Topas Travel Topas Travel Engelsk Norge Dansk Min Topas Rejse

VÆLG DESTINATION

Europa
Grønland
Mellem- og Nordamerika
Sydamerika
Oceanien
Afrika
Asien
Europa Asien Oceanien Afrika Sydamerika Mellem- og Nordamerika Grønland

Nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

find din drømmerejse

Tidligste afrejsedato:
søg nu

PAKKELISTE

Cabo Verde — Trekking blandt vulkaner i Macaronesien

Vi har udarbejdet en pakkeliste som hjælp til vores gæster, når der skal pakkes til turen. Pakkelisten indeholder nogle generelle informationer om vores vandreture, samt hvad det er godt at medbringe på den enkelte tur.

Pakkelisten skal opfattes som en vejledning til, hvad man KAN medbringe til turen, og ikke som en liste over ting, som SKAL medbringes på turen. Hvad deltagere på en tur pakker af tøj, såvel til vandring som til afslapning, er lige så forskelligt som antallet af deltagere på turen. Vores erfaring er imidlertid, at de nævnte ting er gode at medbringe.
Printvenlig version
Regler for bagage

Af hensyn til flyvesikkerheden er der fastsat en grænse for, hvor meget den indcheckede bagage og håndbagagen må veje hos de forskellige flyselskaber. Information om antal kg i bagagen på din rejse vil blive opgivet på den personlige side "Min Topas Rejse" 60 dage før afrejse.

EU har vedtaget regler, der begrænser mængden af væske, som flypassagerer må medbringe i deres håndbagage:
- I håndbagagen er det kun tilladt at medbringe væsker eller flydende stoffer i beholdere, der maksimalt kan rumme 100 milliliter (én deciliter).
- Du må godt medbringe mere end én beholder i din håndbagage, men ikke flere end der kan være i en gennemsigtig, genlukkelig pose med et rumfang på én liter.

Ved sikkerhedseftersynet skal du fremvise de beholdere, du medbringer, som indeholder væsker eller væskeformige stoffer.

Visse væsker og væskeformige stoffer er undtaget fra EU’s regler. Det drejer sig f.eks. om medicin o. lign., som må medbringes til brug på rejsen i større kvanta end 100 milliliter. Du bør dog være forberedt på, at sikkerhedspersonalet kan forlange bevis for væskens ægthed.

Du må i øvrigt ikke medbringe skarpe genstande, såsom vandrestave, lommeknive, strikkepinde, neglesakse o. lign. i håndbagagen. Sådanne genstande pakkes i stedet i den indcheckede bagage.
Bagage på turen

På denne tur består vandredagene af dagsture, dvs. at man derfor kun skal medbringe en dagtursrygsæk til de ting, man skal bruge i løbet af vandredagene. Vi anbefaler en rygsæk på 30-40 liter. En dagtursrygsæk af den størrelse har en bedre bærekomfort end en mindre rygsæk. Medbring gerne denne rygsæk som håndbagage. Til den incheckede bagage kan man frit vælge bagageform (rygsæk, kuffert, duffelbag etc.).
Klima

Klimaet på Cabo Verde er meget mildt. På årsbasis er gennemsnitstemperaturen ca. 24 grader. Om sommeren bliver det sjældent mere end 30 grader, mens det koldeste om vinteren er ca. 10 grader oppe i bjergene.
Klimaet er subtropisk, hvilket betyder, at det meste af nedbøren falder i vinterperioden, fra oktober til april. Generelt falder der meget lidt regn i Cabo Verde.
Støvler

Det er vigtigt at medbringe gode vandrestøvler med en stiv sål (f.eks. vibram) og god ankelstøtte for at undgå ankelskader!
Vi anbefaler vandrestøvler, da de støtter anklerne, og den stive sål aflaster foden, når underlaget er ujævnt, da tryk fra sten o.l. fordeles. Derudover er deres grove mønster en stor fordel, hvis stierne er glatte. Vær sikker på, at støvlerne er gået ordentligt til.
Det er en god idé at rejse med støvlerne på hjemmefra eller have dem med i håndbagagen, hvis bagagen, mod forventning, skulle blive forsinket.
Andet fodtøj

Evt. let fodtøj, f.eks. sandaler, til at skifte med, når man er færdig med dagens vandretur.
Feltflaske

Medbring en eller flere flasker, som i alt kan rumme 1½ liter. Der kan med fordel benyttes 0,5 el. 1,5 liters danske genbrugs-sodavandsflasker, da de er lette og stærke. Flaskevand kan købes på øerne.
Camelbacks kan bruges som alternativ, men er en noget dyrere løsning.
Vandrestave

