rejseprogram
|
Dag 1 Afrejse |
Dag 2 Fælles guided cykeltur rundt om Spello |
Dag 3 Individuelle cykelture – eller i små grupper. |
Dag 4 Cykelture med fælles picnic til Montefalco |
Dag 5 Fælles cykeltur til Nocera Umbra. |
Dag 6 Individuelle cykelture – eller i små grupper. |
Dag 7 Umbriens gode vine |
Dag 8 Hjemrejse. |
|
 |
EUROPA |
|
Italien - Umbrien - Cykelglæder i det grønne
|
|
|

|
Umbrien, der også kaldes italiens grønne hjerte, har igennem sin årtusinde lange historie været betydelig mere afsondret og isoleret end de fleste andre regioner i Italien. Umbrien er den eneste italienske region uden hverken kystlinie eller grænse til andre stater, og dens historie er stærkt præget af denne isolation. Landskabet er smukt varieret med bakker, bjerge og store dale. Her er dybe skove, agerland, vin- og olivenskråninger - alt det der gør cykelture så herlige. Og her er virkelig noget for alle cyklister, både for de såkaldte cykelmotionister og for de mere bløde turister. Som hos sin mere kendte nabo, Toscana, er historien overalt nærværende. Den smukke natur er spundet sammen af et fint net af middelalderbyer, der tager sig ud som dengang, de blev rejst. Kirker og klostre og pavens Roccaer findes i rigt mål, og tilsammen giver alt dette Umbrien sine særlige karaktertræk.
- Ophold i Spello, en af Umbriens smukkeste historiske byer
- Cykeltur til naboen, Assisi og den storslåede San Francesco kirke
- Besøg i små historiske byer som Bevagna og Canare
- Picnic på cykeltur til Montefalco
- Mulighed for at tage toget til “hovedstaden" Perugia.
- Vinsmagning på en af Umbriens bedste vingårde
- Besøg og rundvisning i olivenmølle
|
|
|
Appetizer — se zoomudgave på maps.google.dk Google Maps is a registered trademark of Google Inc. (TM)
|
Dag 1. Afrejse
Vi flyver fra Kastrup til Rom. Herfra bustransport til Spello, Umbrien (ca. 2,5 t). Indkvartering på Hotel Cacciatore, et fint lille familieejet hotel, der ligger lige midt i byen -/-/A
|
Dag 2. Fælles guided cykeltur rundt om Spello
Dagens cykeltur, der som den eneste foregår i én stor gruppe, køres i området omkring Spello. Her er terrænet fladt eller småbakket og derfor velegnet til den første sociale cykeltur. Undervejs holder vi pause i en af Umbriens smukke byer. Her er der mulighed for cafépause og for at købe noget til frokodt. Selvom Umbriens mest kendte byer er Assisi og Perugia, så er vores by, Spello, måske den mest charmerende. Der er ca. 8.000 indbyggere og byen ligger op ad Monte Subasios sydlige skråning. Herfra cykler vi samlet, i små grupper eller individuelt, som man nu har lyst til. Spello var oprindelig en Umbrisk by ligesom Assisi. Et par hundrede år før vor tidsregning blev byerne dog romerske områder og jordene senere fordelt til krigsveteranerne fra Cæsars hære. Bymuren er fra denne tid, det samme er amfiteateret og de mange rester af villaer omkring byen. Amfiteateret er ikke et besøg værd, men man kan ane omridset af det fra byens top, når man ser mod vest. Der er i forhold til byens størrelse ufattelig mange kirker. Nogle er særdeles store, og går man en tur fra hotellet i Via Giulia mod Porta Consolare, må man ikke snyde sig selv for at se alteret med forgyldt træbaldakin i San Lorenzo kirken, som ligger på Via Garibaldi. Alteret er en kopi af alteret i Peterskirken i Vatikanet, udført af Teodosio Quintavilla i 1631. Kig også ind i det lille fine teater, der ligger et par hundrede meter fra hotellet ned mod torvet. Oppe fra byens højeste punkt, Roccaen, er der den smukkeste udsigt over den umbriske dal og de bjerge der omgiver den. Ellers er det altid en god idé at lade tilfældighederne råde, når man går gennem byen. Besøg de små vinudsalg i middelalderkældrene, kig i delikatesserne og gallerierne eller nyd livet på en af barene. M/-/A
|
Dag 3. Individuelle cykelture — eller i små grupper.
