Topas Travel Engelsk Norsk Dansk Svenska Min Topas Rejse

Book rejse

Sri Lanka - Rundrejse med let cykling og vandring...

Status:

Turen er åben for booking Garanteret afgang

Afrejse:

11.11.2017

Hjemkomst:

29.11.2017
 
DKK 24.470 ,-

Status:

Turen er åben for booking Garanteret afgang

Afrejse:

18.11.2017

Hjemkomst:

06.12.2017
 
DKK 23.970 ,-

Status:

Turen er åben for booking Garanteret afgang

Afrejse:

13.01.2018

Hjemkomst:

31.01.2018
 
DKK 24.970 ,-

Status:

Turen er åben for booking Garanteret afgang

Afrejse:

20.01.2018

Hjemkomst:

07.02.2018
 
DKK 23.970 ,-

Status:

Turen er åben for booking Garanteret afgang

Afrejse:

27.01.2018

Hjemkomst:

14.02.2018
 
DKK 24.970 ,-

Status:

Turen er udsolgt - kontakt Topas for at få hjælp til at finde alternativ rejse, eller hvis du ønsker at blive skrevet på venteliste. Udsolgt

Afrejse:

10.02.2018

Hjemkomst:

28.02.2018
 
DKK 23.970 ,-

Status:

Turen er åben for booking. Åben for booking

Afrejse:

03.03.2018

Hjemkomst:

21.03.2018
 
DKK 23.970 ,-

Status:

Turen er åben for booking Garanteret afgang

Afrejse:

10.03.2018

Hjemkomst:

28.03.2018
 
DKK 23.970 ,-

Status:

Turen er åben for booking. Åben for booking

Afrejse:

30.10.2018

Hjemkomst:

17.11.2018
 
DKK 23.970 ,-

Status:

Turen er åben for booking. Åben for booking

Afrejse:

10.11.2018

Hjemkomst:

28.11.2018
 
DKK 23.970 ,-
Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.

Lignende ture

Vietnam
Rundrejse fra syd til nord med let cykling og vandring
Cambodia og Laos
Rundrejse med lette cykelture ved Angkor Wat og treks i Laos
Sri Lanka
Rundrejse med cykling, safari og snorkling i Det Indiske Ocean


Kontakt Topas

Sportscykel - TREK

Klik og læs mere her!

Tip en ven!

DRF Rejsegarantifonden
Print rejsen
Send til ven

personer synes godt om dette

       

Sri Lanka - Rundrejse med let cykling og vandring fra højlandet til Det Indiske Ocean

Ref. LKSL

Frodige rismarker flankeret af silkehejrer

Lions Rock ved Sigiriya

Lokal cykelmekaniker

Fresco ved Lions Rock

Udsigten fra toppen af Lions Rock

Cricket er nationalsporten i Sri Lanka og spilles overalt

Eksotiske frugter i overflod

Frisk kokosmælk – dejligt forfriskende!

Nice to meet the locals

Tuk tuk møder cykel

Elefanter i Minneriya Nationalpark

Påfugle lever vildt overalt på Sri Lanka

Lotus er nationalblomsten på Sri Lanka

En af mange flotte cykelruter på Sri Lanka

Pollonnaruwa

Ancient City Pollonaruwa

Opmærksomt firben

En af mange farvestrålende frugtboder

Flotte landskaber i Knuckles Mountains

Lokal guiden fører an

Temple of The sacred Tooth Relict i Kandy

Kandy temple

Kandy temple

Flyvende hunde – imponerende kæmpe flagermus

Blomst fra Royal Botanical Garden I kandy

Udsigten fra vores overnatningssted ved Kitulgala

Rice & Curry – lækkert!

Hvor der er vilje er der vej!

Rafting på Kelani River

På vej til vandretur i regnskoven

Kandebægerfamilien

Camouflage når det er bedst

Skoleelever på vej til skole

Sri Lankas farvestrålende flag

Indbydende naturlig pool i regnskoven

Lokal batik

Oruwa – lokal outrigger kano

Badning i Kelani River

Adams Peak troner i baggrunden

Stien til Adams Peak

Teforarbejdning

Ceylon te på vej til Europa

Horton Plains Nationalpark

Worlds End - fantastisk udsigt ikke desto mindre…

”Bjørneabe”

”Bjergtoget” ved Ella

Teplantager set fra toget

Lokale børns selfie fra togturen

Yala Nationalpark

Elefantsopning

Jungle fowl – Sri Lankas nationalfugl

Leopard fra Yala N. P.

Bounty strand ved sydspidsen af Sri Lanka

Sri Lanka Coast Guard

Lokale fiskerbåde

Fiskemarked tidlig morgen i Mirissa

Hvalsafari på udkig efter blåhvaler og spinnerdelfiner

Se gæsternes egne fotos for denne tur

Tag med Topas til pragtfulde og eksotiske Sri Lanka, tidligere Ceylon, og udforsk øen sydøst for Indien på denne aktive rundrejse. Hvis du kan lide at røre dig og samtidig er nysgerrig af natur, så er her en fantastisk mulighed for at kombinere aktiviteter som cykling og vandring med opdagelser og oplevelser i en fremmed kultur på en oversøisk rundrejse.

