Topas Travel Engelsk Norsk Dansk Svenska Min Topas Rejse
Destinationer
Nulstil
Europa  
Asien  
Afrika  
Øvrige verden  
Rejsetype
Nulstil
Sværhedsgrad
Nulstil
Afrejse
Nulstil
Afrejse fra
Nulstil


Mount Everest Base Camp

Forfatter: Jens Kristian Overgaard
Ref. NPEB
Printvenlig version
Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at der var så langt ind til, eller snarere op til Mount Everest. Efter at vi var blevet "landsat" på den primitive jordbane af en lufthavn i Lukla, 200 km øst for Kathmandu, skulle det tage os 12 dages krævende vandring at nå op til Everest Base Camp. Det kan gøres hurtigere, men hvis man vil være sikker på at være akklimatiseret til den store højde, er det vigtigt, at man giver sig tid og kun stiger med ca. 300 højdemeter mellem hver overnatning. Akklimatiseringsprogrammet, og det vil sige hele turens tilrettelæggelse, fungerede perfekt, og ingen i vores 18 mand store gruppe led af højdesyge. Og det til trods for, at Base Camp ligger i 5390 meter.

Her stod vi så, umiddelbart neden for det berømte og berygtede Khumbu-isfald, og kunne ikke blot røre ved det, men også mærke den gennemtrængende og isnende kulde, som hersker her i denne stivfrosne og forblæste bjergverden. Kolossale klippestykker tronede på fundamenter af is og lignede overdimensionerede, dybfrosne paddehatte. Og højt over os knejsede verdens højeste bjerg, Mount Everest med sine 8850 meter, i selskab med sine berømte naboer, Nuptse, 7879 meter, og Lhotse, 8516 meter. Utroligt at befinde sig i næsten 5400 meters højde, og vide, at der er endnu cirka 3,5 kilometer op til toppen af Everest! Vandringen op til Everest Base Camp er en utroligt flot tur, med utallige storslåede bjergpanoramaer undervejs. Dag for dag dukker flere og flere af disse ufattelige hvide, savtakkede tinder op med en dybblå himmel som baggrund, samtidig med, at landskabet bliver stadigt mere dramatisk, barsk og øde, og næsten frygtindgydende vildsomt. Der er rigeligt med fysiske udfordringer undervejs, men en af dem må siges at være helt i særklasse, og det er Chola-Passet, som jeg vil betegne som den ultimative styrkeprøve. Den som har krydset Chola-passet vil med garanti aldrig glemme det.

Chola-passet danner forbindelse mellem Gokyo-dalen i vest og Khumbu-dalen i øst. Ved at krydse dette pas sparer man en lang omvej, og man får i tilgift en oplevelse (mere) for livet. Chola-passet er 5420 meter højt, og opstigningen til dette er en krævende vandring over enorme klippeblokke, der næsten ingen ende synes at ville tage. Det var sejt, men det var også en fantastisk følelse, da vi alle havde klaret det, og stod på gletscheren i den blændende hvide sne, og kunne se terrænet skråne let nedad mod den anden side af passet. Vi havde sejret! Den dag var vi mange, der gik meget tidligt i soveposen!

Lad mig nævne endnu et, i bogstaveligste forstand, højdepunkt: Den allersidste lille bebyggelse på ruten til Everest Base Camp hedder Gorak Shep. Og lige over Gorak Shep hæver sig bjerget Kala Pattar, med sine 5545 meter. I øvrigt med bjerget Pumo Ri, 7161 meter, som en utroligt flot baggrundskulisse. Det er muligt for de fleste, som er tilstrækkeligt akklimatiseret, at bestige Kala Pattar, og gør man det, belønnes man med den mest spektakulære udsigt til Mount Everest. Afstanden til Everest fra Kala Pattar er kun ca. 10 km, og man ser ganske tydeligt toppyramiden med Sydtoppen og Hillary Step. Tilmed har man en formidabel udsigt over mod Khumbu-isfaldet og ned over Khumbu-gletscheren. Nogle vælger at gå op på Kala Pattar så tidligt, at de kan se solen stå op over Everest-Nuptse-massivet. I vores tilfælde blev denne plan dog forpurret af en hylende kuling og temperaturer under frysepunktet. Vi valgte at gå op tidligt om formiddagen, og vi blev rigeligt belønnet med flot solskin og blå himmel over verdens højeste bjerge. På turen til Everest Base Camp får man imponerende panoramaudsigter til 4 af verdens 10 højeste bjerge:

Nr 1 Everest 8850 meter
Nr 4 Lhotse 8516 meter
Nr 5 Makalu 8463 meter
Nr 6 Cho Oyu 8201 meter
Samt ikke at forglemme, det æstetisk formfuldendte bjerg, Ama Dablam, der stræber mod himlen med sine 6812 meter.

