Topas Travel Engelsk Norsk Dansk Svenska Min Topas Rejse

Book rejse

Frankrig - Provence og Gorges du Verdon

Status:

Turen er åben for booking.

Afrejse:

11.07.2015

Hjemkomst:

18.07.2015
 
DKK 7.470 ,-

Status:

Turen er åben for booking.

Afrejse:

18.07.2015

Hjemkomst:

25.07.2015
 
DKK 7.470 ,-

Status:

Turen er åben for booking.

Afrejse:

12.09.2015

Hjemkomst:

19.09.2015
 
DKK 7.470 ,-

Lignende ture

Frankrig
Pyrenæerne - Val d’Azun
Italien
Toscana - La Fontanella
Spanien
Andalusien - Sierra Nevada
Vandreferie i Europa med fast base. Hvad er det og kan jeg være med?
Frankrig
Korsikas hjerte - Vandring på skønhedens ø
Italien
Vandring i Umbrien - Toscanas nabo og Italiens grønne hjerte


Pakkeliste: Frankrig - Provence og Gorges du Verdon
Kontakt Topas

Tip en ven!

DRF Rejsegarantifonden
Print rejsen
Send til ven

personer synes godt om dette

         

Frankrig - Provence og Gorges du Verdon

Ref. FRPR

Banon

Solnedgang over Mont Ventoux

Udsigt over Lac de Saint Croix

Banons velassorterede boghandel

Lokal gedeost - blandt andet!

Sidste stigning før toppen på Mont Ventoux

Et udvalg af Banons kendte gedeoste

Tid til en dukkert i Puyharas!

Krigsmonumentet i Montsalier

Ruinerne af Haute Montsalier

På vej hjem fra marked i Banon

Udsigt fra Montagne de Lure

Velfortjent pause Montagne de Lure

Le Relais i Moustiers Ste. Marie

Gorges du Opedette

Vandring til den charmerende landsby Opedette

Banon i hjertet af lavendlerne

Mont Ventoux - nordsiden

Simiane de la Rotonde med fæstning på toppen

Gorge du Verdon

Høstet lavendelmark

Fint spisested i Banon

Se gæsternes egne fotos for denne tur

For mange er Provence indbegrebet af selve landet Frankrig og ikke mindst den franske folkesjæl. Myterne om det afslappede liv i solen med en aperitif i hånden er beskrevet i adskillige bøger og vist på film. Selvfølgelig er der undtagelser – og folk, der arbejder hårdt, men i løbet af 8 dage med base i den lille by Banon kan man få bekræftet selv de ”bedste” fordomme og møde venlige og imødekommende lokale med god tid.
Vi bor i en bastide, der er en gammel gård, som er smagfuldt indrettet i ægte Provence stil med værelser, spise- og opholdstuer og skyggefulde udendørs kroge beregnet til at komme siestaen i hu. I gåafstand fra gården ligger Banon – en klassisk provencalsk by, der har en fortid som middelalderlig fæstning, og som er et charmerende minisamfund med bager, slagter, restauranter, caféer og en yderst velassorteret boghandel. Det hele er kronet med en gammel bydel med små krogede gader, der slynger sig op til kirken og citadellet på toppen af landsbyen.

  • Landsbyen Banon i hjertet af Provence
  • Vandring i Gorges du Verdon
  • En aften i Moustiers Ste. Marie
  • Vandring til den forladte landsby Montsalier
  • Til toppen af Mont Ventoux – ”Det skaldede bjerg”
  • Det smukke Gorge d´Oppedette – en canyon i miniformat
  • Smukke udsigter ved Montagne de Lure nord for Banon
  • Unik indkvartering i gamle stenhuse – provencalske ”bastides”
  • Provencalsk mad og vin
Vi bruger ”Puyharas” som udgangspunkt for vandreture i omegnen af Banon, der er omgivet af lavendelmarker. Vi bor midt imellem Mont Ventoux og Gorges du Verdon, hvor vi kommer til at vandre på heldagsture.
Det hele krydres selvfølgelig med: pastis, rosévin, gedeost og lavendelduft – alt hvad det provencalske køkken kan byde på.