Vi har på baggrund af to researchture omhyggeligt gennemarbejdet og komponeret programmet i forhold til aktiviteter, kulturelle seværdigheder og landskaber m.m. Sri Lanka har så meget at byde på, at turen er fyldt med mangfoldige og spændende oplevelser over hele sin længde – se blot den imponerende liste af nogle af turens highlights nedenfor! Vi starter turen med at cykle fra vestkysten nord for Colombo blandt rismarker og kokospalmer og ind i landet mod nordøst op til den antikke hovedstad Polonnaruwa.

Vi cykler på gode cykler og har en yderst professionel opstilling med følgebil og lokal cykelguide og -mekaniker. I det centrale højland skal vi vandre de bedste og mest seværdige vandreture – nemlig Adam’s Peak, Horton Plains, Knuckles Mountains og i regnskoven ved Kitulgala. Sri Lanka har et stort antal meget velbevarede templer og pagoder, og vi skal se og opleve de mest interessante af dem i bl.a. den antikke by Polonnaruwa, Lions Rock, og templet med Buddhas kindtand i Kandy.

Topas-turlederen er på turen assisteret af en lokal guide, så vi har mulighed for at få et nuanceret indblik i Sri Lankas begivenhedsrige historie og spændende samtid. Undervejs på turen vil vi sørge for at komme godt rundt i det velsmagende lokale køkken og smage på friske eksotiske frugter. Ayubowan – velkommen til Sri Lanka!

Turbeskrivelse

Printvenlig version
Rundrejsens highlights

  • 19 dages aktiv ferie på Sri Lanka med moderat cykling og vandring, fra kysten til højlandet og til kysten igen med et utal af store natur- og kulturhøjdepunkter undervejs.
  • På turen besøger vi kulturelle sværvægtere som Lion's Rock ved Sigiriya og den antikke hovedstad i Polonnaruwa.
  • Under et besøg på en klassisk tefabrik får vi et indblik i landets stolte traditioner indenfor teproduktion.
  • En togrejse tilbage i tiden hvor vi kører fra Hatton til den gamle britiske ”Hill Station” Nuwara Eliya byder på endeløse udsigter over teplantager.
  • Ophold i den gamle hovedstad Kandy med besøg i templet med Buddhas kindtand, den botaniske have m.m.
  • Fire flotte og alsidige cykelture (med følgebil & mekaniker) gennem små landsbyer, rismarker, kokospalmelunde og historiske kulturseværdigheder listet hos UNESCO.
  • Spændende madoplevelser lige fra ”Rice & Curry” i alverdens afskygninger til en overflod af dejlige tropiske frugter og delikat seafood ved kysten.
  • Adam's Peak, Horton Plains og Knuckles Mountains udgør tilsammen et af UNESCOs verdensarvsområder. Vi vandrer selvfølgelig på alle tre pragtfulde steder på denne tur.
  • To spændende dage i Ceylon Adventure Camp ved Kithulgala med flot regnskovsvandring og mulighed for tilkøb af rafting på Kelani river, hvor filmen ”Broen over floden Kwai” blev optaget i 50'erne.
  • To safarier i hhv. Hurulu Eco Park og Yala National Park med gode muligheder for at opleve vilde elefanter, krokodiller, aber, store og små fugle m.m.
  • Afslapning ved stranden på sydspidsen af Sri Lanka med mulighed for tilkøb af hval- og delfinsafari (blåhval og spinnerdelfin) samt besøg i Galle Fort (UNESCO).
Dag 1. Afrejse fra Danmark

Afgang fra Danmark mod Colombo, Sri Lanka.
-/-/-
Dag 2. Ankomst til Colombo Int. Airport på Sri Lanka og videre til Negombo

Vi lander i Colombo lufthavn på Sri Lanka, hvor Topas turlederen og den lokale guide byder velkommen til den forestående rejse. Vi kører en ganske kort tur nordpå langs kysten til Negombo, hvor vi indkvarteres på et godt hotel ved stranden.

Her introduceres vi til hinanden, turlederen og til, hvad der venter os af fantastiske oplevelser de kommende uger. Idet vi jo har en oversøisk rejse og 4 1/2 timers tidsforskel i kroppen, tager vi det stille og roligt på ankomstdagen. Det er således op til den enkelte deltager at få restitueret optimalt, så man er klar til morgendagens cykeltur. Hvis der er tid til det, vil vi dog prøve, at få cyklerne justeret og tilpasset den enkelte deltager, så de er klar til i morgen. Aftensmaden spiser vi på hotellet.
-/-/A
Dag 3. Cykling mellem rismarker, kokosplantager, landsbyer m.m.

Umiddelbart efter en tidlig morgenmad cykler vi afsted og nyder den pragtfulde morgentemperatur på ca. 25 grader Celsius, der står i skærende kontrast til det vejr, vi netop har lagt bag os i Danmark.

