Topas Travel Engelsk Norsk Dansk Svenska Min Topas Rejse

Book rejse

Denne tur er ikke pt. aktuel i Topas’ rejseprogram.
Find og læs mere om vores mange spændende rejser på www.topas.dk

Lignende ture

Vietnam
Topas Ecolodge, Halong Bugten og Hoi An


Pakkeliste: Vietnam - Syd til nord
Kontakt Topas

Tip en ven!

DRF Rejsegarantifonden
Print rejsen
Send til ven

personer synes godt om dette

           

Vietnam - Syd til nord

Ref. VNVE

Der er mange etniske minoritetsstammer i Sapa

Saigon - modernitet og hastig forandring

Vi besøger Mekongs flydende marked en tidlig morgen

Vandvejen er vigtig for befolkningen i Mekong

Melontransport

Frisk veltilberedt fisk i Mekong

Hektisk aktivitet en tidlig morgen i Mekong

Turen fra Mekong til Saigon foregår med bus og lokal færge

Hyggelige Hoi An

Lokale fiskere i Hoi An

Lokalt marked

Ris er ikke bare ris!

Vietnam byder på et væld af fremmedartede eksotiske frugter

På vej til marked!

Hoan Kiem Søen i Hanoi

En af de mange fristende silkebutikker på Hang Gai i Hanoi

Blomsterpige i Hanoi

En tankstation!

På vej til marked!

Ho Chi Minhs Mausoleum

Topas Ecolodge har en fantastisk beliggenhed på en bakketop med udsigt over Sapa dalen

På Topas Ecolodge overnattes bungalows med dejlig udsigt!

Red Zao kvinde på vej i marken ved Topas Ecolodge

Risterasser

Risdyrkning er hårdt arbejde!

Alle i familien hjælper til!

På vej til marked!

Sejlads i Halong Bugten

Kursen er sat i Halong

Friske krabber og andet godt fra havet i Halong Bugten

Aftensstemning i Halong

17 dage gennem Vietnam, som med sin imødekommende og charmerende befolkning gør et besøg til en oplevelse for livet. Turen starter i det store og frodige Mekong Delta, hvor vi på nærmeste hold oplever, hvordan livet leves på floderne. Vi flyver til Danang i det centrale Vietnam og kører til den gamle handels- og fiskerby Hoi An, hvor vi skal have et par overnatninger. Dernæst lader vi vores sanser forføre i den skyggefulde og livlige hovedstad Hanoi, hvorefter vi begiver os videre mod bjergene i nord. I dette naturskønne højland vil vi vandre blandt stolte minoritetsbefolkninger og se terrassemarker i idylliske omgivelser. Rundrejsen slutter i den smukke Halongbugt blandt kalkstens øer og turkisblåt vand.
  • På opdagelse i Ho Chi Minh Citys/Saigons myldrende gader
  • 2 dages oplevelser i Mekong Deltaet – med sejlads på små floder, besøg på flydende markeder og kig på lokalproduktion
  • 2 dage med afslapning, strand og shopping i den hyggelige handels- og fiskerby Hoi An
  • Ophold i den charmerende hovedstad Hanoi – se Ho Chi Minh’s Mausoleum, silkegaden eller et traditionelt vanddukke-teater
  • 4 overnatninger på Topas Ecolodge - omkranset af bjerge, ris terrassemarker, landsbyer og storslået natur
  • Trekking blandt minoritetsstammerne i det nordlige Vietnam
  • Sejlads og badning mellem kalkstensøerne i Halongbugtens turkisblå vand

Turen afvikles med lokal turleder (engelsktalende vietnameser)

Turbeskrivelse

Printvenlig version
Appetizer — se zoom udgave på maps.google.dk
Google Maps is a registered trademark of Google Inc. (TM)
Dag 1. Afrejse fra Danmark

Afgang fra Danmark til Ho Chi Minh City/Saigon.
-/-/-
Dag 2. Ankomst til Ho Chi Minh City/Saigon

