Topas Travel Engelsk Norsk Dansk Svenska Min Topas Rejse

Book rejse

Schweiz og Frankrig – Haute Route fra Chamonix til Zermatt

Status:

Turen er åben for booking. Åben for booking

Afrejse:

14.07.2018

Hjemkomst:

25.07.2018
 
DKK 13.970 ,-

Status:

Turen er åben for booking. Åben for booking

Afrejse:

26.07.2018

Hjemkomst:

06.08.2018
 
DKK 13.970 ,-

Status:

Turen er åben for booking. Åben for booking

Afrejse:

07.08.2018

Hjemkomst:

18.08.2018
 
DKK 13.970 ,-

Lignende ture

Frankrig
Mont Blanc - Høj rute
Schweiz / Italien
Matterhorn, Monte Rosa - Høj rute
Frankrig
Pyrenæerne - Høj rute
Italien
Alpi Marittime - Høj rute
Vandreferie i Europa
Høj rute. Hvad er det og kan jeg være med?


Kontakt Topas

Tip en ven!

DRF Rejsegarantifonden
Print rejsen
Send til ven

personer synes godt om dette

         

Schweiz og Frankrig - Haute Route fra Chamonix til Zermatt

Ref. CHCZ

På første vandredag har vi god udsigt til toppen af Mont Blanc (4810 m)

Passet Col de Balme (2204 m) på grænsen mellem Frankrig og Schweiz

Udsigt til en af de utallige gletsjer vi passerer på vores vandring

På denne vandretur får vi mange højdemeter i benene

Frodige bjergsider og alpine bjergtoppe

Vandring på rustikke stier

Overnatningsstedet Relais d'Arpette på dag 3

Fantastisk udsigt til det store bjergmassiv Grand Combin

Aftensol over Mont Blanc-massivet med refugiet Mont Fort i forgrunden

Lac de Champex

På dag 4 passerer vi en række små bjerglandsbyer

Vandfontæne i landsbyen Sembrancher

Hvilken sti skal vi vælge?

På vandringen bliver vi beriget med et utal af fanstistiske bjergudsigter

Stierne er godt markeret

Turkise gletsjersøer

Et mix af edelweiss og gletsjer

Infoskilte langs en af dagsetaperne

Vi går langs den store opdæmmede sø Lac des Dix

Det sidste stykke op til passet Chévres (2855 m) skal vi klatre på metalstiger

Udsigt fra passet Chévres (2855 m), hvor vi kan se spidsen af Matterhorns karakteristiske top

Bjerglandsbyen La Sage (1644 m) hvor vandringen på dag 7 starter

Gletsjersø

Vandring på morræneryg ved Glacier de Moiry

Refugiet Moiry (2825 m)

Sikke en udsigt at indtage aftensmåltidet til

Vi går oppe i højden langs den opdæmmede sø Lac de Moiry

Bjerglandsbyen Zinal (1675 m) med de mange gamle træhuse

Udsigt fra bjerglandsbyen Jungen (1955 m) du over Mattertal-dalen

Fritgående wallisergeder

Vandring på Monte Rosa-bjergmassivet

På vores vandring passerer vi flere mindre vandløb

Første syn af Matterhorn (4476 m)

Matterhorn - silhuetten kendt fra Tobleronechokolade

Der foregår mange forskellige aktiviteter i bjergene

På sidste vandredag skal vi igennem flere tunneller, der er hugget ind i bjergsiderne

Se gæsternes egne fotos for denne tur

Chamonix til Zermatt, Mont Blanc til Matterhorn. For bjergelskere er dette den ultimative bjergvandring, der fører dig fra Vesteuropas højeste bjergmassiv til et af de mest berømte, hvis ikke det mest elegante bjerg i verdenen.

På denne 12 dages vandretur med 10 vandredage bliver du vidne til den bedste samling af 4.000 m toppe i Alperne og besøger nogle af de mest spektakulære dale. På turen vil du se autentiske bjerglandsbyer, isolerede bjergrefugier, blomsterenge, dybe skove, forrevne bjergtinder, krydse iskolde floder og vandre langs gletsjere. Der vil være murmeldyr og stenbukke og hver dag vil være fyldt med nye udsigter. Denne tur udfordrer titlen til Den Smukkeste Vandring i Europa.