Formiddagens etape tager os ad mindre veje igennem landbrugsområder med rismarker og kokosplantager og en række mindre landsbyer. Undervejs får vi masser af positiv opmærksomhed fra lokale, der ivrigt gengælder vores hilsen, når vi cykler forbi. Lige fra bonden i marken til børn der leger eller træner nationalsporten cricket. Vi forventer, at cykle godt 45 km her til formiddag, men det er fleksibelt for den enkelte deltager, da vi har følgebil med. Herefter nyder vi en god srilankansk buffet til frokost.

Ovenpå turens første cykeltur og efter det tiltrængte måltid er der mulighed for at slappe af i bussen mod vores hotel nær byen Habarana.
M/F/A
Dag 4. Først cykling og besøg ved Lion's Rock, dernæst jeepsafari i Hurulu Eco Park

Igen i dag starter vi med en cykeltur. Om formiddagen cykler vi over til den imponerende Lion's Rock, som er en enorm enkeltstående klippe, der fungerede som et klippefort for en konge tilbage i det 5. århundrede. Vi vandrer de omkring 200 højdemeter og cirka 1200 trappetrin til toppen og betragter de flotte freskoer kaldet ”The Sigiriya Damsels” undervejs. Udsigten er storslået, og man imponeres af ingeniørarbejdet bag dette projekt. Efter rundvisningen tager vi endnu en etape på cyklen til vores frokostbuffet, og dernæst cykler vi tilbage til vores hotel. Alt i alt får vi cyklet omkring 40 km i dag.

Om eftermiddagen skal vi på jeepsafari i Hurulu Eco Park. Parken dækker et område på mere end 2500 hektar og blev etableret som naturreservat omkring 1977. Parken er en af fire parker, som ligger side om side og skaber gode livsbetingelser for de vilde dyr, som migrerer frit fra den ene park til den anden. Elefanterne er parkens helt store attraktion, men derudover ses af og til sambahjorte og aber og en sjælden gang leopard og læbebjørn. 160 af Sri Lankas godt 400 fuglearter findes i parken, heriblandt påfugle, pelikaner, næsehornsfugle m.m. Vegetationen består af blandet løvskov, tæt krat og græssletter.
M/F/-
Dag 5. Cykling fra Sigiriya til Polonnaruwa med besøg i den antikke hovedstad

I dag har vi turens kongeetape på cykel, som dog ”kun” er på ca. 55 km og i stort set fladt terræn. Igen befinder vi os i frodige omgivelser, som er en kombination af landbrug og natur. De små træhytter i trætoppene vidner om de uundgåelige sammenstød mellem netop bønderne og de vilde dyr, som lever side om side. Hytterne bliver brugt som natlige vagttårne, hvorfra bønderne vogter over deres afgrøder og jager eventuelt vildt på flugt. Undervejs cykler vi også igennem en strækning af Angammedilla Nationalpark, hvor vi kan være heldige at se en række abearter.

Ved middagstid spiser vi frokost i umiddelbar nærhed af Polonnaruwa. Ovenpå måltidet er vi klar til at besøge den gamle hovedstad fra 1000-1300-tallet, som er optaget på UNESCO's kulturarvsliste.

Området er et kæmpe stort ruinkompleks, og vi tilbringer et par timer blandt seværdighederne. Undervejs gør vi mange stop for at bese ruinerne på nærmeste hold og lytte til vores nationale guide, der på glimrende vis formidler områdets historie. Efter besøget er der kun få kilometer til hotellet.
M/F/A
Dag 6. Cykling fra Polonnaruwa imod Knuckles Mountains

Cykelturen i dag starter på flad vej langs Parakrama-søen i det smukke morgenlys. Vi fortsætter langs en historisk afvandingskanal smukt placeret i et landbrugslandskab. I løbet af formiddagen passerer vi små landsbyer og små boder og butikker langs vejen. Langs kanalen er der et rigt fugleliv (isfugle, hejrer, påfugle m.m.), og undertiden kan man endda se krokodiller og varaner, hvis man er heldig!

Når vi har cyklet knap 50 km, er tiden inde til at tage afsked med vores cykelhold og følgebilen.

Vi stiger på bussen og kører ad "spice road" til en frokostbuffet i en krydderihave. Her bliver der også mulighed for at høre, hvordan Sri Lankas mange krydderier har spillet en stor rolle i landets historie og stadig er en del af både det daglige køkken og en del af et vidtspændende medicinsk behandlingssystem.

I bussen snor vi os videre op imod ”Knuckles Mountains” bjergmassivet, der set på afstand ligner en knyttet hånd med 5 knoer – deraf navnet. Massivet er en del af det centrale højland og har en størrelse på godt 230 kvadratkilometer. Den højeste top er Gombaniya på 1906 m.o.h.

Fremme ved hotellet er det tid til en forfriskning og afrunding af cykeldelen på denne tur. Meget passende tager vi fat på vandredelen i morgen tidlig med en flot vandretur i Knuckles Mountains.
M/F/A
Dag 7. Vandring i Knuckles Mountains og videre til Kandy

Efter morgenmaden kører vi en kortere tur op i Knuckles Mountains, hvor vi skal gå en vandretur af cirka fire timers varighed. Oppe i bjergene bliver vi mødt af en lokal landsbybeboer, der vil guide os på vandreturen.