Vi ankommer til Saigon. Det er en helt anden verden, der møder os, når vi træder ud fra lufthavnen i Saigon - et kaotisk leben ud over alle grænser. Vi bliver indkvarteret på et af byens centralt beliggende hoteller og har resten af dagen fri til at udforske byen, der frem til landets genforening i 1975 var hovedstad i Sydvietnam. Byen er i dag med sine ca. 9 mio. indbyggere Vietnams største by og er nu en moderne, sydøst asiatisk metropol.
-/-/-
Dag 3. To dages tur til Mekong Deltaet

Vi forlader Saigon et par dage og kører sydpå til det store Mekong Delta. Dette utroligt frugtbare område er i dag Vietnams rigeste. De gunstige betingelser for dyrkning af jorden har gjort, at området i mange år har stået for næsten hele Vietnams eksport af ris – som i dag er verdens anden største. Der dyrkes dog også et væld af eksotiske frugter, majs, sojabønner, tobak osv. Vi tager vores første sejltur ud til nogle lokale produktionssteder, såsom en kokosslikfabrik eller en ris papirs fabrik. Derefter fortsætter vi til øen Anh Binh, hvor vi nyder en god frokost. Vi overnatter i deltaets mest moderne by, Can Tho, hvor aftensmaden indtages på en af de mange restauranter, der kan byde på alle de lokale specialiteter.
M/F/-
Dag 4. Flydende marked i Mekong Deltaet

Overalt i Mekong Deltaet leves livet ved og på floden, hvilket vi får et godt indblik i ved at sejle rundt på de mange større og mindre vandveje. Vi besøger det store flydende marked, hvor de små både, som er lastet til randen med ananas, meloner, rambutan eller andet, forsøger at afsætte gårsdagens høst. Det er en speciel oplevelse at sejle midt i myldret af både, som alle faldbyder deres varer ved at hejse et eksemplar op i en bambusstang. Vi er tilbage i Saigon sidst på eftermiddagen, hvor vi finder en hyggelig restaurant og nyder middagen, mens oplevelserne diskuteres.
M/F/-
Dag 5. Den gamle handelsby Hoi An

I dag flyver vi fra Saigon til Danang, og fortsætter videre i bus til Hoi An. I adskillige hundrede år var Hoi An en af Vietnams vigtigste kommercielle havne. I dag er Hoi An under UNESCO’s beskyttelse og har gennemgået en omfattende restaurering, og her finder man således nogle af Vietnams ældste huse. Byen er i høj grad præget af indflydelsen fra datidens fastboende og rejsende handelsfolk fra Kina, Japan og Holland. De mange skræddere, som byen er kendt for, udgør i sig selv en attraktion.
M/F/-
Dag 6. Nyt tøj i Hoi An og hvide strande

Dagen i dag er til fri disposition. Dagen kan bruges på gode, billige indkøb som f.eks. et nyt sæt tøj fra en lokal skrædder, og dernæst lidt afslapning ved Cua Dai stranden, hvor bølgerne fra det Sydkinesiske Hav kan afkøle kroppen. Eller hvad med en udflugt til ruinerne fra det gamle Champa kongerige, der i 1400-tallet blev opslugt af det ekspanderende vietnamesiske kongerige. I Hoi An er der mange gode restauranter, som ligger rigtig hyggeligt. Her får man virkelig value for money!
M/-/-
Dag 7. Fra Hoi An til Hanoi

Vi tager afsked med Hoi An og flyver til Vietnams hovedstad, Hanoi. Vi indlogerer os på et hyggeligt hotel midt i den gamle bydel, hvor de små gader stadig har navn efter den vare, butikkerne forhandler. Den bedste måde at opleve bydelen på er bare at lade sig føre rundt med strømmen i de smalle hektiske gader. Hanoi er en af de storbyer, hvor mange Topas rejsende gerne vil bruge mere tid, og det er ikke uden grund. Nyd en god kop kaffe ved Hoan Kiem søens bred, gå på indkøb i Silkegaden eller se indbyggerne gøre fælles morgengymnastik, når byen vågner i de tidlige morgentimer. Dette er en storby med en helt speciel karakter; store parker, søer, ”franske” boulevarder og østerlandsk mystik.
M/-/-
Dag 8. Fridag i Hanoi og med nattog til Sapa

