Topas Travel Topas Travel Engelsk Norge Dansk Min Topas Rejse

book rejse

Laos - Cykelferie ved Mekongfloden
DKK 20,970.00
Se rabat- og gebyrpolitik
Topas Travel er tilsluttet:
Dansk Rejsebureau Forening
Rejsegarantifonden
Pakkerejse-Ankenævnet

rejseprogram

Dag 1
Afrejse
Dag 2
Ankomst til Chiang Khong, Thailand
Dag 3
Vi krydser grænsen til Laos
Dag 4
Med slowboat ad Mekong
Dag 5
Cykeltur i og omkring Luang Prabang
Dag 6
Vi cykler til vandfaldet - Tuktuk retur
Dag 7
Stille dage i Nong Kiau
Dag 8
Cykelture mellem limstensbjerge
Dag 9
Sejltur tilbage til Luang Prabang
Dag 10
Storslået bustur til Vang Vieng
Dag 11
Cykeltur til etniske landsbyer
Dag 12
Kajak ned ad Nam Song floden
Dag 13
Cykeltur rundt i Vientiane
Dag 14
Besøg i rehabilitetscenter og hjemrejse
Dag 15
Ankomst Kbh.

Lignende ture

Cambodia
Cykelglæder blandt tempelruiner og jungle ved Angkor Wat
Burma
Cykelglæder blandt gyldne pagoder og Inthafolket
Cuba
Cykelferie i Havana, Trinidad og Vinales
Nordvietnam
Cykelferie ved Hanoi og Halong Bay


ASIEN

Laos - Cykelferie ved Mekongfloden

        Ref. LACG

Høje regnskovsklædte bjerge og store brede floder; det er de altdominerende ingredienser i dette tilbagetrukne sydøstasiatiske land. Laos er på mange måder Sydøstasiens glemte land. Klemt inde mellem de store lande Kina, Vietnam og Thailand ligger dette lille smukke bjergrige. Laos er en forholdsvis ung nation, der først opstod som en del af Fransk Indokina i slutningen af det 19. århundrede. Under Vietnam-krigen blev landet brugt som en brik i spillet mellem USA og Nordvietnam, der udkæmpede gigantiske slag på laotisk territorium.

I dag prøver Laos at finde sine egne ben. Om det vil lykkes, er der delte meninger om, men måske er den spirende økoturisme noget, der kan bringe Laos videre som selvstændig nation. For den laotiske natur er helt unik og byder på oplevelser ud over det sædvanlige. Landet er stadig uberørt af den store turisme, og det er svært at forestille sig noget bedre sted at rejse hen, hvis man er til store naturoplevelser. Det er det Laos, vi prøver at finde ind til på vores rejse. Og hvordan opleves det bedre end på en cykel ad støvede jordveje eller i en “slowboat" på vej ned af Mekong.

Rejsen starter netop i en sådan slowboat fra Thailand ned til Luang Prabang, den gamle kongeby. Herfra udgår en del af vores cykelferie. Et par dages cykelture til Nong Kiau, en smuk lille landsby ved floden Nam Ou, og herefter med bus til Vang Vieng, der ligger et par timers kørsel fra hovedstaden Vietntiane. Området her ved Song floden er det ideelle sted for små, hyggelige cykelture til etniske landsbyer. Vandreture i bjergene eller en guidet kajaktur ad Song floden er et must og komplementerer cykelferien fint.
Vi slutter med et kort ophold i hovedstaden, Vientiane, der mest af alt minder om en stor provinsby med sine lave huse, støvede gader og under 200.000 indbyggere. Men det er egentlig en ganske charmerende by liggende ved bredden af Mekong.

