Topas Travel Engelsk Norsk Dansk Svenska Min Topas Rejse

Book rejse

Østrig - Dachstein Rundwanderweg - Højrute

Status:

Turen er åben for booking Garanteret afgang

Afrejse:

07.07.2018

Hjemkomst:

14.07.2018
 
DKK 9.470 ,-

Status:

Turen er åben for booking. Åben for booking

Afrejse:

14.07.2018

Hjemkomst:

21.07.2018
 
DKK 9.470 ,-

Status:

Turen er åben for booking. Åben for booking

Afrejse:

21.07.2018

Hjemkomst:

28.07.2018
 
DKK 9.470 ,-

Status:

Turen er åben for booking. Åben for booking

Afrejse:

08.09.2018

Hjemkomst:

15.09.2018
 
DKK 9.470 ,-

Status:

Turen er åben for booking. Åben for booking

Afrejse:

15.09.2018

Hjemkomst:

22.09.2018
 
DKK 9.470 ,-

Lignende ture

Nordspanien
Højrutetrek Picos de Europa & Bilbao Baskerlandet
Italien
Vandreferie i Toscana - Høj rute
Vandreferie i Europa
Høj rute. Hvad er det og kan jeg være med?


Kontakt Topas

Tip en ven!

DRF Rejsegarantifonden
Print rejsen
Send til ven

personer synes godt om dette

         

Østrig - Dachstein Rundwanderweg - Højrute

Ref. ATSH

Storslået udsigt ud over Gosausee

Charmerende sæterområde midt i bjergene

Venlige køer følger nysgerrigt vores færd

Den historiske saltmineby Hallstatt

Udsigt nedover Ennstal i de tidlige morgentimer

Vi passerer den hyggelige sæter Grafenbergalm

Vandreturen fører os fra de rå bjerge til den hyggelige lærkeskov

Gosaukamm som vi bevæger os rundt om

Gletsjervandring på den trygge Hallstätter Gletsjer i ca. 2.700 meters højde

Vores overnatningssted i bjergene på dag 5 er Guttenberghaus (2.147 m)

Udsigt nedover Gosaudalen

Stien fører os rundt om Gosaukamm

Nyd stilheden i bjergene og en god snak med dine medrejsende

På sæterområderne kan vi møde køer og heste, der roligt går og græsser

Tag en pause og nyd udsigten og roen

Smeltevandsdalen Notgasse, som på visse steder ikke er bredere end 2 meter i bunden

Zigzag-stien fører os roligt op igennem terrænet

Morgentåge i dalen

Vi vandrer 5-8 timer om dagen

På den første vandredag går vi skiftevis på mindre bjergveje og stier

Bjergkapellet Friedenskirchlein er bygget på siden af bjergvæggen

Kabineliften tager os ca. 1.000 højdemeter op i terrænet til Dachsteins imponerende gletsjer

Udsigten mod Hoher Dachstein (2.996 m) fra toppen af kabineliften

Lave fyrretræer præger her landskabet

De gule vandreskilte viser os retningen mod vores næste mål

Hofpürglhütte (1.705 m) med den smukke placering midt i landskabet

De karakteristiske kors markerer, at vi har nået toppen eller i dette tilfælde et bjergpas

Kurs mod passet Tor i 2.033 m

Grafenbergsee med dens smaragdgrønne vand

Hårdføre planter vokser højt over trægrænsen

På en klar dag kan vi se langt

Turen er fuld af kontraster i landskabet

Dachsteinmassivet med de rå toppe

Stierne er meget afvekslende, men altid godt markeret

Flere tusinde år gamle helleristninger i smeltevandsdalen Notgasse

På de fleste vandredage kommer vi forbi små bjerghytter, hvor vi kan nyde en forfriskning

Guttenberghaus (2.147 m) i de tidlige morgentimer

Enorme vidder på højfjeldsplateauet Auf dem Stein

På denne højrutetur får du bagagen transporteret

Spændende vandreterræn på markerede ruter

Zigzag-stien fører os op igennem terrænet

Se engang!

