Topas Travel Engelsk Norsk Dansk Svenska Min Topas Rejse

Book rejse

Italien - Cykling i Castelli Romani og hjertet af Rom

Status:

Turen er åben for booking Garanteret afgang

Afrejse:

20.09.2018

Hjemkomst:

27.09.2018
 
DKK 10.970 ,-

Lignende ture

Italien
Cykling gennem det klassiske Toscana med Chianti og Montepulciano
Italien
Toscana - Bike & Hike - Kombineret cykel- og vandreferie
Italien
Sardinien - Bike & Hike


Mountainbike

Tip en ven!

DRF Rejsegarantifonden
Print rejsen
Send til ven

personer synes godt om dette

       

Italien - Cykling i Castelli Romani og hjertet af Rom

Ref. ITRM

Den smukke kratersø Nemi i Albanerbjergene med Middelhavet i baggrunden

Vejenes Dronning - Via Appia Antica - den første og vigtigste af de romerske veje

Glæd dig til at cykle rundt blandt Roms utrolig mange attraktioner

Det antikke tempel Pantheon imponerer med den 9 meter store oculus i kuplen.

Santa Maria Assunta-kirken i Ariccia opført af arkitekten og billedhuggeren Bernini

Rom gemmer på mange fredelige gader, hvor det er hyggeligt at færdes på cykel

I Ariccia smager vi på den verdensberømte specialitet porchetta

Der er tid til at du kan gå på opdagelse i fx Peterskirken og Vatikanmuseet

Husk at kaste mønten over skulderen ved Trevi-fontænen - så er du sikker på at komme retur til Rom

Den lille, charmerende by Castel Gandolfo er vores hjemby for 3 nætter og ligger lige ved Albanosøen

Castel Gandolfo ligger på en lille høj ved Albanosøen. Her i byen har paven sit sommerresidens

Det enorme amfiteater Colosseum er fra Roms storhedstid og er i dag et af verdens 7 nye underværker

Det gamle græsk-byzantiske kloster San Nilo i Grottaferrata

Vi cykler langs bredden af Nemisøen og kommer helt tæt på områdets kuturarv

Pantheon var oprindeligt et tempel for alle græske og romerske guder.

Roms Piazza del Popolo med den 24 meter høje obelisk fra farao Setis tid

Langs Via Appia Antica ser vi et utal af ruiner fra Romerriget

På Via Appia Antica kommer vi helt tæt romerske akvædukter, gravsteder og templer

Villa Aldobrandini er et sandt renæssancekunstværk med fantastisk udsigt ud over Rom

I den nordøstlige af Rom ligger Villa Borghese med en stor park

Vittorio Emanuele II broen over Tiberen med Peterskirken i baggrunden

Rester af en gammel romersk akvædukt langs Via Appia Antica

Kom med på en udfordrende og interessant cykelferie, hvor vi tager på opdagelse i de mange historiske kulturarvs-skatte i og omkring Rom.

Vi bevæger os på to hjul gennem landskaber, som er præget dels af historien, dels af områdets mange vulkaner, og vi får mulighed for at opleve Albanerbjergene på nærmeste hold.
Det at cykle på verdens ældste romerske vej, “Vejenes Dronning", hele vejen ind til hjertet af Rom er en unik oplevelse, som giver lige dele af ærefrygt, respekt og historiske kuldegysninger.

Der er ingen tvivl om, at Rom i sig selv har oplevelser og kulturskatte nok til mange dages ferie. Området omkring Italiens hovedstad, Castelli Romani, har nu også meget at byde på - både naturoplevelser og historie, og på denne cykelrejse får vi et rigtig godt indblik i livet dengang og nu - i den pulserende hovedstad og i landområderne lige uden for.

Cyklen er den ideelle måde til at komme rundt i området og lære det at kende. Lige fra søerne i vulkanernes kratere til den første romerske vej, "Via Appia antica" cykler vi igennem spændende landskaber og kommer helt tæt på de romerske akvædukter, gravsteder og templer, som vi møder undervejs.