Turbeskrivelse

Printvenlig version
Appetizer — se zoomudgave på maps.google.com
Google Maps is a registered trademark of Google Inc. (TM)
Dag 1. Ankomst til Provence

Der er afgang fra København mod Frankrig. Efter ankomst til lufthavnen kører vi til Banon, hvor vi bliver indlogeret på vores værelser i Puyharas.
-/-/-
Dag 2. Vandring til Haut Montsalier

Dagens vandretur har sit udgangspunkt i Puyharas, hvor vi bor, og giver os et indblik i lokalområdet og dets natur, samt præsenterer os for Provences mange skønne dufte såsom lavendel, rosmarin og timian. Dagens første mål er Montsalier der er en typisk lille provencalsk landsby, som ligger foran en lodret klippevæg. Vi går gennem byen og smutter gennem klippevæggen ad en lille grusvej. Vores næste mål er Haut Montsalier - den gamle oprindelige landsby, hvor næsten hele befolkningen blev udryddet på grund af pesten i slutningen af 1800-tallet. De få overlevende flyttede længere ned og grundlagde den nuværende Montsalier. På pladsen foran kirken, på bænke under skyggefulde træer, nyder vi vores medbragte frokost. Fra Montsalier går vi videre gennem lav egeskov til torvet i Banon, hvor vi kan vælge dagens videre forløb – slappe af i byen, ved poolen i Puyharas eller snuppe en ekstra vandretur. Vandreturen Puyharas – Montsalier – Banon varer ca. 4½ time. Vi går ud på aftenen op til Banon for at indtage aftensmaden på den lille hyggelige bistro ’Les Vins au Vert’, hvor der er mulighed for at smage de lokale gedeoste, charcuteri fra egnen samt skønne vine fra Provence.
Dagens vandring: 11,5 km og 270 højdemeter på ca. 4½ time.
M/F/-
Dag 3. Montagne de Lure

Bagved Banon kan man ane en lang bjergkam, der strækker sig fra øst til vest. Her ligger Montagne de Lure, som vi i dag stifter nærmere bekendtskab med. Vi bliver kørt til le Tinette, der er en lille gård, som ligger i ca. 1.200 m. Vi går derfra op i det åbne terræn, der kaldes "prærie" og som før var store græsvidder, der kunne holde liv i op til 5.000 får. Vores første mål er et gammelt bergerie, hvor hyrderne samlede fårene i fantastiske huse konstrueret udelukkende af sten. Man må beundre de italienske indvandrere, der for et par hundrede år siden byggede disse simple hytter med en raffineret teknik. Vi fortsætter jævnt opad til selve bjergkammen - Crete de la Faye i ca. 1.400 m. Vi har nu udsigt over dalen under os, og vi kan skimte højere tinder med sne på i det fjerne. Vi vandrer langs kammen og kan vælge et af de store bøgetræer til at spise vores picnic og holde siesta under. Der er masser af stier og små veje, vi kan vælge til at afpasse turens længde, før vi ender tilbage ved le Tinette, hvorfra vi returnerer med bus til Banon og Puyharas. Dagens tur inklusiv transport er på ca. 6½ time, 200 højdemeter og 13,5 km. Vi spiser aftensmad "hjemme", der bliver bragt af en lokal kok.
M/F/-
Dag 4. Gorges du Verdon

