Topas Travel Engelsk Norsk Dansk Svenska Min Topas Rejse

Book rejse

Nepal - Island Peak bestigning og Ama Dablam Base Camp

Status:

Turen er åben for booking Garanteret afgang

Afrejse:

04.11.2017

Hjemkomst:

23.11.2017
 
DKK 24.970 ,-

Status:

Turen er åben for booking. Åben for booking

Afrejse:

03.11.2018

Hjemkomst:

22.11.2018
 
DKK 24.970 ,-
Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.

Lignende ture

Rusland
Mt. Elbrus bestigning
Indien
Ladakh trekking, Stok Kangri bjergbestigning & Taj Mahal
Nepal
Vandreferie i verdens bedste trekkingland
Vores stærke lokalsamarbejde er din kvalitetsgaranti i Nepal


Kontakt Topas

Tip en ven!

DRF Rejsegarantifonden
Print rejsen
Send til ven

personer synes godt om dette

           

Nepal - Island Peak bestigning og Ama Dablam Base Camp

Ref. NPIS

Eksponeret kam inden lige inden toppen

Fantastiske udsigter under vores tilgang til bjerget

Team af gæster, guider og lokale hjælpere

De sidste meter kræver fokus

De sidste meter inden toppen

Thyangboche klosteret

Perfekt vejr til endnu en smuk bestigning af Island Peak

Solu Khumbus indbyggere, de berømte Sherpaer, er drevne handelsfolk

Udsigten og omgivelserne bliver ikke bedre end dette

Professionelt setup med kokke gør at vi altid modtager lækkert mad og drikke

Stupaen sender bønner ud over de høje bjerge

Klargøring inden afgang til High Camp i 5.700 m

Giver du et smil, få du mange igen i Nepal

Akklimatisering og trekking mod Base Camp

Boudhanath stupaen i Kathmandu

Efterår i Himalaya med Island Peak i baggrunden

Turleder og guider opsætter faste reb så vi kan komme sikkert op og ned af bjerget

Det store buddhistiske tempel i Thyangboche

De sidste Te-huse inden Base Camp - Lhotse Sydvæg i baggrunden

Gadehandel på Durbar Square

En af vores gode _venner_ på hele trekket

Hvis bussen i stykker må vi bruge andre transportmidler

I 5000 meter er tempoet roligt

Lokal helt og Turleder

Lokale børn

Namche Bazaar - den gamle handelsby højt oppe i bjergene

På vej ned efter toppen - Ama Dablam i baggrunden

Smil fra lokale børn i en lille landsby højt i bjergene

Sol, hygge i Base Camp af Island Peak i over 5000 meter

Stejle bjergvægge omgiver vores High Camp i 5600 meter

Begravelsesceremoni

Topforsøget er igang

Træning af de fornødne færdigheder forud for selve bestigningen

Tæt før toppen af Island Peak

Udsigt fra High Camp i 5600 meter

20 dages trek og bestigning til hjertet af det højalpine Himalaya. En tur som byder på trekking og bestigning i absolut verdensklasse. Højdepunktet er en fantastisk bestigning af Island Peak på 6.189 m. Udover dette besøger vi Ama Dablam Base Camp og under vores seriøse træning bestiger vi Chukhung Ri på 5.546 m., hvilket udgør store oplevelser og små højdepunkter i sig selv.

Vi kommer helt tæt på verdens højeste bjerge og opnår enestående panorama-vue af horisonten - Mount Everest på 8.850 m, Lhotse’s dramatiske sydvæg (8.400 m), det smukke og stejle Ama Dablam og mange mange flere. Bærere og yakokser sørger for vores bagagetransport, så vores fokus kan ligge på bjergene.

Stemningen fra bjergene og ekspeditionslivet bliver hurtig en stor del af vores tur - vi sover i tehuse på trekket ind til Ama Dablam og i telte på selve bestigningen af Island Peak. En tur med store bjerge, store oplevelser og et fantastisk eventyr venter os.

  • Stemning i det kaotiske og tillokkende Kathmandu
  • Spektakulær flyvetur fra Kathmandu op til Lukla i 2.850 m.
  • Namche Bazaar - hovedbyen i sherpaernes Solu Khumbu distrikt
  • Fra Namche mod de høje toppe og klosteret i Thyangboche
  • Ama Dablam Base Camp – for foden af verdens smukkeste bjerg
  • Bestigning af Chukhung Ri 5.546 m med udsigt til flere 8.000 m bjerge
  • Bestigning af Island Peak på 6.189 m
  • Alpint landskab med udsigt til store gletschere, bjerge og Ama Dablam, 6.858 m
  • Teltovernatning ved foden af verdens højeste bjerge
  • Turens højdepunkter: Chukhung Ri 5.546 m, panorama udsigter til 8.000 m bjerge og bestigningen af Island Peak på 6.189 m
  • Afslutning og fest i Kathmandu

Turbeskrivelse

Printvenlig version
Dag 1. Afrejse fra Danmark

Vi flyver fra Danmark mod øst og Nepals høje bjerge.