I løbet af ugen får vi - udover spændende cykelture på daglig basis - rig mulighed for at opleve, mærke, smage på og bare nyde alt det, som området byder på af seværdigheder og specialiteter. Et udpluk af, hvad vi har i vente:

  • Mærk historiens aftryk på den første romerske vej Via Appia Antica - Vejenes Dronning
  • Oplev at komme på cykel fra bjergene og direkte ind i hjertet af Rom
  • Cykling omkring Albano-søen, Lazio-regionens dybeste sø (168 m.) som er dannet af to vulkan-kratere
  • Storslåede udsigter over vulkansøer og bjergkamme mellem ruiner fra Romerrigets storhedstid
  • Berninis arkitektoniske mesterværker fra Barokken som har præget og inspireret mange efterfølgere
  • 2 cykel- og temadage med lokalkendt guide til udvalgte historiske seværdigheder i Rom
  • Smag på porchetta, hvidvin, italiensk is og adskillige andre lækre specialiteter, som får mundvandet til at løbe
  • Oplev den hyggelige bjergby Castel Gandolfo, hvor paven har sin sommerresidens
  • Fridag i Rom med mulighed for at besøge fx Peterskirken og Vatikanmuseet (tilkøb)

Turbeskrivelse

Printvenlig version
Dag 1. Ankomst og de første kilometer på cyklerne

Vi lander i Fiumicino lufthavn i Rom, og derfra har vi cirka 45 kilometer i bus til vores hotel. Vi bor i den lille, charmerende by Castel Gandolfo, og fra hotellet kan vi se Albanosøen, som vi allerede i morgen skal se på nærmere hold.

Om eftermiddagen indstiller vi cyklerne og prøvekører dem på en kort tur i området omkring Castel Gandolfo. Vi spiser en god middag sammen og gør os mentalt klar til den kommende uges eventyr i og omkring Rom.

M/-/-
Dag 2. Vulkansøer og kulturarv

I dag skal vi cykle langs bredderne på de to søer, Albano og Nemi, og vi kommer helt tæt på noget af områdets vigtigste kulturarv.

Efter morgenmaden cykler vi fra byen ned til Albanosøen, som er dannet af to vulkanske kratere. Her følger vi den fredelige vej langs bredden, og hvis vejret er til det, laver vi et formiddags badestop undervejs.

Fra søen kører vi videre op til byerne Albano og Ariccia. Fra cyklerne ser vi to af Castelli Romani-områdets helt store skatte: Palazzo Chigi og Santa Maria Assunta-kirken. De er begge opført af arkitekten og billedhuggeren Bernini, som var en af de mest betydningsfulde kunstnere i Barokkens Rom. Vi får mulighed for at se andre af hans værker og bygninger senere på turen, når vi kommer til Rom.

Vi spiser frokost i Ariccia, hvor du kan smage den lokale specialitet porchetta, som er verdensberømt - i hvert fald i Italien. Herefter fortsætter vores tur gennem historiske naturlandskaber, og vi gør holdt ved Genzanoborgen, hvis oprindelse strækker sig helt tilbage til år 1.100. Fra byen Nemi nyder vi udsigten over søen af samme navn. Her fra kraterets kant, kan vi tydeligt se, at søen ligger i krateret på en udslukt vulkan.

Efter en dag med mange udsigter og en god intro til områdets historiske betydning, ankommer vi hen på eftermiddagen til vores hotel. Vi kan nu hvile benene, før vi sætter os til bords og nyder aftenen.

Turen i dag er på cirka 43 km.
M/-/-
Dag 3. Udsigter og fornemmelser af fordums storhed

Også i dag har vi både historiske værker og naturoplevelser i vente, når vi sætter os på cyklerne og sætter kursen mod byen Frascati.

Et af dagens første stop er Grottaferrata. Her ser vi det gamle, græsk-byzantinske kloster San Nilo, som rummer en af de smukkeste kirker i området.

På vores tur videre cykler vi gennem parken, som hører til Villa Aldobrandini. Både park og villa er et renæssance-kunstværk, og vi får en god fornemmelse af de historier og scenarier, som må have udspillet sig omkring palæet, mens vi cykler forbi og videre opad.

På toppen af bjerget finder vi Tuscolo, et arkæologisk område fra omkring år 200. Udover en storslået udsigt over området, finder vi blandt andet et romersk amfiteater, som er blevet brugt til gladiatorkampe. Området ved Tuscolo har adskillige romerske og middelalderlige ruiner, og vi tager os god tid til at nyde både dem og udsigterne, før vi cykler tilbage til Frascati.

