Topas Travel Engelsk Norsk Dansk Svenska Min Topas Rejse
Destinationer
Nulstil
Europa  
Asien  
Afrika  
Øvrige verden  
Rejsetype
Nulstil
Sværhedsgrad
Nulstil
Afrejse
Nulstil
Afrejse fra
Nulstil


Når grønland går i blodet...

Forfatter: Jesper Ravn
Ref. GLGH
Printvenlig version
I jobbet som turleder her ved Topas byder der sig ofte udfordringer og oplevelser der spænder bredere end antallet af farver på malerens palet. Nogle mere end andre, sætter sig et sted, hvor de bliver siddende fordi de har betydet noget specielt. Nogle i hjertet andre i hjernen !!!
Mine 7 uger som turleder på Hundeslædeturene på Disko Øen satte sig i hjertet – og de sidder der stadig.

Når naturoplevelser og kulturoplevelser går op i en højere enhed skabes der noget specielt, det skete i disse 7 kolde, men for det meste, solbeskinnede uger på Disko øen.

Det var anden gang i mit liv jeg landede på banen i Sdr. Strømfjord. Jeg vidste derfor at jeg nu befandt mig på et af de steder i verden, hvor vejret har størst magt. Hvis jeg havde enten glemt eller fortrængt det, blev jeg dog hurtigt mindet om det – flyet videre til Illulisat var forsinket. Rent faktisk så forsinket at det ikke gik. Øv, vejret vandt igen, så vi måtte overnatte i denne halv amerikanske container by. Nervøsiteten over om vi nu nåede hele programmet bredte sig i gruppen, og i bagklogskabens ubarmhjertige klare lys, ved jeg at det ikke var sidste gang denne tanke strejfede mig, vejret skulle komme til at vinde flere gange.

Det blev nat og det blev dag. Grønland viste sig fra sin pæne side med høj sol og blå himmel. Elementer der i kombination med den meget sne og det blålige skær i isbjergene gør Grønland til noget helt for sig selv. Flyveturen hen over den fantastiske isfjord i Illulisat, var en storslået velkomst til Disko Bugten. Tanken om at kun en tiendedel af disse kolosser er synlige virker uvirkeligt.

Fra stort fly til mindre fly og nu til helikopter. En helikopter tur gennem et puslespil af isflager. Naturens egen mosaik. Mosaik der igen minder os om vejret og dets magt. På denne årstid burde isen ligge tyk og stærk, men i år er det anderledes. Kraftige og skiftende vinde samt for meget varme, alt er jo relativt, har gjort at isen ikke har lagt sig.

Efter en halv time med fantastisk udsigt og gule ørepropper skimter vi for første gang de kulørte huse i Godhavn. Et utroligt syn med isbjergene i forgrunden. Beundringen og betagelsen fra mit tidligere besøg var tilbage.

Vi blev modtaget i Heliporten af vore samarbejdspartnere Augusta og Linda, og gik de få hundrede meter ned til vandrehjemmet.

Efter velkomst og kaffemik var det tid til briefing, Haute Couture (prøvning af sælskindstøj) præsentation af hundeslæde førerne samt en lille rundvisning i Godhavns gader.

Godhavn er den største by på Disko Øen, den næststørste er Kangerluk. I dette tilfælde rummer betegnelserne størst og næststørst ikke noget særligt storbyagtig, det er nemlig de to eneste byer på øen. Godhavn har alt, dog i mindre målestok end vi kender det i Danmark. Sygehus, et par købmænd, døgnkiosker, posthus, tandlæge og barer. Alt hvad der skal til for at tingene fungerer.

20 graders frost det lignede en kold første dag på hundeslæde. Men udstyret med sælskindpels og varme støvler, var det faktisk behageligt. Udover at vi i flok mindede om Michelin mænd og damer på udflugt gik det ganske godt. Vi var i gang.
Det er en meget speciel følelse at blive transporteret på hundeslæde. Stilheden er fantastisk. En stilhed der kun bliver brudt at kuskens kommandoer til de ivrigt arbejdende hunde, der mere eller mindre frivilligt adlyder ordren. I løbet af en dag på hundeslæde bliver lyden af hundenes prusten og kuskens råb en del af stilheden, en del af en storslået naturoplevelse.

Først på eftermiddagen ankommer vi til en lille fangsthytte ved foden Blæsedalen. Den lille fangsthytte er frokoststedet, og vi har hørt rygter om varme i hytten. Rygterne var falske, men bænkene og bordet var et rart sted at nyde den frosne madpakke.

