rejseprogram
|
Dag 1 Afrejse |
Dag 2 Ankomst til Can Tho i Mekong-deltaet |
Dag 3 Cykelferie ad små stier gennem rismarker og landsbyer |
Dag 4 Båd til Floating Market i Cai Rang - og på cykel tilbage |
Dag 5 På cykel videre til Cao Lanh |
Dag 6 Vi cykler og ta´r færgen til Ong Ho Island |
Dag 7 En formiddag på Ong Ho Island og bus til Rach Gia |
Dag 8 Færge til Phu Quoc og på cykel til Kim Koa Hotel |
Dag 9 På cykel besøger vi lille fiskerby |
Dag 10 En dag på egen hånd |
Dag 11 En tur til Duong Dong og måske en tur på havet |
Dag 12 Med fly til Ho Chi Minh City (Saigon) |
Dag 13 Saigon, museet for krigsforbrydelser og shopping |
Dag 14 Cu Chi tunneler og afrejse |
Dag 15 Hjemkomst |
|
 |
ASIEN |
|
Vietnam - Det tropiske syd og Mekong Deltaet
|
|
|

|
Få lande fremmaner som Vietnam billeder på nethinden. Smertefulde billeder af krig. Et lille og fattigt folks ulige kamp mod overmagten. I dag er Vietnam et fredfyldt land, gæstfrit og åbent. Igen er der adgang til den kultur, der blomstrede før de franske kolonister, det amerikanske militær og kommunisterne satte dagsordenen. Det er nu Vietnam skal besøges! Østens nye Tiger! I storbyerne især går det stærkt, alle er i gang fra tidlig morgen til sen aften. Der laves forretninger fra nye kontorer - og stadigvæk på gadeplan på farverige markeder og fra folk, der hver dag kommer ind fra landet med friske varer. Det er fascinerende at opleve Det nye Vietnam, et land der for blot få år siden var på afgrundens rand efter krigene og den økonomiske boykot. Ude på landet går udviklingen langsommere, ja, nogle vil hævde, at der slet ingen er, men langt de fleste vietnamesere har trods disse store forskelle, fået et klart bedre liv.
Vi færdes på cykel gennem de sceniske landskaber med floder, vilde bjerge, rismarker i terrasser og tropiske frugthaver, gennem landsbyer hvor traditionerne lever og rundt i travle, nogle vil sige kaotiske byer i det store kor af stadig færre cykler og masser af Hondaer. Mekong Deltaet er virkeligt velegnet til cykling. Her er flere små gode veje, end vi er vant til, og selvom det er fladt, ofte ligeud ad landevejen, så er det aldrig kedeligt. Her er mange andre cyklister på vejene i det driftige og frodige landskab. Overalt møder vi børn til og fra skole, folk på arbejde langs og på vejene, og ikke mindst en utrolig aktivitet på de mange vandveje, floder og kanaler, der omkranser vejene. Som en hel speciel ting på denne rejse i Syden kan vi et par dage cykle fra sted til sted, således at vi cykler 30-50 km, samtidig med at bagagen bliver bragt til hotellet. Og skulle du ønske at blive i bussen hele vejen eller noget af den, så er der slet ingen problemer, vi har følgebussen og vores kompetente og stedkendte vietnamesiske medguider bagest.
Phu Quoc øen er et særligt kapitel. En idyllisk smuk tropeø, som kun lige er opdaget. Små flotte cykelture på de endnu få veje og mulighed for en badeferie som aldrig før. Der bygges langs den flotte kyst, men heldigvis kun lav bebyggelse, og 3/4 af øen er udlagt som fredet nationalpark. Fra vores hotel kan du gå direkte ned i det reneste klareste varmeste vand. Vi slutter rejsen i Saigon. Her oplever du for alvor Vietnams store modsætninger fra det, der var engang, til i dag en moderne pulserende og fascinerende storby.
- Guidede cykelture langs floder og kanaler omkring Can Tho
- Floating Market i Cai Rang
- Cykelture og overnatning på Ong Ho Island
- Besøg i Xeo Ouyt, et lille berømt sted hvor hårde kampe foregik under Vietnamkrigen
- Cykelferie og badning på Phu Qouc
- Sigthseeing i Saigon
- Cu Chi tunnelerne uden for Saigon
|
|
|
Appetizer — se zoomudgave på maps.google.dk Google Maps is a registered trademark of Google Inc. (TM)
|
Dag 1. Afrejse
Afrejse Danmark
|
Dag 2. Ankomst til Can Tho i Mekong-deltaet
Vi ankommer til Saigon, hvor vi i bus sætter kursen mod Mekong og Can Tho. En hård tørn, men vi slipper for at skulle gennem trængslen ind og ud til Saigon, hvor vi i stedet har et par samlede dage i slutningen af rejsen. Undervejs til Can Tho spiser vi frokost og ankommer til denne hektiske og dejlige havneby hen på eftermiddagen. Indlogering på godt hotel ved en af Mekongs store flodarme og tæt på det store døgnmarked. Middag på lokal restaurant. -/F/A.
