Topas Travel Engelsk Norsk Dansk Svenska Min Topas Rejse

Book rejse

Denne tur er ikke pt. aktuel i Topas’ rejseprogram.
Find og læs mere om vores mange spændende rejser på www.topas.dk
Kontakt Topas

Tip en ven!

DRF Rejsegarantifonden
Print side
Send til ven

personer synes godt om dette

København - Nepal - temaaften test DKCH

Ref. DKCH
Hør mere her
Printvenlig version
Turen ledes af dansk turleder og et stærkt lokalt team bestående af guide, assistentguider, kokke og pony-mandskab. I byerne overnattes der på turistklasse hoteller, mens vi på trekket overnatter i topersoners telte.
Dag 1. Afrejse fra Danmark

Vi rejser fra Danmark og første stop er Kathmandu.
Dag 2. Ankomst til Kathmandu.

Vi lander i Kathmandus lufthavn om morgenen. Busturen til hotellet tager kun en halv time, men det er nok til at få det første indtryk af Kathmandus sælsomme blanding af snævre gader, basarer, klostre og templer, kaotisk trafik, stoiske køer beskyttet af deres hellighed midt i et gadekryds, et mylder af mennesker, el-ledninger i en syndig forvirring, nye shoppingcentre, pilgrimme og gadehandlere og vilde aber i træerne. Alt sammen indgår i Kathmandus cocktail af gammel og nyt, og det er let at lade sig forføre af hovedstadens charme. Efter indkvartering vil turlederen informere om Kathmandu og det videre program. Herefter kan man gå en tur ind til den turistcentrerede bydel, Thamel. Andre nævneværdige seværdigheder er Durbar Square, der er byens gamle paladstorv og Boudnath, Sydøstasiens største stupa -/-/-
Dag 3. Afrejse Kathmandu og ankomst til Paro i Bhutan

Efter et kort ophold i Nepal flyver vi videre til Paro i Bhutan. Flyvningen ind til Paro giver udsigt til de bjerge, vi om kort tid skal krydse ind og ud i mellem på vores trek. Når vi har fået styr på visumformaliteterne i lufthavnen, kører vi til vores hotel. Her vil turlederen informere om turen og det videre forløb. Paro ligger i 2.289 meters højde og det er vigtigt for højdetilvænningen, at kroppen får lidt tid i denne højde. Vi bruger et par dage på at opleve seværdighederne omkring Paro og lægger ud med at se nærmere på byens stolthed; ’Paro Dzong’. ’Dzongs’ findes i hele Bhutan og er en blanding mellem en fæstning, et slot, et kloster og en administrativ bygning. ’Paro Dzong’ er den mest berømte i Bhutan og formentlig den fineste arkitektur, vi vil se på hele turen. M/-/-
Dag 4. Let vandring til Taktsang klosteret; ’Tiger’s Nest’

Dagen byder på let vandring til det berømte Taktsang kloster, ”Tiger’s Nest”. Vandreturen tager os to-tre timer og vi skal op igennem en skyggefuld nåleskov, inden vi står ved klosteret, der ligger på en stor granitklippe hævet 800 højdemeter over Paro. Da klosteret blev ødelagt i 1998 af en brand, iværksatte den kongelige regering straks en gennemgående restaurering, så det i dag fremstår i sin originale stil. Klosterets navn refererer til legendefortællingen om den buddhistiske gud Padmasambhava, der i det 7. århundrede kom flyvende på en tiger og tog bolig i en grotte tæt på klostret, hvor han mediterede i tre måneder. M/-/-
Gå til toppen og Book rejse
 

Topas Travel l Bakkelyvej 2 l 8680 Ry l Denmark l CVR: 17630008 l Telefon (+45) 8689 3622

Topas er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening l Tilsluttet rejsegarantifonden, reg. nr. 899
Når du bestiller en Topasrejse kan du betale med disse kort

Webdesign & CMS by MCB

Dit Namn og Email adressen er ikke gyldig