-/-/-
Dag 2. Ankomst til Kathmandu – Forberedelse til trek og bestigning

Vi ankommer til Kathmandu og får allerede på køreturen fra lufthavnen et indtryk af den kaotiske og travle hovedstad. Vi bliver indlogeret på hotellet i udkanten af bydelen Thamel.

-/-/-
Dag 3. Kathmandus hemmeligheder

Turlederen vil informere om trekkingdelen og bestigningen af Island Peak. Herefter kan dagen bruges til at opleve det fantastiske Kathmandu. Fra tidligt på morgenen er byen i fuld gang, og der er en hektisk aktivitet.

Inde i Thamel kan alt købes i de små forretninger. Lige fra eksotiske varer som te og silkesjaler til udstyr målrettet trekkingturister og bjergbestigere. En oplevelse og et lille eventyr i sig.

I Kathmandu er templer ikke bare seværdigheder, men en aktiv del af hverdagen. Bevæger man sig tidligt morgen ud i de små gader er muligheden for at opleve det ægte Kathmandu stor.

Livet leves på gaden og de mange små butikker er en stor del af hverdagen her. Man bliver ofte vidne til en religiøs ceremoni, en slagtning eller hvad med en tur i en cykeltaxi. Man kan drikke god kaffe på en af byens mange cafeer, besøge hinduernes ligbrændingsplads Pashupatinath eller en af de utallige boder, hvor man kan købe sjaler, skindprodukter, håndlavet brevpapir, håndmalede billedtæpper, tibetanske bedemøller og alt inden for "nye" og gamle antikviteter.

M /-/-
Dag 4. Med fly til Lukla – Bjergene kalder!

Dagen starter tidligt. Vi skal til lufthavnen, hvor der er check-in til flyveturen til Lukla, som er udgangspunktet for vores bestigningstur. Glæd dig til måske en af verdens smukkeste flyveture. I Lukla i 2.850 m. organiserer vi den videre færd med vore sherpaer og portere, før vi begiver os ud på det nepalesiske stisystem.

På turens første, korte etape får vi en fornemmelse af, hvad der venter os… Landsbyer med fritgående husdyr, små hyggelige tehuse og venlige, lokale beboere, der hilser os med et "namaste". Den første dag er vandrestien bred og god og til tider en smule trafikeret. Vi fortsætter ned igennem Choplung i 2.660 m. og videre ad en træbro over sidefloden Kusum Khola og frem til Ghat i 2.490 m.

I den øvre del af Ghat passerer vi flere bedemøller og store, flot dekorerede "manisten". Vi fortsætter frem til Phakding i 2.640 m. En fantastisk lille hyggelig by, der oser af stemning. Her flytter vi ind på turens første tehus, som de små ”bjergpensionater” kaldes og som ofte har navne efter en af de omkringliggende bjergtoppe.

M/-/-
Dag 5. Brusende floder og gyngende hængebroer

Vi starter tidligt og i løbet af formiddagen følger vi Dudh Khosi, også kaldet "mælkefloden". Allerede ved Phakding skal vi krydse floden på turens første hængebro. De lange imponerende hængebroer er kendetegnende for mange af trekking ruterne i Nepal og udgør en oplevelse i sig selv.

Vi følger nu flodbredden af Dudh Khosi hundrede meter over dens brusende vandmasser. Kort før Benkar i 2.905 m. passerer vi et par smukke vandfald. Ved det sidste vandfald er der et tehus, hvorfra man kan skue vandets fald på 25-30 meter - et fint sted til en pause. Vi krydser Dudh Khosi endnu nogle gange, inden vi tager afsked med den for en stund.

Vi krydser en ny, solid og stabil hængebro højt over den brusende flod, og foran os har vi en stigning på ca. 500 højdemeter op til Namche Bazaar, hovedbyen i Solu Khumbu-distriktet, der ligger i 3.450 m. Mens vi kæmper os op ad de stejle stier, kan det være lidt hårdt at se sig overhalet af tungtlastede portere, der ofte har overskud til både at synge, ryge og smile samtidig.