Byen er kendt for sin produktion af hvidvin, og mon ikke de, der har lyst, får mulighed for at smage på specialiteten, før vi igen sætter os på cyklerne og vender tilbage til Castel Gandolfo.

Cykelturen i dag er på cirka 35 km.
M/-/-
Dag 4. Ad den første romerske vej op gennem oldtiden og ind til nutidens Rom

Efter morgenmaden siger vi farvel til vores værter og lægger Castel Gandolfo bag os. Foran os har vi en dagstur gennem oldtiden, og vi cykler en god del af dagen langs Via Appia Antica, der er en af verdens ældste veje.

Romerne byggede vejen i år 312 før Kristus, og den strakte sig hele den 560 km lange vej fra Rom til havnebyen Brundisium i den sydøstlige del af Italien. Via Appia Antica var den første og den vigtigste af de romerske veje, og derfor fik den kælenavnet “Vejenes dronning".

Langs vejen møder vi gamle romerske villaer, templer og akvædukter, som alle fortæller lidt om Roms spændende og mangeårige historie. Vi laver også korte afstikkere ind i nationalparken Parco Regionale dell’ Appia Antica, som byder på interessante arkæologiske monumenter.

Turen på Via Appia Antica er som at være sendt tilbage til oldtiden med en tidsmaskine. Vi lander tilbage i nutiden, når vi hen på eftermiddagen cykler ind i hjertet af Rom. Her skal vi bo de kommende fire nætter.

Mættede af dagens mange og overvældende indtryk tilbringer vi en hyggelig aften i den smukke hovedstad.

Turen er på cirka 30 km.
M/-/-
Dag 5. Romerrigets vigtigste by oplevet på to hjul

Efter morgenmaden gør vi os klar til at tage på oplevelse i italienernes hovedstad. Temaet for dagen er Rom som den største og vigtigste by i Romerriget og dens position i Middelalderen.

Vi har en lokal guide med på vores cykeltur i dag, og han vil tage os med omkring centrale steder fra Romerrigets storhedstid, heriblandt Colosseum, som i 2007 blev udnævnt til et af verdens 7 nye underværker, Pantheon og Pompejus Teatret.

Det er blot nogle af de mange historiske steder fra Romerriget og Middelalderen, som vores vej krydser i dag.

Den guidede tur varer cirka 4 timer inkl. frokost, som vi spiser undervejs.
M/-/-
Dag 6. Rom i Renæssancen og Barokken

Igen i dag har vi vores lokale guide med på turen. Med ham i front cykler vi ud for at opleve endnu en side af Rom, nemlig nogle af de vigtigste af hovedstadens mange kunstværker fra Renæssancen til Barokken.

Vi begynder dagens tur ved Piazza del Popolo, hvor vi blandt andet ser den 24 meter høje og 235 tons tunge obelisk, som kan føres tilbage til omkring år 1200 før Kristus. Vi cykler over Piazza de Spagna og frem til Trevi-fontænen, som er et af verdens mest kendte springvand.

Hvis du gerne vil tilbage til Rom på et senere tidspunkt, kan du med fordel have en mønt klar. Et gammelt rygte siger nemlig, at det vil ske, hvis du kaster en mønt over skulderen og ned i fontænen.

På vores vej ser vi flere af de smukke villaer og palæer, som Rom er kendt for, blandt andet Villa Borghese og Villa Medici. Vi kommer også til Quirinale, det gamle palads som tidligere tilhørte paven. I dag det ét af præsidentens tre officielle residenser.

Den guidede tur varer cirka 3,5 timer inkl. frokost, som vi spiser undervejs.
Resten af dagen er fri til at gå - eller cykle - på opdagelse i Rom

M/-/-
Dag 7. Oplev Rom på egen hånd

Efter seks dage med fuldt program og masser af historiske og naturmæssige oplevelser har du i dag mulighed for at lægge programmet fuldstændig, som du selv vil have det.

Har du lyst til at suge det romerske byliv og dagligdag til dig over en god espresso, er der rig mulighed for det på en af byens mange pladser.

