Topas Travel Engelsk Norsk Dansk Svenska Min Topas Rejse
Destinationer
Nulstil
Europa  
Asien  
Afrika  
Øvrige verden  
Rejsetype
Nulstil
Sværhedsgrad
Nulstil
Afrejse
Nulstil
Afrejse fra
Nulstil


Pakkeliste: Italien – Sicilien – Trekking & mountainbike på Etna og havkajak ved Siracusa

Vi har udarbejdet en pakkeliste som hjælp til vores gæster, når der skal pakkes til turen. Pakkelisten indeholder nogle generelle informationer om vores vandreture, samt hvad det er godt at medbringe på den enkelte tur.

Pakkelisten skal opfattes som en vejledning til, hvad man KAN medbringe til turen, og ikke som en liste over ting, som SKAL medbringes på turen. Hvad deltagere på en tur pakker af tøj, såvel til vandring som til afslapning, er lige så forskelligt som antallet af deltagere på turen. Vores erfaring er imidlertid, at de nævnte ting er gode at medbringe.
Printvenlig version
Regler for bagage

Af hensyn til flyvesikkerheden er der fastsat en grænse for, hvor meget den indcheckede bagage og håndbagagen må veje hos de forskellige flyselskaber. Information om antal kg i bagagen på din rejse vil blive opgivet på den personlige side "Min Topas Rejse" 60 dage før afrejse.

EU har vedtaget regler, der begrænser mængden af væske, som flypassagerer må medbringe i deres håndbagage:
- I håndbagagen er det kun tilladt at medbringe væsker eller flydende stoffer i beholdere, der maksimalt kan rumme 100 milliliter (én deciliter).
- Du må godt medbringe mere end én beholder i din håndbagage, men ikke flere end der kan være i en gennemsigtig, genlukkelig pose med et rumfang på én liter.

Ved sikkerhedseftersynet skal du fremvise de beholdere, du medbringer, som indeholder væsker eller væskeformige stoffer.

Visse væsker og væskeformige stoffer er undtaget fra EU’s regler. Det drejer sig f.eks. om medicin o. lign., som må medbringes til brug på rejsen i større kvanta end 100 milliliter. Du bør dog være forberedt på, at sikkerhedspersonalet kan forlange bevis for væskens ægthed.

Du må i øvrigt ikke medbringe skarpe genstande, såsom vandrestave, lommeknive, strikkepinde, neglesakse o. lign. i håndbagagen. Sådanne genstande pakkes i stedet i den indcheckede bagage.
Et godt tip til din håndbagage!

Det sker desværre fra tid til anden at bagagen bliver forsinket. Hvis uheldet er ude på din rejse, kan du selv være med til at minimere generne ved at være forberedt. Du kan pakke følgende i din håndbagage og /eller rejse i det:

Vandrestøvler
Vind og vandtæt jakke (evt. regntøj)
Alle rejsedokumenter og værdier (penge, pas, telefon, oplader)
2 par sokker
2 T-shirts
Ekstra undertøj
En varm trøje
Tandbørste og de toiletsager du MÅ have med som håndbagage
Personligt medicin samt kontaktlinser og lignende
Bagage på turen

Bagagen skal pakkes i en blød sportstaske/duffelbag, rygsæk eller vadsæk - IKKE i en kuffert. Det gør det meget nemmere at pakke bagagen på Landroverne og skåner ryggen på vores chauffør og turleder! På vandreturene bærer du blot på din dagstursrygsæk, der indeholder alt det, du skal bruge i løbet af dagen.

På vandreturene skal du kun medbringe en dagtursrygsæk til de ting, du skal bruge i løbet af dagen. Vi anbefaler en rygsæk med et godt bæresystem med hoftebælte og brystspænde for at aflaste skulder og ryg. Medbring evt. denne rygsæk som håndbagage.

Rygsækken skal være regntæt, så man bør medbringe et regnoverslag til rygsækken.
Klima

Dagstemperaturer mellem 25 og 30 grader, nattemperaturer ned til ca. 20 grader. Da meget af turen foregår i bjergene, skal man være opmærksom på, at vejret kan ændre sig hurtigt. Dog vil sandsynligheden for solskin være stor på denne tur til Sicilien.
Støvler

Gode vandrestøvler med en stiv sål (f.eks. vibram) og god ankelstøtte. Vi anbefaler kraftigt vandrestøvler, da de støtter anklerne, og den stive sål aflaster foden, når underlaget er ujævnt, da tryk fra sten o.l. fordeles. Derudover er deres grove mønster en stor fordel, hvis stierne er glatte. Vær sikker på, at støvlerne er gået ordentligt til. Det er en god idé at rejse med støvlerne på hjemmefra eller have dem med i håndbagagen, hvis bagagen, mod forventning, skulle blive forsinket.
Andet fodtøj

Udover vandrestøvler skal man medbringe noget let fodtøj, f.eks. sandaler når hhv. vandreturene og cykelturene er overstået, og fødderne trænger til frisk luft. Til cykelturene SKAL man medbringe lukkede sko, såsom tennissko. Sandaler må IKKE benyttes til cykelturene pga. sikkerhedshensyn i forhold til risiko for skader på tæer.
Feltflaske

