Topas Travel Engelsk Norsk Dansk Svenska Min Topas Rejse
Destinationer
Nulstil
Europa  
Asien  
Afrika  
Øvrige verden  
Rejsetype
Nulstil
Sværhedsgrad
Nulstil
Afrejse
Nulstil
Afrejse fra
Nulstil


Vietnam Adventure - billeder fra Vietnam

Forfatter: Lasse Teist
Ref. VNVA
Printvenlig version
Vietnam Adventure turen er en meget afvekslende tur, hvor man ikke kan undgå af få en masse nye spændende oplevelser og uudslettelige sanseindtryk. Det er ganske umuligt ikke at blive meget betaget og fascineret af dette smukke land med de spændende byer og den meget varierede og frodige natur. Men ikke mindst den meget gæstfrie, imødekommende og venlige befolkning gjorde et stort indtryk på mig.

Overalt på turen oplever man livsglæden. Jeg husker specielt de legende børn på gaden, masser af leende børn der entusiastisk vinker, når jeepen passerer forbi, de unge familier på scooteraftentur i Hanoi, trekking bærerne der bader i floden, de mange ivrige sælgere, det smilende personale på hotellerne og de venlige beboere i de små landsbyer. Livsglæden er tilstede, selvom fattigdommen især i de små minoritetslandsbyer i det nordvestlige bjergrige Vietnam er ganske tydelig. Jeg tror bestemt ikke, det bliver mit sidste besøg Vietnam.
Hanoi –cyklernes by

Det første indtryk, man får af Vietnam efter af have overstået forvirringen med blanketudfyldning i lufthavnen og en kort bustur, er menneskemylderet og det trafikale kaos i det centrale Hanoi.

Hotellet ligger midt i Hanoi’s gamle bydel, som er en labyrint af travle smalle gader med masser af tætliggende små butikker. Den gamle bydel ligger nord for Hanoi’s centrale Hoan Kiem sø. I den gamle bydel er der også en del spændende udendørs og indendørs markeder. Her bombarderes man af en blanding af støj fra råbende sælgere og musik og man mødes af en masse nye spændende fremmede lugte.

Syd for Hoan Kiem søen er stilen mere fransk inspireret med bredde gader og nyere huse. Gaderne er mange steder pyntet af farvestrålende plakater eller bannere med kommunistiske paroler, der f.eks. hylder et-barns-familien

Hotellet er ikke særlig stort, men det er ganske hyggeligt med gode værelser. Det vietnamesiske personale er yderst hjælpsomt og særdeles flinkt. I den tid vi boede på hotellet, tror jeg kun, det lykkedes for mig at få lov til selv at åbne hoveddøren et par gange. Ellers var der altid en, der stod på spring for at åbne døren. Det var næsten lidt for meget.

Bybilledet i Hanoi er præget af de tusindvis af cykler og små motorcykler, der fra tidlig morgen til sen aften fylder vejene. Der ses ikke så mange biler i byen. Alle vietnamesere i Hanoi ser ud til at have en cykel, og alle familier ser ud til at have en scooter, som bruges ligesom familiebilen bruges i Danmark. Om morgenen er det f.eks. den travle forretningsmand i habit, unge mødre med børn og studerende, man ser på de tohjulede. Om aftenen er det hele familien, man ser på scooteraftentur. Der kan nemt være mor, far og 2 mindre børn på en scooter.
De tohjulede køretøjer bruges også til transport af alle mulige varer. Alt fra frisk frugt og grønt, kæmpestore blomsterdekorationer til bryllup/begravelse, kasser med øl og sække med ris transporteres bag på motorcyklerne. Længere ude på landet kunne man se mange levende dyr blive transporteret bag på motorcykler f.eks. et bur med 4-5 små hunde, bure med fjerkræ eller en kæmpestor gris spændt fast liggende på et brædt.
Efterhånden som man har været i byen nogle få dage, lærer man gaderne at kende. Man begynder at kunne finde rundt uden bykort. Man lærer at følge rytmen i trafikken. F.eks. hvordan man krydser vejen gennem et virvar af cyklister. Inden man forlader Hanoi, ved man præcist, hvor silkegaden er, hvor det er godt at få syet tøj, hvor langt der er til boggaden, hvilken butik har de billigst lakfotoalbum i lakgaden, hvor man får piratkopien af den nyeste CD med Björk og hvordan man kommer hurtigst til Ho Chi Min mausoleet.
Seightseeing i Hanoi.