Turen tager os igennem skov, landbrugslandskab med risterrasser, gigantbambus m.m. og flotte udsigter til de omkringliggende bjergkamme. Turen går også ned til en flod, der giver mulighed for at køle fødderne af eller måske ligefrem dyppe hele kroppen i en naturlig pool.

Efter en god frokost hjemme hos lokalguiden kører vi til den berømte by og gamle hovedstad Kandy, der ligger smukt placeret i bjergene i hjertet af Sri Lanka. Kandy byder på mange historiske, kulturelle og religiøse seværdigheder, og hvis tiden tillader det, skal vi allerede i aften besøge et af de absolutte kulturelle highlights på Sri Lanka, nemlig ”Dalada Maligawa”, bedre kendt som Tandtemplet. Alternativt bliver besøget udskudt til en af de følgende dage.

Tandtemplet huser en af Buddhas kindtænder, som for buddhister har stor symbolsk betydning. Tempelkomplekset er relativt stort, arkitektonisk spændende og med en imponerende detaljerigdom. Templet besøges stadig af mange pilgrimme, så det er et meget levende og spændende sted at besøge. Bagefter er der gode muligheder for at se lidt nærmere på byen.
M/F/A
Dag 8. Historiske Kandy med afslapning i den botaniske have m.m

Efter nogle dage med stor fysisk aktivitet har vi en dejlig rolig morgen, og efter morgenmaden forlader vi det travle byliv og går ind i den berømte botaniske have, som kan dateres helt tilbage til omkring 1371, og som har sit nutidige udtryk fra ca. 1821, da den første af en række britiske gartnere satte sit præg på haven.

Parken er på ca. 80 hektar og er delvist omkranset af Mahaweli floden. Den indeholder en imponerende samling af Sydøstasiens flora samt en stor bestand af flyvende hunde, som er store frugtspisende flagermus med et vingefang på ca. 1.5 meter!

Om eftermiddagen er der mulighed for at gå rundt i det historiske centrum og indsnuse den helt specielle atmosfære, der hersker her i byen, som på mange måder kan beskrives som Sri Lankas hjerte og sjæl.
M/-/-
Dag 9. Indkvartering midt i naturen ved Kitulgala og rafting på Kelani-floden om eftermiddagen (valgfrit tilkøb)

Vi har nu været på farten i godt en uges tid, og der er allerede masser af oplevelser og indtryk, der skal fordøjes. Det passer fint med, at der er luft i programmet i dag. Vi skal ikke nødvendigvis tidligt op, så vi tager en rolig morgen med en kort vandretur i Kandy eller omegn, for de der har lyst. Derefter har vi ca. et par timers kørsel igennem flotte landskaber, inden vi når frem til vores base for de næste par dage i området ved Kitulgala.

Vi skal bo i simple men gode bungalows smukt placeret ved Kelani-floden. Regnskoven ligger lige på den anden side af floden, og området har derfor et meget rigt fugleliv. Der er gode muligheder for små vandreture, ligesom man trygt kan bade i floden, tæt ved hvor vi bor.

Hvis vandstanden er god, kan man allerede denne eftermiddag vælge at deltage på en super flot og sjov raftingtur på Kelani River. På turen passerer vi det sted, hvor optagelserne til filmen ”Broen over floden Kwai” fandt sted i 1950'erne. Raftingturen er ikke ekstrem, men er for alle, der er friske på lidt action. Den foregår på et smukt stykke af floden med skov og landsbyer langs bredden. Er man ikke til rafting, kan man hygge sig i lejren med en god bog, badning i floden eller hvad man nu har lyst til.
M/F/A
Dag 10. Morgenvandring i regnskoven og eftermiddag i eller ved Kelani-floden

Vi indtager en tidlig morgenmad, idet vi skal på vandring i regnskoven her til formiddag. Turen tager ca. 4 timer i alt inkl. pauser m.m. Vi vandrer igennem en lille landsby og kan se, at beboerne dyrker både te, forskellige krydderier, betel mm., inden vi når frem til regnskoven. Denne type regnskov betegnes som sekundær regnskov. Dvs. at den har været fældet en gang, i dette tilfælde af briterne midt i 1800-tallet. Selvom skoven er relativ tæt, går vi på gode stier, alt imens vi kan lytte til et mangfoldigt kor af fuglestemmer, cikader m.m.

Lidt senere når vi frem til et mindre vandløb i skoven, hvor der afhængigt af vandstanden kan være flere flotte vandfald at betragte. Der er også en mindre naturlig pool, hvor man kan bade og blive kølet af - så husk evt. badetøjet. Vi følger en anden sti tilbage til Kelani River, hvor vi bliver sejlet over floden. Ved overfartsstedet er der ofte en hektisk aktivitet ved og i floden af legende børn og lokale, der bader m.m.

Sidst på formiddagen er vi tilbage ved vores "river camp", så vi kan nyde frokosten her i de fantastiske omgivelser. Eftermiddagen er til fri disposition. Afhængigt af den enkeltes temperament indbyder lyden af floden, der bruser forbi, til afslapning eller til andre valgfrie vandaktiviteter, som vores værter udbyder.
M/F/A
Dag 11. Pilgrimsbestigning af Adam's Peak (2243 m.o.h.)

