Topas Travel Engelsk Norsk Dansk Svenska Min Topas Rejse
Destinationer
Nulstil
Europa  
Asien  
Afrika  
Øvrige verden  
Rejsetype
Nulstil
Sværhedsgrad
Nulstil
Afrejse
Nulstil
Afrejse fra
Nulstil

Pakkeliste: Tanzania — Kilimanjaro Panorama, safari, stammefolk og Zanzibar

Ref. TZOZ
Vi har udarbejdet en pakkeliste som hjælp til vores gæster, når der skal pakkes til turen. Pakkelisten indeholder nogle generelle informationer om vores vandreture, samt hvad det er godt at medbringe på den enkelte tur.

Pakkelisten skal opfattes som en vejledning til, hvad man KAN medbringe til turen, og ikke som en liste over ting, som SKAL medbringes på turen. Hvad deltagere på en tur pakker af tøj, såvel til vandring som til afslapning, er lige så forskelligt som antallet af deltagere på turen. Vores erfaring er imidlertid, at de nævnte ting er gode at medbringe.
Printvenlig version
Regler for bagage

Af hensyn til flyvesikkerheden er der fastsat en grænse for, hvor meget indchecket bagage og håndbagage må veje hos de forskellige flyselskaber. Information om antal kg i bagagen på din rejse vil blive opgivet på den personlige side "Min Topas Rejse" 60 dage før afrejse.

EU har vedtaget regler, der begrænser mængden af væske, som flypassagerer må medbringe i deres håndbagage. I håndbagagen er det kun tilladt at medbringe væsker eller flydende stoffer i beholdere, der maksimalt kan rumme 100 milliliter (én deciliter). Du må godt medbringe mere end én beholder i din håndbagage, men ikke flere end der kan være i en gennemsigtig, genlukkelig pose med et rumfang på én liter. Ved sikkerhedseftersynet skal du fremvise de beholdere, du medbringer, som indeholder væsker eller væskeformige stoffer.

Visse væsker og væskeformige stoffer er undtaget fra EU’s regler. Det drejer sig f.eks. om medicin o. lign., som må medbringes til brug på rejsen i større kvanta end 100 milliliter. Du bør dog være forberedt på, at sikkerhedspersonalet kan forlange bevis for væskens ægthed.

Du må i øvrigt ikke medbringe skarpe genstande, såsom vandrestave, lommeknive, neglesakse o. lign. i håndbagagen. Sådanne genstande pakkes i stedet i indchecket bagage.
Råd og vejledning omkring påklædning og udstyr til turen

T-shirts, trøjer og undertøj i uld eller syntetisk materiale (polyester, polypropylene eller polyamid) er langt at foretrække frem for bomuld. I modsætning til bomuld er uld og syntetiske materialer nemlig svedabsorberende og hurtigttørrende, hvilket er væsentligt, så du undgår at blive kold på vandreturen.

Skulle vi få regn på vandringen gennem Kilimanjaros regnskov, er det vigtigt, at du har udstyr, som kan holde både din under og overkrop helt tør. Vær derfor sikker på, at dit yderste lag er 100% vandtæt. En poncho er uegnet til dette — den er hverken solid/vandtæt nok, eller for den sags skyld praktisk når man skal vandre.

Det kan være køligt om aftenen i og omkring hytten på Kilimanjaro (5-10 grader), så sørg for at din sovepose er varm nok. Medbring evt. en varmeforstærkende lagenpose (silke eller fleece), som kan øge soveposens komforttemperatur med 5-8 grader.

På safari tilrådes det generelt at holde sig væk fra skrigende farver (kan skræmme dyrene) og om muligt klæde sig i tøj i khaki og grønlige farver. Ligeledes bør blåt og sort tøj så vidt som muligt undgås, da det kan tiltrække tsetsefluer. Medbring din fleece/uldtrøje og også gerne din vindjakke på safarien, da det ofte kan være køligt i Ngorogoro krateret og i safari camp, da begge ligger i omkring 1.000 meters højde.

I Stonetown på Zanzibar er befolkningen af religion hovedsageligt muslimer, hvilket betyder, at man som mand bør man undgå at gå rundt i bar overkrop, og som kvinde bør være iført tøj, som dækker skuldre og knæ for ikke at virke anstødelig. Dette gælder dog kun i Stonetown (og til en vis grad også i Moshi) men ikke på stranden på Mischamvi halvøen, hvor badetøj synes at være den mest passende dresscode!
Bagage på turen

Du skal medbringe tre typer bagage til turen:
1. En dagstursrygsæk — 30-40 l.

Denne rygsæk bærer du selv på vandreturene. Rygsækken skal være stor nok til at kunne indeholde følgende ting, som skal medbringes på vandringen på Kilimanjaro og Ol Doinyo Lengai: din vind og vandtætte jakke og bukser, en fleece trøje, 2-4 liter vand, værdigenstande, madpakke, hue, vanter, solhat og solcreme, samt diverse andre personlige ejendele så som kamera, snack, medicin, som du ønsker at have adgang til i løbet af dagen. Rygsækken skal i tilfælde af regn kunne gøres 100% vandtæt, som opnås ved at medbringe et regnovertræk, der passer til rygsækken, samt pakke indholdet i rygsækken i en kraftig plastik sæk. En rygsæk på 30-40 liter er som regel stor nok til dette formål, samtidig med at den har en god bærekomfort i kraft af forstærkede og polstrede skulderstroppe og hoftebælte.
2. En vadsæk eller stor sportstaske