|
Dag 3. Cykelferie ad små stier gennem rismarker og landsbyer
Sammen med vores vietnamesiske guide laver vi en hyggelig cykeltur i området. Når vi er ude af byen cykler vi udelukkende ad små veje og stier, passerer gennem områder med rismarker, tropiske frugter, og selvfølgelig er der fiskeri overalt. Det hele er bundet sammen af små venlige og driftige landsbyer i et netværk med små og større broer og kanaler. Her får man virkelig fornemmelse af hvilket rigt område, vi befinder os i. Middag på Restaurant i Can Tho. M/-/A
|
Dag 4. Båd til Floating Market i Cai Rang - og på cykel tilbage
Efter morgenmad sejler vi tidligt afsted til det flydende marked i Cai Rang. Her handles primært med grøntsager i alle afskygninger, en fantastisk og usædvanlig oplevelse er det at se, hvordan hele livet foregår på vandet. Derefter sejler vi videre ind i nogle af Mekongs mange små og snævre bifloder og flodarme. Visse steder har man fornemmelsen af, at kokuspalmernes blade nærmest lukker sig sammen om os. Vi går i land, får en forfriskning og cykler hjem til Can Tho ad hyggelige små grus- og jordveje. Middag på restaurant i Can Tho. M/-/A
|
Dag 5. På cykel videre til Cao Lanh
Vi tager afsked med Can Tho og kører i bus til Xeo Ouyt, et lille berømt sted. Nogle af krigens hårdeste kampe foregik i Mekong. Vietminh, hed de vietnamesiske modstandsgrupper under krigen mod franskmændene. Vietcong, var det amerikanske skældsord for den lignende bevægelse. De gemte sig i landsbyerne blandt folket eller som herude i mangroven, hvor man i små både bevægede sig rundt - og gravede tunneller under vandet!! Efter besøget her og frokost sætter vi os på cyklen og kører mod næste bosted i Cao Lanh. En flad men spændende vej med masser af andre cyklister, ikke mindst skolebørn på vej til og fra skole. Vi kører langs små floder og kanaler (det gør vi stort set altid i dette område) og passerer over utallige broer. Undervejs kan vi følge hele dagliglivet, som det udfolder sig ved og på vejen - og på vandet. Følg blot dit eget tempo, vi har folk bagved, og iøvrigt er der ingen risiko for at blive væk. Vietnameserne - også her - er meget opmærksomme, nysgerrige - og hjælpsomme. Vi ankommer til Cao Lanh hen på eftermiddagen. Overnatning på provinshotel.Middag på lokal restaurant. M/F/A
|
Dag 6. Vi cykler og ta´r færgen til Ong Ho Island
Efter morgenmad cykler vi ud af Cao Lanh og efter fem km møder vi Mekongs nordlige store flodarm. Færgen sejler konstant, og vi er i samme båd som et par hundrede vietnamesere på cykel, Honda og i bil. Det er ikke hver dag, de møder cyklende vesterlændinge, så vi bliver iagttaget, grinet af og til, De forstår ikke, at vi, der har råd til noget helt andet, vil nøjes med en cykel. Men respekt! Helt sikkert. Igen idag er der langs vejen masser at se på: Monkeybroer (spinkle bambuspassager) til de enkelte huse, fiskeri med store spejlende net, der sænkes og hæves i et væk, og meget meget mere. Der er 40 km til Long Xuyen og med den lille færge over til Ong Ho Island, vores næste station, men vi har hele dagen. Måske er vejene lige og flade, men aldrig kedelige, her er masser at se på og at købe, små fastfood mobile vogne med lækre sager og altid en såkaldt café med noodelsoup, kolde og varme drikke. Primitiv og særdeles hyggelig overnatning i mindre grupper hos private på Ong Ho Island. Vietnam er de sidste par år blevet betydelig mere åbent. Her hos familierne, 6-8 hos hver, kan vi, for så vidt nogle taler engelsk, få en snak om kulturen og de politiske forhold i de respektive lande. Middag på bostedet hos de lokale. M/-/A
|
Dag 7. En formiddag på Ong Ho Island og bus til Rach Gia