Morgenmaden nydes med udsigt over Kelani-floden og det utroligt rige fugleliv, der findes i området. Ud på formiddagen kører vi mod syd, nærmere bestemt mod Dalhousie. Vi bor på et hyggeligt hotel, der har en fremragende udsigt mod vores næste spændende udfordring – nemlig bjergtoppen Adam's Peak.

Vi spiser frokost og går en tur ned i byen og frem til stedet, hvor bestigningen begynder, så vi kan fornemme den helt specielle stemning, der hersker her. Vi spiser en relativ tidlig aftensmad, så vi kan få sovet og hvilet ud, inden bestigningen begynder over midnat.

Adam's Peak er med sine 2243 m ikke Sri Lankas højeste bjerg - men det ubestridt vigtigste. Bjerget er mål for både buddhistiske, hinduistiske, muslimske og kristne pilgrimsvandrere, som alle ønsker at sætte foden på toppen, allerhelst en gang om året hvis muligt. På selve toppen ligger et lille buddhistisk kloster, hvor pilgrimsvandrerne kan modtage en velsignelse og ringe med klokken det antal gange, som svarer til den enkeltes antal bestigninger af Adam's Peak. I pilgrimssæsonen er det en flot og festlig oplevelse at se lokale folk fra forskellige trosretninger hjælpe unge og gamle på vej. Stien til toppen er belagt med sten og fliser og består af knap 6000 trappetrin. I pilgrimssæsonen fra midten af december til maj er ruten belyst og flankeret med utallige teboder, lokale souvenirboder m.m. Resten af året skal bjergets guder have fred, og der er derfor hverken pilgrimme, boder eller belysning langs stien. Bjerget og dets omgivelser kan da nydes i under mere fredfyldte og rolige forhold.

Vi påbegynder som sagt vandringen efter midnat, og er timingen perfekt, oplever vi solopgangen fra toppen med fantastiske udsigter hele vejen rundt. Vandreturen tager typisk 3-4 timer hver vej afhængig af antal pauser og mængden af ihærdige pilgrimme på bjerget.
M/F/-
Dag 12. Med toget til den britiske ”Hill Station” Nuwara Eliya

Vandreturen på Adam's Peak følger den samme rute op og ned, og da der ikke er noget at tage fejl af rutemæssigt, kan deltagerne gå ned i eget tempo. Tilbage på hotellet venter en velfortjent morgenmad, og udsigten til Adam's Peak understøtter helt sikkert træthedsfølelsen i benmusklerne!

Ud på formiddagen drager vi videre, og der venter en flot togtur i bjergene frem mod den gamle britiske ”Hill Station” Nuwara Eliya. Sri Lanka har et godt og udbygget jernbanenet, der oprindeligt blev etableret af briterne omkring 1864, da der var et stort behov for at fragte kaffe og sidenhen te fra plantagerne i bjergene ud til havnene og videre til markederne i Europa. Undervejs passerer vi utallige teplantager, og den ene smukke udsigt efter den anden glider forbi os.

I Nuwara Eliya bor vi centralt, så der er rig mulighed for at gå på opdagelse i den charmerende by, hvor utallige restauranter lokker med interessante menukort!
M/F/-
Dag 13. Nuwara Eliya og morgenvandring i Horton Plains National Park

I dag venter der en flot naturoplevelse i nationalparken Horton Plains, der sammen med to af vores andre vandreture på denne tur (Knuckles Mountains og Adam's Peak) udgør et UNESCO verdensarvssted.

Vi kører op i bjergene tidligt om morgenen, og det er der en god grund til. Dels vil vi gerne opleve morgenstemningen i naturen, og dels kommer der tit dis og tåge ind over plateauet sidst på formiddagen.

Selve nationalparken er på ca. 3000 hektar og rummer en fin bestand af sambahjorte samt en mindre bestand af leoparder. Typisk vil man opleve bjørneaber, kæmpeegern samt et mindre antal fuglearter, der er adapteret til det specielle klima i områdets tropiske skyskove. Faktisk er 20 af Sri Lankas 27 endemiske fuglearter (lever kun på Sri Lanka) registreret i Horton Plains Nationalpark. Vores vandretur er et loop og tager knap fire timer i alt. Stien bringer os gennem et flot og varieret landskab med sletter, skov og en imponerende udsigt ved ”World's End”, hvor bjerget dramatisk falder 800 m brat ned mod dalbunden.

Eftermiddagen og aftenen er til fri disposition. Der er mulighed for at spille golf i byens golfklub, som stadig den dag i dag har både srilankanske men også britiske medlemmer. Klubben fremstår som et intakt billede fra kolonitiden, ligesom mange andre bygninger i byen leder tankerne hen på en svunden fortid. Eller hvad med en high tea på Hill Club? Nogle vil måske nyde en gåtur rundt om søen eller gå på opdagelse i handelsgaden og slutte af på pubben.
M/-/-
Dag 14. Fra Nuwara Eliya i bjergene over Ella og videre til Tissa

Dagens udflugt byder på en ægte klassiker fra Sri Lanka. Her i højlandet skal vi selvfølgelig besøge en tefabrik, hvor vi får indblik i den spændende forarbejdningsproces og også kan nyde en kop te.

