Topas Travel Topas Travel Engelsk Norge Dansk Min Topas Rejse

book rejse

Denne tur er ikke pt. aktuel i Topas’ rejseprogram.
Find og læs mere om vores mange spændende rejser på www.topas.dk

rejseprogram

Dag 1
Ankomst til Vaison, Provence
Dag 2
Fælles guidet cykeltur i omegnen af Vaison
Dag 4
Cykelture i Luberon
Dag 5
Rundt om Ventouxbjerget
Dag 6
Individuelle cykelture – eller i små grupper
Dag 7
Individuelle cykelture – eller i små grupper
Dag 8
Hjemrejse

EUROPA

Frankrig - Provence - På cykel mellem vinmarker og olivenlunde

      Ref. FRPO

"Vores" Provence finder vi inde i baglandet, oppe i området omkring Mont Ventoux. Her kan man, trods en stadig stigende turisme, finde det autentiske Provence med de gamle middelalderlandsbyer, de duftende lavendelmarker og de små ubefærdede veje. Vaison-la-Romaine, der blev grundlagt af romerne for over 2000 år siden, er et godt udgangspunkt for en cykelrejse til Provence. En varieret og flot natur hvor frugtbare dale afløses af de begyndende Foralper. Vaison-la-Romaine er en historisk by, men også en levende handelsby. Se bare en tirsdag formiddag hvor det ugentlige marked fylder hele byen, så kommer folk fra nær og fjern for at handle. Hele byen summer af liv. Det er Provence!

  • Fællestur på cykel til Buis les Baronnies, picnic og cafébesøg
  • Besøg hos forfatter og journalist Jesper Tang i Sahune
  • Cykelture i Luberon
  • Besøg i den gamle by samt det romerske Vaison
  • Rundt om Ventoux. Bus til Sault og på cykel tilbage via landsbyen Brantes
  • Vinbesøg med smagning hos en af områdets bedste producenter
  • Sydfransk natur og kultur
  • 2 dage med individuelle cykelture

Turbeskrivelse

Printvenlig version
Appetizer — se zoomudgave på maps.google.dk
Google Maps is a registered trademark of Google Inc. (TM)
Dag 1. Ankomst til Vaison, Provence

Indkvartering på Hotel Burrhus, et godt familieejet hotel, der ligger lige midt i byen på Place Montfort med de mange travle caféer og ganske tæt ved de romerske ruiner og byens store romerske amfiteater, der hver sommer danner rammen om et imponerende teater og musikfestival.
-/-/A
Dag 2. Fælles guidet cykeltur i omegnen af Vaison

Dagens cykeltur, der som den eneste foregår i én stor gruppe med leder forrest og mekaniker bagest, køres i området øst for Vaison. Her er terrænet fladt eller småbakket og derfor velegnet til den første sociale cykeltur. Undervejs holder vi cafépause og vi laver en udendørs picnic.
Vaison-la-Romaine er ikke én, men hele tre byer: Den udgravede romerske by, middelalderbyen og endelig vor tids Vaison, der er en hyggelig og driftig handels- og kulturby. Resterne af den gamle romerby fra før Kristi tid, undertiden lidt flot omtalt som det franske Pompeji, er bestemt værd at se. Middelalderbyen domineres af slotsruinen fra det 12. århundrede, og den store dystre Notre Dame katedral skal også ses. I dag er byen en særdeles driftig handelsby, og turismen har især i højsæsonen også fået godt fat - på godt og ondt. Cafeerne på Place Montfort har kronede dage, og gågaden begynder at ligne andre af slagsen. Tirsdag formiddag skal man være her, det er nemlig tidspunktet for det ugentlige marked. Så syder hele byen af fest og liv. Det er Sydfrankrig.
Men vi skal på cyklerne ud af byen. Dagens rundtur går lige fra småveje, der forbinder de gamle hyggelige middelalderbyer, til nedlagte jernbaner omdannet til cykelveje samt en smuttur op i bakkerne, der omkranser Vaison.
M/F/A
Dag 3. Vi cykler til Sahune og møder journalisten Jesper Tang

Denne cykeltur arrangeres som en fællestur, hvor vi ad forskellige ruter cykler til Sahune, en lille by i Drôme departementet, på kanten af Foralperne. Vi møder forfatteren og radiojournalisten, Jesper Tang, der igennem mange år har været bosat på egnen. Sammen med Jesper besøger vi en mere eller mindre nedlagt landsby, hører om den historiske udvikling og om livet, som det udspiller sig i dag. Senere spiser vi på byens Auberge. Sen aften transporteres vi i bus tilbage til hotellet i Vaison.
M/-/A
Dag 4. Cykelture i Luberon

Bussen kører os til Menerbes, en af de flotte småbyer på Luberons nordskråning. Med Menerbes som udgangspunkt er der flere muligheder for cykelture. Vi udleverer og beskriver under bustransporten cykelturforslag til: De kendte byer Gordes og Roussillon, Fontaine de Vaucluse samt den mere strabadserende op over Luberonbjergkæden med de fantastiske udsigter helt ned til Middelhavet. Sidst på dagen tager vi bussen retur til Vaison.
M/-/-
Dag 5. Rundt om Ventouxbjerget