På vej mod Steinerhaus (1.829 m)

Østrig er det perfekte land for bjergelskere. Her er gode vandremuligheder, varieret terræn og en imponerende, afvekslende natur. På denne tur vandrer vi gennem Salzkammergut, et område, som er kendt for sine saltgruber og smukke bjergsøer samt hovedbjerget Hoher Dachstein, 2.995m. Vi følger Dachstein Rundwanderweg som bringer os ud på en fantastisk rundtur omkring det spektakulære bjergmassiv. Her finder vi de største gletsjere i de nordlige Kalkalper, forrevne tinder, idylliske dale samt vilde skove. I 1997 blev Dachsteinmassivet sammen med Hallstatt og dele af Salzkammergut udnævnt til UNESCOs Verdensarvsliste.

Vi vandrer fra sted til sted og overnatter på hyggelige hoteller samt i smukt beliggende bjerghytter. Bemærk at vandringen er UDEN tung rygsæk, da bagagen bliver fragtet mellem overnatningsstederne.

  • Vandretur ad Dahsteinrundwanderweg
  • Vandring fra sted til sted – UDEN tung rygsæk
  • Overnatning i den historiske saltmineby Hallstatt
  • Nyd udsigten mod Hoher Dachsteins imponerende gletsjer
  • Tag en forfriskende svømmetur i Gosausees krystalblå vand
  • Krydsning af den sikre Schladminger gletsjer
  • Vandring i uberørte skove
  • Varieret terræn
  • Nyd alpespecialiteter i de små bjerghytter vi passerer på vores tur


VENLIGST BEMÆRK: Den første afgang på turen, ref. ATSH1801 er en pionértur. Læs nærmere herom.

Turbeskrivelse

Printvenlig version
Dag 1. Afrejse fra Danmark

Vi flyver fra Danmark til Salzburg og kører derfra til Gosau i Salzburgerland, som ligger smukt placeret i bunden af dalen, hvor floden Gosaubach løber. Her bliver vi indlogeret på vores hotel, hvor turlederen vil holde et informationsmøde om den forestående tur.

Dalen vi befinder os i blev beboet i det 13. århundrede af munke fra St. Peter’s Abby i Salzburg. Tømmerproduktion til saltminen i Hallstatt var dengang en vigtig industri. I dag ernærer dalen sig af turister, der kommer hertil for at nyde den smukke natur.

Hotellet bliver udgangspunkt for vores to første vandredage.

-/-/-
Dag 2. Vandringen begynder

Efter en god nats søvn lægger vi ud på vandreturens første etape, som fører os over Rossalm og ned til Gosausee. Fra Gosau Hintertal i 767 m følger vi stien op igennem terrænet. Bjergsiden vi bevæger os på er bevokset med store flotte nåletræer og fra tid til anden åbner skoven sig op for os og vi bliver mødt af en storslået udsigt. Vi bevæger os skiftevis på vandresti og små bjergveje og kommer midt på dagen op til sæterområdet Plankensteinalm i 1.530 m. Her nyder vi vores medbragte frokost på engen.

Efter et godt hvil går vi ned til den idylliske bjerghytte Rossalm (1.387 m), hvor der er mulighed for en forfriskning, inden vi fortsætter turen nedover. Landskabet åbner sig mere og mere op og en imponerende udsigt mod Hoher Dachstein venter os ved Gosausee. Dagens mål er nået og inden vi tager tilbage til vores hotel er der mulighed for en eftermiddagsdukkert i det krystalklare vand.

M/F/-
Dag 3. Gosaukamm og Höfpürglhütte (1.705 m)

Efter alt er pakket og morgenmaden spist tager vi den lokale bus tilbage til Gosausee. Her nydes morgenroen og det fantastiske lysspil fra solens morgenstråler. Fra søen i 937 m følger vi vandrestien op mod Gablonzer Hütte i 1.550 m. Vi skal i dag bevæge os rundt om Gosaukamm med dens mange forrevne tinder.

Omkring middag kommer vi til en frodig sæter, hvor der er mulighed for en forfriskning i Theodor Köner Hütte (1.458 m). Dagens mål er Höfpürglhütte (1.705 m) som ligger smukt placeret for foden af Grosse Bischofsmütse (2.430 m). Bjerghytten er kun mulig at nå til fods, hvilket giver en helt særlig stemning på stedet. Du skal medbringe lagenpose, toiletsager mv., da vores bagage bliver transporteret til næste overnatningssted.