  • Vandrernes klassiske Haute Route i Europa
  • Vandring over Alperne mellem de to bjergsportsbyer Chamonix og Zermatt
  • Turen starter med udsigt til Mont Blanc (4.810 m) og slutter med udsigt til Matterhorn (4.478 m)
  • Vandring gennem frodige enge og over høje bjergpas
  • Nyd solnedgangen fra refugiet Mont Fort over Mont Blanc massivet
  • Højalpint dyre- og blomsterliv
  • Overnatning på hyggelige refugier og mindre hoteller
  • Godt selskab med andre friluftsentusiaster

Topas oplever stor interesse for hytte-til-hytte-ture, hvor vi vandrer og overnatter højt oppe i bjergene. Der er tale om en vandring for de lidt øvede, idet vi går fra ”sted til sted” og selv bærer bagage og proviant.

Efter en lang vandredag er det en god oplevelse at komme frem til en hyggelig bjerghytte og velfortjent nyde en solid fransk bjergmenu og et glas rødvin. Vi oplever den specielle stemning, som opstår, når mennesker af forskellige nationaliteter trænger sig sammen omkring bordene og udveksler deres erfaringer og oplevelser om bjergene. Alle hytterne er placeret på smukke steder med flot udsigt til de omkringliggende bjerge.

På refugier og hoteller spiser vi morgenmad. Frokosten nydes på ruten og består af en madpakke, som vi får med fra vores overnatningssted. Aftensmaden er for egen regning og består ofte af en 3 retters menu, som hytteværten og dennes hjælpere tilbereder.

Hver deltager bærer sin egen bagage og frokost. Se i øvrigt Topas’ vejledende pakkeliste, som er udarbejdet specifikt til denne tur.

Turbeskrivelse

Printvenlig version
Dag 1. Afrejse fra Danmark

Vi flyver fra Danmark til Geneve, og derfra kører vi igennem et smukt alpelandskab til bjergsportsbyen Chamonix for foden af Mont Blanc massivet. Busturen tager ca. halvanden time. I centrum af Chamonix bliver vi indlogeret på et hotel, hvor turlederen vil holde et informationsmøde om den forestående tur. Vi checker også vores udstyr, så vi sikrer os at alt nødvendigt er med.

-/-/-
Dag 2. Vandringen begynder

Vi starter dagen med morgenmad på hotellet i Chamonix, hvorefter vi tager den lokale bus ind i bunden af dalen. I La Tour i 1.453 m starter vandreturen med en opstigning til passet Col de Balme i 2.204 m. Hele vejen op til passet har vi en fantastisk udsigt til Mont Blanc massivet. Vi går på en frodig eng med græssende køer og et utal af vilde blomster.

Oppe i passet tager vi et hvil og nyder den medbragte frokost. Passet ligger på grænsen mellem Frankrig og Schweiz og danner rammen for et fantastisk udsigtspunkt. På nedstigningen zigzagger vi os ned igennem skoven mod landsbyen Trient i 1.279 m, for derefter at gå 200 m opad til vores overnatningssted på et lille hotel i bilpasset Col de la Forclaz i 1.526 m.

M/F/-
Dag 3. Barske bjerge og gletsjerlandskab

Efter alt er pakket og morgenmaden spist snører vi vandrestøvlerne og lægger ”blødt ud” på en ellers lang og smuk dagsetape. Vi begynder dagen med at følge bjerget rundt i ca. 1.500 m højde, hvor vi går i nåleskov på en god vandresti.

De første par timer har vi en smuk udsigt over til passet Col de Balme, som vi passerede dagen forinden. Herefter bliver udsigten skiftet ud med et imponerende udsyn udover gletsjeren du Trient, som vælter ned over landskabet. Stien bliver mere rustik og vi bevæger os stejlt opover i det smukke landskab mod dagens pas Fenetre d’Arpette i 2.665 m.

Efter ca. 5 timers vandring kan vi nyde en velfortjent pause i det vilde og stenede pas. Mod vest har vi nu udsyn til bjerge og gletsjere på Mont Blanc massivet og mod øst åbner der sig en ny verden i dalen Val d’Arpette med stenblokke og frodige enge. På nedstigningen går vi på grussti og over store sten inden vi kommer ned i bunden af dalen, hvor vi finder vores overnatningssted Relais d’Arpette i 1.627 m ved en rislende flod.

M/F/-
Dag 4. Bjerglandsbyer i dalen Entremont

I dag skal vi lægge en del kilometer bag os, som hovedsageligt går nedover. Vi starter dagen i skoven, hvor vi følger floden ned til søen Lac de Champex i 1.466 m, som ligger i en charmerende lille by. Vi går det meste af dagen i dalen Val d’ Entremont på stier og langs markveje. På vores vej passerer vi en række små landsbyer, hvor altankasserne bugner af farvestrålende blomster og de omkringliggende marker er dyrket med alverdens krydderier, der anvendes til Ricola bolsjer.