Normalt er det kun mænd der overnatter her på stedet, så toiletforholdene tog ikke så meget hensyn til at kønnene nu var bladede, men minus 25 grader opfordre jo heller ikke lange toiletbesøg, så det gik.

Indtil nu er turen foregået i Blæsedalen. 30 kilometer i ujævnt terræn, op og ned og nogle gange af. At falde af slæden er ofte uden den store dramatik, men enorm komisk. Som tidligere nævnt er man ikke speciel adræt iført alt dette tøj, så faldet fra slæden gør at man ser en smule klodset ud.

Efter forkosten kommer der for alvor fut under kedlerne. Vi er kommet ud på havisen. Flad som en pandekage så hundene rigtig kan løbe stærkt. Den høje fart får os alle til at lukke alt tøj. Den mindste sprække mellem nogle af alle lagene – og det er koldt.

Efter en times kommer den lille bygd Kangerluk til syne, det vil sige 5 huse. Da vi kommer tættere på dukker dog flere frem, der bor ca. 70 mennesker i bygden.
Vi overnatter 2 nætter i Kangerluk og når faktisk på denne korte tid at blive en del af bygden. Vores rute på hundeslæde denne dag i Kangerluk er afhængig af de lokale fangere. Vi vil nemlig selv gerne ud og kigge til net enten med sæler, hajer eller torsk.
I løbet af turene på fjorden ved Kangersluk fangede vi hundredvis af torsk en del sæler og 2 hajer. Hajerne var nok det sjoveste. Jonas som var en af vore kuske havde nogen tid tidligere sat en hajline, men troede ikke rigtig på fangst. Kort tid efter at Jonas og Allan begyndte at trække i linen kunne de dog mærke at et eller anden var på krogen. Det første hajhoved kunne skimtes gennem hullet i isen og frem dukkede denne Havkarl på ca. 100 kilo. Ikke en stor haj men vi var dog en smule imponeret. Alle var tilfredse med dagens fangst da Jonas´s ansigtsudtryk ændrede sig, hvilket skyldtes at nettet hvis var en smule tungere end først antaget - mere haj. Ups. hovedet på hajen var for stort til at kunne komme igennem hullet i isen, så noget måtte gøres. Tuk én blev taget i brug og snart var hele hovedet synligt. Jonas og en anden af kuskene Allan, begyndte at trække. 250 kg død haj var dog mere end de to kunne klare alene, så vi andre måtte hjælpe til. En i hver gælle og en i hvert øje, 4 mand mod en død haj, vi vandt og dette kæmpe dyr kom op på isen. Seancen med hajerne tog vel kun omkring en halv time, men vi var hvis alligevel alle en del film eller minutter på videokameraet fattigere, eller rigere ?



Frem med frysetasken med de frosne madpakker. Der var dømt frokost i selskab med døde hajer, hunde der kunne lugte mad, en blændende sol, der med sneen som spejl krævede solbriller, samt glade mennesker der lige havde haft en god oplevelse. Tid til frokost iført sælskindspels og luffer, især lufferne besværliggør processen… godt vi ikke skulle spise med pinde.

Efter dagens oplevelser gik turen tilbage til Kangerluk. Sælsuppen var byttet ud med Moskus okse og forbruget af den røde og gule saftevand blev halveret.

Aktivitetsmulighederne er selvfølgelig begrænsede når man bor i et udsted som Kangerluk. Måske derfor at en by med kun 70 indbyggere kan have sit eget band – der skulle være dansemik i tømrerens værksted, og vi var selvfølgelig inviteret.

Kusken Jonas kommer fra Kangerluk og var en del af bandet. Festen var i gang og der blev danset, grinet og drukket. "Dresscode" var der ikke nogen af, bare man kunne holde varmen. Diskodans i store støvler og sælskindsbukser var der hvis ingen der havde prøvet før, det så i hvert fald ikke sådan ud. Men en god fest og vi var for alvor kommet ind på indbyggerne i denne herlige lille by.

Næste morgen var vi alle klar igen. Himlen var blå og solen skinnede. Vi sætter kursen mod Godhavn.

