Topas Travel Engelsk Norsk Dansk Svenska Min Topas Rejse
Destinationer
Nulstil
Europa  
Asien  
Afrika  
Øvrige verden  
Rejsetype
Nulstil
Sværhedsgrad
Nulstil
Afrejse
Nulstil
Afrejse fra
Nulstil


Trekking i Annapurna og Everest området; det bliver ikke flottere.


Trekking i Annapurna og Everest har med god grund bidt sig fast i vores repertoire; det bliver ikke flottere. Her møder du landets farverige kultur. Her omgives du af Himalayas store og verdenskendte bjerge som Everest (8.850 m), Lhotse (8.516), Annapurna (8.091), Dhaulagiri (8.167), Ama Dablam (6.812) og det hellige bjerg Machhapuchhre (6.994 m) – også kaldet ”Fish Tail”. Her kommer du tæt på landets blide og imødekommende befolkning. Her findes kontrasterne i dybe dale, brusende floder, højalpine sletter og hvide toppe. Som bonus har områderne et veludviklet netværk af tehuse, som skaber et perfekt udgangspunkt for oplevelserne på vandrestierne.
Printvenlig version
Trekking i Everest området

Khumbu området og Sagamartha Nationalpark befolkes af det verdenskendte og venlige Sherpa folk. Her er det verdens højeste bjerge, der danner kulissen. Kendetegnende for vores trekking ture i Everest regionen er, at vi flyver ind til Lukla (2.800 m). Vi springer lavlandet over og træder direkte ind i det højtbeliggende, golde og smukke Himalaya. Det gør luften lidt tyndere end i fx Annapurna området, og det åbner samtidig muligheden for at se tingene fra oven.
Vores populære trek til Everest Base Camp er en klassiker med et tvist af noget anderledes. Vi går via den flotte Gokyo dal, hvilket tager os lidt væk fra de mest befærdede stier. Samtidig giver det en flot og varieret trekking tur ind til Everest Base Camp tur via Cho La Pas. En stor trekking tur med et utal af højdepunkter og store naturoplevelser.
Det ultimative trek i Everest regionen, og et hårdere alternativ til Everest Base Camp tur, er vores Everest Base Camp og tre spektakulære bjergpas. Dette udfordrende trek fører hen over tre bjergpas, op på adskillige trekking toppe og ud i de fjerneste og smukkeste afkroge af Everest regionen. God udholdenhed og lyst til afvekslende terræn er påkrævet.
Vil man gerne trekke i Everest området uden at have mod på den helt lange tur og vedvarende stor højde, er Ama Dablam Base Camp et stærkt valg. Trekket byder foruden besøget i Ama Dablam BC på gode stier, kulturelle indblik, en god blanding af vegetation og højalpint landskab og ikke mindst imponerende panoramaudsyn til nogle af Himalayas flotteste bjerge - bl.a. Mount Everest, Lhotse, Nuptse, Cholatse og Tawoche m.fl.
Trekking i Annapurna området.

Det centrale Nepal domineres af Annapurna massivet og byen Pokhara. I dette område starter vores trekking ture i lavlandet, hvilket giver et spændende indblik i det lokale liv. Området bebos af befolkningsgruppen Gurung. De er jordbrugere, og vi ser hvordan, der dyrkes ris, hvede, majs og kartofler. Bjergmæssigt dominerer det gigantiske Annapurna massiv, som er 55 km langt og består af fire Annapurna toppe hvor Annapurna I (8.091 m) er højeste. Vest for Annapurna pryder to andre Himalaya giganter, smukke Daulaghiri (8.167 m) og Manaslu (8.163 m), kulissen.
Vores Annapurna Panorama er blevet en solid klassiker. Vil man kombinere trekking med lokalt indblik og møde med lokalbefolkningen, er det et godt valg. Trekkets relativt lave maksimumhøjde (3.193 meter) gør at de fleste i almindelig god form, kan være med. Et af trekkets højdepunkter er turen op til udkigspunktet; ’Poon Hill’, hvor der åbner sig et helt enestående panoramaudsyn over Himalaya.
Et mere udfordrende og højalpint alternativ er turen til Annapurna Base Camp. Også her starter turen i lavlandet, men snart bevæger vi os op i det golde og højalpine landskab og rammer Annapurna Base Camp i 4.130 m. Trekket er en perfekt kombination af lavland, lokalliv, kulturelle indtryk, golde og øde landskaber, højalpint terræn, udsyn til hvide tinder og ikke mindst førsteparket til Annapurnas imponerende og legendariske syd væg.
 

Topas Travel l Bakkelyvej 2 l 8680 Ry l Denmark l CVR: 17630008 l Telefon (+45) 8689 3622

Topas er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening l Tilsluttet rejsegarantifonden, reg. nr. 899
Når du bestiller en Topasrejse kan du betale med disse kort

Webdesign & CMS by MCB

Dit Namn og Email adressen er ikke gyldig