Dagen i Hanoi står til fri disposition, inden vi om aftenen skal med nattoget til Lao Cai og videre til Sapa.
Vietnams hovedstad kan byde på et hav af historiske, kulturelle og religiøse seværdigheder; Ho Chi Minhs Mausoleum, det etnologiske museum, Den etbenede Pagode og Litteraturtemplet - for blot at nævne et par stykker. Er man henfalden til lidt afslapning, har byen en række hyggelige caféer, hvorfra man kan følge med i det hektiske byliv. Om aftenen kører vi til jernbanestationen for at tage nattoget til Lao Cai, der ligger lige ved grænsen til Kina.
M/-/-
Dag 9. Ankomst til Lao Cai og videre op i bjergene til Sapa, hvorfra der cykles til Topas Ecolodge

Vi ankommer tidligt om morgenen til grænsebyen Lao Cai. Herfra kører vi ad snoede bjergveje op til den gamle franske bjergstation Sapa, i 1.650 m.o.h. Her spiser vi morgenmad på en mindre restaurant. Senere på turen skal vi tilbringe en eftermiddag i Sapa, men i dag cykler vi videre ud i Sapa dalen til Topas Ecolodge, som ligger højt hævet på en bakketop ved landsbyen Thanh Kim. Cykelturen tager godt et par timer, og gruppen ledsages af følgebil. På cykelturen kommer vi igennem landsbyerne Lao Chai og Ta Van, som beboes af hhv. Black Hmong og Giay minoriteter. På Ecolodgen indlogerer vi os i de hyggelige bungalows, som med sin enkle luksus giver os mulighed for at nyde udsigten over Sapa dalen med landsbyer, terrasser og vandfald. Sidst på eftermiddagen vil turlederen holde et informationsmøde om opholdet på Ecolodgen og de vandreture, vi skal på i de kommende dage.
M/F/A
Dag 10. Topas Ecolodge

Vi har nu været på farten i et pænt stykke tid, så det er med fuldt overlæg, at vi nu skal have en dag uden et tætpakket program, så de mange indtryk kan bundfælde sig lidt. Dagen bruges på Ecolodgen eller i dens nære omgivelser, og vi får således en ”afstemt akklimatisering ” til de kommende dage i Vietnams højland. I denne skønne dal lever nogle af Vietnams mest farverige og spændende etniske minoriteter. Der er tale om 5 forskellige stammefolk: H’mong, Red Dao, Tay, Giay og Xafo, alle med hver deres sprog, klædedragt og kultur. Med udgangspunkt i Topas Ecolodge, der smukt beliggende har udsigt til bjerge, ris terrasser og de omkringliggende minoritetslandsbyer, kommer vi til at opleve disse spændende stammefolk. I landsbyerne møder vi traditionelt klædte kvinder, der bærer smukke dragter afhængig af hvilken minoritet, de tilhører. Vi hører mere om de forskellige stammefolk, der omgiver Topas Ecolodge, og inden vi de følgende dage begiver os ud på vandreture i området, lærer vi at skelne de enkelte minoriteter fra hinanden.
M/F/A
Dag 11. Trek til Mount Silverstone og udsigt til Fansipan – Vietnams højeste bjerg

Dagen i dag byder på en smuk vandretur til toppen af Mount Silverstone bjerget, som ligger smukt og majestætisk bag Topas Ecolodge. Vores vandretur fører os gennem de lokales rismarker op gennem en slugt og gennem bambusskov, inden vi når toppen. Her mødes vi af en unik udsigt over hele Sapa dalen nedenfor. Vi kan se over på Hoang Lien kæden, der i dag er nationalpark og rummer Indokinas højeste bjerg, Fansipan (3143 m.o.h.). Tilbage på lodgen venter der os en dejlig middag i unikke omgivelser.
M/F/A
Dag 12. Trek til Red Dao landsbyen Lech

Dagens trek starter fra Ecolodgen og går op forbi Mount Silverstone, som vi oplevede i går. Vi fortsætter i dag gennem landskabet, med storslåede udsigter over dalen med de mange ris terrasser, der fremstår som højdekurver på et kort billedligt talt. Sidst på formiddagen når vi frem til Red Dao landsbyen Lech, hvor vi spiser frokost i et privat hus. Herefter fortsætter vi vandringen til endnu en Red Dao landsby, og hvis det er skoledag, besøger vi skolen og får et lille indblik i undervisningen, som helt sikkert er noget anderledes end det, vi kender fra DK! Herfra fører vandrestierne gradvis op ad bjerget til vejen, hvorfra vi kun har ca. 15 min. vandring tilbage til lodgen.
M/F/A
Dag 13. Eftermiddagen tilbringes i Sapa og nattoget tilbage til Hanoi