Vi bliver hentet tidligt af bussen, der kører os 2½ time østpå til Gorges du Verdon. Undervejs bliver vi belønnet med et vue ud over den turkisblå Lac de Saint Croix, og vi bliver sat af ved Chalet de la Maline i ca. 893 m, hvorfra vi begiver os ned i den dybe kløft. Vi starter ud på stien gennem den mere vilde del af kløften. Stien zig-zagger ned til floden, som vi herefter følger de næste kilometer. Lidt over halvvejs møder vi et klippemassiv, som vi skal passere hen over. På toppen kan vi under os se floden, og vi bruger de monterede jerntrapper, der repos efter repos bringer os sikkert gennem den stejle nedstigning. Efterhånden drejer vi mod nord og har nu kursen mod Point Sublime. På de sidste par kilometer er vi kommet ind på den mere benyttede del af ruten, og det er nu vi møder den første tunnel. Den er kort, men snart efter går vi ind i den længste, og mørket sænker sig fuldstændigt om os. Vi tager lygterne frem og på en varm dag er temperaturen på 15-17 grader forfriskende. Denne del af Gorges du Verdon er et mekka for raftere og friklatrere, og vi ser dem på floden eller hængende på de lodrette klippevægge. Vandringen tager os 7-8 timer, inklusiv frokost. Ved Point Sublime møder vi igen bussen, der kører os gennem La Palud sur Verdon og videre ca. 20 km ad bjergvejen ned til Moustiers Sainte Marie, hvor vi spiser aftensmad. Moustiers er kendt for sine mange porcelænsbutikker og for vandfaldet, der bruser under broen midt i byen. Her er en hyggelig provencalsk atmosfære, og vi spiser på ’Le Relais’ tæt ved vandfaldet, hvorefter vi bliver kørt tilbage til Puyharas. Vi er sent 'hjemme' efter en begivenhedsrig dag.
Dagens vandring: 16 km. med 300 højdemeter på ca. 8 timer.
M/F/-
Dag 5. Fridag eller lille vandretur på egen hånd

Dagen er til fri disposition, men for dem, som vil holde benene i gang, er der forskellige vandreture i lokalområdet. Man kan for eksempel vælge en tur gennem det flade landskab fra Puyharas til et lille kapel lidt nord for vejen til Forcalquier eller at bestige et af de små bjerge bagved Banon og gå op til et udsigtspunkt i 1.070 m. med fantastisk udsyn over landskabet. Alt efter behov kan turene sammensættes på mellem 2 til 5 timer. Der er også rig mulighed for at slappe af ved Puyharas - med en bog i en af de mange hyggelige kroge både ude og inde i det store hus, at dase ved swimmingpoolen, eller at udforske Banon yderligere og nyde en pastis på torvet. Hvis man gerne vil besøge en lidt større by, kan man tage lokalbussen til Forcalquier, der ligger ca. 24 km. fra Banon. Vi spiser om aftenen i Banon på ”La table de Panturle”.
M/F/-
Dag 6. Mont Ventoux – ”Det skaldede bjerg”

Mange har set det karakteristiske hvide bjerg med radiotårnet tone frem på skærmen, mens Jørn og Jørgen kommenterer de umenneskelige lidelser, det koster at køre op ad bjerget under årets Tour de France. Vi skal nu selv stifte bekendtskab med "Le Ventoux" under mere fredelige former. Der er kun en vej til vores startpunkt for vandreturen - og det er over bjerget. Man kan eventuelt lukke øjnene, idet vi passerer og gemme indtrykket til senere, hvor vi når toppen til fods.
Vi starter ved campingpladsen på den anden side af Mont Serein i ca. 1.400 m., hvorfra vi går det første stykke på asfalt og grus. Stien går nu over store stenskred med enorme mængder af knytnævestore sten, der skinner hvidt og skarpt i øjnene som på toppen af bjerget. Vi fortsætter et par timer over skredene med gode skyggefulde stykker skov. Stien drejer nu af, og vi begynder opstigningen til bjergkammen ved Tete de la Grave, hvor vi velfortjent spiser vores frokost. Vi er nu oppe i det helt nøgne og måneagtige landskab og kan se det store tårn, der står på toppen af Ventoux. Efter frokost har vi 4-5 km jævn stigning til toppen i 1.910 m.
Fra platformen på toppen er der en ubeskrivelig udsigt med de snedækkede alper i nord og Luberonbjerkæden i syd. Man har nærmest fornemmelsen af at kunne se mindst det halve af Frankrig!
Efter at have set os mætte tager vi den lange seje nedstigning ad zig-zag stien til campingpladsen og vores startpunkt. Herefter går vi langs vejen på skipisterne til Mont Serein og restauranten ’Charlet Liotard’, hvor vi spiser aftensmad. Dagens vandring, inklusiv pauser, tager ca. 7 timer, er på ca. 16 km. med 500 højdemeter. Vi ankommer sent til Puyharas efter en hel dag fuld af oplevelser.
M/F/-
Dag 7. Fra Gorges d´Oppedette til Simiane