På trekket følges vi af en lille håndfuld sherpa-guider, og en lidt større håndfuld lokale bærere. Disse mennesker udstråler en varme, venlighed og hjælpsomhed, tillige med en herlig, universel humor, som gjorde et stort og stærkt indtryk på alle i vores gruppe. Med så store fysiske udfoldelser, som et Everest-trek kræver, er det kulinariske på turen ikke uden betydning. Og her må jeg sige, at vi var mange, der var vildt imponeret over, hvad de små, lokale tehus-køkkener kunne fremtrylle af varierede og velsmagende middagsretter. De såkaldte tehuse, hvori vi overnatter på hele trekket, er små mini-hoteller, og køkkenfaciliteterne her ville kunne give enhver dansk husmor mange søvnløse nætter. I et simpelt, sortsværtet, måske ikke helt hygiejnisk, men til gengæld meget dårligt oplyst rum, tilberedes over åben ild ikke blot én ret til aften, men oftest 10 forskellige middagsretter, alle individuelt forudbestilt af os, gæsterne, ud fra menukortet. Jeg vil aldrig kunne begribe, hvordan det er muligt under sådanne ekstremt primitive forhold at tilberede så mange forskellige retter til måske 30-40-50 personer, og altid have maden færdig på det aftalte klokkeslæt.

Jeg rejste i sidste halvdel af oktober til en uge ind i november, og i den periode var vejret langt de fleste dage meget, meget flot. Dybblå, skyfri himmel, tør luft og fremragende sigtbarhed, især i stor højde. I lidt lavere højde havde vi nogle enkelte eftermiddage, hvor skyer og tåge over middag trak op nede fra dalene og skjulte omgivelserne for os.

Men hovedindtrykket er, at oktober-november er en ideel rejsesæson i Everest-området. I løbet af vores 17 dage i bjergene fik vi ikke så meget som én dråbe regn. Til gengæld skal man være forberedt på, at det i højder over 4-5000 meter kan være særdeles koldt. Her ligger dagtemperaturen normalt på 3-5 grader, og nattemperaturen et stykke under frysepunktet.

Rejsen til Everest Base Camp både begynder og slutter i Kathmandu. Og det er heldigt, for det er en fantastisk spændende by. Et besøg ved de buddhistiske templer Swayambhunath og Bodhnath gør stærkt indtryk ved den overdådige pragt, der smykker de enorme stupaer. Tusinder af bedeflag og hundreder af bedemøller og et orgie af stærke farver virker overvældende og betagende på en vesterlænding. Det samme gør et besøg ved det hinduistiske tempel Pashupatinath, hvor vi overværede en ligbrænding ved floden. Hinduisme og buddhisme lever stærkt side om side, og har enorm betydning i hverdagen. Det mærker man i Kathmandu, såvel som i bjergene. En helt anden side af Kathmandu er indkøbsmulighederne. De er intet mindre end uudtømmelige. Og billige. Eksotiske souvenirs og moderne kvalitetsprodukter faldbydes side om side. Jeg købte en Goretex-jakke med aftageligt fleece-inderfór for hvad der svarer til 150 danske kroner, eller ca. 10 procent af hvad prisen ville være herhjemme. Nepal er en forunderlig blanding af overvældende, nærmest mirakuløs natur, levende og fremmedartet kultur, og utroligt venlige og imødekommende mennesker. Rejseindtrykkene er mangeartede og stærke, og for de fleste vil en rejse til det lille, fattige kongerige i Himalaya så afgjort være en af "rejserne for livet"

Jens Kristian Overgaard - deltager på EB03.
 

Topas Travel l Bakkelyvej 2 l 8680 Ry l Denmark l CVR: 17630008 l Telefon (+45) 8689 3622

Topas er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening l Tilsluttet rejsegarantifonden, reg. nr. 899
Når du bestiller en Topasrejse kan du betale med disse kort

Webdesign & CMS by MCB

Dit Namn og Email adressen er ikke gyldig