Foruden befolkningen og byen i sig selv er der mange spændende seværdigheder i Hanoi, hvad enten man er interesseret i historie, kultur eller arkitektur. I mindre grupper fik vi besøgt interessante steder som Ho Chi Minh mausoleet, Den Ensøjlede Pagode, Præsidentpaladset, Lenin statuen, FlagTower, Army Museum, Templet for Litteratur, Hoan Kiem søen og Operahuset.

Desværre fik vi ikke set onkel Ho. Den dag vi ville besøge ham, kom vi 5 minutter for sent ! Forsinkelsen skyldtes, at vi for lidt vild på gåturen fra hotellet til mausoleet. Da vi endelig nåede frem til området med mausoleet, tog det lang tid at komme det sidste stykke. Der var masser af gangstier, der førte hen til mauseleet, men det var kun tilladt at benytte nogle få af dem. Ingen skilte viste den rigtige vej, men vagter bevæbnet med højlydte fløjter sørgede nidkært for, at vi i hvert fald ikke kom til at tage en af de forkerte stier. Det hjalp heller ikke, at vi ikke præcist kendte de noget specielle åbningstider.

Da vi senere kom tilbage til Hanoi, var det for sent at se onkel Ho. Da var mausoleet lukket for, at han kunne få sin årlige opfriskning. Tidligere blev han sendt til Moskva nogle måneder hvert år for at bliver frisket op, men nu kommer der i stedet folk fra Moskva til Hanoi for at klare den sag.
Cyclo sjov

Mange af seværdighederne ligger i gå-afstand fra hinanden. Man kan dog også benytte cycloer (cykeltaxi) til transporten. Men man skal dog lige huske at aftale pris og destination, inden man starter. Det blev klart, da vi første gang skulle prøve cyclo transport. Vi ville køres fra Templet for Litteratur til det fransk inspirerede operahus. Ole og jeg blev kørt omtrent halvvejen, da vi blev smidt af midt på vejen. Vi var åbenbart lidt for tunge til at cyclochaufføren gad køre os videre. Catherine og Rikke morede sig meget over os, da de kørte videre forbi os. OK, Ole og jeg betalte den aftalte pris for cycloen og gik bare den sidste kilometer til operaen. Vi regnede med, at pigerne var nået frem for længst, men de kom først, efter vi havde siddet på trappen foran operaen et kvarters tid. Det viste sig, at de var blevet sat af et helt forkert sted. Oveni havde der været en større diskussion om prisen. Hvad var den aftalte pris egentlig ? Var den aftalte pris nu for en eller 2 personer ? Og de var jo heller ikke kommet til det rigtige sted ! Både Rikke og Catherine var rasende, da de endelig ankom til operaen. Jeg tror slet ikke, de overhovedet fik set den ellers meget smukke operabygning.
Stemningsfulde Hanoi

Foruden de mange seværdigheder kan Hanoi ellers byde på mange stemningsfulde og hyggelige oplevelser. F.eks.

Aftentur langs Hoan Kiem søen.
Eftermiddagskaffe på Cafe Moca.
Med pigerne ud for at købe silke på silkemarkedet en regnvejrsmorgen.
Vietnamesisk katolsk messe i den flotte katedral.
Med cyclo gennem byens gader i stille regnvejr.
Eksotisk vanddukketeater forestilling.
En morgengåtur gennem byens gader mens butikkerne/markederne er ved at åbne.
Morgengymnastik ved Hoan Kiem søen.
Hanoi er en dejlig by og man får heldigvis lejlighed til at opleve byen i flere omgange, idet man vender tilbage hertil både efter jeep/trekkingturen og efter sejlturen. Så der er rig lejlighed til at få besøgt nogle seværdigheder og til at få gjort nogle indkøb.
Jeep turen

Jeepturen foregår i Toyota 4-hjulstrækkere. Vi havde lidt regnet med at skulle køre i gamle russiske jeeps. Da vi senere i Sapa fik prøvet de russiske jeeps på en kort tur, blev vi meget glade for i stedet at have fået de japanske biler til den lange jeeptur. De japanske køretøjer er langt mere komfortable, bedre affjedrede og giver mulighed for et bedre udsyn.