-/-/-
Dag 6. Namche Bazaar, forberedelse og akklimatisering

Hvile og forberedelse er en vigtig faktor for en succesfuld bestigning. Namche Bazaar er en "rigtig" by med hovedgaden som det livlige midtpunkt. Her kan man finde alt fra yakhaler og wienerbrød til internetadgang og udstyr. Der findes mange små forretninger og gadehandlere, hvor man hurtig finder charmen i at forhandle længe for at komme ned på et rimeligt prisniveau. Her er også politistation, en bank og et lille posthus.

For de der har lyst og energi er der i dag mulighed for en heldagstur ud gennem Thame-dalen til det flotte Thame-kloster i ca.4000 m. Turen giver en god, lang vandredag i højden og hjælper til akklimatiseringen, som er alfa og omega, når vi senere skal overnatte og klatre i relativ stor højde.

-/-/-
Dag 7. Udsyn til Ama Dablam og Mt. Everest

Dagen starter med en stejl men dog ret kort stigning ud af Namche. Derimod er de næste par timer uden væsentlige op eller nedstigninger, og udsigten er overvældende - først og fremmest til Khumbus vel nok smukkeste bjerg, det fantastiske Ama Dablam, "moderen med brochen", som vi senere skal helt ind at besøge.

Ama Dablam Base Camp venter os! Vi kan også se Mount Everest - verdens højeste bjerg, der dog syner af knap så meget herfra. Begge et utroligt skue. Vi kan tage en kop te og nyde floden Dudh Khosi langt under os og de imponerende tinder over os. Snart bevæger vi os ned og krydser endnu engang floden ved hjælp af en solid hængebro. Kort efter broen kommer en lille samling tehuse og en række vanddrevne bedemøller i små stenhuse.

Området, Phunki Thankhka, ligger i 3.250 m. og danner rammen for vores frokostpause. Stien fortsætter op gennem skov og lav bevoksning indtil vi passerer en kani-port. Vi er nu i 3.860 m. og foran os ser vi Thyangboche-klosteret, der ligger utroligt smukt i en stor lysning omgivet af Rododendron. Beliggenheden hører til blandt de mest imponerende i verden - måske fordi Ama Dablam synes at ligge kun et stenkast væk.

-/-/-
Dag 8. Akklimatisering i Pangboche - for foden af Ama Dablam

Dagen byder på en kort vandretur fra Thyangboche til Pangboche i 3.980 m., hvilket er godt for akklimatiseringen. Hovedstien leder os ned gennem tæt skov til Milingo i 3.750 m., hvor vi skal krydse floden Imja Khola. I godt vejr er der herfra en fantastisk udsigt mod Ama Dablam.

Vi har en nem opstigning til Pangboche i 3.980 m. - tidligere den højest beliggende, permanente bebyggelse i Khumbu. Her ankommer vi inden frokost. Vi har eftermiddagen fri til f.eks. at besøge den lille, spændende "gomba" (tibetansk kloster) i den øvre del af Pangboche eller nyde solen og den smukke udsigt.

-/-/-
Dag 9. Pangboche – Ama Dablam Base Camp 4.600 m

Vi tager endnu en overnatning i Pangboche og forbereder os på en af tures helt store oplevelser, Ama Dablam BC i 4.600 m. Bjerget er en stor udfordring for mange bjergbestigere, som søger en langt mere teknisk bestigning end den vi skal foretage.

I BC vil der i sæsonen være mange forskellige ekspeditioner i gang. Her oplever vi den specielle stemning og ekspeditionslivet på nært hold - en sjælden oplevelse og en indsigt i en helt ny verden. Her ”dufter” af eventyr og mandsmod.

En spændende og hård dag, som også byder på udsigter til et udvalg af verdens højeste og smukkeste bjerge - Nupshe, Lhotse og Tawoche.

-/-/-
Dag 10. Smukke udsigter og mulighed for bestigning af Chukhung Ri 5.546 m

Vi starter tidligt fra morgenstunden og går videre opad mod Chukhung 4.730 m., som udgør en af de bedst beliggende bebyggelser i hele khumbu dalen. I Chukhung, ikke langt fra vores største mål og udfordring – Island Peak 6.189m., bor vi i tehus for sidste gang indtil vi returnerer fra bestigningen.

Er vi friske og har mod på endnu en udfordring, vil en bestigning af nabobjerget Chukhung Ri på 5.546 m bestemt være en mulighed og en stor oplevelse. Fra toppen kan nogle af verden mest udfordrerne og største bjerge ses – Lhotse`s sydvæg på 8.400 m og Makalu som er verdens femte højeste bjerg, 8.462 m.

