Topas Travel Engelsk Norsk Dansk Svenska Min Topas Rejse
Destinationer
Nulstil
Europa  
Asien  
Afrika  
Øvrige verden  
Rejsetype
Nulstil
Sværhedsgrad
Nulstil
Afrejse
Nulstil
Afrejse fra
Nulstil


Pakkeliste: Marokko - På cykel fra Høje Atlas til Sahara

Vi har udarbejdet en pakkeliste som hjælp til vores gæster, når der skal pakkes til turen. Pakkelisten indeholder nogle generelle informationer om vores ture, samt hvad det er godt at medbringe på den enkelte tur.

Pakkelisten skal opfattes som en vejledning til, hvad man kan medbringe på turen, og ikke som en liste over ting, som skal medbringes - medmindre ordet ’skal’ står anført. Vores erfaring er imidlertid, at de nedenstående nævnte ting er gode at have med.
Printvenlig version
Regler for bagage

Af hensyn til flyvesikkerheden er der fastsat en grænse for, hvor meget den indcheckede bagage og håndbagagen må veje hos de forskellige flyselskaber. Information om antal kilo i bagagen på din rejse vil blive opgivet på den personlige side "Min Topas Rejse" 60 dage før afrejse.

EU har vedtaget regler, der begrænser mængden af væske, som flypassagerer må medbringe i deres håndbagage. I håndbagagen er det kun tilladt at medbringe væsker eller flydende stoffer i beholdere, der maksimalt kan rumme 100 milliliter (én deciliter). Du må godt medbringe mere end én beholder i din håndbagage, men ikke flere end der kan være i en gennemsigtig pose, der kan lukkes og med et rumfang på én liter.

Ved sikkerhedseftersynet skal du fremvise de beholdere, du medbringer, som indeholder væsker eller væskeformige stoffer. Visse væsker og væskeformige stoffer er undtaget fra EU’s regler. Det drejer sig f.eks. om medicin og lignende, som må medbringes til brug på rejsen i større kvanta end 100 milliliter. Du bør dog være forberedt på, at sikkerhedspersonalet kan forlange bevis for væskens ægthed. Du må i øvrigt ikke medbringe skarpe genstande, såsom lommekniv, strikkepinde og neglesaks i håndbagagen. Sådanne genstande pakkes i stedet i den bagage, du checker ind.
Et godt tip til din håndbagage!

Det sker desværre fra tid til anden at bagagen bliver forsinket. Hvis uheldet er ude på din rejse, kan du selv være med til at minimere generne ved at være forberedt. Du kan pakke følgende i din håndbagage og /eller rejse i det:

Cykelsko/sportssko
Vind og vandtæt jakke (evt. regntøj)
Alle rejsedokumenter og værdier (penge, pas, telefon, oplader)
2 par sokker
2 T-shirts
Ekstra undertøj
En varm trøje
Tandbørste og de toiletsager du MÅ have med som håndbagage
Personligt medicin samt kontaktlinser og lignende
Bagage på turen

STORBAGAGE
Din bagage bliver transporteret fra sted til sted på taget af vores følgebiler. Bagagen dækkes til med en kraftig presenning – alligevel anbefaler vi, at du pakker indholdet i din taske i en stor plastiksæk, for at undgå eventuel indtrængen af støv eller regn. Vi henstiller til, at du på grund af den begrænsede plads i følgebilerne kun medbringer ét styk storbagage på cykelturen. Samtidig anbefales det at pakke din storbagage i en duffelbag, vadsæk, stor sportstaske eller lignende, da en hård kuffert er mere besværlig at laste på følgebilerne.

DAGSTURSRYGSÆK
På turen skal du medbringe en mindre rygsæk til de ting du skal bruge i løbet af dagen på cykelturen. Rygsækken skal have en størrelse på minimum 15-20 liter og kunne indeholde 2-3 liter vand, overtrækstrøje, lappegrej, førstehjælp og madpakke (en enkelt dag). Rygsækken kan bruges som håndbagage på flyrejsen.