M/F/-
Dag 4. Forrevne bjergsider og frodige græsgange

At vågne op midt i bjergene er en stor oplevelse og allerede fra morgenstunden bliver du beriget med en storslået udsigt. Dagens etape fører os nedenfor de enorme bjergsider, over frodige græsgange, hvor køer og heste har sin gang, samt over Sulzenhals (1.827 m), som er markeret med et stort trækors. Dagens højeste punkt er passet Tor (2.033 m), hvorfra udsigten nydes inden vi fortsætter ned til Südwandhütte (1.871 m) og videre til vores overnatningssted på Berghotel Türlwand (1.750 m).

M/F/-
Dag 5. Gletsjervandring og højfjeldsplateau

Fra morgenstunden tager vi Dachstein Gletsjerbahn 1000hm op til Hunerkogel (2.687 m). Heroppe åbner der sig et imponerende gletsjerlandskab for os, som vi giver os tid til at bevæge os rundt på. Gletsjeren er dækket med sne både sommer og vinter og er et populært skiområde året rundt.

Dagens etape følger en markeret sti på den trygge Schladminger gletsjer og videre ned over blokmark, for derefter at komme ud på højfjeldsplateauet Am Stein. Enorme vidder åbner sig for os, og på en god dag kan vi se bjergtoppene på nabobjergmassivet Totes Gebirge. Målet for dagen er den charmerende bjerghytte Guttenberghaus (2.147 m), som ligger med udsigt ud over Ramsaudalen. Hvis vejret ikke er med os på denne dag, vandrer vi i stedet for over gletsjeren op fra dalbyen Ramsau til Guttenberghaus. Du skal medbringe lagenpose, toiletsager mv., da vores bagage bliver transporteret til næste overnatningssted.

M/F/-
Dag 6. Højfjeldsplateau Am Stein

Dagens vandring fortsætter på højfjeldsplateauet efter en kort opstigning gennem Feistercharte. Den rød-hvid markerede vandresti fører os igennem et kuperet landskab af klipper, græs, lavtvoksende fyr samt enebærbuske. Vi kommer forbi den hyggelige sæter Grafenbergalm, hvor vi på en mindre forhøjning i landskabet kan se tilbage på gletsjerne vi vandrede over dagen forinden.

Landskabet ændrer her karakter til græsgange med farvestrålende blomster og høje fyrretræer. Vi passerer højt ovenfor Grafenbergsee med dens smaragdgrønne vand og følger på sidste del af ruten en blød sti igennem lærkeskov til Berggasthof Steinerhaus (1829m). Om eftermiddagen er der mulighed for en kortere vandretur ud til det lille bjergkapel Friedenskirchlein, som er bygget på siden af bjergvæggen.

M/F/-
Dag 7. Kløftvandring og lærkeskov

Dagens etape er skovrig med nogle skønne udsigter og varieret terræn. Ved dagens start går vi et kort stykke tilbage ad den sti vi dagen forinden kom fra. Vi bevæger os gennem den hyggelige lærkeskov med lysninger, hvor sommerfugle danser om ørene på os, inden vi når frem til Notgasse. Dette er en smeltevandskløft dannet i den sidste istid, hvor klippesiderne når op til 60 meters højde og hvor den på enkelte steder ikke er bredere end 2 meter i bunden. I flere tusinde år har stien ført vandrere gennem kløften, som på deres tur har indgraveret helleristninger i kalkstensvæggene.

Midt på dagen når vi frem til Ritzingerhütte (1445m), hvor vi kan nyde en forfriskning inden ruten tager os op over Hochmühleck (1731m). Her fra kan vi se ned over Hinterberger Tal, hvor vandreturen ender. Nede i dalen bliver vi hentet af en bus og kørt til vores overnatningssted i den historiske saltmineby Hallstatt.

Hallstatt har en sensationel beliggenhed mellem fjeld og Hallstätter søen. Trods den uvejsomme beliggenhed har stedet været beboet siden stenalderen, hvor der er blevet brudt salt ud af bjerget.

Vel fremme ved vores hotel kan vi nu se tilbage på en uforglemmelig natur- og kulturoplevelse og nyde den sidste aften i hinandens selskab.

M/F/-
Dag 8. Hjemrejse

Vi forlader Salzkammergut og kører til lufthavnen i Salzburg, hvorfra vi flyver til Danmark. Vi siger således farvel til Dachsteins imponerende bjergmassiv, de krystalklare søer og dybe skove.