Medbring en eller flere flasker, som i alt kan rumme 1½ liter. Der kan med fordel benyttes 0,5 l danske genbrugs-sodavandsflasker, da de er lette og stærke. Alm. drikkedunke til cykler kan også bruges, da der er drikkedunks stativ på cyklerne.
Camelbacks kan bruges som alternativ, men er en noget dyrere løsning.
Vandrestave

Det er meget individuelt, hvor meget gavn man har af at benytte vandrestave, og om man i givet fald benytter 1 eller 2 vandrestave. Man må prøve sig frem. Fordelene er dog mange, og skulle vandrestaven(e) være til besvær i et givent terræn, kan de spændes på rygsækken — teleskopvandrestave anbefales derfor kraftigt.
Generelt kan følgende fordele ved vandrestave nævnes:
- Øger balanceevnen betydeligt i ujævnt og/eller mudret terræn, i sne (bjergpas m.m.) og ved krydsning af vandløb.
- Ved rigtig brug af vandrestave aflastes knæene betydeligt, og det gælder ved såvel opstigninger som nedstigninger. Det gælder især på højrute- og bestigningsture (grad 3-4 og opad), hvor man oftest bærer en rygsæk med betydelig vægt, og hvor det samlede antal højdemeter og vandredistancen på turen er betragtelig.

Vandrestave skal pakkes i den indcheckede bagage på flyrejsen. Husk at beskytte spidserne, så bagagen m.m. ikke beskadiges.
Tøj til vandring, cykling

    2 par tykke vandresokker
    Evt. 2 par tynde indersokker
    1-2 par lette vandrebukser/vandreshorts
    Svedtransporterende t-shirts/skjorter
    Et par cykelshorts
    Evt. et par tynde cykelhandsker
    1 tynd uldtrøje
    1 sweatshirt/uldsweater/fleecetrøje (til aftenerne i bjergene)
    1 vind- og vandtæt jakke med hætte
    1 par regnbukser
    1 par lange vandrebukser, som slutter tæt om støvlerne til brug under bestigningen af Etna
    1 par gamacher/gaiters til brug under bestigningen af Etna, hvor grus/sten nemt fylder støvlerne (skal medbringes)
    Hue og vanter til brug under bestigning af Etna (skal medbringes)
Andet tøj

    Evt. bukser til bybrug
    T-shirts
    Skjorter
    Strømper
    Undertøj
    Håndklæde
    Badetøj
Mod solen

    1 tørklæde mod sol og til kølige dage
    Hat med bred skygge
    Gode solbriller
    Solcreme og læbepomade med høj faktor
Diverse

    Toiletartikler
    Skrivesager
    Pas, valuta, sygesikringsbevis og rejsedokumenter
    Pengebælte
    Medicin til eget brug inkl. sportstape og vabelplaster og evt. knæbind
    Myggebalsam
    Toiletpapir (til vandredagene)
    Kamera og evt. ekstra batterier/ evt. oplader
    Alkoholgel til at vaske hænder i før picniclunch. (Kan købes på apoteket eller hos Matas).
    Evt. vådservietter
    Evt. piller mod transportsyge
    Sysæt til mindre reparationer
    Lommelygte eller pandelampe og evt. ekstra batterier
    Energibarer/yndlingssnack
Specifikke turbemærkninger

Mountainbiketur:
Cykelhjelm er til rådighed på cykelturen. Man skal selv medbringe cykelbukser, cykelhandsker og drikkedunk. Medbring lukkede sko til MTB turene, såsom tennissko - IKKE sandaler til MTB turene.

Kajaktur:
Der udleveres redningsvest og skørt/spraydeck til alle deltagere. Kajakkerne har 2 vandtætte rum.
Almindelige vandreregler

1. Gå aldrig alene
2. Medbring altid ekstra varmt tøj og regntøj
3. Følg altid den afmærkede og aftalte rute
4. I tilfælde af tvivl: gå tilbage ad den samme vej. Forsøg aldrig med en genvej
5. Giv besked om hvor du går hen
6. Medbring altid vand nok
Turlederen

Der påhviler lederen et stort ansvar ved at føre en gruppe mennesker på en vandretur. Vi håber derfor, at hver enkelt deltager vil hjælpe og respektere lederen. Det er vigtigt at huske, at selvom den tekniske succes afhænger af vore forberedelser, vil den endelige vellykkede gennemførelse afhænge af din egen entusiasme og samarbejdsvilje.
 

Topas Travel l Bakkelyvej 2 l 8680 Ry l Denmark l CVR: 17630008 l Telefon (+45) 8689 3622

Topas er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening l Tilsluttet rejsegarantifonden, reg. nr. 899
Når du bestiller en Topasrejse kan du betale med disse kort

Webdesign & CMS by MCB

Dit Namn og Email adressen er ikke gyldig