Dette forkætrede bjerg, ikke mindst i Tour de France sammenhænge, kan stadig lokke selv almindelige danske cyklister. Og er vejret godt, er det da også en realistisk stroppetur for de fleste. På denne dag vælger vi turen rundt om bjerget. En utrolig smuk tur, der byder på de helt store naturoplevelser, og også store fysiske udfordringer. Især hvis man cykler hele vejen rundt ca 110 km - op og ned.
Vi tilbyder en anden mulighed, nemlig at tage bussen halvvejs til byen Sault på østsiden af bjerget. Herfra starter en af de tre opkørsler til toppen. Men også en halv rundtur via Brantes, en af de mest spektakulært beliggende landsbyer på nordsiden af Ventoux. Herefter går dagens afsluttende cykeltur gennem den smukke Toulourencdal - en uforglemmelig dag.
M/-/A
Dag 6. Individuelle cykelture — eller i små grupper

Der udleveres detaljerede turforslag til deltagerne på denne cykelferie, og i dag er man frit stillet til at vælge, hvilken rute og sværhedsgrad man ønsker. Der er masser at vælge imellem. Ofte aftaler man dagens etape under aftenens middag eller i forbindelse med morgenmaden. Vores leder og mekaniker er altid klar med gode råd og vejledning.
M/-/-
Dag 7. Individuelle cykelture — eller i små grupper

Endnu en dag med frit valg på hylderne. Få destinationer har så mange turforslag at vælge imellem. Her er noget for den almindelige cykelturist, der vil have tid til at kikke nærmere på kulturen og måske at nyde en god frokost eller picnic, og her er muligheder for cykelmotionisten, der vil til tops og ønsker sved på panden og flere km i benene.
Sidst på eftermiddagen mødes vi hos en af områdets absolut bedste vinbønder, Denis Vinson i Vinsobres. Her får vi en rundvisning i kælderen og smager på de gode vine.
M/-/A
Dag 8. Hjemrejse

Vi forlader Buis Les Baronnies og sætter kursen mod lufthavnen og flyet, der bringer os hjem til Danmark.
M/-/-
Måltider

Inkluderede måltider er på de enkelte dage markeret med M (morgenmad), F (frokost), A (aftensmad). Er måltider ikke inkluderet, markeres disse med —
Overnatning

Alle hotellets værelser har eget bad/toilet.
Der er dobbeltværelser samt mulighed for triple- og enkeltværelser. Ønskes enkeltværelse påregnes et tillæg som angivet nederst på siden.
Lidt om cykelferie

Turleder og mekaniker forestår fællesarrangementerne og er i det hele taget behjælpelige med såvel råd og vejledning som praktiske ting. På alle vores cykelferier udleveres et hæfte med kommenterede turforslag. Der er noget for enhver, både for dem, der vil tage det med ro og nyde naturen, og for cykelmotionisten, der har mere travlt. Kun på første cykeldag kører vi samlet, ellers i mindre grupper. Ofte snakker man sammen under aftenens middag og laver små og store hold til næste dag. Men du kan selvfølgelig også vælge at være helt dig selv og lave dine egne ture.
Ret til ændringer forbeholdes

Der er i denne tur indbygget en vis fleksibilitet. Det kan medføre "ombytning" på dagene eller ændringer i enkelte af dagenes indhold.
Varighed

8 dage - heraf 6 cykeldage
Klima

Dagtemperaturer: sommer 25-30 grader, efterår 17-25 grader.
Vejret er generelt stabilt i Provence, men der kan også komme en regnvejrsdag i ny og næ, ellers var der ikke så smukt og grønt.
Adgang til el

Der er god adgang til strøm til opladning af batterier på denne tur.
Mobiltelefon

Der er mobildækning på denne tur. Vi henstiller dog, at man af sikkerhedsmæssige grunde ikke snakker i mobil, mens man cykler, og i øvrigt tager hensyn, når man er i selskab med den øvrige del af gruppen.
Deltagerprisen inkluderer

Flyrejse København - Montpellier t/r, inkl. skatter og afgifter
Transport Montpellier - Vaison (ca. 2 timer)
Alle overnatninger i delt dobbeltværelse
Bushjælp på dag 3+4+5
Måltider som indikeret under dagsbeskrivelserne
Dansktalende turleder
Kommenterede turforslag
Mekanikerassistance
Bidrag til Rejsegarantifonden
Deltagerprisen inkluderer ikke

Personlige lommepenge og udgifter til drikkevarer
Måltider ikke inkluderet ifølge dagsbeskrivelserne
Mad på ud- og hjemrejse, kan købes undervejs
Entré til museer og lignende
Leje af cykel, DKK 785,-
Evt. rejse- og afbestillingsforsikring
Evt. tillæg for enkeltværelse, DKK 1.800,-

FOTOS

Frankrig - Provence - på cykel mellem vinmarker og olivenlunde
Vis billedserien

Gratis rejsebazar

Gratis rejsebazar
Vi afholder vores årlige rejsebazar i både Aarhus & København

Læs mere her:
København d. 21. & 22. Jan
Aarhus d. 4. Feb

FACEBOOK

Tip en ven!

 
  Topas Travel l Bakkelyvej 2 l 8680 Ry l Denmark l CVR: 17630008 l Telefon (+45) 8689 3622 l Fax (+45) 8689 3688
Topas er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening l Tilsluttet rejsegarantifonden, reg. nr. 899
Når du bestiller en Topasrejse kan du betale med disse kort