POSE
Det anbefales at have en mindre pose (evt. en almindelig plastikpose) med i følgebilerne til evt. skiftetøj og sko undervejs på cykelturen, da du ikke har adgang til storbagagen i løbet af dagen.
Cykeludstyr

    Cykelhjelm (skal medbringes)
    Tyndt tørklæde (Buff eller lignende) til at have på under cykelhjelmen (skal medbringes)
    Gode cykelhandsker (skal medbringes)
    Camelbag drikkesystem eller vandflasker til minimum 2 liter vand (skal medbringes)
    Cykelsko (skal medbringes). Der er almindelige pedaler på udlejningscyklerne. Hvis du vælger at cykle med almindelige pedaler, anbefales det at medbringe et par sko (vandresko eller lignende) med en relativ hård sål
    Evt. SPD eller MTB cykelsko med klamper OG egne pedaler
    Evt. egen cykelsadel
Sovepose

Du skal medbringe din egen sovepose til overnatningerne i teltlejren i ørkenen. Forvent nattemperaturer mellem 0 og 5 grader. En god tre-sæsoners sovepose vil være den ideelle til at holde varmen i. Er du i tvivl om, hvorvidt din sovepose er varm nok, så medbring eventuelt en lagenpose i fleece eller silke, som øger soveposens komforttemperatur med 5-8 grader. Medbringe eventuelt også en lille hovedpude. Du skal ikke have dit eget liggeunderlag med, da teltlejren er udstyret med behagelige fem centimeter tykke madrasser.
Tøj

    Polstrede cykelbukser (skal medbringes)
    Evt. løse cykelshorts
    1-2 kortærmede cykel T-Shirts
    1 langærmet cykeltrøje
    Tynd vind- og vandtæt jakke (skal medbringes)
    Evt. tynde regnbukser
    Svedtransporterende undertøj
    Varm fleecetrøje til aftenerne i teltlejren
    Let hue og handsker til aftenerne i teltlejren
    Rejsetøj/bytøj til dagene i Marrakech
    Badetøj
Særlige forhold omkring turen

Da befolkningen i Marokko er muslimer skal du medbringe løse langbenede bukser (træningsbukser eller lignende) samt en kort- eller langærmet overtrækstrøje til lige at tage udenpå dit cykeltøj.

Dette for at være anstændigt påklædt, når du ikke er på cyklen, men er i landsbyerne eller når du besøger seværdigheder. På trods af at Marrakech er en mere kosmopolitisk by, bør samme hensyn (tildækkede skuldre og knæ for både mænd og kvinders vedkommende) udvises der.
Diverse

    Gode solbriller til cykelturen (skal medbringes)
    Vandresko eller tennissko til turens indlagte vandreture (skal medbringes)
    Solcreme og læbepomade med høj faktor (skal medbringes – solen er stærk i ørkenen)
    Sandaler til at have på efter cykelturen/og i Marrakech
    Kamera (lommekamera anbefales)
    Toiletartikler
    Pas, valuta, sygesikringsbevis og rejsedokumenter (Vær opmærksom på, at visse lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i mindst ½ år efter afrejse fra Danmark).
    Medicin til eget brug inkl. plaster og andet første hjælp
    Alkoholgel til håndvask før picniclunch (skal medbringes)
    Vådservietter
    Håndklæde
    Evt. ørepropper
    Myggespray
    Pandelampe eller lommelygte
Helbred

Medicin og lignende skal medbringes af den enkelte til eget forbrug. Vi medbringer en førstehjælpstaske til brug i nødsituationer. Er der medikamenter, du bruger regelmæssigt, sørg da for at medbringe rigeligt til hele turen. Husk at medbringe Imodium eller lignende for eventuelle maveproblemer på turen.
Turlederen

Der påhviler lederen et stort ansvar ved at føre en gruppe mennesker på en cykeltur. Vi håber derfor, at hver enkelt deltager vil hjælpe og respektere lederen. Det er vigtigt at huske, at selvom den tekniske succes afhænger af vore forberedelser, vil den endelige vellykkede gennemførelse afhænge af din egen entusiasme og samarbejdsvilje.
 

Topas Travel l Bakkelyvej 2 l 8680 Ry l Denmark l CVR: 17630008 l Telefon (+45) 8689 3622

Topas er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening l Tilsluttet rejsegarantifonden, reg. nr. 899
Når du bestiller en Topasrejse kan du betale med disse kort

Webdesign & CMS by MCB

Dit Namn og Email adressen er ikke gyldig