Eftermiddagen kan også med fordel bruges i den lille by, hvor man kan nyde sol, udsigt og det højalpine landskab vi befinder os i.

-/-/-
Dag 11. Island Peak Base Camp 5.100 m – Træning til bestigningen

Det er nu dagen, hvor vi starter på bestigningen af Island Peak. Vi følger de næste 3-4 timer floden Imja Khola til Island Peak Base Camp, der ligger i omkring 5.100 m. og er omgivet af det mægtige højalpine landskab. De store gletschere og Lhotses imponerende sydvæg kan få følelsen af storhed og det sande Himalaya frem i enhver.

Vejen stiger let mod Base Camp, og vel fremme i lejren kan vi nu hvile og gøre os klar til vores første nat i telt for foden af ”vores” bjerg - Island Peak. Her vil vi også grundigt træne de færdigheder vi senere får brug for på bjerget og under selve bestigningen.

-/F/A
Dag 12. Bestigning af Island Peak 6.189 m

Det er nu vi skal finde viljen, modet og kræfterne frem - det næste døgns tid får vi testet vores evner som bjergbestigere. Vi starter tidligt og bevæger os op ad morænen og videre til High Camp i 5.700 m. Sporet stiger stejlt og landskabet åbner sig omkring os. Vi finder vores camp på kanten af den store hængegletscher. En perfekt og utrolig smuk lejr, som også er et optimalt udgangspunkt for vores bestigning.

Omkring midnat starter turen mod toppen! Foran os har vi en opstigning igennem et klippeparti med lettere scrambling (let klatring uden sele, red.), hvorefter vi når den øvre del af klippebåndet og gletscheren. Herfra går det videre over et gletscher område, hvor vi begynder at gå i reb.

Ruten fortsætter op til foden af en ca. 70 meter høj is og snevæg, som danner vejen op til den ofte vindblæste og let eksponerede, men også fantastisk smukke topgrat. Herfra følger vi graten de sidste meter op til selve toppen af Island Peak i 6.189 m. Følelsen af at stå på toppen er ubeskrivelig og fabelagtig….. en oplevelse for livet. Udsigten er enestående — hele vejen rundt står verdens højeste bjerge... Og her står du...

Trætte og mætte af indtryk når vi tilbage til Base Camp sidst på eftermiddagen, hvor vores kok venter med mad og drikke.

M/F/A
Dag 13 - 14. Ekstra dag til bestigning af Island Peak

Vi har afsat hele to ekstra dage til bestigningen i tilfælde af dårligt vejr og/eller til den nødvendige træning inden selve bestigningen. Disse dage tilbringes i Base Camp til akklimatisering, afslapning og klargøring i almindelighed.

M/F/A
Dag 15. Mod Thyngboche og det smukke kloster

Vi starter nu nedstigningen mod lavlandet og varmen. Først mod Chukhung, Dingboche og Pangboche og herefter videre ned ad brede og kendte stier tilbage mod Thyngboche. Undervejs krydser vi igen floden og lidt efter lidt kommer den alpine vegetation os i møde. Vi hilser overnatning i tehus velkommen tilbage og hygger os i den varme opholdsstue.

Dagen er lang og relativ hård, men vores arbejde belønnes med fantastisk vandring og udsigt over Mt. Everest og Ama Dablam.

M/-/-
Dag 16. Til Namche Bazaar og overnatning i Phakding

Det bliver igen en god lang og udfordrende vandredag, hvor vi går ned til Namche Bazaar og spiser frokost - eller måske tager vi direkte på bageri! Herefter fortsætter turen med den stejle og imponerende nedstigning til sammenløbet af floderne Bhote Khosi og Dudh Khosi.

Efter den lidt hårde nedstigning overnatter vi igen i byen Phakding, hvor vi pludselig er nede i varmen og kan se tilbage på det eventyr vi har gennemlevet blandt de høje bjerge.

-/-/-
Dag 17. Lukla og tilbage til civilisationen

Trekket og bestigningen er ved at være slut og vi ankommer igen til Lukla, som nu nærmest virker som en storby med et mylder af mennesker og et stort vareudbud samt den lille lufthavn. Vi slapper af med en øl og nyder vores flotte bestigning, mens forberedelserne til næste dags flyvning bliver ordnet af turlederen.