Det er en dejlig fornemmelse at man i 25 graders frost kan smide sig i den bløde sne og blive liggende nogen tid ude at fryse. Lade solen tage fat og bare nyde udsigten. Vi har god tid på hjemturen til Godhavn, så vi tager lange pauser, iagttager hundene og deres indbyrdes magt kampe mens vi beundre disse muskelbundter.
Den sidste time inden vi når til Godhavn ser vi resultatet af de skiftende hårde vinde samt den manglende frost der har været kendetegnende for den tidlige vinter her på Disko Øen. Vi kører i skrueis, hvilket kan give gevaldige flyveture, og samtidig sætter store krav til hundene og kusken. En hund der i dette terræn ikke opfylder sin rolle optimalt kan skabe total kaos. Hvis tøjlen til hunden vikler sig om en isklump og hund og kusk ikke straks reagerer er det et spørgsmål om sekunder inden hunden enten ligger nede under slæden eller bliver trukket bagefter slæden uden chance for at få fodfæste.

De farvede huse og de indefrosne fiskekuttere kommer til syne, snart venter et varmt bad samt frigørelse fra sælskindstøjet.

Vi er tilbage på vandrehjemmet i Godhavn, hvor Karoline har sørget for at vi mødes af duften af frisk brygget kaffe.

Eftermiddagen bruges i Godhavn. Bl.a. besøger vi Knud nede på den lille fabrik hvor sælskind indkøbes og forarbejdes inden de bliver sejlet sydpå hvor garvningen foregår. Knud fortællere ivrigt om de forskellige processer, og med et smørret smil hiver han en sælpenis ud af fryserummet. "Dem vil vi prøve at importere til Kina, griner han" hvorefter han straks afviser at han kender smagen.

Vi besøgte også det lokale museum samt byens smukke kirke.

Hundeslæden og dens stilhed er her til morgen byttet ud med dets moderne modstykke snescooteren. Vi skal på tur til Lyngmarksbræen der hæver sig 900 meter over Godhavn by. På Lyngmarksbræen skal vi overnatte en nat. Tilbage til det med snescooterne. Den gør mænd til drenge og kvinder til piger. Vi havde lejet en snescooter nede i byen, så aktiviteterne heroppe nu var mere end snesko, ski og fantastisk udsigt. Vi havde nu muligheden for at lege.

En fantastisk udsigt er hvis en underdrivelse. Især solnedgangen hvor solen, i sneen og isens skær, maler alt i en rødgul farve er et ubeskriveligt smukt syn. Aftenerne og nætterne heroppe er fantastiske. Nordlys og stilhed, en kop varm kaffe og sælskindspels en kombination der sætter tiden i stå og lader tankerne løbe. Lader tankerne løbe – i retning af om man måske lige nu befinder sig i paradis, måske,- den lidt koldere af slagsen, men tæt på, det må man være.
Det er tid til endnu engang at tage en tur med helikopter gennem mosaik af is og springende hvidhvaler.

De sidste 2 dage på turen foregår i Illulisat. Byens attraktion nummer 1 er den fantastiske isfjord. Vi vandre derud og oplever på tæt hold de kæmpemæssige isbjerge der presser sig ud gennem fjorden. Inde i bunden af fjorden ligger verden mest produktive isbræ, der producerer det på en dag der svarer til byen New Yorks vandforbrug på et helt år.

Vi vandre tilbage til byen hvor bl.a. Knud Rasmussens museet ligger. Et meget interessant museum der på fortrinlig vis beskriver ekspeditionerne samt udviklingen i det grønlandske.

Nogle går ned på havnen for at prøve at overtale en af de lokale fiskere til at tage dem med ud på en sejltur. Anstrengelserne bar frugt og godt forfrosne, men en stor oplevelse rigere, er de et par timer senere med fast grund under fødderne igen.

7 uger i Grønland er ved at være slut, og det eneste jeg er sikker på er at jeg kommer tilbage. Tilbage til den mest fantastiske natur jeg til dato har oplevet. En natur der er så speciel at noget andet får svært ved at nå dets højder. At komme omkring i alt denne skønhed på ryggen af en hundeslæde, gør blot oplevelsen endnu mere sublim.

Jeg vil aldrig glemme det skæve generte grønlandske smil, et smil der indeholder elementer af det som vi danskere ikke helt forstår eller formår. Nemlig at lade være at sætte tingene i perspektiv udfra Time Managers og stramme tidsplaner, men i stedet lade det flyve – flyve derop hvor vejret dannes og planerne lægges, heroppe nordpå er det nemlig vejret der bestemmer…..
 

Topas Travel l Bakkelyvej 2 l 8680 Ry l Denmark l CVR: 17630008 l Telefon (+45) 8689 3622

Topas er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening l Tilsluttet rejsegarantifonden, reg. nr. 899
Når du bestiller en Topasrejse kan du betale med disse kort

Webdesign & CMS by MCB

Dit Namn og Email adressen er ikke gyldig