Der udleveres detaljerede turforslag til deltagerne, og denne dag er man frit stillet til at vælge, hvilken rute og sværhedsgrad man ønsker. Der er masser at vælge imellem. Ofte aftaler man dagens etape under aftenens middag eller i forbindelse med morgenmaden. Vores turleder og mekaniker er altid klar med gode råd og vejledning. Man kan vælge at cykle til Torgiano, en lille middelalderby, der ligger smukt, hvor floderne Chiascio og Tevere (Tiberen) løber sammen. I byen findes et af Italiens bedste vinmuseer, Museo del Vino, der ligger i et palads på Corso Vittorio Emanuele. Museet er åbent hver dag men lukket for siestaen mellem kl. 13 og 15 og indeholder dokumenter om vinens historie, redskaber og gennemgange af produktionsmetoder. En fin samling af maiolicakeramik er her også. Nogle vil måske vælge at holde cykelfri dag og tage toget fra Spello til Umbriens “hovedstad" Perugia, som er en universitetsby, smukt beliggende op ad bjergsiderne i den nordlige ende af den Umbriske dal. M/-/-
|
Dag 4. Cykelture med fælles picnic til Montefalco
Vi cykler via Bevagna til Montefalco, der ligger spektakulært i 500 m. Udsigten er imponerende hele vejen rundt i Den Umbriske Dal, og byens plads med kirke, rådhus ect. ikke mindre. Vi mødes på et af udsigtstederne, hvor der venter en god frokost/picnic af lokale produkter og egnens mange fine specialiteter. Efter picnic fortsættes individuelt eller i små grupper. Nogle vælger måske en tur til Trevi eller Foligno, andre cykler direkte hjem til Spello. M/F/-
|
Dag 5. Fælles cykeltur til Nocera Umbra.
Denne tur på 72 km byder på et smukt kuperet og bjergrigt terræn med moderate til svære stigninger, men naturen er ubeskrivelig smuk og Nocera er afgjort et besøg værd. Cykelturen arrangeres således, at alle der har lyst, kan være med. Nogle starter fra Spello før andre, men vi mødes på torvet i den flotte by, Nocera Umbra, som blev voldsomt ødelagt under jordskælvet i september 1997. Byen er igen delvis åben og beboerne så småt i færd med at flytte tilbage til deres huse. Det er en helt speciel oplevelse med baggrund i endnu en historisk tragedie og ikke mindst i en italiensk politisk skandale. Nocera Umbra har stadig Umbriens (måske Italiens) bedste vand, der kan tappes direkte fra den store fontæne. Efter frokost vælger nogle at cykle videre op til Colle Croce (korset på bakken). Foran os ligger en højtliggende opdyrket dal, herefter følger græsklædte bakker og dybe dale (sæterlandskab), mens de høje Appeninerbjerge tegner sig i horisonten. Andre vælger den mere direkte vej ned til cafélivet i vores fine naboby Foligno. Herfra er der kun få km tilbage til Spello. M/-/A
|
Dag 6. Individuelle cykelture — eller i små grupper.
Se Dag 3. Der er masser af gode, smukke, lette og svære cykelture. Hvad man end vælger er vores turleder og mekaniker altid klar med gode råd og vejledning, og du vil helt sikkert have stor glæde af de udleverede Turforslag, som du inden afrejsen kan finde på "Min rejse", men som også sammen med gode vejkort vil blive udleveret på rejsen. M/-/-
|
Dag 7. Umbriens gode vine
De umbriske vine er, trods vores begrænsede kendskab til dem i Danmark, nogle af Italiens bedste. Vi cykler til vingården Dionigi, hvor Roberto og hans mor tager godt imod os med pølse, ost — og de bedste vine. Sidst på eftermiddagen mødes vi på olivenmøllen I Spello. Her får vi en rundvisning og orientering om, hvordan de lækre umbriske produkter fremstilles. M/-/A
|
Dag 8. Hjemrejse.