Heri pakkes den bagage, der skal med til overnatningen på Kilimanjaro (ekstra tøj, sandaler, sovepose, toiletartikler og andre personlige ejendele). Vadsækken/sportstasken bæres på turen af en porter og skal inden vandringen gøres 100% vandtæt ved at pakke indholdet i solide plastiksække. VIGTIGT: I denne taske kan der medbringes max. 12 kg. af hensyn til porterne, som bærer 2 stykker bagage hver. En hård kuffert eller vadsæk med hjul er uegnet, da den er tung i sig selv, og meget besværlig for porterne at bære i det ujævne terræn på bjerget. Har du en stor nok vadsæk eller sportstaske kan denne evt. bruges til transporten af al din bagage fra Danmark. Medbring gerne en lås til tasken.
3. Opbevaringsbagage

Mens vi overnatter på Kilimanjaro opbevares den bagage, som ikke skal med på bjerget, på hotellet i Moshi. Medbring derfor enten en lettere sportstaske/vadsæk (gerne med lås) til dette formål, eller du kan bruge din kuffert som opbevarings taske.
Fodtøj til turen

  • Gode vandrestøvler med en stiv sål og god ankelstøtte. Vær sikker på, at støvlerne er gået ordentligt til, og at de er vandtætte. Det er en god idé at rejse med støvlerne på hjemmefra, hvis bagagen, mod forventning, skulle blive forsinket.
  • Let fodtøj (sandaler eller tennissko) til at skifte med, når man er færdig med dagens vandretur
  • Hvis du gerne vil snorkle på Zanzibar er et par fastsiddende sandaler eller neopren sokker med en hård sål en stor fordel i nærheden af koralrev (søpindsvin)

    Tøj til vandring
  • 2-4 T-shirts (uld eller syntetisk materiale)
  • 1-2 tynde trøjer m/lange ærmer (uld eller syntetisk materiale)
  • Undertøj
  • 1 tyndere ulden sweater eller fleece jakke
  • 1 hue
  • 1 solhat med bred skygge hele vejen rundt (kan evt. købes i Moshi) SKAL medbringes
  • 1 par tynde handsker
  • 3-5 par vandresokker
  • Evt. 2-3 par tynde indersokker (hvis du bruger 2 par sokker i dine vandrestøvler)
  • 1-2 par vandrebukser/vandreshorts (ikke jeans)
  • 1 vind og vandtæt jakke (hardshell/skaljakke i Gore-tex eller lign. materiale) SKAL medbringes.
  • 1 par vind og vandtætte overtræksbukser eller regnbukser. SKAL medbringes
Udstyr

  • En sovepose (SKAL medbringes)
  • Evt. en lagenposen i silke eller fleece. Lagenposen forbedrer soveposens komfort temperatur med ca. 5 grader
  • Pandelampe + ekstra batterier. Skal lyse kraftigt nok til, at du kan se at vandre i mørke på Ol Doinyo Lengai. Bruges også i teltlejrene om aftenen, hvor det bliver mørkt omkring kl 19:00 (SKAL medbringes)
  • Evt. vandrestave. Aflaster knæ især ved nedstigninger og øger balancen.
Tøj til Safari & Zanzibar

  • Behagelige bukser/shorts (evt. dine vandrebukser)
  • Nederdel eller kjole
  • T-shirts
  • Let og luftig skjorte (behagelig at have på/god mod solen)
  • Undertøj
  • Badetøj
  • Evt. badehåndklæde
Diverse

  • Flasker til 3 liters væske. 0,5 el. 1,5 liters danske genbrugs sodavandsflasker er velegnede til formålet — CamelBak drikkesystemer kan også anvendes
  • Gode solbriller med UV-filter
  • Solcreme (faktor 40-50) og læbepomade (ligeledes med høj beskyttelsesfaktor)
  • 2-4 solide plastikposer (evt. sorte affaldssække) til at gøre rygsæk og bjergtaske 100% vandtæt ’indefra’
  • Toiletartikler
  • Medicin til eget brug inkl. sportstape, vabelplaster. Evt 1-2 knæbind.
  • Desinficerende håndsprit/gel til hænderne (købes på apoteket eller hos Matas)
  • Toiletpapir (til vandredagene)
  • Håndklæde
  • Pas, valuta og rejsedokumenter (Vær opmærksom på, at visse lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i mindst ½ år efter afrejse fra Danmark)
  • Pengebælte. Det anbefales, at du altid har pas, penge og kreditkort på dig (eller i bankboks på hotellerne) under turen
  • Myggebalsam (kan evt. købes i Moshi)
  • Evt. dagbog og læsestof
  • Evt. kamera med oplader og/eller ekstra batterier
  • Evt. kikkert til safari (anbefalet styrke bør være højere end 8 og lavere end 10)
  • Evt. vådservietter
  • Evt. medicin mod transportsyge
Helbred

Medicin o. lign. skal medbringes af den enkelte til eget forbrug. Vi medbringer en førstehjælpstaske til brug i nødsituationer. Er der medikamenter, du bruger regelmæssigt, sørg da for at medbringe rigeligt til hele turen.
Almindelige vandreregler

1. Gå aldrig alene
2. Medbring altid ekstra varmt tøj og regntøj
3. Følg altid den afmærkede og aftalte rute
4. I tilfælde af tvivl: gå tilbage ad den samme vej. Forsøg aldrig med en genvej
5. Giv besked om hvor du går hen
6. Medbring altid vand nok
Turlederen

Der påhviler lederen et stort ansvar ved at føre en gruppe mennesker på en vandretur. Vi håber derfor, at hver enkelt deltager vil hjælpe og respektere lederen. Det er vigtigt at huske, at selvom den tekniske succes afhænger af vore forberedelser, vil den endelige vellykkede gennemførelse afhænge af din egen entusiasme og samarbejdsvilje
Dit Namn og Email adressen er ikke gyldig