Du kan også gå på opdagelse på byens mange museer og seværdigheder som fx Peterskirken og Vatikanmuseet. ved du på forhånd, at du gerne vil besøge disse steder, anbefaler vi, at du bestiller adgang i god tid inden afrejsen.

M/-/-
Dag 8. Hjemrejse

Det er blevet tid til at sige tak for denne gang til Rom og de smukke områder omkring byen. Efter en uge, hvor vi har været på besøg i både oldtiden, renæssancen, middelalderen og det moderne Rom, sætter vi os til rette i flyveren og vender tilbage til Danmark med trætte cykelben og en kuffert fuld af oplevelser.

M/-/-
Måltider

Inkluderede måltider er på de enkelte dage markeret med M (morgenmad), F (frokost), A (aftensmad). Er måltider ikke inkluderet, markeres disse med -.

Vi køber typisk frokost hos lokale købmænd (brød, ost og lokale specialiteter) eller på små caféer.

For en middag på en restaurant i Rom skal du generelt regne med at betale 15-20 euro for en hovedret og 25-30 euro for en to-retters menu (ekskl. drikkevarer).
Overnatning

I Castel Gandolfo bor vi 3 nætter på Hotel Castel Vecchio, som ligger kun 500 m fra det historiske centrum, hvor bla. pavens sommerresidens Palazzo Pontificio befinder sig. I Rom bor vi 4 nætter på det hyggelige Hotel Sole Roma i centrum af Rom, og inden for gåafstand af Piazza Navona, Campo De Fiori og den Spanske Trappe, blot for at nævne nogle få af de klassiske seværdigheder.
Varighed

8 dage — heraf 5 cykeldage, grad 2/3.
Turens cykelture varer typisk fra ca. 4-6 timer pr tur inkl. pauser. Vi cykler mellem 30 km og 45 km pr. dag. De angivne tider er vejledende og kan variere fra tur til tur.
Klima

Klimaet i Rom, Lazio er tempereret.

Dagtemperaturer i september ca.15-27 grader C.
Nattemperaturer i september ca.8-15 grader C.
Adgang til el

Der er god adgang til strøm til opladning af batterier på denne tur.
Mobiltelefon

Der er generelt udmærket mobildækning på denne tur.
Af hensyn til gruppens øvrige deltagere henstiller vi til, at vores dagsture ikke afbrydes af mobiltale og at man kun sender SMS og taler i telefon, når man ikke er i selskab med den øvrige del af gruppen.
Wi-Fi

Der er gratis Wi-Fi på begge overnatningssteder.
Kondition

For at du får det fulde udbytte af turen, er det vigtigt at have en god grundkondition.
Kort og litteratur

Købes bedst lokalt.

Læs evt.:
Gunnar Steen Jakobsen: Smag på vin.
Roald Als: Kvinderne ud af køkkenet og jagten på den hvide trøffel.
Politiken: Politikens bog om Italienske vine.
Fly

Vi oplyser gerne flytiderne på de enkelte afgange. Ring på tlf. 86893622 eller send os en mail på info@topas.dk.
Flytiderne oplyses altid med forbehold, da der kan komme ændringer fra flyselskaberne.

Tjek mulighederne for flytilslutning under punktet 'afrejselufthavn' på bookingens første side på den enkelte afgang eller kontakt Topas for at høre mere. Flytilslutning er altid med forbehold for pladssituationen.
Deltagerprisen inkluderer

Flyrejse København — Rom t/r, inkl. skatter og afgifter
Lufthavns transfer t/r
Alle overnatninger på turen (4 nætter i byen Castel Gandolfo og 3 nætter i hjertet af Rom).
Måltider som angivet under dagsbeskrivelserne.
Cykelleje
Bidrag til Rejsegarantifonden.
1 dansktalende Topas turleder og 1 lokal cykelguide, der også fungerer som cykelmekanikere om nødvendigt
Deltagerprisen inkluderer ikke

Personlige lommepenge og udgifter til drikkevarer.
Måltider ikke inkluderet under dagsbeskrivelserne.
Entré til museer og lignende.
Eventuelt rejse- og afbestillingsforsikring.
Eventuelt tillæg for enkeltværelse 2.400,- DDK.
Gå til toppen og Book rejse
Dit Namn og Email adressen er ikke gyldig