Morgenmad hos værterne: brød, marmelade og kaffe - eller meget bedre, be´ om den vietnamesiske nudelsuppe med grøntsager og kylling. Guidet cykeltur på Ong Ho Island. Senere på dagen ta´r vi færgen til “fastlandet" og kører i bus til Rach Gia, færgebyen over til Phu Quoc øen. Rach Gia er en større by (200.000), selvom den umiddelbart ikke syner af så meget, men som mange andre byer i Vietnam er den bygget op med store brede sovjetiske boulevarder efter krigene. Folk bor mere beskedent i de hyggelige småhuse i sidegaderne. Vi indkvarteres på et udmærket provinshotel. Middag på lokal restaurant. M/-/A
|
Dag 8. Færge til Phu Quoc og på cykel til Kim Koa Hotel
Vi skal tidligt op, færgen til Phu Quoc går allerede kl.08.00. Superdong hedder den nye ekspresfærge, der kun ta'r godt to timer om at nå til Phu Quoc mod tidligere syv. Vi lander tidlig formiddag og kan se frem til nogle stille, oplevelsesrige og hyggelige dage. Phu Quoc skuer frem mod turismens indtog og frelse, og mange herovre, søde og hjælpsomme, har virkelig brug for, at der sker noget, at levefoden ændres, og her er turismen, og hvad den medfører af aktivitet, langt mere givtig end hårdt arbejde i fiskeri og landbrug. Ingen tvivl om, at øen har en fremtid som sådant, mange projekter er enten igang eller på tegnebordet. Inklusiv nye veje, der også kommer os til gode. Det ser ganske fornuftigt ud. Man er tilsyneladense bevidst om ikke at ødelægge den enestående natur (90% af øen er dækket af skov/jungle). Men døm selv. Og så handler det jo også om, hvad vi som turister kræver, og hvordan vi opfører os! En fantastisk ø er det, og vi er, som nogle af de få turister, stadig lidt af en attraktion og bliver modtaget med nysgerrighed og varme. Vi er ankommet, og vi cykler 15 km ad den asfalterede (en af de eneste) vej til Kim Hoa, vores gode hotel, der ligger lige ned til Gulfen, tæt ved “Hovedstaden" Duong Dong. En efterfølgende svømmetur i havet, man næppe har oplevet bedre, må være obligatorisk! Middag (seafood) på Kim Hoa. M/-/A
|
Dag 9. På cykel besøger vi lille fiskerby
Vi laver en fælles cykeltur til Ham Ninh, en lille fiskerby på østkysten. På vejen derud gør vi hold ved en af øens flotte kilder, der visse tidspunkter på året har springvandskarakter. Efter frokost/picnic i Ham Ninh cykler vi tilbage og laver en sløjfe mod Duong Dong. Vi kikker indenfor i en peberplantage, en af øens store specialiteter. Inde i Duong Dong, helt nede ved den lile flod, besøger en såkaldt fishsauce factory. Fiskesauce er brugt overalt i Vietnam, ikke kun til fisk og skaldyr, men også til at dyppe kødet i. Fiskesausen fra Phu Quoc er den bedste i Vietnam og kendt overalt. Vi ser de store flotte tønder, hvor fisken opbevares i hele 12 mdr. Middag på Kim Hoa. M/-/A
|
Dag 10. En dag på egen hånd
Morgenbadning kl. 07. Frivilligt! Men hvem kan nænne at sige nej. Tæt på 30 grader, rent og klart. Et par dykkerbriller er et must. En fælles cykeltur går ned langs kysten, og vi kommer forbi et opdrætcenter for kostbare newzealandske perler. Middag på Kim Hoa. M/-/A
|
Dag 11. En tur til Duong Dong og måske en tur på havet
På Phu Quoc skal man have tid til bare at slappe af, bade, ligge et par timer i hængekøjen eller i liggestolen på stranden. Måske en tur til Duong Dong (2 km). Og så er det en rigtig god ide at lære den korrekte udtale af Duong Dong. Vietnamesisk har nogle, for os, sære lyde og tonefald! Undervejs er der gode muligheder for både picnic og badning. Og så kan vi lige nå at opleve det charmerende kaos, når cyklister og hondaister skal hjem fra arbejde og op over den lille træbro i Duong Dong. Skulle nogen have lyst til en tur på havet med en rigtig fiskerbåd - og mulighed for at fange dagens middag, så hjælper vi gerne med at arrangere det, hvor også snorkling vil kunne indgå. Der er masser af muligheder! Middag på Kim Hoa. M/-/A
|
Dag 12. Med fly til Ho Chi Minh City (Saigon)