  • Slowboat fra Pakbeng, Thailand til Luang Prabang, Laos
  • Cykelture i Luang Prabang og omegn
  • Natmarked i Luang Prabang
  • Cykeltur til Kuang Si vandfaldet
  • Stille dage i Nong Kiau ved Nam Ou floden
  • Cykeltur til huler fra Vietnam-krigen
  • Storslået bustur ad Hovedvej 13 til Vang Vieng
  • Besøg på cykel i etniske landsbyer
  • Kajaktur på Nam Song floden
  • Bus til hovedstaden Vientiane
  • Cykeltur i Vientiane

Turbeskrivelse

Printvenlig version
Appetizer — se zoomudgave på maps.google.dk
Google Maps is a registered trademark of Google Inc. (TM)
Dag 1. Afrejse

Afrejse fra København
-/-/-
Dag 2. Ankomst til Chiang Khong, Thailand

Ankomst til Chiang Rai via Bangkok. Bus til Chiang Khong (Grænseby). Indkvartering på hotel.
Middag på restaurant i Chiang Khong.
-/-/A
Dag 3. Vi krydser grænsen til Laos

Mekong. Vi krydser grænsen til Laos og sejler i slow boat ned ad floden. 5-6 timer gennem et betagende scenisk landskab. Der er masser at se på, men også gode muligheder for virkelig at slappe af - og finde sig selv - ovenpå den strabadserende udrejse. Vi holder selvfølgelig små stop i landsbyer undervejs. Hen mod aften går vi i land og indkvarteres på hyggeligt hotel i Pakbeng ved Mekongs bredder.
M/F/A
Dag 4. Med slowboat ad Mekong

En ny dag på Mekong. Fantastiske naturoplevelser, der bliver mere og mere intense. Kvartslandskabets bjergsider bliver stejlere og smukkere jo tættere vi kommer på dagens mål. På vejen besøger vi “Buddha Cave", en pagode i en grotte med hundreder af små og store Buddhafigurer, og hen mod aften (måske i solnedgangen) ankommer vi til den gamle hovedstad og kongeby, Luang Prabang. Middag på en af byens restauranter. Overnatning på hotel i Luang Prabang.
M/F/A
Dag 5. Cykeltur i og omkring Luang Prabang

De næste par dage kan vi virkelig nyde den historiske og smukt velbevarede Luang Prabang, den tidligere kongeresidens-by. Foruden cykelture ud fra byen er der mange andre muligheder. Man kan slentre op ad hovedgaden, nyde kaffe og kager i bedste franske konditorstil, alt imens man afslappet følger med i de lokales mange gøremål indtil det helt uimodståelige indrettede natmarked hver aften. Eller man kan ved aftentid tage trapperne op til Luang Prabangs bedst beliggende udsigtspunkt, Mount Phousi, med den helt enestående solnedgang.
Vi arrangerer en guidet cykeltur rundt i byen og i den nære omegn. Vi cykler ud til en af de små landsbyer, der producerer silkevæverier og papirvarer til Luang Prabangs kendte aftenmarked og slutter turen af i Luang Prabang by. Her bliver der god tid til at se sig omkring, bestige det hellige bjerg, besøge templer og bagefter få sig en velfortjent omgang massage i det lokale Røde Kors center. Den tidligere kongeby er også virkelig velegnet til bare at slappe af i, sidde på en fransk café, skrive postkort, læse en god bog - og se på livet, der passerer. Middag på en af byens restauranter.
M/-/A
Dag 6. Vi cykler til vandfaldet - Tuktuk retur

Cykeltur ad småveje til (ca. 30 km) til Kuang Si vandfaldet. Frokost i det grønne ved foden af vandfaldet og mulighed for badning i bassinerne nedenf or vandfaldet. Efter frokost og hvil er der mulighed for at blive transporteret tilbage til Luang Prabang i de såkaldte Tuk-Tuk, Laos’ sjove taxi/rutebiler. Man kan også vælge at cykle tilbage.
Aftenen kan nydes på en af Luang Prabang mange gode restauranter, og på vejen hjem til hotellet vil mange nok lægge vejen forbi det farverige nattemarked.
M/F/-
Dag 7. Stille dage i Nong Kiau

Med henholdsvis bus og cykel sætter vi kurs nordpå mod Nong Kiau. Vi cykler de sidste 30 km gennem de meget smukke limstensformationer og gennem landsbyer til dagens mål: Nong Kiau.
Om eftermiddagen kan der blive tid til en gåtur rundt i den lille idylliske landsby og måske til at besøge den lokale skole eller drikke en kold Beer Lao, mens man nyder den smukke udsigt over Nam Ou - floden.
Overnatning i nye bungalows.
M/F/A
Dag 8. Cykelture mellem limstensbjerge

