 indvendige gear (nedgearede) eller en Sportscykel med 27 udvendige gear.

FACEBOOK

Tip en ven!

 
  Topas Travel l Bakkelyvej 2 l 8680 Ry l Denmark l CVR: 17630008 l Telefon (+45) 8689 3622 l Fax (+45) 8689 3688
Topas er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening l Tilsluttet rejsegarantifonden, reg. nr. 899
Når du bestiller en Topasrejse kan du betale med disse kort