Nede ved floden Bagnes kommer vi til byen La Cable i 821 m. Herfra tager vi en kabellift 1.400 højdemeter op til skisportsområdet Verbier. I området foregår der et utal af aktiviteter såsom mountainbike, trailløb og paraglidning. Herfra har vi en fantastisk udsigt over Mont Blanc massivet og som vi bevæger os op i terrænet kan vi også se selve Mont Blanc, der stikker op over alle de andre toppe.

Vi overnatter på bjergrefugiet Cab. du Mont Fort i 2.457 m, hvor vi kan glæde os til en storslået solnedgang over bjergene.

M/F/-
Dag 5. De tre bjergpas

I dag skal vi over de tre bjergpas: Col Termin (2.648 m), Col de Louvie (2.921 m) og Col de Prafleuri (2.965 m). Den første del af dagen følger vi bjerget rundt på en lille sti, der er hugget ind i fjeldvæggen. Her har vi udsigt til både Mont Blanc massivet og til Combin massivet, som begge er imponerende med deres snedækkede 4.000 m toppe.

Efter det første bjergpas, Col Termin i 2.648 m, venter der os et smukt syn nedover den frodige bjergside til den turkisblå bjergsø Lac de Louvie. Landskabet forandrer sig endnu engang, når vi passerer dagens andet bjergpas, Col de Louvie i 2.921 m. Her er området mere råt og formet af gletsjere. Med Grand Desert gletsjeren på vores højre side bevæger vi os gennem terrænet, som med stor sandsynlighed vil være snedækket visse steder.

Vi passerer en række turkisblå gletsjersøer inden vi kommer til dagens sidste bjergpas Col de Prafleuri i 2.965 m. Heroppe kan vi se ned til refugiet Cab. de Prafleuri i 2.662 m, hvor vi skal overnatte.

M/F/-
Dag 6. Lac des Dix

Fra refugiet kan vi se op til dagens første bjergpas, som ligger ca. 200 højdemeter over os. Dette er opvarmningen på endnu en storslået dag i Alperne. Fra passet, Col des Roux i 2.804 m, har vi udsyn til den store opdæmmede sø Lac des Dix, hvis dæmning er 285 meter høj og dermed den højeste i Europa.

Vi følger søen rundt på en grusvej, til vi kommer ind i bunden af søen, hvor stien tager os opover i terrænet. Højere oppe bliver vi mødt af et fantastisk morænelandskab og gletsjeren Cheilon. For at komme op til dagens højeste punkt i passet Pas de Chévres i 2.855 m skal vi bevæge os opover en moræneside, hvor der er et løsstensområde.

Lige inden passet møder der os en lodret væg, hvorpå der er fæstet metalstier vi skal klatre på. Er vejret med os kan vi fra passet set den karakteristiske top af Matterhorn mod øst. På dage med godt vejr er passet velbesøgt, særligt af klatrere, der prøver kræfter med de omkringliggende klatreruter. Fra passet har vi 800 højdemeter ned til den lille bjerglandsby Arolla, hvor vi overnatter på et lille hyggeligt hotel.

M/F/-
Dag 7. Glacier de Moiry

Vi starter dagen med en kort køretur til vores startsted i landsbyen La Sage i 1.667 m. Herfra går turen 1.200 højdemeter op til passet Col du Tsaté i 2.868 m, hvor vi nyder vores medbragte frokost. Stien opover fører os først igennem skov og derefter op til sæterlandsbyen Le Tsaté, som er omgivet af en frodig bjergside med græssende køer.

På den anden side af passet går vi ned til en lille gletsjersø i 2.349 m, som ligger for enden af Glaicer de Moiry. Dette er et velbesøgt sted for dagsturister, der kan køre i bil op til søen. For at komme op til dagens overnatningssted, må vi gå på en høj og stejl moræneryg samt fast klippegrund ca. 500 højdemeter op til Cab. de Moiry i 2.825 m. Fra hytten har vi den mest fantastiske udsigt ud over den store gletsjer, som mange af hyttens gæster klatrer på.