Endnu en dag i dette smukke område. Vi arrangerer cykeltur ud til de huler, der under Vietnam-krigen blev brugt som tilflugtssted og base for kommunistiske oprørere. Herfra kan man cykle videre ud i det bakkede landskab af limstensbjerge.
M/F/A
Dag 9. Sejltur tilbage til Luang Prabang

Efter morgenmaden sejler vi ad Nam Ou tilbage til Luang Prabang. Floden er Laos’ anden største, og dette stykke ned til udmundingen ved Mekong måske et af de smukkeste i Laos. Her spiser vi sen frokost, inden vi fortsætter tilbage til Luang Prabang, hvor man kan få shoppet de sidste silkevarer på markedet eller besøge det tidligere kongepalads.
Overnatning på hotel i Luang Prabang.
M/F/-
Dag 10. Storslået bustur til Vang Vieng

Vi kører i bus fra Luang Prabang til Vang Vieng. Undervejs holder vi pauser ved et par af de imponerende udsigtpunkter og kan i det hele taget nyde den storslåede natur og de mange forskellige etniske minoriteter, især Hmongfolket, langs landevejen. Vang Vieng er som by ikke særlig interessant, men danner et perfekt og smukt udgangspunkt for de næste dages aktiviteter.
Vi bor i fine og charmerende bungalows ved floden Song, her hvor den skærer sig igennem det imponerende limstenslandskab. Middag på restaurant.
M/F/A
Dag 11. Cykeltur til etniske landsbyer

Fra morgenstunden cykler vi over på den anden side af floden igennem de nærtliggende etniske landsbyer. Turen går af små grusstier og gennem vandløb, så det er tiltrængt at få vasket støvet af i den lille flod ved frokoststoppet. Efter svømmeturen kan man klatre op til en af de store hellige klippehuler, som området er så kendt for. Middag på restaurant.
M/F/A
Dag 12. Kajak ned ad Nam Song floden

Om formiddagen arrangerer vi kajaktur ned af Nam Song floden for dem, der måtte have lyst. Professionelle guider instruerer og medvirker. Der er også mulighed for at nyde livet ved floden, eller måske tage en kort cykeltur ud til "The Organic Farm" eller en af områdets mange huler. Efter frokost kører vi i bus til hovedstaden Vientiane. Indkvartering på hotel. Middag på en af byens restauranter.
M/-/A

Dag 13. Cykeltur rundt i Vientiane

Efter morgenmad cykler vi en tur rundt i byen og besøger de vigtigste monumenter. Vi starter ved Ho Phra Keo, Smaragdbuddaens Hus, og cykler videre ud til den gyldne stupa, Pha That Luang, Laos’ vigtigste nationale monument. Herfra cykler vi tilbage mod centrum, bestiger den franskinspirerede triumfbue og afslutter turen ved det store Morning Market. Her er tre store betonbygninger i flere etager og med alt fra karaokeanlæg til flotte vævede silketørklæder og håndlavet sølvarbejder.
Afskedsmiddag på lokal laotisk restaurant - langt fra andre turister.
M/-/A
Dag 14. Besøg i rehabilitetscenter og hjemrejse

Inden afrejse cykler vi ud til det nye nationale rehabiliteringscenter, COPE, hvor man kan stifte bekendtskab med den nyere del af Laos’ historie. USAs hemmelige krig trækker dybe spor frem til i dag, og udstillingen giver et imponerende indblik i verdens mest bombede land og de konsekvenser, lokalbefolkningen i dag kæmper med. Mangler man stadig at fået shoppet det sidste, kan man svinge cyklen forbi Morning Market, der ligger 600 m væk, eller besøge de mere eksklusive forretninger i centrum.
M/-/-
Dag 15. Ankomst Kbh.

Måltider

Inkluderede måltider er på de enkelte dage markeret med M (morgenmad), F (frokost), A (aftensmad). Er måltider ikke inkluderet, markeres disse med -.
Overnatning

Vi overnatter på centralt beliggende hoteller, og i Nong Kiau og i Vang Vieng i gode bungalows. Ønskes enkeltværelse påregnes et enkeltværelsestillæg som angivet nederst på siden.
Lidt om maden

På denne rejse har vi rige muligheder for at udforske den mangfoldighed af kulinariske oplevelser, Laos kan byde på. Laotisk mad afspejler i høj grad landets kultur og kontakten med andre kulturer, ikke mindst Thailand og Vietnam. Brugen af friske krydderurter er et must. Det er yderst sjældent, at maden i Laos forvolder maveproblemer, så med lidt omhu kan man trygt nyde alle de fristende herligheder.
Cyklerne

På rejserne til Laos leverer vi cykler til deltagerne, inkl. i prisen.