Fra Nuwara Eliya bevæger vi os gennem bjergene til byen Ella, hvor vi stopper og får frokost i den hyggelige og fredelige bjerglandsby. Derefter fortsætter busturen igennem det grønne landskab, som er plettet af de smukke afrikanske tulipantræer.

Vi bliver beriget med mange flotte og imponerende udsigtspunkter over Ellakløften, og der bliver også mulighed for at strække ben for foden af Rawana-vandfaldet. Ud på eftermiddagen når vi frem til Tissa, hvor vi bare skal nyde de behagelige omgivelser i umiddelbar nærhed af Yala National Park, hvor nye oplevelser venter i morgen.
M/F/A
Dag 15. Morgensafari i Yala Nationalpark og videre til strandene ved Sri Lankas sydspids

Vi står tidligt op og medbringer madpakker til morgenmaden, da vi her til morgen og formiddag skal på safari i den berømte Yala Nationalpark. Vi bliver hentet ved hotellet i jeeps og kører i solopgangen til parken, således at vi oplever den herlige morgenstemning i naturen.

Yala Nationalpark blev etableret omkring år 1900 og dækker ca. 1350 kvadratkilometer. Landskabet består af savannelignende landskaber med lav græs- og buskvegetation, tæt krat, søer og mangrove sumpe m.m. Dyrelivet er mangfoldigt, og af pattedyr ses ofte hjorte (samba og den srilankanske chitalhjort), elefanter, bøfler, sjakaler og en enkelt leopard, hvis man er heldig. Derudover ses krokodiller, skildpadder og et virkeligt rigt og alsidigt fugleliv med næsehornsfugle, papegøjer og ikke mindst de majestætiske påfugle!

Efter safarituren kører vi retur til hotellet og får frokost, og om eftermiddagen kører vi nu mod sydvest, hvor vi skal tilbringe resten af turen ved kysten ved det Indiske Ocean med havluft og pragtfulde sandstrande.
M/F/-
Dag 16, 17 og 18. Kysten ved Sri Lankas sydspids – mulighed for at opleve delfiner og blåhvaler på hvalsafari

Som en passende afslutning på turen har vi nu tre fulde dage på sydkysten af Sri Lanka ved det Indiske Ocean.

Vi bor på hotel lige ved stranden, så der er optimale muligheder for at slappe af og til at tage en dukkert i det Indiske Ocean, inden turen går hjemover. Der er fantastisk sandstrand flankeret af kokospalmer, og vandet er pragtfuldt. Der er også mulighed for en række valgfrie aktiviteter (tilkøb) såsom: hvalsafari (blåhvaler og spinnerdelfiner), ayurvedabehandling (massage, tradtionel medicin m.m.) og tur til det historiske Galle Fort, som kom på UNESCO's kulturarvsliste i 1988. Her kan man nyde det velbevarede fæstningsværk og købe de sidste souvenirs.

Sætter man pris på frisk og velsmagende seafood, så er der optimale muligheder for at smage dette herude ved kysten. Det være sig hummer, tigerrejer, alverdens fisk, blæksprutter mm. Turlederen vil naturligvis være behjælpelig med at planlægge og evt. booke de forskellige aktiviteter for interesserede.
M/-/-
Dag 19. Afsked med Sri Lanka

Vi rejser mod Danmark - mange oplevelser rigere.
-/-/-
Måltider

Inkluderede måltider er på de enkelte dage markeret med M (morgenmad), F (frokost), A (aftensmad). Er måltider ikke inkluderet, markeres disse med -
Overnatning

Turens indhold af cykel- og vandreture, safarier, kulturelle seværdigheder, strandophold m.m. har vi nøje udvalgt og prioriteret til denne aktive rundrejse. Det betyder, at vi rejser over en stor del af det sydvestlige Sri Lanka inklusiv det centrale højland. Vores overnatningssteder er udvalgt ud fra, at de skal være godt placeret geografisk i forhold til at optimere logistikken i forhold til det generelle turindhold på rundrejsen. Derudover er overnatningsstederne også velplaceret i forhold til aktiviteterne på de enkelte dage, f.eks i centrum af Nuwara Eliya og Kandy, hvor de kulturelle oplevelser er i højsædet. Hotellerne er meget forskellige, men alle med værelser med eget bad & toilet. I Knuckles Mountains har vi en enkelt overnatning på et meget lille sted, hvor vi ligger tre og fire på værelserne.
Der er ikke mulighed for, at tilkøbe enkeltværelse på denne tur.
Lidt om cyklerne og cykelturene