-/-/-
Dag 18. Med fly fra Lukla til Kathmandu

Der er tidlig check-in i Luklas lille, hektiske og ofte kaotiske lufthavn - og ”lufthavn” virker sjovt nok som et lidt for stort ord.

Flyveturen over Himalayas bjerge på vej tilbage mod civilisationen er i godt vejr en utrolig smuk oplevelse. Fra lufthavnen i Kathmandu kører vi til det velkendte hotel, hvor rene senge og et tiltrængt bad venter os.

-/-/-
Dag 19. Fridag i Kathmandu og afrejse

Dagen er til egen disposition i Kathmandu inden vi siger farvel til Nepal og flyver mod Danmark mange oplevelser rigere.

M/-/-
Dag 20. Ankomst til Danmark

Ankomst til Danmark efter en oplevelsesrig tur i Nepal.

-/-/-
Måltider

Inkluderede måltider er på de enkelte dage markeret med M (morgenmad), F (frokost), A (aftensmad). Er måltider ikke inkluderet, markeres disse med -
GENERELT:

Overnatning

Der overnattes på et almindeligt turistklasse hotel. Enkeltværelse er muligt i Kathmandu mod tillæg. Det er ikke muligt at få enkeltværelse på trekket, hvor der benyttes tehuse eller på selve bestigningen af Island Peak, hvor der overnattes i ekspeditionstelte.
Varighed

20 dage - heraf 11 vandredage grad 4-5. Selve bestigningen af Island Peak er en grad 6.
På denne tur vandrer vi 4-12 timer om dagen. De angivne tider er vejledende og kan variere fra tur til tur.
TREKKET OG BESTIGNINGEN:

Tehuse

På trekket benytter vi os af de såkaldte tehuse. Disse ligger som små lokale gæstehuse overalt i regionen. Tehusene varierer i størrelse og komfort, men de har en række fællestræk: alle tehuse har et antal værelser og fælles toilet(ter) på gangen. Der er et køkken, hvor der laves mad til de logerende, og så er der en spise- og opholdsstuer, hvor vi spiser vores måltider. I opholdsstuen er der en brændeovn, som forsyner os med varme om aftenen. Værelserne er ikke opvarmet — så husk en god sovepose.

Vi ser mange fordele i at bruge tehusene. Blandt andet er det mere hyggeligt, mere varmt og komfortabelt end alternativet; at bo i telt. Tehusene nærmer sig ikke hverken luksus eller hotelstandart — men det giver os tag over hovedet, en seng at sove i og en varm spisestue at samles i om aftenen.

Flere af tehusene er små og familiedrevne, og vi har en tæt kontakt med mange af familierne. Det sker også, at vi bruger de større og mere kommercielle tehuse. Disse har større kapacitet og kan huse flere mennesker. Uanset hvor vi kommer, mødes vi med varme og venlighed.

Som skrevet varierer tehusene i størrelse og komfort. Som tommelfingerregel kan det siges, at jo højere vi kommer i terrænet, desto mere spartanske vil mange opleve tehusene. Her er ingen luksus, men når man medtænker, at vi befinder os i Nepal, og langt oppe i bjergene, bliver selv det spartanske acceptabelt. Vi sover for det meste på dobbeltværelser, men det kan få gange forekomme, at vi overnatter i flere-sengs-værelse eller på sovesal.
Telte

De telte vi benytter til trekket og bestigningen er alle ekspeditionstelte af høj kvalitet. Vi medbringer ligeledes et køkkentelt og messetelt til måltider og hyggeligt samvær.
Sanitære forhold

De sanitære forhold varierer fra tehus til tehus. For alle tehuse gælder det, at man ikke kan forvente luksuriøse toilet- og badeforhold, som vi kender det fra DK. Der vil i alle tehusene være fælles toilet(ter) enten på gangen eller i få tilfælde i uden for. I langt de fleste tilfælde er der tale om traditionelle asiatiske toiletter; altså et hul i jorden. Der vil mange steder være en håndvask med rindende vand, men flere steder ses alternativet; en spand med vand og en øse. Der er stort set ingen vestlige brusebade. Det vil dog være muligt at købe sig til et interimistisk bad i flere af tehusene, og alle steder vil det være muligt at købe et vaskefad med varmt vand.
Team opbygning og ledelse

Turen ledes af en dansktalende turleder og bjergbestiger og et erfarent og hjælpsomt lokalt team. Det lokale team består af bærere, assistentguider og en sidarguide.