Vi tager bussen før middag ind til den gamle franske bjergstation Sapa, hvor vi har dagen til fri disposition. Et besøg på det farvestrålende marked er en stor oplevelse, da det er her, de forskellige minoritetsfolk sælger deres imponerende kunsthåndværk. Først på aftenen tager vi med bus til Lao Cai og derfra videre med nattoget til Hanoi.
M/-/-
Dag 14. Frodige kalkstens øer i Halongbugten - Et UNESCO World Heritage Site

Efter ankomst med toget tidligt om morgenen gør vi et kort ophold i Hanoi, inden vi kører østpå mod Halong bugten. Her venter vores næste store oplevelse ved udmundingen af den Røde flod - et af Vietnams naturlige vidundere. 1500 større og mindre kalkstens øer rejser sig tæt bevoksede og grønne over den turkisblå vandoverflade på det 3800 km² store område, som bugten dækker. Vi har lejet en dejlig junke (båd) med soldæk og sætter fra starten kursen mod nord. Heroppe passerer vi en række små øer og møder de mange lokale fiskerbåde. Roligt sejler vi rundt og nyder sceneriet med en konstant skiftende udsigt fra dækket. Det er den rigtige måde at slappe af på efter et par aktive dage i bjergene og Hanoi.
M/F/A
Dag 15. På opdagelse mellem klippeøer

Vi vågner op på båden og forlader vores ankringsplads for at sejle videre i dette fantasilandskab. I løbet af dagen vil vi sejle på opdagelse blandt de dramatiske klipper, som rejser sig stejlt op ad havet. Området rummer både skjulte laguner og dybe grotter. Der vil selvfølgelig blive mulighed for en dukkert eller to fra båden i det jadegrønne vand. Efter en tidlig frokost med de sidste friske skaldyr lægger vi til ved Halong City. Her venter vores bus, og vi kører tilbage til Hanoi, hvor vi sammen skal nyde en god og hyggelig afskedsmiddag.
M/F/A
Dag 16. Afsked med Vietnam

Med en række uforglemmelige oplevelser i bagagen tager vi afsked med Vietnam. Vi flyver fra Hanoi til Danmark.
M/-/-
Dag 17. Ankomst til Danmark

Vi ankommer til Danmark - mange oplevelser rigere.
-/-
Måltider

Inkluderede måltider er på de enkelte dage markeret med M (morgenmad), F (frokost), A (aftensmad). Er måltider ikke inkluderet, markeres disse med -
Overnatning

Overnatning i Ho Chi Minh City/Saigon er på et centralt hotel. I Hanoi overnattes der på et hyggeligt hotel i den gamle bydel. I Mekong Deltaet og Hoi An overnattes der på mindre hoteller af god kvalitet. I Sapa dalen overnattes på Topas Ecolodge med solvarmeanlæg og solfangere. Alle hotelværelser har eget bad og toilet. I Halong Bugten overnattes der på båd i kahyt. Enkeltværelse er muligt mod et tillæg angivet nederst på siden, dog ikke i Halong Bugten, samt på togturene.
Se video fra Topas Ecolodge her

Lidt om trekkingturene

Vandreruterne ligger ikke helt fast, så en stor grad af fleksibilitet fra turdeltagernes side er påkrævet.
Ruterne er i denne turbeskrivelse sammensat på baggrund af de informationer, vi har på nuværende tidspunkt. Vi tager løbende særdeles meget hensyn til stammefolkenes ønsker, og myndighederne kan også stille nye krav til vores planlægning. Stiernes beskaffenhed varierer ligeledes hele tiden. I tørt føre er stierne nemme og yderst behagelige at gå på, men når det har regnet kan de være glatte og mere krævende at gå på. På turen vandrer vi fra 4 – 7 timer om dagen.
Lidt om maden

Under ophold i byerne vil turlederen tilstræbe, at vi får prøvet så meget forskelligt af det vietnamesiske køkken som muligt.
Transport