M/F/-
Dag 8. Col de Sorebois

Efter morgenmaden er der tid til at nyde solens stråler, der langsomt bevæger sig nedover den opsprækkede gletsjer. Vi starter dagen med at gå 400 højdemeter ned ad samme sti som vi dagen forinden fulgte op til Cab. de Moiry. I ca. 2.500 m følger vi en ny sti rundt om bjerget Garde de Bordon, hvorfra vi har en flot udsigt ned mod den store opdæmmede sø Lac de Moiry. På den frodige bjergside er der gode chancer for at se murmeldyr, der ivrigt følger med i vores gang.

Ovenfor dæmningen begynder vores opstigning mod dagens pas - Col de Sorebois i 2847 m. Her oppe har vi en imponerende udsigt mod flere 4.000 meter toppe samt et utal af gletsjere. Fra passet vandrer vi nedad og tager liften til Zinal. En eftermiddag med mulighed for hvil er ganske velfortjent efter 6½ dages vandring og dertilhørende overvældende oplevelser. Zinal ligger i 1.675 meters højde. Her kan man slappe af og nyde den charmerende lille by, hvor der også er sportsbutikker, supermarked og bank.

M/F/-
Dag 9. Fra det franske til det tyske

Om formiddagen bevæger vi os op ad en stejl men god sti igennem skoven, indtil vi kommer over trægrænsen og har en flot udsigt ud over dalen.

Vi passerer flere små kostalde og køer der går på græs over sommeren. Vi har retning mod passet Forcletta Furggilti i 2.874 m, hvor vi nyder vores medbragte frokost inden turen går nedover mod Turtmantal. Nu bevæger vi os fra det fransktalende til det tysktalende Schweiz. Vi overnatter på hotellet Schwarz Horn i Gruben, som er en lille bjerglandsby.

M/F/-
Dag 10. Kongeetapen

I dag skal vi tilbagelægge mange højdemeter både op og ned. Det er også i dag, at vi kommer til dalen Mattertal, hvor Zermatt ligger.

Op på formiddagen passerer vi turens sidste pas Augstbordpass i 2.894 m. På turen nedover går vi bl.a. på "Blomsterstien/Alpenblumenweg”, hvor det via informationstavler er muligt at blive klogere på de bjergblomster vi ser på vores tur.

Vi kommer også igennem den lille charmerende bjerglandsby Jungen i 1.955 m, som ligger på en frodig bjergeng med udsigt ud over Mattertal. Jungen består af en nydelig samling gamle træhuse og stalde og er udelukkende forbundet til dalen via vandrestien og en gammel kabelbane. Fra Jungen har vi 800 højdemeter ned igennem lærkeskov til St. Niklaus i 1.127 m.

M/F/-
Dag 11. Europaweg til Zermatt

I dag tager vi hul på turens sidste vandreetape. Fra Randa følger vi ”Europaweg”, som er en højtliggende vandresti, der blev etableret i 2007, så det for vandrere nu er muligt at gå hele vejen rundt om Monte Rosa massivet oppe i højden.

I ca. 2.200 m følger vi bjergmassivet rundt og skal flere gange igennem små tunneller, som er hugget ind igennem bjerget. Undervejs har vi en storslået udsigt til Matterhorn (4.478 m) og des nærmere vi kommer Zermatt, des mere åbner landskabet sig op.

Inden vi begynder nedstigningen til Zermatt, som ligger i 1.600 m, kan vi i Tufteren i 2.215 m nyde en kølig drik og synet ud over bjergene og nedover Zermatt. Efter en times vandring står vi nu i centrum af Zermatt og har nået turens mål. I Zermatt bliver vi indlogeret på et hotel i centrum og afslutter turen med en velfortjent afslutningsmiddag.

M/F/-
Dag 12. Hjemrejse

Vi kører med tog fra Zermatt til Geneve, hvorfra vi flyver til Danmark.

M/-/-
Måltider

Inkluderede måltider er på de enkelte dage markeret med M (morgenmad), F (frokost), A (aftensmad). Er måltider ikke inkluderet, markeres disse med –
Overnatning

Vi overnatter på bjergrefugier og på hoteller, hvor vi både overnatter på sovesal og på værelser. Det er ikke muligt at købe enkeltværelse på denne tur.
Chamonix og Zermatt

Turen starter i Frankrig og slutter i Schweiz i henholdsvis bjergsportsbyerne Chamonix og Zermatt. På anden dagen krydser vi bjergpasset Col de Balme og går fra Frankrig til Schweiz, hvor vi tilbringer resten af turen. I og med at turen har forskelligt start- og slutsted, skal man altså bære al sin bagage fra start til slut. Husk det, når pakningen skal foretages og disponeres.