Bærerne bærer bagagen for to deltagere. Således bærer de maximalt på 24 kg i alt. Assistentguiderne vandrer sammen med gruppen. De hjælper også til i tehusene, og generelt går de til hånde med adskillige ting og opgaver. Endeligt er der den såkaldt sirdarguide. Han er en slags chefguide for bærerene og assistentguiderne. Den nepalesiske sidarguide og turlederen sikrer sammen opretholdelse af professionelt lederskab turen igennem. Vi samarbejder med den samme lokale trekking operatør i Kathmandu på 20. år, og vi efterlever naturligvis de gældende regler for bærere m.v.
Klima

I Kathmandu og lavlandet kan der forventes temperaturer på ca. 25 grader. Dagtemperaturen i bjergene ligger mellem 15 og 20 grader, om natten kan der forventes temperaturer mellem 10 graders varme og 10 graders frost i de højest beliggende tehuse. Der kan forekomme enkelte regn og snebyger på denne årstid.
På bestigningen af Island peak, kan temperaturen forventes at nå ned på 15 til 20 graders frost.

Vi færdes store dele af turen i stor højde og åbent terræn. Det vil ofte være ensbetydende med lave temperaturer og relativt meget vind. Det er svært at spå om vejrforholdene, men generelt kan det siges, at bjergvejr er omskifteligt vejr. Det gælder også i Himalaya, og netop de omskiftelige vejrforhold, man kan opleve, er en del af oplevelsen ved at vandre i Himalaya.
Vand

Vi filtrerer på hele trekket selv vores drikkevand med keramiske filtre. Disse medbringes af Topas. Vi behøver derfor hverken at købe eller koge vand, og på den måde kan vi undgå efterlade store mængder af plasticflasker, som er et stort forureningsproblem.
Forbehold for ændringer

En bjerg- og bestigningstur af denne karakter kan indebære ændringer. Det kan være på grund af én eller flere deltageres højdesyge eller anden form for sygdom. Det kan også være pga. vejret, som spiller en helt afgørende rolle for, om tingene kan lykkes. Dette må hver enkel deltager naturligvis være indstillet på inden afrejse.
Hvad kræves der for at bestige Island Peak?

Turen varer 20 dage - heraf 13 vandredage samt 3-4 bestignings dage, alle med dagturs rygsæk. Selve bestigningen og topforsøget er en grad 6. Klatreerfaring er ikke nødvendig, dog er det er en ægte højdeekspedition, der kræver, at man har forberedt sig grundigt hjemmefra, da det er nødvendigt at være udholdende og i god fysisk form, samt være mentalt motiveret for at kunne bestige toppen. For at kunne få fuldt udbytte af turen er erfaring fra anden trekking/bestigning en fordel. Det kunne være egne ture i Alperne eller bestigning af f.eks. Kilimanjaro, Cotopaxi, Mt. Elbrus, Mt. Aconcagua, hvis dette ikke er tilfældes kræver det som minimum en virkelig god fysisk form. Bjerget er ikke teknisk svært at bestige, men det er nødvendigt med bl.a. reb, isøkse og crampons, da vi skal passere flere gletscherspalter, ligesom ruten flere steder er stejl og eksponeret. De tekniske detaljer forud for bestigningen, vil vi lære i dagene op til bestigningen. Man kommer relativt hurtigt op i den tynde luft, hvilket påvirker ens koordination og opfattelsesevne. Vort akklimatiseringsprogram, hvor vi gradvis tilvænner kroppen til højden, hører til blandt de bedste og samtidig deltager en meget erfaren bjergbestiger og turleder. Dette er en afgørende faktor for vores store succes, men man bevæger sig ikke "helt ustraffet" op i over 6.000 m, og enkelte deltagere bliver måske nødt til at opgive at nå selve toppen af Island Peak.
Det er turlederen, i samråd med vore bjergguider, der har det sidste ord i den endelige beslutning - højdesyge er kun farlig, hvis man forsøger at ignorere den. Vores turleder og vores lokale partner har stor ekspertise i at få så mange på toppen som muligt. En grundig gennemgang af, hvordan man færdes og forholder sig i stor højde, samt øvelser, hvor vi øver de nødvendige teknikker, som vi skal bruge på vores bestigning, gør at hele holdet ofte kommer på toppen.
PRAKTISK:

VIGTIGT: Rejseforsikring - specielle forhold når du bevæger dig i højderne

Husk at din rejseforsikring skal være gældende for aktiviteter i mere end 4.000 moh. Mange rejseforsikringer dækker ikke hvis man på turen kommer over en hvis højde. Check med din forsikrings udbyder. GOUDA rejseforsikring, dækker i alle højder og ved enhver aktivitet som afvikles på en Topas tur. Vi anbefaler derfor at du tegner en GOUDA forsikring, til netop denne type af rejser.
Visum