Vi har på denne tur til Sri Lanka i alt fire dage, hvor vi cykler en stor del af dagen. Cyklingen foregår på relativ flad vej i roligt tempo, og vi nyder at komme ud på landet på mindre veje uden den store trafik. Vi prioriterer således dels at køre i et roligt tempo og dels at have småpauser, så vi har tid og mulighed for at betragte og opleve det landskab og de landsbyer, som vi cykler igennem. Der er i øvrigt venstrekørsel på Sri Lanka.
Distancerne er ca. mellem 41 og 55 km på hver af de fire cykeldage. På alle cykeldagene deltager en lokal cykelguide og mekaniker udover vores dansktalende Topas turleder selvfølgelig. Derudover er der følgebil med på alle ture, så man kan få et lift eller afkorte sin tur, hvis man ønsker det. Vi cykler på gode mountainbikes. Cyklerne har håndbremser – ikke fodbremser, oftest skivebremser. Cyklerne har udvendige gear – typisk mellem 14 og 21 gear.
BEMÆRK: Det er ikke vanskeligt at cykle på en mountainbike, men hvis man ikke har prøvet at cykle på mountainbike før, så anbefaler vi kraftigt, at man enten låner eller lejer en mountainbike i Danmark inden turen og får prøvet det, så man er bekendt med og tryg ved gearskifte og håndbremser på en mountainbike. Der er ikke bagagebærer på cyklerne, så man kan evt. selv medbringe en lille og let rygsæk eller rygpose.
Lidt om vandreturene

Vandreturene på denne tur veksler imellem spændende kulturelle vandringer og flotte naturvandringer. Alle vandreturene er grad 2-3, hvor Adam's Peak turen er den mest udfordrende på en grad 3. Vores første vandring er en såkaldt kulturvandring op på toppen af Lion's Rock på dag 4. Turen tager i alt ca. 2 timer og består primært af trappetrin på klippen. På dag 7 vandrer vi cirka fire timer gennem et smukt natur og kulturlandskab i Knuckles Mountains. På dag 10 vandrer vi 4-5 timer i regnskoven ved Kelani-floden. Stierne er generelt gode med få og korte stigninger. Turens fysiske vandreudfordring er uden tvivl vandringen til toppen af Adam's Peak på dag 11. Stien består af trapper stort set hele vejen og tager ca. 6 timer i alt – op og ned. Vi benytter samme rute op og ned, og da vores hotel ligger for foden af bjerget, kan man individuelt vende om og returnere til hotellet, hvis man ønsker det. På dag 13 har vi en flot vandretur oppe i Horton Plains Nationalpark. Vandreturen er et loop på gode stier, der tager knap fire timer incl. små pauser til at tage billeder og nyde landskabet.
Lidt om maden

Maden er generelt meget velsmagende - samt tilpas krydret. Rice 'n' curry består af en række små retter, som findes i utroligt mange varianter, og srilankanerne selv spiser rice 'n' curry morgen, middag og aften. Vi vil også i høj grad blive præsenteret for rice 'n' curry i alle dens smagsnuancer. Ved kysten kan man få super frisk og velsmagende seafood, såsom hummer, tigerrejer, fisk, krabber m.m. Undervejs på turen har vi også mulighed for at smage på øens mange tropiske frugter såsom ananas, forskellige meloner, forskellige banantyper, papaya m.m. Frugterne kan også nydes som lækker frugtjuice. Desuden brygger man 3-4 rigtig gode øl på Sri Lanka, så der er helt sikkert noget for enhver smag.
Transport

Turen er en aktiv rundrejse, hvor vi omhyggeligt har gennemarbejdet programmet i forhold til aktiviteter, kulturelle seværdigheder og landskaber. Sri Lanka har så meget at byde på, at turen er fyldt med mangfoldige og spændende oplevelser over hele sin længde. I sagens natur betyder det også, at vi må flytte os rundt fra A til B og kommer således til at opleve det meste af det sydvestlige Sri Lanka. Vi har nøje afstemt aktiviteter og overnatningssteder, således at man ikke får for lange buskørsler på rejsen. Når det er sagt, så kører vi igennem nogle fantastisk smukke områder, så det er faktisk en oplevelse at betragte de varierede landskaber og byer, vi passerer igennem. Vi kører i en moderne bus med aircondition. På togturen fra Hatton til Nuwara Eliya sidder vi på almindelige sæder. På de to safariture kører vi i firehjulstrukne terrængående køretøjer.
Varighed

19 dage. Heraf fire dage med vandring sværhedsgrad 2-3 (af ca. 4 – 7 timers varighed pr. dag incl pauser) og fire cykeldage sværhedsgrad 2-3 (41 km – 55 km pr. dag med følgebil). Turprogrammet er meget fleksibelt i forhold til vandre- og cykelturene, således at man både kan fravælge nogle af vandreturene og afkorte nogle af cykelturene, hvis man ønsker det.
Klima

Klimaet i Sri Lanka er relativt komplekst og er bla. påvirket af monsun - sæsonbetonet vind- og nedbørsforhold. En syd-vest monsun der bringer regn fra maj-juli til de sydlige og centrale regioner, samt en nord-øst monsun der bringer regn til de nordlige og østlige regioner i december og januar. Derudover er der det centrale højland, der virker som en effektiv klimabarriere.
Denne tur til Sri Lanka går til den sydvestlige del af landet samt højlandet, så jf. ovenstående er den bedste rejseperiode statistisk set for denne tur fra november og til med marts måned. Sri Lanka har et typisk tropisk klima, hvor den årlige gennemsnitstemperatur er 27 grader Celsius ved havet og noget køligere oppe i højlandet – eksempelvis 20 grader Celsius i Kandy og 16 grader Celsius i Nuwara Eliya. På denne tur skal man forvente dagstemperaturer i intervallet 27 – 32 grader Celsius ved kysten og i lavlandet og mellem 22 – 25 grader Celsius i højlandet. Vi er på destinationen i den tørre periode, men der kan forekomme regn især i højlandet. Som mange andre steder i verden, kan man også på Sri Lanka konstatere, at kendte vejrsystemer ikke er så stabile som tidligere, så klimabeskrivelser incl. denne, skal altid tages med forbehold, da vejret til tider er omskifteligt og uforudsigeligt.
Vandtemperaturen i havet ligger normalt mellem 27 – 30 grader Celsius året rundt.
Visum