Efter morgenmad er det afsted til lufthavnen lige uden for Duong Dong. Vi flyver til Saigon, eller Ho Chi Minh City som byen nu efter krigens afslutning officielt hedder. Tidlig afgang til den kosmopolitiske storby. Herefter bustransport til vores hotel i centrum af Saigon. Der er masser at se og opleve i Saigon, gå en tur evt til det nærliggende Benthanh Marked. Alt kan købes på dette lokale marked i storbyens hjerte. Man kunne også tage en cyclotur gennem Chinatown. Middag på restaurant i Saigon. M/-/A
|
Dag 13. Saigon, museet for krigsforbrydelser og shopping
En hel dag til at opleve Saigon og til at foretage de sidste (første) indkøb. Her er alt lige fra masser af små gadeshops og løse handlende til flotte stormagasiner, som alligevel har sit helt eget østerlandske præg. Vi arrangerer et besøg på Museet for krigsforbrydelser, en barsk og nødvendig oplevelse, hvis man vil forstå Vietnamkrigen set fra vietnamesernes synsvinkel. Der er også mulighed for at besøge Præsidentpaladset ikke langt fra vores hotel. Måske husker nogle billeder fra april 1975, hvor den første nordvietnamesiske tanks kørte gennem den pompøse gitterlåge, mens de sidste amerikanere i helikopter flygtede fra paladsets tagterrasse. Middag på restaurant i Saigon. M/-/A
|
Dag 14. Cu Chi tunneler og afrejse
Vi tager afsted ud af Saigon til de berømte Cu Chi tunneller 60 km vest for byen. Et helt område gravede sig ned i et fantastisk underjordisk netværk. Det stammer fra krigen mod kolonimagten Frankrig og blev udbygget under krigen med USA, således at det i alt omfattede omkr. 250 km. 75 m gang er åbent og udvidet 10 cm i bredden, så du kan bare prøve - hvis du altså tør! Trods stedets legendariske historie er det som et slags udendørs museum stadigvæk meget lokalt. Historien er så nærværende, at vi kan møde folk, der levede her under den sidste krig - og deres børn, nu som guider. Vi tager bussen tilbage direkte til Ho Chi Minh Airport. M/-/-
|
Dag 15. Hjemkomst
Ankomst Kastrup Lufthavn
|
Måltider
Inkluderede måltider er på de enkelte dage markeret med M (morgenmad), F (frokost), A (aftensmad). Er måltider ikke inkluderet, markeres disse med -.
|
Overnatning
Overnatning i Can Tho, Phu Quoc og i HCM på gode centrale hoteller. I Cao Lanh og Rach Gia på almindelige provinshoteller. På Ong Ho Island bor vi på homestays, 6-8 hos private. Enkeltværelse er muligt mod et tillæg angivet nederst på siden, dog ikke i Ong Ho.
|
Cyklerne
På rejserne til Vietnam er cykler til deltagerne inklusiv i prisen.
I Vietnam har vi vores egne gode, traditionelle cykler, lavet på fabrik i Hanoi. Vi har alle steder folk til at forestå transport og service samt nødvendige reparationer. Man skal dog ikke forvente cykler af normal vestlig standard, ligesom det kan være svært at finde størrelser til folk, der er specielt høje (over 190 cm).
|
Klima
Vietnams vejr er en sammensat og kompleks størrelse, der varierer alt efter årstid, samt efter hvor i landet, man befinder sig. Vietnam er beliggende mellem 9ºNord og 23ºNord, som spænder over 1600 km fra nord til syd. I forhold til klima kan landet groft inddeles i 3 områder. Det nordlige Vietnam ved Hanoi, det centrale område omkring Hue og Hoi An og endelig det sydlige ved Ho Chi Minh City og Mekong deltaet. Bjergområderne i nordvest og det centrale højland har sit helt egen vejrsystem, som man kender det fra bjergene i resten af verden. Det østlige Vietnam har en lang kystlinie ud til hhv. Tonkin Golfen og Det Sydkinesiske Hav. Her hersker der et tropisk monsun klima; fra maj — september dominerer den sydlige monsun med vinde fra syd - sydøst. Fra oktober — april dominerer den nordlige monsun med vinde fra Kina.
Saigon/HCMC & Mekong:
Klimaet i det sydligste Vietnam er tropisk, med temperaturer året rundt mellem ca. 21ºC og 32ºC, og kan opdeles i hhv. en regnsæson og en "tørsæson".