Chamonix ligger ved foden af Vesteuropas højeste bjerg Mont Blanc og er et populært vintersportssted og kendt som ”ekstremsportens hovedstad” i Europa. Byen er et yndet turistmål og omgivet af storslåede bjerge og gletsjere. I byens butikker kan vi proviantere de sidste ting inden vandreturen begynder.

Zermatt er verdenskendt som skisportssted, primært om vinteren, men der køres også på ski i mindre omfang om sommeren øverst i bjergene. Byen har været bilfri i over 20 år og er meget charmerende med gamle huse, alverdens mode-/og sportsbutikker m.m. Matterhorn knejser i baggrunden, og bjergbestigere og vandrere bruger ofte Zermatt som udgangspunkt for deres ture og bestigninger i ”Høj Alperne”, som stedet med rette betegnes. Zermatt har mange charmerende restauranter, og det er oplagt at prøve nogle af de lokale retter som rösti, ostefondue m.m.
Graduering

Turen er gradueret 4-5, hvilket betyder:
Krævende vandring i ujævnt terræn. Der forekommer lange opstigninger og lange dage. Der kan eventuelt forekomme passager i stor højde. Du skal være sikker på, at helbredet og konditionen er i top. Det er en forudsætning, at man ikke lider af højdeskræk, og at man kender til almindelig bjergvandring.
Varighed

12 dage – hvoraf 10 er vandredage.
På denne vandretur vandrer vi 7-9 timer om dagen.
Klima

Dagstemperaturer mellem 15 og 25 grader, nattemperaturer ned til ca. 5 grader. Da hele turen foregår i bjergene, skal man være opmærksom på, at vejret kan ændre sig hurtigt, solskin, regn eller tåge kan komme i løbet af en halv time. Selv om sommeren kan der være sne i de højeste bjegpas.
Valuta

Vi tilbringer 1,5 dag i Frankrig og 10,5 dage i Schweiz. Det anbefales at medbringe rejsevalutaen i kontante Euro samt i Schweizerfranc (CHF). Der er mulighed for at hæve Euro i Geneve lufthavn og veksle til CHF (dog ofte til en dårlig kurs). Turlederen vejleder om dette ved ankomst til Geneve lufthavn.
Adgang til el

Man kan i noget omfang få opladet batterier på denne tur.
Mobiltelefon

Der er kun sparsom mobildækning på denne tur. Mobiltelefon kan derfor kun benyttes fra tid til anden. Generelt ønsker vi ikke, at vores vandreture skal afbrydes af mobilsnak, hvorfor vi gerne ser, at man undlader at sende SMS og ringe, når man er i selskab med den øvrige del af gruppen.
Litteratur

Chamonix to Zermatt. The Classic Walker’s Haute Route – Cicerone Guide.
Turen går til Schweiz – Politikens Forlag.
Kort

Grand St. Bernard, Combins - Arolla, 5027T, 1:50.000, Swisstopo
Monte Rosa - Matterhorn, 5028T 1:50.000, Swisstopo
Kan købes på turen
Fly

Vi oplyser gerne flytiderne på de enkelte afgange. Ring på tlf 8689 3622 eller send os en mail på info@topas.dk.
Flytiderne oplyses altid med forbehold, da der kan komme ændringer fra flyselskaberne.

Tjek mulighederne for flytilslutning under punktet Afrejselufthavn på bookingens første side på den enkelte afgang eller kontakt Topas for at høre mere. Flytilslutning er altid med forbehold for pladssituationen.
Deltagerprisen inkluderer

Flyrejse Danmark – Geneve t/r, inkl. skatter og afgifter
Måltider som indikeret under dagsbeskrivelserne
Dansktalende turleder
Lokaltransport i Alperne
Overnatning på bjergrefugier og hoteller
Bidrag til rejsegarantifonden
Deltagerprisen inkluderer ikke

Personlige lommepenge, herunder udgifter til drikkevarer
Ikke indikerede måltider i dagsbeskrivelser, beregn ca. DKK 160 - 200,- pr. måltid
Entré til museer og lignende
Evt. rejse og afbestillingsforsikring
Gå til toppen og Book rejse
 

Topas Travel l Bakkelyvej 2 l 8680 Ry l Denmark l CVR: 17630008 l Telefon (+45) 8689 3622

Topas er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening l Tilsluttet rejsegarantifonden, reg. nr. 899
Når du bestiller en Topasrejse kan du betale med disse kort

Webdesign & CMS by MCB

Dit Namn og Email adressen er ikke gyldig