Fra Ho Chi Minh City til Danang og senere fra Hoi An til Hanoi flyver vi med Vietnam Airlines. Togturen fra Hanoi til Lao Cai t/r foregår i liggevogne. Til de øvrige strækninger på land benytter vi minibusser. I Mekong Deltaet samt i Halong Bugten benytter vi os af forskellige både.
Varighed

17 dage, heraf 2 vandredage, sværhedsgrad 2, hvor vi vandrer 4-7 timer om dagen. På cykelturen fra Sapa til Ecolodgen cykler vi ca. 18 km.
Klima

Vietnams vejr er en sammensat og kompleks størrelse, der varierer alt efter årstid, samt efter hvor i landet, man befinder sig. Vietnam er beliggende mellem 9ºNord og 23ºNord, som spænder over 1600 km fra nord til syd. I forhold til klima kan landet groft inddeles i 3 områder. Det nordlige Vietnam ved Hanoi, det centrale område omkring Hue og Hoi An og endelig det sydlige ved Ho Chi Minh City og Mekong deltaet. Bjergområderne i nordvest og det centrale højland har sit helt egen vejrsystem, som man kender det fra bjergene i resten af verden. Det østlige Vietnam har en lang kystlinie ud til hhv. Tonkin Golfen og Det Sydkinesiske Hav. Her hersker der et tropisk monsun klima; fra maj – september dominerer den sydlige monsun med vinde fra syd - sydøst. Fra oktober – april dominerer den nordlige monsun med vinde fra Kina.

Nedenstående er generelt gældende for Nordvietnam (Hanoi området), der har 4 årstider, som fordeler sig på følgende måde:

Hanoi området:

Forår: Marts - April
17 — 27 °C. Generelt en tør periode, der kan dog forekomme let støvregn.

Sommer: Maj - September
24 — 34 °C. Sommer er regntid, hvilket betyder, at der forekommer byger og dagsregn, men også skyfrie dage.

Efterår: Oktober - November
18 — 29 °C. Generelt en tør periode med solskin, der kan dog forekomme ustadigt vejr.

Vinter: December - Februar
14 — 22 °C. Tør periode.

Sapa området:

I forhold til ovenstående vejr beskrivelse fra Hanoi området, vil temperaturen i Sapa området typisk være 5-10 °C lavere. Men i selve Sapa området kan der også være store lokale forskelle på vejret, især temperaturen, som bla. er betinget af højden over havets overflade. Ex. ligger Sapa by i 1500 m.o.h., Topas Ecolodge i 1100 m.o.h. og endelig er toppen af Fansipan helt oppe i 3143 m.o.h. Området har subtropisk klima om sommeren og tempereret klima om vinteren. Den årlige gennemsnitstemperatur i Sapa er 15,4ºC med et maksimum på ca. 29 grader og minimum omkring 2 grader. De varmeste måneder er juli og august, og de koldeste måneder er december og januar.


Hoi An & Hue:

Hoi An regionen har tropisk klima. Dvs. at dagstemperaturen året rundt er ca. mellem 25 og 32 °C. De varmeste måneder er juni og juli, og de "koldeste" er december og januar. "Tørtiden" er typisk fra februar til maj, og regntiden fra september til januar. I regntiden vil det typisk regne kraftigt i en relativ kort periode, hvorefter det er tørvejr igen.

Saigon/HCMC & Mekong:

Klimaet i det sydligste Vietnam er tropisk, med temperaturer året rundt mellem ca. 21ºC og 32ºC, og kan opdeles i hhv. en regn sæson og en ”tør sæson”.

Regnsæsonen er typisk mellem maj og november, og nedbøren udgør i denne periode gennemsnitligt 1800 mm. Oftest er regnen kraftig og kortvarig, som man kender det i troperne.

Den tørre sæson udgør perioden fra december til april, og her falder der normalt meget begrænset nedbør.
Visum

Det er ikke nødvendigt med visum til Vietnam ved ophold på op til 15 dage. Passet skal være gyldigt i 3 mdr. ved indrejse, og du skal have en flybillet, der viser, at du har hjemrejse senest 15 dage efter ankomst. Hvis du har forlænget din tur ud over de 15 dage, skal du ansøge om visum.