Det er meget individuelt, hvor meget gavn man har af at benytte vandrestave, og om man i givet fald benytter 1 eller 2 vandrestave. Man må prøve sig frem. Fordelene er dog mange, og skulle vandrestaven(e) være til besvær i et givent terræn, kan de spændes på rygsækken — teleskopvandrestave anbefales derfor kraftigt.
Generelt kan følgende fordele ved vandrestave nævnes:
- Øger balanceevnen betydeligt i ujævnt og/eller mudret terræn, i sne (bjergpas m.m.) og ved krydsning af vandløb.
- Ved rigtig brug af vandrestave aflastes knæene betydeligt, og det gælder ved såvel opstigninger som nedstigninger. Det gælder især på højrute- og bestigningsture (grad 3-4 og opad), hvor man oftest bærer en rygsæk med betydelig vægt, og hvor det samlede antal højdemeter og vandredistancen på turen er betragtelig.

Vandrestave skal pakkes i den indcheckede bagage på flyrejsen. Husk at beskytte spidserne, så bagagen m.m. ikke beskadiges.
Tøj til vandring

    2 par tykke vandresokker
    Evt. 2 par tynde indersokker
    2-3 par lette vandrebukser/vandreshorts
    T-shirts
    1 sweatshirt/ulden sweater/fleecetrøje
    1 vind- og vandtæt anorak eller jakke med hætte
    1 par regnbukser
Andet tøj

    T-shirts
    Skjorter
    Strømper
    Undertøj
    Badetøj
Mod solen

    1 tørklæde mod sol og til kølige dage
    Hat med bred skygge
    Gode solbriller
    Solcreme og læbepromade med faktor
Diverse

    Toiletsager
    Skrivesager
    Pas, valuta, sygesikringsbevis og rejsedokumenter
    Pengebælte
    Medicin til eget brug inkl. sportstape og vabelplaster og evt. knæbind
    Toiletpapir (til vandredagene)
    Sysæt til mindre reparationer
    Kamera og oplader, evt. ekstra batterier
    Alkoholgel til at vaske hænder i (Kan købes på apoteket eller hos Matas).
    Evt. vådservietter
    Evt. køresygepiller til bustransport
Hvor køber man udstyr?

I det omfang du skal anskaffe udstyr giver følgende forretninger en god vejledning:

A.V. Ekspeditionsudstyr: 86 51 15 35 (Hårby ved Skanderborg).

Friluftsland: www.friluftsland.dk
København, 33 14 51 50
Roskilde, 46 35 43 71
Odense, 66 13 77 22
Århus, 86 18 18 86
Ålborg, 9816 31 50
Helbred

Medicin o. lign. skal medbringes af den enkelte til eget forbrug. Vi medbringer en førstehjælpstaske til brug i nødsituationer. Er der medikamenter, du bruger regelmæssigt, sørg da for at medbringe rigeligt til hele turen.
Turlederen

Der påhviler turlederen et stort ansvar ved at føre en gruppe mennesker på en vandretur. Vi håber derfor, at hver enkelt deltager vil hjælpe og respektere turlederen. Det er vigtigt at huske, at selvom den tekniske succes afhænger af vore forberedelser, vil den endelige vellykkede gennemførelse afhænge af din egen entusiasme og samarbejdsvilje.
Almindelige vandreregler

1. Gå aldrig alene.
2. Medbring altid ekstra varmt tøj og regntøj.
3. Følg altid den afmærkede og aftalte rute.
4. I tilfælde af tvivl: gå tilbage ad den samme vej. Forsøg aldrig med en genvej.
5. Giv besked om hvor du går hen.
6. Medbring altid vand nok.
En normal vandredag

Vi starter med en gennemgang af ruten på kort, og turlederen giver en kort introduktion til turen, hvorefter vandreturen starter. Det er vigtigt, at alle finder deres egen rytme (tempoet skal indrettes efter vejrtrækningen - ikke omvendt). Der bliver regelmæssigt afholdt kortere pauser efter terræn og behov. Frokostpausen er normalt af lidt længere varighed, så alle kan få en tilstrækkelig pause. Turlederen går normalt bagerst, men i nogle tilfælde ved vanskelig orientering kan det være nødvendigt at gå forrest.

Kontakt os

TURBESKRIVELSE

Cabo Verde – Trekking på vulkaner i Macaronesien
Læs

FACEBOOK

Tip en ven!

 
  Topas Travel l Bakkelyvej 2 l 8680 Ry l Denmark l CVR: 17630008 l Telefon (+45) 8689 3622 l Fax (+45) 8689 3688
Topas er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening l Tilsluttet rejsegarantifonden, reg. nr. 899
Når du bestiller en Topasrejse kan du betale med disse kort