Visum til Nepal skaffes i lufthavnen i Kathmandu og koster ca. USD 50. Medbring selv 3 stk. pasfoto. 1 stk. til visumansøgning i lufthavnen og 2 stk. til anskaffelse af trekkingtilladelser. Husk at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 udover opholdets varighed.
Vaccinationer

Kontakt egen læge ca. 30 dage før afrejse. Husk at oplyse, at du rejser i kategori med rygsækrejsende.
Du kan også finde relevant information på Seruminstituttets hjemmeside: www.ssi.dk
Adgang til el

Det vil være muligt at få opladet elektronisk udstyr (mobil, i pod, kamera etc.) i NOGLE af de lokale tehuse. Der er ikke strømforsyning og dermed ingen opladningsmuligheder på værelserne, men man kan de fleste steder betale sig fra at oplade i tehusets spisestue. Det koster mellem 25 og 50 kroner i timen at oplade. Vær opmærksom på, at der tit er ganske få stik til mange mennesker, så sørg for at lade op hjemmefra og medbring gerne ekstra batteri, hvor det er muligt.
Mobil og internet

Der er mobildækning i Kathmandu og i Namche Bazaar. Sommetider er der fra tid til anden også sparsommelig dækning få steder på trekket, men man kan ikke løbe an på dette. Generelt ønsker vi ikke, at vores vandreture skal afbrydes af mobilsnak, hvorfor vi gerne ser, at man undlader at sende SMS og ringe, når man er i selskab med den øvrige del af gruppen.
Der er adskillige internetsteder i Kathmandu, og det er billigt at benytte. Til gengæld er internetopkoblingen tit og ofte både langsom og ustabil. Der er også internetforbindelse i Namche Bazaar - dog til en noget højere minutpris.
Valuta

Vi anbefaler at du medbringer kontante US-Dollars. Disse kan veksles til lokal valuta overalt i Kathmandu til god kurs. Der forefindes ATM maskiner i Kathmandu. Vær opmærksom på, at der er maksimumbeløb, som du må hæve per dag (ca. 2000 DKK,-).
Litteratur

Lonely Planet: Trekking in the Nepal Himalaya
Trailblazer: Trekking in the Everest Region
Stephen Bezrucka: Trekking in Nepal
Politikens Forlag: Turen går til Nepal
Kort

Lokale kort købes i Kathmandu.
Kort om højde og akklimatisering

I højden falder ilttrykket og i 5.500 m er iltindholdet næsten halveret. På trekking eller bestigning i højderne skal kroppen tilvænne sig forandringerne for at kunne fungere. Denne tilvænning kaldes akklimatisering. Alle mennesker kan akklimatisere, men det er genetisk bestemt, hvor hurtig du er til det. Der er således individuelle forskelle på, hvor hurtigt man befinder sig godt i en given højde. Du kan desværre ikke træne akklimatiseringen hjemmefra og god form er ingen garanti for, at du har let ved at akklimatisere. Alligevel er det vigtigt, at du er i god fysisk form, da det er ekstra krævende at vandre i stor højde. Det er vigtigt, at man ikke ser højdesymptomer som et svaghedstegn, men kroppens reaktion på forandringerne i trykket. På en tur som denne vil der altid være nogen, som mærker til milde højdesymptomer som fx hovedpine, let kvalme og appetitløshed uden at det bliver problematisk. Andre går helt fri og mærker næsten intet. I tilfælde af at nogen skulle udvikle højdesyge – og dermed få moderate eller sværere højdesymptomer, er den eneste behandling at komme ned i lavere højde. Denne vurdering foretages af turlederen, som også igangsætter nødvendige tiltag.

Der er en række faktorer, som har indflydelse på højdetilvænningen. Læs i det følgende hvad Topas gør for at fremme akklimatiseringen og hvad du selv kan gøre.
Hvad gør Topas for at tilgodese akklimatiseringen på denne tur?