NB. Visumregler kan variere for andre nationaliteter end danske statsborgere, der rejser på dansk pas
Vaccinationer

Kontakt egen læge ca. 30 dage før afrejse. Husk at oplyse, at du rejser i kategori med rygsækrejsende.
Du kan også finde relevant information på Seruminstituttets hjemmeside: www.ssi.dk
Valuta og brug af kreditkort

Den vietnamesiske valutaenhed kaldes for Vietnamesisk Dong — eller i daglig tale blot "Dong".

Én USD svarer til ca. 20,000 Dong — 21,000 Dong. For at få den bedste kurs og samtidig undgå at blive snydt med falske sedler, anbefaler vi at man holder sig fra gadevekslerne, og i stedet for benytter bankerne i Hanoi eller Ho Chi Minh City som samtidig har den bedste vekselkurs.

I ankomstområdet i de internationale lufthavne forefindes der filialer af større banker, hvor man trygt kan veksle. Man kan alternativt medbringe EUR, men kursen er ikke så favorabel som USD.

Hæveautomater finder man på ethvert gadehjørne i de større byer og man kan efterhånden også bruge Visakort som betalingsmiddel på flere og flere restauranter. De fleste hæveautomater har dog et loft på hvor meget man kan hæve per hævning. Loftet ligger på omkring 2,000,000 dong per hævning.

Et relativt lavt prisniveau gør, at lommepengeforbruget normalt er ca. USD 250 — 350,- pr. person.
Adgang til el

På hotellerne er der adgang til opladning af batterier på denne tur. Medbring evt. ekstra batterier til trekkingturen. Husk at medbringe et multistik, da udformningen af de lokale stikkontakter kan variere fra den danske standard.
Mobiltelefon

Der er god mobildækning de fleste steder. Generelt ønsker vi dog ikke at vores vandreture skal afbrydes af mobilsnak, hvorfor det kun er tilladt at sende SMS og samtale, når man ikke er i selskab med den øvrige del af gruppen.
Rejselitteratur

Lonely Planet, Vietnam a travel survival kit.
Moon Publ., Vietnam Handbook.
Politikkens, Turen går til Vietnam.
"Det kan så let gå godt – i udlandet med familien", Louise Ariesen Rams
Deltagerprisen inkluderer

Flyrejse Danmark – Vietnam t/r, inkl. skatter og afgifter
Lokal turleder (engelsktalende vietnameser) på hele turen
Bådtur i Mekong Deltaet
1 indenrigsflyrejse i Vietnam. Saigon - Danang
1 indenrigsflyrejse i Vietnam. Danang - Hanoi
Tog: Hanoi - Lao Cai t/r
Treks i Sapadalen
Bådtur med overnatning i Halong Bugten
Måltider som indikeret under dagsprogrammet
Alle overnatninger indikeret i dagsprogrammet
Bidrag til rejsegarantifonden
Deltagerprisen inkluderer ikke

Personlige lommepenge, herunder udgifter til drikkevarer (øl, vin, sodavand osv.)
Ikke indikerede måltider under dagsbeskrivelserne, beregn ca. DKK 30-60,- pr. måltid
Visum
Drikkepenge til lokale guider/portere/chauffører, beregn ca. USD 45-55
Rejseforsikring
Evt. afbestillingsforsikring
Entré til museer m.v. i f.eks. Hoi An
Enkeltværelsestillæg for overnatninger i Hanoi, Saigon, Mekong Deltaet, Hoi An,
og Topas Ecolodge, DKK 3000,-.
Bemærk: Det er ikke muligt at få enkeltværelse på båden i Halong Bugten, samt på tog turene Hanoi – Lao Cai T/R.
Ønsker du at rejse individuelt rundt i Vietnam?


Ønsker du en individuel rundrejse i Vietnam? - klik her.
Gå til toppen og Book rejse
Topas Travel

Topas Travel l Bakkelyvej 2 l 8680 Ry l Denmark l CVR: 17630008 l Telefon (+45) 8689 3622 l Fax (+45) 8689 3688

Topas er tilsluttet:

REJSEGARANTIFONDEN


Reg. nr. 899
Når du bestiller en Topasrejse kan du betale med disse kort Webdesign & CMS by MCB
Dit Namn og Email adressen er ikke gyldig