Man får virkelig set en masse på jeep turen. På grund af vejenes dårlige stand foregår turen i et behageligt langsomt tempo. Man når at nyde den smukke natur, og ikke mindst får man lejlighed til at studere lokalbefolkningen. Turen går gennem meget varieret terræn fra dyrkede områder med risterrasser, frodige skovstrækninger til vilde bjerge. Undervejs passerer man også en række mindre byer, hvor man spiser frokost, besøger markeder eller overnatter.
Specielt er det interessant med alle de mange etniske minoriteter, som bor i det nordvestlige Vietnam. Hver minoritet har deres særlige kendetegn i f.eks. specielle dragter, frisurer eller deres huse har en karakteristisk byggestil. Vi blev efterhånden små eksperter i at "artsbestemme" folk fra de forskellige etniske minoriteter. Var det nu Black H’Mong børn på vej til skole, var hotel personalet Green Thai og var kvinden i marken mon Red Dzao ?

Barberen i Dien Bien Phu

I Dien Bien Phu var jeg som sædvanlig tidligt oppe om morgenen og gik mig en morgentur gennem byens gader. Jeg kom forbi en barbersalon. Barberen stod udenfor butikken. Selv i Vietnam er der ikke så mange kunder ved barberen kl 7.15 om morgenen. Jeg skulle egentlig have været klippet inden, jeg tog afsted til Vietnam, men nåede det ikke. Så jeg besluttede mig for at nu skulle det være. Barberen så godt nok lidt overrasket ud, da jeg henvendte mig. Han forstod ikke et ord engelsk, så jeg var godt nok lidt bekymret for, hvordan resultatet ville blive. Men jeg blev da både klippet og barberet med godt resultat for, hvad der svarer til ca. 3 kr. Inden jeg var færdig med at blive klippet, var andre kunder kommet til (eller måske var det bare forbipasserende). De så ud til at more sig over mig. Jeg nåede endda tilbage til hotellet til morgenmad med de andre til kl. 8.

Dien Bien Phu er mest kendt for sin rolle i vietnamesernes krig mod franskmændene i 1954. Vi brugte da også en formiddag til at besøge et museum over krigen samt nogle af efterladenskaberne fra krigen.
Vejen til Lai Chau

Der er meget få veje i det nordvestlige Vietnam, og de bjergveje, der er, er oftest smalle grusveje med masser af huller og sving. På vejen mellem Dien Bien Phu og Lai Chau var en lastbil kørt fast i et mudderhul på vejen. For at en bus, der kom bagfra, kunne passere, måtte passagerne først ud af bussen for med hænderne at rydde vejen for en stor bunke skærver. De fik omsider jævnet skærvebunken så meget, at bussen til sidst kunne køre over den og passere lastbilen. Derefter kunne bussen trække lastbilen op af hullet. Smart !

Der er ikke så mange turister på vejene i de lidt uvejsomme bjergegne, så når der pludselig kommer 4 jeeps med turister vækker det absolut opsigt. Børnene kommer hurtigt løbene ud fra de små landsbyer for at se på de besøgende. De ser selvfølgelig også chancen for at gøre en hurtig handel med f.eks. ginseng eller smykker. Senere kommer også nogle af de voksne ud til vejen for at se, hvad der sker.
Sapa

Målet for jeepturen er den tidligere franske bjergstation Sapa. Byen var opholdsstedet for os både før og efter trekkingturen. Sapa er en spændende lille by med en stejl hovedgade og et stort marked, hvor der hele tiden sker noget. Det bedste overblik over Sapa får man fra radiomasten, der er placeret på en bjergtop i den botaniske have, der ligger ovenover byen.

Fra Sapa kan man tage på små ekskursioner til små landsbyer i nærheden. En eftermiddag hvor de fleste andre var travlt optaget med at få skrevet postkort inden trekkingturen næste dag, gik jeg selv en tur ud til den lille landsby Sin Chai (ikke den samme som der hvor vi senere overnattede). Da jeg nåede skolen ved udkanten af byen, blev jeg angrebet af 4-5 ret agressive hunde. Det virkede som om hundene opildnede hinanden. Jeg forsøgte uden det store held at berolige hundene. Men de forstod ikke dansk !! Heldigvis kom der hurtigt folk ud fra skolen og reddede mig. Da jeg på tilbagevejen igen gik forbi samme sted, var hundene der til alt held ikke.
En af dagene i Sapa var afsat til en heldagsvandretur til en Black H’Mong landsby i nærheden. Vi fik også smagt den gode mad, kokkene på trekking turen kunne trylle frem i de simple køkkener.
Markedsstemning

Bybilledet i Sapa er præget af de mange handlende fra de etniske minoriteter, der kommer til byen dels for at sælge souvenirs til turisterne men også for at sælge varer til de lokale på markedet. Det er hovedsageligt piger og ældre kvinder, der er handlende. Resten af familierne er beskæftiget i markerne.

