rejseprogram
|
Dag 1 Afrejse fra Danmark |
Dag 2 Vandringen begynder - med flot udsigt til Matterhorn |
Dag 3 Fra Schweiz til Italien via Theodul Passet i 3300 meters højde |
Dag 4 Over Bettaforca Passet til Refugio Gugliermina i 2880 moh. |
Dag 5 Over Passo Foric til Refugio Pastore |
Dag 6 Over Colle del Turlo til Walser byen Macugnaga – sidste dag i Italien. |
Dag 7 Fra Macugnaga i Italien til Saas Grund i Schweiz |
Dag 8 Hjemrejse til Danmark |
status info
|
 |
Åben |
|
| Turen er åben for booking |
 |
Få pladser |
|
| Garanteret afgang, begrænset antal pladser tilbage - turen er åben for booking. |
 |
Udsolgt |
|
| Turen er udsolgt – kontakt Topas, hvis du ønsker at blive skrevet på venteliste eller for evt. ekstra afgang. |
| OBS: Status på ture opdateres jævnligt, der kan dog være uoverensstemmelse imellem den aktuelle situation og den angivede status her på siden. |
|
 |
EUROPA |
|
Schweiz, Matterhorn - Monte Rosa, Høj Rute
|
|
|
-Gabelhorn_h_jt_h_vet_over_Zermatt.jpg)
|
På denne tur kommer højrute-begrebet for alvor til sin ret. På vores 6 dages vandring ad den klassiske Monte Rosa-rute krydser vi adskillige pas i godt 3000 meters højde. Undervejs har vi de flotteste udsigter til mange af Alpernes giganter, hvor Matterhorn og Breithorn er blandt de mest kendte. Ofte kigger vi op på snedækkede tinder og ned på skyerne! Vi har 5 overnatninger på vandreturen i charmerende bjergrefugier, hvor standarden er forholdsvis høj — ikke mindst beliggenheden taget i betragtning - +3000 m! Refugierne forsynes typisk af snowcats og helikoptere, og det forklarer, at prisniveauet er en smule højere sammenlignet med lavere liggende refugier. Vi passerer gennem noget af det smukkeste og vildeste natur i højalperne og oplever næsten alle landskabstyper — fra frodige dale med brusende vandløb til morænelandskaber og evt. snefaner i passene.
- Højalperne — med udsigt undervejs til masser af +4000 meter toppe
- 4 dage i Schweiz og 4 dage i Italien
- De 6 bedste vandredage ad den legendariske Tour de Monte Rosa
- Zermatt — Det verdensberømte skisportssted med bilfri bymidte
- To flotte togrejser fra Geneve til Zermatt og fra Saas Grund til Geneve
- 6 dages klassisk højrute-vandring på grænsen imellem Schweiz og Italien
- Charmerende bjergrefugier med lange traditioner for alpinisme
- Krydsning af utallige historiske bjergpas, hvor først romerne og siden Walserne stred sig over
- Højalpint dyreliv - såsom stenbukke, gemser og murmeldyr
- Walser-kultur og landsbyerne Alagna og Macugnaga
Topas oplever i disse år en stigende interesse for hytte-til-hytte-ture, hvor vi vandrer og overnatter højt oppe i bjergene. Der er tale om krævende vandring, idet vi går fra "sted til sted" og selv bærer bagage og proviant. Efter en lang vandredag er det en god oplevelse at komme frem til en hyggelig bjerghytte og velfortjent nyde en god lokal menu og et glas rødvin. Vi oplever den specielle stemning, som opstår, når mennesker af forskellige nationaliteter trænger sig sammen omkring bordene og udveksler deres erfaringer og oplevelser om bjergene. Alle hytterne er placeret på smukke steder med flot udsigt til de omkringliggende bjerge.