Vores sidste vandretur starter ca. 18 km fra Banon i den sydlige ende af Gorges d´Oppedette. Vi går langs kanten af kløften, og når efter ca. 1½ time landsbyen Opedette. Her bruger vi lidt tid på at udforske den charmerende lille by og besøge den lokale bar for en forfriskning, inden vi fortsætter ud i det provencalske landskab. Det er jævnt terræn på dagens rute, og vi har tid til at nyde udsigten over marker og den lave skov. Hvis man har gjort sig håb om selv at finde "Kilden i Provence" er det i dag, chancen er der. På det sidste stykke går vi gennem en smuk kløft med typisk provencalsk landskab, og her forventer man næsten at møde Yves Montand og Gerard Depardieu lige omkring næsten hjørne. Efter at have gået igennem dagens anden kløft, støder vi til landevejen og på den anden side, kan vi se Simiane de la Rotonde med den gamle fæstning øverst oppe i byen. Hvis man har mod på at gå det sidste stykke derop, bliver man belønnet med et lille museum, som bl.a. omhandler de provencalske herremænd, der regerede hele Provence fra tidlig middelalder. Byen har desuden et par hyggelige små cafeer og forskellige keramikværksteder. Aftensmaden får vi igen bragt udefra, og vi indtager den med et godt glas provencalsk vin under pergolaen eller i spisestuen. Vandringen er i dag på 12 km., 300 højdemeter og tager ca. 6 timer.
M/F/-
Dag 8. Hjemrejse

Vi bliver efter frokost hentet af bussen og kørt til lufthavnen, hvor vores fly tilbage til København venter på os.
M/F/-
Puyharas

Vi indkvarteres i 2 gamle bastides (gårdhuse), som er forhenværende landbrug. Vi bor i dobbeltværelser eller enkeltværelser. På nogle værelser er der bad og toilet, på andre er der bad og eller toilet på gangen. Der er en fælles spisestue. Der er også muligheder for at sidde udendørs i skygge og spise eller slappe af med en bog. Der er sengelinned og et håndklæde til brug i huset, men Puyharas er en fransk ’Gite’, hvilket betyder, at der ikke kan påregnes decideret hotelstandard — der er IKKE daglig rengøring af værelserne, sengeredning og udskiftning af håndklæder. Midtvejs på ugen bliver fælles bade og toiletter rengjort og der er ekstra håndklæder til rådighed hos turlederne. Morgenmad og aftenmåltiderne der indtages i huset, serveres i reglen i spisestuen eller på terrassen, og i denne forbindelse hjælper gruppen i fællesskab hinanden med de få praktiske gøremål omkring disse måltider (Borddækning, afrydning og opvask i maskine). Til gengæld har man fri adgang til et stort køkken med komfur og køleskab, således at man altid kan lave sig en kop kaffe, eller på friaftenerne en god middag.
Der er i haven en fin swimmingpool, så det er vigtigt at medbringe badetøj og et ekstra håndklæde.