Programmet tilgodeser den vigtige højdetilvænning bedst muligt. Det første tiltag er, at vi i videst muligt omfang følger princippet: ”Go high – sleep low”. Kroppens højdetolerance øges ved at man trekker op i fx 4.400 m for dernæst at falde og sove lavere. Oppe i 4.400 m registrerer kroppen dét iltindhold, som er til rådighed i denne højde. Nede i den lavere sovehøjde restituerer kroppen bedre og samtidig arbejder den aktivt for at akklimatisere til iltindholdet, som kroppen registrerede oppe i 4.400 m. Man kan sige, at kroppen på denne måde snydes til at tro, at den er højere. Og det er ekstremt effektivt og giver en klar fordel, når vi senere skal endnu højere. Et andet tiltag er, at vi i videst muligt omfang undgår at stige mere end 300 – 500 meter per dag i sovehøjde over 3.500 m. Denne langsomme opstigning giver kroppen den fornødne tid og ro. Som et tredje tiltag regulerer vi tempoet, da det er afgørende for god akklimatisering, at man undgår overanstrengelse og unødig høj puls. Vi hjælper den enkelte deltager og hele gruppen med at finde dét tempo, som vi ved, vil fremme den enkeltes højdetilvænning i stedet for at hæmme den. Et fjerde tiltag er, at turlederen under hele turen kommer med anvisninger på, hvordan du fremmer akklimatiseringen. Vi insisterer på tæt dialog med vores deltagere omkring helbred og højdesymptomer.
Hvad kan du selv gøre for at kickstarte din akklimatisering?

Selvom evnen til at akklimatisere i høj grad bestemmes af din genetik, kan og skal du heldigvis stadig gøre noget aktivt for at kickstarte og fremme din akklimatisering. Der er en veldokumenteret sammenhæng mellem højdesyge og dehydrering. Det absolut vigtigste råd i højderne er at drikke vand, og netop væskeindtag er en komponent i akklimatiseringsprocessen, som ikke kan udfordres. Du bør drikke minimum 4 - 5 liter vand dagligt. En anden betydningsfuld faktor er lavt tempo. Accepter din hjertefrekvens og lad benene følge hjertets rytme. Ikke omvendt. Sørg desuden for at regulere din kropsvarme, så du er tilpas og hverken for kold eller varm.

På trekking eller bestigning i højderne, kan du tænke på din krop som en lidt skrøbelig maskine. En maskine er stærk – det er din krop også. Men kroppen er under et ekstra pres i højderne, og derfor bliver det din opgave at hjælpe den, hvor du kan, bl.a. ved at følge ovenstående råd.
Deltagerprisen inkluderer

Flyrejse Danmark - Kathmandu t/r
Flyrejse Kathmandu - Lukla t/r
Lufthavnsskatter og afgifter
Al transport mellem lufthavn og hotel i Kathmandu
3 overnatninger på hotel i Kathmandu, inkl. morgenmad
10 overnatninger i tehus
4 overnatninger i telt i Island Peak BC
Dansktalende turleder
14 dages trekking i Everest området, inkl. bestigning af Island Peak
Akklimatiseringstrek til Ama Dablam BC
Ekstra dag til bestigning af Island Peak
Indføring i og træning af teknik inden bestigningen
Telte og andet lejrudstyr i BC
Nepalesisk bjergguide, assistent guides og kokke på trekket
Ekstra bjergguider på topnatten
Nepalesiske bærere til at hjælpe med bagagen
Fuld forplejning i Island Peak BC (morgenmad, frokost og aftensmad samt varme drikke)
Måltider som indikeret under dagsbeskrivelserne
Afgifter til Sagamartha Nationalpark
Tilladelser til Sagamartha Nationalpark
Trekkingtilladelse
Bestigningstilladelse til Island Peak
Forsikring til lokalt mandskab
Topas paksæk
Bidrag til rejsegarantifonden
Deltagerprisen inkluderer ikke

Lommepenge, herunder udgifter til drikkevarer
Omkostninger til visum i Nepal ca. DKK 250,- (Betales i kontante US-dollars)
Ikke indikerede måltider i dagsbeskrivelser. Beregn ca. pr. dag 175,- DKK på trek. I Kathmandu ca. 30 DKK pr. måltid
Lufthavnsskatter ca. DKK 290,-
Drikkepenge til portere/guider ca. DKK 650,-
Evt. tillæg for enkeltværelse i Kathmandu, 1.200 DKK
Entré til museer o. lign.
Evt. afbestillingsforsikring
Rejseforsikring
Gå til toppen og Book rejse
 

Topas Travel l Bakkelyvej 2 l 8680 Ry l Denmark l CVR: 17630008 l Telefon (+45) 8689 3622

Topas er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening l Tilsluttet rejsegarantifonden, reg. nr. 899
Når du bestiller en Topasrejse kan du betale med disse kort

Webdesign & CMS by MCB

Dit Namn og Email adressen er ikke gyldig