|
|
|
Appetizer — se zoom udgave på maps.google.com Google Maps is a registered trademark of Google Inc. (TM)
|
Dag 1. Afrejse fra Danmark
Vi flyver fra Danmark til Geneve, og derfra kører vi med tog til Zermatt. Turen er meget flot og afvekslende. Vi starter i lavlandet, der præges af vinmarker, og efterhånden stiger det langsomt opad, og man kan ane de høje bjergtinder fra togets store panoramavinduer. Den sidste del af turen tager os nu opad for alvor, indtil vi efter knap 4 timers kørsel ankommer til Zermatt i 1900 meters højde ud på aftenen. Vi overnatter på et mindre hotel i Zermatt den første nat, som ligger 5 minutters gang fra banegården. /-
|
Dag 2. Vandringen begynder - med flot udsigt til Matterhorn
Efter morgenmaden holder turlederen et møde, hvor der kort informeres om den forestående tur. Vi checker også udstyret, så vi er sikre på, at alle har det rigtige udstyr med, og allervigtigst at man ikke har for meget med! Herefter begiver vi os gennem Zermatt og begynder opstigningen mod dagens mål, det meget charmerende Refugie "Gandegg Hütte, der ligger i 3030 moh. Vi starter gennem sæterlandskaber og nåleskov, hvorefter vegetationen langsomt forsvinder. Undervejs finder vi et passende sted, hvor vi vil nyde frokosten. Frokost i det fri bliver en fast bestanddel af de næste 6 dages vandretur og en hyggestund, man ser frem til. Ud på eftermiddagen ankommer vi til Gandegg Hütte, og her vil vi på terrassen med udsigt til 28 +4000 meter toppe og store gletchere gennemgå den forestående tur på kort, alt imens vi peger de legendariske toppe ud, såsom Matterhorn, Breithorn m.m. Her skal vi for første gang stifte bekendtskab med en af de bjerghytter, der på denne tur vil være rammen om overnatning og bespisning. Værten er 4.generation, der driver stedet, og de har stolte traditioner som bjergførere i Alperne. Om natten kan de årvågne måske følge bjergbestigere som med pandelamper forsøger at bestige Breithorn ad den krævende North Face rute. M/F/-
|
Dag 3. Fra Schweiz til Italien via Theodul Passet i 3300 meters højde
Efter en tidlig morgenmad begiver os over til starten af Theodul-gletcheren. Turen op til passet tager et par timer og foregår i sne. Ruten er markeret uden fald/skrænter, så reb, steigeisen m.m. er slet ikke nødvendigt. Dog vil man med fordel gøre brug af sine vandrestave her. Theodul fungerer som grænse mellem Schweiz og Italien, og vi nyder den formidable udsigt fra turens højeste pas ned over Italien. Herefter går det nedad mod passet Col Cime Bianche i 2980 moh i et flot og råt morænelandskab. Nu forestår en relativ lang nedstigning mod Ayas Dalen, og her holder vi frokost et passende sted med frisk vand og forrygende udsigt. Fra dalen har vi godt en times opstigning til Refugio Ferraro, som bærer præg af værtsparrets store entusiasme for alpinisme og Nepal i særdeleshed. Refugiet ligger i 2066 meters højde, og der er en pragtfuld udsigt over dalen med byen St.Jacques i bunden. M/F/-
|
Dag 4. Over Bettaforca Passet til Refugio Gugliermina i 2880 moh.
Når støvlerne er snørede, begiver vi os opad mod Bettaforca Passet. Herfra går det ned mod Gressonay Dalen, hvor vi passerer den lille by Stafal. Her kan vi passende spise frokost ved floden og evt. supplere provianten med lidt lokalt islæt. På opstigningen passerer vi først gennem spredt granskov, hvorefter vegetationen på klassisk vis forsvinder i takt med, at vi kommer højere op. Vi passerer et refugio, hvor vi evt. kan nyde en forfriskning, inden vi tager hul på opstigningen til Col d Ólen. Fra passet har vi en forrygende udsigt, og ikke mindre væsentligt — vores hyggelige refugio ligger 15 minutters gang herfra. Efter et forfriskende bad, kan vejrliget bestemme, om hyggestunden inden aftensmaden skal tilbringes på terrassen eller foran brændeovnen — 2 gode alternativer. Gugliermina drives nu af 6. generation, og Alberto har en passion for god vin, hvilket den imponerende vinkælder i 3000moh vidner om! M/F/-
|
Dag 5. Over Passo Foric til Refugio Pastore
Efter en god morgenmad starter vi ud med en kortere nedstigning og derefter en traversering og kort opstigning til Passo Foric. Lige bag den meget markerede bjergryg er der en større koloni af murmeldyr, og med lidt held vil vi dels høre deres karakteristiske fløjten og dels se dem spurte ned i hullerne, når vi kommer for tæt på. Herfra starter en flot flot nedstigning til den idylliske Walserby Alagna. Vi passerer nogle plateauer/sætere med frodig urtevegetation, og hvor køer og geder græsser lystigt, mens bjælderne ringer ud i bjergene. Sæterne høstes et par gange om året, og høet bruges til dyrefoder over vinteren. Vi prøver at time vandringen, så vi spiser frokost nede i Alagna. Her kan vi dels supplere med friske råvarer og dels få en forfriskning på en hyggelig "bjergbestiger-café". På vej ud af byen passerer vi et Walser museum, og hvis stemningen og tiden er til det, kan vi jo kigge ind. Dagens sidste etape fører op igennem dalen med Weissmies og Monte Rosa-tinderne som imponerende baggrund. I Refugio Pastore venter belønningen i form af et dejligt bad og en god aftensmad i meget hyggelige omgivelser. M/F/-
|
Dag 6. Over Colle del Turlo til Walser byen Macugnaga — sidste dag i Italien.