Visum til Sri Lanka koster 35,- USD/person og skal søges elektronisk inden indrejse. Mere information omkring visumansøgningen vil være tilgængeligt på din personlige side ’Min Topas Rejse’ 60 dage før afrejse. Du kan logge ind på siden, umiddelbart efter du har tilmeldt dig turen.

VIGTIGT: Dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder udover opholdet.
NB. Vær opmærksom på, at visumregler kan variere for andre nationaliteter end danske statsborgere.
Vaccinationer

Kontakt egen læge mindst 30 dage før afrejse. Husk at oplyse, at du rejser i kategori med rygsækrejsende, da vi cykler og vandrer i landområder.
Du kan også finde relevant information på Seruminstituttets hjemmeside: www.ssi.dk
Valuta og brug af kreditkort

Valutaenheden i Sri Lanka hedder Rupees (Rs).

1 USD svarer til ca. 140 Rs (2016).

Vi anbefaler, at man veksler (USD eller Euro) i ankomstområdet i Colombos internationale lufthavn. Topas turlederen skal nok være behjælpelig. Man får lejlighed til at veksle adskillige gange undervejs på turen, hvis der er behov for det.

Der findes også hæveautomater i lufthavnen og i de større byer, og man kan også bruge Visakort som betalingsmiddel på flere og flere restauranter.

Et relativt lavt prisniveau samt de mange inkluderede aktiviteter og måltider gør, at lommepengeforbruget anslås til ca. USD 400 - 500,- pr. person.
Adgang til el

På hotellerne er der adgang til opladning af batterier på denne tur. Medbring evt. ekstra batterier til trekkingturen. Husk at medbringe et multistik, da udformningen af de lokale stikkontakter varierer fra den danske standard.
Mobiltelefon og internet

Der er god mobildækning på store dele af denne tur, dog ikke alle steder. Generelt ønsker vi ikke, at vores rejser skal afbrydes af mobilsnak, hvorfor vi gerne ser, at man undlader at sende SMS og ringe, når man er i selskab med den øvrige del af gruppen.

De fleste hoteller tilbyder gratis wifi, og generelt er der en ok forbindelse.
Rejselitteratur

Sri Lanka, Forlaget Baedeker.
Deltagerprisen inkluderer

Flyrejse Danmark – Sri Lanka t/r, inkl. skatter og afgifter
Tog: Hatton - Nanu Oya
Måltider som indikeret under dagsprogrammet
Alle overnatninger indikeret i dagsprogrammet
Dansktalende turleder
Lokalguide fra Sri Lanka
4 cykelture som skitseret i dagsprogrammet incl. cykelleje og følgebil samt cykelguide/mekaniker
4 vandreture som skitseret i dagsprogrammet
Besøg på tefabrik i højlandet
Indgang til Lion's Rock Temple (dag 4), den antikke by i Polonnaruwa (dag 5), Tandtemplet i Kandy (dag 7).
2 halvdagssafarier i hhv. Hurulu Eco Park og Yala National Park (incl. entré).
Vandringer i Knuckles Mountains, regnskoven ved Kitulgala, Horton Plains Nationalpark og på Adam's Peak incl. entréer.
Bidrag til rejsegarantifonden
Deltagerprisen inkluderer ikke

Personlige lommepenge, herunder udgifter til drikkevarer (øl, vin, sodavand osv.).
Ikke indikerede måltider under dagsbeskrivelserne, beregn ca. DKK 50-100,- pr. måltid.
Visum til Sri Lanka (USD 35,- pr. person. Skal søges inden afrejse.)
Drikkepenge til lokale guider/portere/chauffører m.m., beregn ca. 14.000-15.000Rs pr. deltager (turlederen er behjælpelig med dette).
Rafting ved Kitulgala (ca. 200,- DKK/person) – tilkøb.
Hval- & delfinsafari ved Mirissa (ca.350,- DKK/person) – tilkøb.
Rejseforsikring.
Evt. afbestillingsforsikring.
Enkeltværelsestillæg: Er desværre ikke muligt på denne tur.
Gå til toppen og Book rejse
 

Topas Travel l Bakkelyvej 2 l 8680 Ry l Denmark l CVR: 17630008 l Telefon (+45) 8689 3622

Topas er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening l Tilsluttet rejsegarantifonden, reg. nr. 899
Når du bestiller en Topasrejse kan du betale med disse kort

Webdesign & CMS by MCB

Dit Namn og Email adressen er ikke gyldig