Vi forlader hotellet efter morgenmaden og kører mod lufthavnen i Rom, hvorfra vi flyver tilbage til Danmark. M/-/-
|
Måltider
Inkluderede måltider er på de enkelte dage markeret med M (morgenmad), F (frokost), A (aftensmad). Er måltider ikke inkluderet, markeres disse med —
|
Overnatning
Alle hotellets værelser har eget bad/toilet. Der er dobbeltværelser samt mulighed for triple- og enkeltværelser. Ønskes enkeltværelse påregnes et tillæg som angivet nederst på siden.
|
Lidt om cykelferie
Turlederen forestår fællesarrangementerne og er i det hele taget behjælpelig med såvel råd og vejledning som praktiske ting. På denne cykelferie udleveres et hæfte med kommenterede turforslag. Der er mulighed for ture for enhver, både for dem, der vil tage det med ro og nyde naturen, og for cykelmotionisten, der har mere travlt. På flere af dagene kører vi samlet, ellers i mindre grupper eller individuelt. Bemærk: Der er i denne tur indbygget en vis fleksibilitet. Det kan medføre "ombytning" på dagene eller ændringer i enkelte af ruterne.
|
Ret til ændringer forbeholdes
Der er i denne tur indbygget en vis fleksibilitet. Det kan medføre "ombytning" på dagene eller ændringer i enkelte af dagenes indhold.
|
Varighed
8 dage — heraf 6 cykeldage.
|
Klima
Dagtemperaturer: sommer 25-30 grader, efterår 17-25 grader. Vejret er generelt stabilt i Umbrien, men der kan også komme en regnvejrsdag i ny og næ, ellers var der ikke så smukt og grønt.
|
Adgang til el
Der er god adgang til strøm til opladning af batterier m.m. på denne tur.
|
Mobiltelefon
Der er mobildækning på denne tur. Vi henstiller dog, at man af sikkerhedsmæssige grunde ikke snakker i mobil, mens man cykler og i øvrigt tager hensyn, når man er i selskab med resten af gruppen.
|
Deltagerprisen inkluderer
Flyrejse København - Rom t/r, inkl. skatter og afgifter Transport Rom - Spello (ca. 2,5 timer) Alle overnatninger i delt dobbeltværelse Måltider som indikeret under dagsbeskrivelserne Vinsmagning Besøg ved olivenmølle Dansktalende turleder Mekanikerassistance Bidrag til Rejsegarantifonden
|
Deltagerprisen inkluderer ikke
Udgifter til drikkevarer Måltider ikke inkluderet ifølge dagsbeskrivelserne. Entré til museer og lignende Leje af cykel, DKK 785,- Evt. rejse- og afbestillingsforsikring Evt. tillæg for enkeltværelse, 1.300 DKK
|
|
|
|
 |
FOTOS |
 |
TESTIMONIALS |
 |
BRUGERFOTOS |
 |
PAKKELISTE |
 |
Cykelferie, ITUM |
|
Cykelferie, ITUM
|
På flyrejserne i Europa har vi cykler på stedet og det er således IKKE muligt at medbringe egen cykel. Udlejningscyklerne er specialbyggede letvægtscykler (ikke racercykler) af særdeles god kvalitet, langt over det normale udlejningsniveau og udstyret med de bedste håndbremser, letbetjente lave gear, bagagebærer samt en lille sadeltaske med lappegrejer. Cyklerne er såkaldte unimodeller, der passer til alle mænd og kvinder fra 150 -195 cm. Du kan vælge mellem en Turistcykel med 7 indvendige gear (nedgearede) eller en Sportscykel med 27 udvendige gear.
|
|
 |
Gratis rejsebazar |
 |
FACEBOOK |
 |
Tip en ven! |
|