Topas Travel Engelsk Norsk Dansk Svenska Min Topas Rejse
Destinationer
Nulstil
Europa  
Asien  
Afrika  
Øvrige verden  
Rejsetype
Nulstil
Sværhedsgrad
Nulstil
Afrejse
Nulstil
Afrejse fra
Nulstil


Pakkeliste: Nepal - På cykel med Himalaya i baggrunden

Ref. NPMC
Vi har udarbejdet en pakkeliste som hjælp til vores gæster, når der skal pakkes til turen. Pakkelisten indeholder nogle generelle informationer om vores cykelture, samt hvad det er godt at medbringe på den enkelte tur.

Pakkelisten skal opfattes som en vejledning til, hvad man KAN medbringe til turen, og ikke som en liste over ting, som SKAL medbringes på turen. Hvad deltagere på en tur pakker af tøj, såvel til cykling som til afslapning, er lige så forskelligt som antallet af deltagere på turen. Vores erfaring er imidlertid, at de nævnte ting er gode at medbringe.
Printvenlig version
Regler for bagage

Af hensyn til flyvesikkerheden er der fastsat en grænse for, hvor meget den indcheckede bagage og håndbagagen må veje hos de forskellige flyselskaber. Information om antal kg i bagagen på din rejse vil blive opgivet på den personlige side "Min Topas Rejse" 60 dage før afrejse.

EU har vedtaget regler, der begrænser mængden af væske, som flypassagerer må medbringe i deres håndbagage:
- I håndbagagen er det kun tilladt at medbringe væsker eller flydende stoffer i beholdere, der maksimalt kan rumme 100 milliliter (én deciliter).
- Du må godt medbringe mere end én beholder i din håndbagage, men ikke flere end der kan være i en gennemsigtig, genlukkelig pose med et rumfang på én liter.

Ved sikkerhedseftersynet skal du fremvise de beholdere, du medbringer, som indeholder væsker eller væskeformige stoffer.

Visse væsker og væskeformige stoffer er undtaget fra EU’s regler. Det drejer sig f.eks. om medicin o. lign., som må medbringes til brug på rejsen i større kvanta end 100 milliliter. Du bør dog være forberedt på, at sikkerhedspersonalet kan forlange bevis for væskens ægthed.

Du må i øvrigt ikke medbringe skarpe genstande, såsom lommeknive, strikkepinde, neglesakse o. lign. i håndbagagen. Sådanne genstande pakkes i stedet i den indcheckede bagage.
Bagage på turen

Du skal ikke transportere din bagage på cyklen, så du kan pakke din bagage i en kuffert, rygsæk, sportstaske eller hvad du nu ønsker. Vi anbefaler desuden at du medbringer en lille dagstursrygsæk, som kan bruges som håndbagage på flyrejsen og undervejs på rejsen på diverse ture og ekskursioner. I håndbagagen på flyrejsen er det altid en god idé at have lidt "nødtøj" såfremt bagagen imod forventning skulle være forsinket i lufthavnen.
Et godt tip til din håndbagage!

Det sker desværre fra tid til anden at bagagen bliver forsinket. Hvis uheldet er ude på din rejse, kan du selv være med til at minimere generne ved at være forberedt. Du kan pakke følgende i din håndbagage og /eller rejse i det:

Cykelshorts
Vind og vandtæt jakke (evt. regntøj)
Alle rejsedokumenter og værdier (penge, pas, telefon, oplader)
2 par sokker
2 T-shirts
Ekstra undertøj
En varm trøje
Tandbørste og de toiletsager du MÅ have med som håndbagage
Personligt medicin samt kontaktlinser og lignende
Klima

Vores cykelrejser er placeret på optimale tidspunkter i forhold til gennemsnitsvejr. Turene ligger i den såkaldte “tørre periode”, altså kun sjældent regn. I Nepal vil der i perioden ofte være klart og solrigt hele dagen. Nætterne kan forekomme kølige på de højtbeliggende overnatningssteder.
Tøj og fodtøj

    Vind- og vandtæt jakke og evt. et par regnbukser
    Svedtransporterende undertøj evt. uldundertøj
    1 tynd uldtrøje
    2 svedabsorberende T-shirts
    Evt. en tynd vindtæt trøje/jakke/vest
    Cykelbukser og trøje
    Lette lange bukser/kjoler (godt når mørket falder på, og der måske kommer enkelte myg)
    Sandaler eller sportssko er normalt dækkende til cykelferien
Cykler og cykeludstyr

På rejserne til Nepal er cykelleje inkluderet i prisen. Cyklerne er gode, veludstyrede og af mountainbike-typen. For de af vores gæster, der er specielt høje (over 190 cm) kontakt os venligst på forhånd, da det kan være svært at finde cykler i den rette størrelse.

Det anbefales at bruge hjelm på alle cykelturene i Nepal, og cykelhjelme forefindes på stedet. Drikkedunk kan medbringes, da der er drikkedunkholder på cyklen eller man kan vælge at have vandflasken i sin turrygsæk.
Desuden er man velkommen til at medbringe egne pedaler, cykelsko, handsker, refleksvest samt saddel.
Mod solen

    Hat eller kasket
    Gode solbriller
    Solcreme og læbepomade med høj faktor
    Let langærmet skjorte
Diverse

    Pasfoto til visum
    Pas, valuta, sygesikringsbevis og rejsedokumenter (Vær opmærksom på, at visse lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i mindst ½ år efter afrejse fra Danmark).
    Medbring en kopi af billedsiden i passet
    Medicin til eget brug inkl. plaster og andet første hjælp
    Evt. vådserviette
    Håndklæde
    Myggebalsam
    Energibarer/yndlingssnack
    Evt. vaskepulver til håndvask
    Alkoholgel til at vaske hænder i før spisning (kan købes på apoteket eller hos Matas)
    Lommelygte eller pandelampe og evt. ekstra batterier
    Ørepropper
Lagenpose og håndklæde

På selve cykelturen overnattes der på hoteller og/eller små familiedrevne herberg. Eget håndklæde og lagenpose kan være en fordel.
Specifikke bemærkninger om turen

Vi anbefaler at medbringe lidt varmt tøj til de evt. kølige aftener i højlandet. En fleecetrøje og/eller en let jakke er en god løsning. Vi anbefaler ligeledes tyndt, løstsiddende bomuld/lærredstøj med lange ærmer og ben, som sammen med myggebalsam er den bedste beskyttelse mod evt. myg om aftenen.
Helbred

Medicin og lign. skal medbringes af den enkelte til eget forbrug. Vi medbringer en førstehjælpstaske til brug i nødsituationer. Er der medikamenter, du bruger regelmæssigt, sørg da for at medbringe rigeligt til hele turen.
Turlederen

Der påhviler lederen et stort ansvar ved at føre en gruppe mennesker på en cykeltur. Vi håber derfor, at hver enkelt deltager vil hjælpe og respektere lederen. Det er vigtigt at huske, at selvom den tekniske succes afhænger af vore forberedelser, vil den endelige vellykkede gennemførelse afhænge af din egen entusiasme og samarbejdsvilje.
 

Topas Travel l Bakkelyvej 2 l 8680 Ry l Denmark l CVR: 17630008 l Telefon (+45) 8689 3622

Topas er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening l Tilsluttet rejsegarantifonden, reg. nr. 899
Når du bestiller en Topasrejse kan du betale med disse kort

Webdesign & CMS by MCB

Dit Namn og Email adressen er ikke gyldig