Cyklerne er gode, veludstyrede og af mountainbikes-typen. Har enkelte problemer med denne cykeltype, løser vi det med en lokal traditionel cykel. Vi har alle steder folk til at forestå transport og service samt nødvendige reparationer.

Det kan være svært at finde størrelser til folk, der er specielt høje (over 190 cm). Så kontakt os venligst.

I Laos har vi cykelhjelme til deltagerne (hvis du ønsker at bruge en sådan).
Klima

Januar, februar og marts -samt efterårsmånederne november og december er de bedste.

De tidlige morgener på slow-boat nedad Mekong kan være kølige, så tag en trøje/fleecejakke med.
Visum

Visum til Laos fås ved indrejsen, ca. pris mellem 25-50,- USD pr. stk. Medbring 2 stk. pasfoto. Dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder udover opholdet.
Valuta

Den laotiske mønt Kip er fortsat en meget svag og lokal valuta. Kip´en står lige nu til godt 8.000 for en dollar, men inflationen er stærk. Thailandske Baht og US dollar kan bruges overalt.

Det kan være besværligt at hæve penge i banker, og da hæveautomater endnu ikke findes i Laos, må man medbringe USD til det løse under opholdet.

Man kommer langt for 300 USD.
Vaccinationer

Kontakt egen læge ca. 30 dage før afrejse. Husk at oplyse, at du rejser i kategori med rygsækrejsende.
Du kan også finde relevant information på Seruminstituttets hjemmeside: www.ssi.dk
Deltagerprisen inkluderer

Flyrejse Danmark-Bangkok-Chiang Rai/Vientiane-Bangkok-Danmark
Alle overnatninger iflg. turbeskrivelse
Dansktalende turleder
Lokale guider
Måltider som er indikeret i turbeskrivelsen
Slow Boat til Luang Prabang
Al kørsel i bus iflg. turbeskrivelse
Leje af cykler
Alle planlagte aktiviteter
Mekanikerassistance
Bidrag til rejsegarantifonden
Deltagerprisen inkluderer ikke

Udgifter til drikkevarer
Udgifter i forbindelse med visum 35 USD
Entre til museer o. lign.
Lufthavnsafgift ved udrejse ca. 25 USD
Drikkepenge ca. 50 USD
Rejseforsikring
Evt. tillæg for enkeltværelse 1.500 DKK

FOTOS

Laos - Cykelferie ved Mekongfloden
Vis billedserien

PAKKELISTE

Laos - Cykelferie ved Mekongfloden
Læs

Cykelferie oversøisk

Cykelferie oversøisk
På de oversøiske cykelferier findes cyklerne på stedet. Det vil enten være almindelige cykler eller mountainbikes, alt efter hvad der i det pågældende land er muligt at skaffe.
Vi cykler rundt i de områder hvor vi bor og hvor også de lokale cykler. Kun i få tilfælde cykler vi fra sted til sted. Når vi skifter bosted foregår det med bus, båd, tog eller fly.
På alle rejser er der danske turledere, lokale guider og servicefolk. Vær opmærksom på, at cyklen på de oversøiske rejser mest er at betragte som et oplevelsesmiddel. Det betyder ikke, at du ikke får en god gang motion, men veje og stier der benyttes er i beboelsesområder og ikke i bjergene.

Gratis rejsebazar

Gratis rejsebazar
Vi afholder vores årlige rejsebazar i både Aarhus & København

Læs mere her:
København d. 21. & 22. Jan
Aarhus d. 4. Feb

FACEBOOK

Tip en ven!

 
  Topas Travel l Bakkelyvej 2 l 8680 Ry l Denmark l CVR: 17630008 l Telefon (+45) 8689 3622 l Fax (+45) 8689 3688
Topas er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening l Tilsluttet rejsegarantifonden, reg. nr. 899
Når du bestiller en Topasrejse kan du betale med disse kort