M/-
Måltider

Inkluderede måltider er på de enkelte dage markeret med M (morgenmad), F (frokost), A (aftensmad). Er måltider ikke inkluderet, markeres disse med –.
Varighed

8 dage – hvoraf 6 vandredage.
På denne vandretur vandrer vi 5-8 timer om dagen.
Den angivne tid er vejledende og kan variere fra tur til tur.
Graduering

Turen er gradueret 3, hvilket betyder:
Lidt hårdere vandring og af og til i vanskeligt terræn med lange opstigninger. Turene kræver ingen særlige tekniske forudsætninger, men du skal være i god form og have et generelt godt helbred. Det er ikke muligt at vælge enkelte vandredage fra.
Overnatning

På denne tur overnatter vi på hoteller/gasthaus i dobbeltværelse samt i to bjerghytter på sovesal. Alle værelser på hotellerne/gasthaus har eget bad og toilet. Fem af nætterne vil der være mulighed for tilkøb af enkeltværelse mod et tillæg angivet nederst på siden. Den sidste nat vil enkeltværelserne have delt bad og wc. Enkeltværelse ikke muligt i bjerghytterne dag 3 og 5.
Aftensmaden indtager vi på overnatningsstedet, hvor der alle steder er flere retter at vælge imellem.
Bagage

På denne tur får du fragtet din bagage mellem overnatningsstederne. Du skal selv medbringe en dagstursrygsæk til vand, frokostpakke, en ekstra trøje mv. På turen overnatter vi i to bjerghytter, hvor det ikke er muligt at få fragtet bagagen til. Her skal du derudover medbringe lagenpose, toiletsager mv. i din dagstursrygsæk.
Klima

Dagstemperaturer er mellem 20 og 30 grader, nattemperaturer ned til ca. 10-15 grader. Da hele turen foregår i bjergene, skal man være opmærksom på, at vejret kan ændre sig hurtigt, solskin, regn eller tåge kan komme i løbet af en halv time.
Valuta

Det anbefales at medbringe rejsevalutaen i kontante Euro. Der er mulighed for at hæve Euro i München Lufthavn og i Hallstatt på ankomstdagen.
Adgang til el

Der er god mulighed for at få opladet batterier på denne tur.
Mobiltelefon

Der er god mobildækning på denne tur. Generelt ønsker vi ikke, at vores vandreture skal afbrydes af mobilsnak, hvorfor vi gerne ser, at man undlader at sende SMS og ringe, når man er i selskab med den øvrige del af gruppen.
Litteratur

Turen går til Østrig – Politikens Forlag.
Kort

Dachstein –1:50 000, Kompass.
Kan købes på turen
Fly

Vi oplyser gerne flytiderne på de enkelte afgange. Ring på tlf. 8689 3622 eller send os en mail på info@topas.dk.
Flytiderne oplyses altid med forbehold, da der kan komme ændringer fra flyselskaberne.

Tjek mulighederne for flytilslutning under punktet Afrejselufthavn på bookingens første side på den enkelte afgang eller kontakt Topas for at høre mere. Flytilslutning er altid med forbehold for pladssituationen.
Deltagerprisen inkluderer

Flyrejse København – Salzburg t/r, inkl. skatter og afgifter
Måltider som indikeret under dagsbeskrivelserne
Dansktalende turleder
Lifter som beskrevet i turbeskrivelsen
Overnatning på hoteller og bjergrefugier
Bidrag til rejsegarantifonden
Deltagerprisen inkluderer ikke

Personlige lommepenge, herunder udgifter til drikkevarer
Ikke indikerede måltider i dagsbeskrivelser, beregn ca. 100 DKK pr. måltid
Enkeltværelsestillæg - DKK 1.000 (fem nætter/ikke muligt i bjerghytterne dag 3 og 5)
Snacks og drikkevarer
Entré til museer og lignende
Evt. rejse og afbestillingsforsikring
Evt. flytilslutning til/fra København
Gå til toppen og Book rejse
 

Topas Travel l Bakkelyvej 2 l 8680 Ry l Denmark l CVR: 17630008 l Telefon (+45) 8689 3622

Topas er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening l Tilsluttet rejsegarantifonden, reg. nr. 899
Når du bestiller en Topasrejse kan du betale med disse kort

Webdesign & CMS by MCB

Dit Namn og Email adressen er ikke gyldig