Vi bor i landlige omgivelser med 1,5 km til landsbyen Banon, som ligger i ca. 780 m og møder de flestes forventninger om en by i Provence. Her er bager, café, bank, apotek, købmand, boghandel og restauranter. Fra morgenstunden mødes de lokale med baguettes under armen foran bageren og udveksler sladder/nyheder. Det driftige liv er samlet omkring det lille torv med den klassiske fontaine, hvor man kan nyde en kaffe, før man skråer over gaden for at købe en af de lokale gedeoste — "Fromage de Banon". Går man op ad en af de smalle gader fra torvet, kommer man op gennem den gamle bydel med stejle krogede gyder. Øverst ligger kirken på resterne af en gammel fæstning, der kan sammenlignes med "Rotonden" i Simiane, som er mere velbevaret.
Varighed og generelt om tidsangivelser

8 dage – heraf 5 vandredage, grad 2-3
På denne tur vandrer vi 4-8 timer om dagen.

Tiderne angivet i turbeskrivelsen kan variere fra tur til tur afhængigt af den enkelte gruppe, vejret etc. Derfor skal tidsangivelserne tolkes som vejledende.
Klima

Dagstemperaturer 18-30º C
Nattemperaturer 15-20º C
Vejret er normalt stabilt og tørt hele sommeren til langt ud på efteråret. Dog kan der forventes pludselige skift med kraftig, køligere Mistral-vind.
Måltider

Inkluderede måltider er på de enkelte dage markeret med M (morgenmad), F (frokost), A (aftensmad). Er måltider ikke inkluderet, markeres disse med –.
Adgang til el

Der er god adgang til strøm. Dog kræves adapter til runde stik.
Mobiltelefon

Generelt ønsker vi ikke, at vores vandreture skal afbrydes af mobilsnak, hvorfor vi gerne ser, at man undlader at sende SMS og ringe, når man er i selskab med den øvrige del af gruppen.
WIFI

Der er ingen WIFI på stedet.
Litteratur

Politikens ”Turen går til Sydfrankrig”.
Der er et meget stort udvalg af bøger om Provence – på fransk i ’Le Bleuet’-boghandlen i Banon.
Kort

Købes bedst lokalt, hvilket kan gøres i ’Le Bleuet’ boghandlen i Banon.
Deltagerprisen inkluderer

Flyrejse t/r København – Marseille, inkl. skatter og afgifter
Alle overnatninger i Puyharas
Måltider som indikeret under dagsbeskrivelser
Al transport
Dansktalende turleder
Bidrag til rejsegarantifonden
Deltagerprisen inkluderer ikke

Personlige lommepenge og udgifter til drikkevarer
Måltider ikke inkluderet ifølge dagsbeskrivelserne, beregn ca. DKK 150–220 pr. måltid.
Entré til museer og lignende
Evt. rejse- og afbestillingsforsikring
Evt. tillæg for enkeltværelse DKK 1.300,-
Gå til toppen og Book rejse
Suzanne Aaboe

Jeg kan bestemt anbefale turen både på grund af området og vandreturen men også på grund af indkvarteringen, som super hyggelig

John David Kendal

Turen levede fuldt op til turbeskrivelsen, og mere til, da den ikke beskrev hvor god turlederen, overnatningsstedet og, samværet og maden var. huggelig

Bolette Wildt

Turen levede fint op til mine forventninger. Det var første gang jeg rejste med Topas, og jeg vil gerne gøre det igen. Turen til Provence var passende for mig som ny i udi vandring, men der var også seriøs vandring undervejs.

Topas Travel

Topas Travel l Bakkelyvej 2 l 8680 Ry l Denmark l CVR: 17630008 l Telefon (+45) 8689 3622 l Fax (+45) 8689 3688

Topas er tilsluttet:

REJSEGARANTIFONDEN


Reg. nr. 899
Når du bestiller en Topasrejse kan du betale med disse kort Webdesign & CMS by MCB
Dit Namn og Email adressen er ikke gyldig