Topas Travel Engelsk Norsk Dansk Svenska Min Topas Rejse
Destinationer
Nulstil
Europa  
Asien  
Afrika  
Øvrige verden  
Rejsetype
Nulstil
Sværhedsgrad
Nulstil
Afrejse
Nulstil
Afrejse fra
Nulstil


Annapurna Rundt - Thorung La Passet i 5416 moh.

Forfatter: Jørn Nørgaard Christensen
Ref. NPAN
Printvenlig version
Kl. 4 bliver vi vækket. Vi skal nemlig gå tidligt i dag, da vi har en rimelig krævende bjergvandringsfærd foran os. Der er lidt kaos i køkkenet, så det varer lidt tid, inden vi får morgenmad. Kl. 5.30 er vi klar til afgang. Jeg har i dag lange uld underbukser på, uldskjorte og tophue på. Temperaturen er ca. –6 grader. Selvom jeg ikke har sovet specielt meget, føler jeg mig egentlig veloplagt. Det er ret mørkt, så vi starter ud med tændte lygter. Ovenover os har vi en flot stjernehimmel. De første 400 højdemeter op via en serpentiner sti er rimelig hårde, så det er godt ned med tempoet. Det går godt for mig. Jeg går opad med små skridt og prøver at holde åndedrættet så nogenlunde i ro. Pulsen ligger nok omkring ca. 120, så det er ikke så galt. På vejen op går jeg forbi mange, som nok må arbejde noget hårdere for at komme frem. Nogle har en stor rygsæk med. Det bliver mere lyst. Det er bare dejligt. Vi når op til Thorung Pedi High Camp. Det er et rimeligt koldt og barskt sted. Sine og Rasmus går videre. Jeg holder pause og går indenfor og kikker på stedet. Stedet kræver nok en god sovepose, især om natten.

Stigningen er noget mindre på de sidste 600 højdemeter op til passet. Der er mange falske toppe på vej op. Store grusbunker ligger på tværs som er dannet af nedbrudte klippestykker fra Himalaya. Det giver et rimelig imponerende landskab. Solen begynder at varme lidt. Det er bare dejligt.

Kl. 8.40 efter 3 timer og 10 min. når jeg op til passet i 5416 m.o.h., så højt har jeg aldrig været før til fods.
DET LYKKEDES AT SPADSERE OP OVER HIMALAYA.

Der er en lille nabotop med bedeflag på. Der går jeg også op, inden jeg går ned til et lille stenhus i Thorung La passet. Herinde sidder en fyr og serverer the m.m. Jeg får et krus citron te til den lave pris af 50 RS, selvom vi er højt til vejrs. Det er godt med noget varm the at varme sig på. Resten af gruppen kommer op. 2 af dem har haft sherpaerne til at bære rygsækken op. Ulla kommer vel op til hest med hestefører og Emil er parat til at tage imod hende. Hun har aldrig været til hest før i hendes 60 årige liv. Der bliver taget en lang række billeder inklusive en stribe gruppebilleder.
Nirvana er buddhismens betegnelse for den fuldstændige udslettelse af personlighedens eksistens efter sjælevandringens ophør. Nirvane er den absolutte hvile.

Fuldmåne, og især fuldmånen i august og september, er vigtig i Muktinath. Så kommer der tusinder af pilgrimme. Det samme gør der under Dassain festivalen i begyndelsen af oktober. Mange nepaleserne har en længere ferieperiode omkring oktober og har derfor tid til pilgrimsrejser
Landskabet rundt omkring er meget vissent og forsynet med ret sparsom bevoksning. Ude Syd Vest på ser vi Dhaulagiri rage højt op over skyerne for første gang til 8167 m.o.h. Vi når frem til vores lodge, hvor vi flytter ind. Ude på gaden er der rige muligheder for at lave en handel. Mange gadehandlere har lagt deres varer ud på tæpper lagt direkte på jordvejen. Mange steder sidder kvinder i gang med et stykke væve arbejde. Det kan nok til tider være en noget støvet arbejdsplads, især når vinden kommer på langs af hovedgaden. Inde ved en sidevej løber en bæk ned ad bakken forbi en vaskeplads fyldt med kvinder i gang med tøjvask. Tøjet hænger til tørring rundt omkring i træer og buske, som er i stand til at vokse der pga. vandets tilstedeværelse. Efter en byvandring på byens brede hovedgade af hårdt tiltrampet jord, er der tid til en eftermiddagslur inden spisetid i lodgens hyggelige spisestue. Det kan godt mærkes, at jeg stod op kl. 4. Jeg bliver vækket af Rasmus ved 19-tiden. Han meddeler mig at det allerede er spisetid, så jeg kommer i tøjet og går ned og får en udmærket omgang lasagne. I løbet af denne forholdsvis fysisk krævende dag, har jeg kun fået nudelsuppe til frokost, så lasagnen bekommer mig ganske vel.

Vores hestefører har et lille uheld kort efter, at vi er nået frem til Muktinath. Hans hest løber væk, så han bliver nødt til at tage en overnatning i Muktinath. Vi håber, at han finder hesten, så han kan ride hjem op over det høje pas. Det vil blive noget hårdt for ham at gå op fra Muktinath siden.
 

Topas Travel l Bakkelyvej 2 l 8680 Ry l Denmark l CVR: 17630008 l Telefon (+45) 8689 3622

Topas er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening l Tilsluttet rejsegarantifonden, reg. nr. 899
Når du bestiller en Topasrejse kan du betale med disse kort

Webdesign & CMS by MCB

Dit Namn og Email adressen er ikke gyldig