Inden afgang nyder vi endnu engang synet af de høje bjerge med Refugio Caparra på toppen. Højeste punkt på bjergkammen, der er Punta Gnifeldt (4559moh). Vi har en længere opstigning mod Colle del Turlo foran os, men turen er flot, og vi skal holde udkig efter de imponerende stenbukke, som ofte ses i dette område. Fra passet har vi en lang men relativ nem nedstigning foran os til landsbyen Macugnaga. Stierne, vi går på, er for en stor dels vedkommende "brostensbelagt". Det var Walserne, der for mange århundreder siden etablerede dette stisystem til brug for deres muldyrtransporter m.m. Vi checker ind på et lille hotel i byen og finder et lille spisested, hvor vi kan tilbringe aftenen. M/F/-
|
Dag 7. Fra Macugnaga i Italien til Saas Grund i Schweiz
Så tager vi hul på turens sidste vandredag. Formiddagens vandring bringer os op til Monte Moro Passet. Efter at have set "Den gyldne madonna"-statue på toppen, kan vi tage en forfriskning i Refugio Oberto. I passet ses de elegante gemser ofte. Fra passet har vi godt et par timers vandring ned til Mattmark Søen, og herfra spadserer vi let den sidste time hen til dæmningen. Her slutter selve vandreturen, civilisationen begynder så småt igen, og vi tager den lokale bus de godt 20 minutter ned af bjerget mod Saas Grund. Undervejs har vi flotte udsigter til Täshhorn (4088m), Lenzspitze (4121m) og Dom (4470m). Vi checker ind på et hyggeligt B&B og hygger os om aftenen, mens benene får et velfortjent hvil! M/F/-
|
Dag 8. Hjemrejse til Danmark
Det er desværre slut med vandringen omkring Monte Rosa-massivet for denne gang. Ud på formiddagen går turen først med bus og senere med tog til lufthavnen i Geneve - og herfra hjem til Danmark. M/-/
|
Måltider
Inkluderede måltider er på de enkelte dage markeret med M (morgenmad), F (frokost), A (aftensmad). Er måltider ikke inkluderet, markeres disse med —
|
Overnatning
Første og sidste overnatning på turen er i mindre Bed&Breakfast i hhv. Zermatt og Saas Grund. Ud af de 5 overnatninger på selve vandreturen er de 4 i hyggelige bjergrefugier af god standard. Én overnatning er på et mindre hotel i landsbyen Macugnaga. På de 2 B&B sover vi i dobbeltværelser. I 3 af refugierne sover vi i sovesale. På 1 af refugierne samt hotellet i Macugnaga sover vi i dobbeltværelser. Undervejs på vandreturen bærer vi egen bagage samt fælles proviant (frokost).
I hytterne spiser vi morgenmad, som typisk består af müsliblanding, brød, samt kaffe/te. Frokosten nydes på ruten og består af knækbrød med forskellige former for pålæg. Aftensmaden er for egen regning og består af en 3-4 retters menu, som hytteværten og hans hjælpere tilbereder.
|
Zermatt og Saas Grund
Turen starter og slutter i Schweiz i henholdsvis det berømte Zermatt og Saas Grund. Undervejs krydser vi et bjergpas ind i Italien og tilbringer godt 4 dage her, inden vi vandrer ind i Schweiz igen. Idet at turen har forskellige start- og slutsteder, skal man altså bære al sin bagage fra start til slut. Husk det, når pakningen skal foretages og disponeres!