Regnsæsonen er typisk mellem maj og november, og nedbøren udgør i denne periode gennemsnitligt 1800 mm. Oftest er regnen kraftig og kortvarig, som man kender det i troperne.
Den tørre sæson udgør perioden fra december til april, og her falder der normalt meget begrænset nedbør.
|
Visum
Det er ikke nødvendigt med visum til Vietnam ved ophold på op til 15 dage. Passet skal være gyldigt i 3 mdr. ved indrejse, og du skal have en flybillet, der viser, at du har hjemrejse senest 15 dage efter ankomst. Hvis du har forlænget din tur ud over de 15 dage, skal du ansøge om visum.
NB. Visumregler kan variere for andre nationaliteter end danske statsborgere, der rejser på dansk pas
|
Vaccinationer
Kontakt egen læge ca. 30 dage før afrejse. Husk at oplyse, at du rejser i kategori med rygsækrejsende. Du kan også finde relevant information på Seruminstituttets hjemmeside: www.ssi.dk
|
Valuta
Den vietnamesiske mønt Dong er fortsat en svag valuta. Man har en intern fast kurs mellem USD og Dong, således at én dollar svarer til ca. 19.000 Dong. Mange ting handles både i Dong og i Dollar. Medbring USD og veksel i Vietnam, eller måske bedre, hæv Dong på stedet i automater, som i dag er almindelige i alle lidt større byer.
|
Befolkning & sprog
Der er 54 forskellige etniske grupper i Vietnam, hvoraf den største Viet, repræsenterer 90 % af befolkningen. Disse grupper har alle forskellige sprog, traditioner og ritualer. Oprindeligt kommer de fleste fra bjergegne i Kina og Tibet. Det officielle sprog er vietnamesisk. Fransk tales af en del, guider, gadesælgere og nogle ældre fra den franske kolinitid, der sluttede brat i 1954, men det er engelsk, der i dag og fremover vil være det dominerende fremmedsprog. Mange børn og unge har allerede lært sig engelsk til husbehov.
|
Det vietnamesiske køkken
Vietnamesisk mad afspejler i høj grad landets kultur og kontakten med andre kulturer. Der er ris og spisepinde som i Kina, men brugen af friske krydderurter og alle tænkelige østasiatiske krydderier gør køkkenet til noget helt specielt. Vietnams lange kystlinje og utallige vandløb giver overalt mulighed for et stort og varieret udbud af friske fisk og skaldyr. Små lækre, veltillavede retter ledsaget af forskellige eksotiske dypsaucer er kendetegnet for det vietnamesiske køkken, og så har også den franske kolonisering sat sit præg. Intetsteds uden for Frankrig får man så lækre baguettes som her.
|
Deltagerprisen inkluderer
Flyrejse Danmark - Vietnam t/r, inkl. skatter og afgifter Alle overnatninger iflg. turbeskrivelse Dansktalende turleder Entré til Cu Chi tunnelerne Færge til Phu Quoc Fly til Ho Chi Minh Alle øvrige transporter iflg. turbeskrivelsen Leje af cykler Mekanikerassistance Bidrag til rejsegarantifonden
|
Deltagerprisen inkluderer ikke
Personlige lommepenge, herunder udgifter til drikkevarer Drikkepenge til lokale guider/portere/chauffører, beregn ca. USD 30-40 Rejseforsikring Evt. afbestillingsforsikring Entré til museer m.v. Evt. enkeltværelsestillæg DKK 1.800,- Bemærk: Det er ikke muligt at få enkeltværelse på Ong Ho Island
|
|
|
|
 |
FOTOS |
 |
PAKKELISTE |
 |
Cykelferie oversøisk |
|
Cykelferie oversøisk
|
På de oversøiske cykelferier findes cyklerne på stedet. Det vil enten være almindelige cykler eller mountainbikes, alt efter hvad der i det pågældende land er muligt at skaffe. Vi cykler rundt i de områder hvor vi bor og hvor også de lokale cykler. Kun i få tilfælde cykler vi fra sted til sted. Når vi skifter bosted foregår det med bus, båd, tog eller fly. På alle rejser er der danske turledere, lokale guider og servicefolk. Vær opmærksom på, at cyklen på de oversøiske rejser mest er at betragte som et oplevelsesmiddel. Det betyder ikke, at du ikke får en god gang motion, men veje og stier der benyttes er i beboelsesområder og ikke i bjergene.
|
|
 |
Gratis rejsebazar |
 |
FACEBOOK |
 |
Tip en ven! |
|