Zermatt er verdenskendt som skisportssted primært om vinteren, men der køres også på ski i mindre omfang om sommeren øverst i bjergene. Byen har været bilfri i over 20 år og er meget charmerende med gamle huse, alverdens mode-/og sportsbutikker m.m. Matterhorn knejser i baggrunden, og bjergbestigere og vandrere bruger ofte Zermatt som udgangspunkt for deres ture og bestigninger i "Høj Alperne", som stedet med rette betegnes. Det første refugie, vi overnatter i, er således omkranset af 28 +4000 m bjergtoppe, hvor Matterhorn (4476m) og Breithorn (4159m) er de mest markante. I byens butikker kan vi proviantere de sidste ting til vandreturen. Zermatt har mange charmerende restauranter, og det er oplagt at prøve nogle af de lokale retter som rösti, ostefondue m.m.
Saas Grund er noget mindre end Zermatt, men begge byer har det til fælles, at de er placeret helt oppe i bunden af deres respektive dale og dermed danner frontpost imod vandrestierne, der fører rundt om det imponerende bjergmassiv Monte Rosa.
|
Graduering
Turen er gradueret 4/5, hvilket betyder: Krævende vandring i ujævnt terræn. Der forekommer lange opstigninger og lange dage. Der kan eventuelt forekomme passager i stor højde. Du skal være sikker på, at helbredet og konditionen er i top. Det er en forudsætning, at man ikke lider af højdeskræk, og at man kender til almindelig bjergvandring.
|
Varighed
8 dage — heraf 6 dages vandring, grad 4-5. På denne tur vandrer vi 7 -10 timer om dagen.
|
Klima
Dagstemperaturer mellem 15 og 25 grader, nattemperaturer ned til ca. 5 grader. Da hele turen foregår i bjergene, skal man være opmærksom på, at vejret kan ændre sig hurtigt. Solskin, regn eller tåge kan komme i løbet af en halv time. Specielt på årets første ture kan der ligge en del sne tilbage fra vinteren, typisk i bjergpassene.
|
Valuta
Vi tilbringer hhv. 4 dage i både Schweiz og Italien. Det anbefales at medbringe rejsevalutaen i kontante Euro (som kan bruges i Italien) og så veksle Euro til Schweizerfranc (CHF) i lufthavnen i Geneve. Turlederen vejleder om dette ved ankomst til Geneve.
|
Adgang til el
Man kan i noget omfang få opladet batterier til digitalkamera på denne tur.
|
Mobiltelefon
Der er kun sparsom mobildækning på denne tur. Mobiltelefon kan derfor kun benyttes fra tid til anden. Generelt ønsker vi ikke, at vores vandreture skal afbrydes af mobilsnak, hvorfor det kun er tilladt at sende SMS og samtale, når man ikke er i selskab med den øvrige del af gruppen.
|
Litteratur
Turen går til Schweiz — Politikens Forlag. The Grand Tour of Monte Rosa — Cicerone Press
|
Kort
Tour Monte Rosa (Matterhorn): 1:50000. Kan med fordel købes på turen.
|
Deltagerprisen inkluderer:
Flyrejse Danmark-Geneve t/r, inkl. skatter og afgifter Måltider som indikeret under dagsbeskrivelserne Dansktalende turleder Togrejse: Geneve — Zermatt Togrejse: Saas Grund — Geneve Bus (20 min): Mattmark — Saas Grund Overnatninger på hele turen som beskrevet i afsnittet "Overnatning"
|
Hvad der ikke er inkluderet:
Personlige lommepenge, herunder udgifter til drikkevarer Ikke indikerede måltider i dagsbeskrivelser, beregn ca. DKK 120-150,- pr. aftensmåltid eksl. drikkevarer Evt. rejse- og afbestillingsforsikring Entré til museer o.lign.
|
|
|
|
 |
FOTOS |
 |
BRUGERFOTOS |
 |
PAKKELISTE |
 |
Tip en ven! |
|