Det er særlig interessant at tage en tur ned i byen tidligt om morgenen. De handlende er på det tidspunkt ved at ankomme til byens marked. Alle er i fuld gang med at opstille de mange boder på markedet. Masser af friske grøntsager, nybagt brød, frisklavet mad, friskslagtede eller levende dyr, krydderier, frugt og sukkerrør. På jeepturen kom vi også forbi en del spændende markeder.

Det kan også være interessant bare at sidde en times tid på en trappesten på hovedgaden i Sapa. Man kan kigge på de mange handlende og de andre turister. Man får dog ikke lov at sidde længe før, man bliver antastet af de mange sælgere. Man får tilbudt alt muligt lige fra tøj, hatte, flettekurve, smykker, musikinstrumenter til "sjov" tobak. På trappestenen så jeg et ungt dansk par ankomme på motorcykel til byen. Pigen haltede og ømmede sig, da hun stod af. Det viste sig, at de var væltet på motorcyklen heldigvis uden større skade.
Trekking turen

Trekking turen begyndte efter en spændende tur bag på russiske motorcykler næsten 500 højdemeter ned ad en hullet grusvej. Trekking turen er ikke specielt vanskelig. Der er ikke de helt store op- og nedstigninger, og stierne er ikke teknisk svære. Dagsetaperne er forholdsvis korte, så der er rigelig tid til at nyde turen, at få snakket lidt og til at holde gode hvilepauser. Her kan alle være med.

Vandringen foregår forbi rismarker, ad risterrasser og gennem små landsbyer. Man oplever under vandringen befolkningen i gang med at høste og tærske ris og at vogte kvæg. I byerne kan man følge med i tøjvask i bækken, farvning af tøj, madlavning og børnenes skolegang.
Bambushytterne i Sin Chai

Den lille Red Dzao landsby, Sin Chai, blev brugt som base for trekkingturen. Med udgangspunkt i Sin Chai besøgte vi nogle andre små landsbyer i nærheden.

Fordelen ved at have base flere dage i den samme landsby er, at man får mulighed for at følge lidt med i livets gang i landsbyen. Man ser grisene bliver fodret af den gamle bedstemor, kvinderne gå på arbejde i marken om morgenen, børnene gå til og fra skole og mændene reparere huse.

Overnatning i Sin Chai foregår i små hyggelige idylliske bambushytter på pæle. Fra hytterne er der en glimrende udsigt over dalen. Bambushytterne ligger ved siden af en Red Dzao families hus. Vi spiste i familiens hus. Efter nogle dage finder man efterhånden ud af familierelationerne og kan se, hvem der hører til familien, og hvem, der bare er nysgerrige besøgende fra de andre huse i landsbyen.
En af sønnerne i huset skulle giftes kort tid efter, vi forlod landsbyen. Vi fik lov til at se det flotte brudeudstyr, og Kirsten fik endda lov til at prøve det på.

Nysgerrighed er lidt nøgleordet, når vi på jeep- og trekkingturen besøgte små landsbyer. Vi var selvfølgelig nysgerrige efter at se, hvordan lokalbefolkningens dagligdag er, men nysgerrigheden går bestemt også den anden vej. Vi blev studeret nøje, der blev peget, fniset og nogle skulle lige prøve at røre ved vores store lægmuskler.
Spidstegt ged

Den sidste aften vi skulle være i Sin Chai stod menuen på festmåltid bestående af spidstegt ged. Geden var indkøbt dagen i forvejen, og vi havde hørt den stå og bræge udenfor bambushytterne hele natten. Geden blev slagtet sidst på eftermiddagen. Vi var flere, der overværede aflivningen. Det skete ved ad halsen blev skåret over. Det gik meget hurtigt og geden så ikke ud til lide. Blodet blev hældt op i en balje, hvorefter geden fik hårene og skindet svedet af over bålet. Turleder Hanne var lidt bange for, at ingen havde lyst til at spise geden efter, vi havde hørt på den om natten. Men hendes bekymring var aldeles ubegrundet. Geden smagte faktisk så godt, at der ikke blev levnet meget. Rart engang i mellem at se, hvor råvarerne til maden kommer fra. På trekkingturen medbragte vi da også små bure med høns.
Shoeshine Sir ?

Vi forlod Sapa med bus for senere at tage tilbage til Hanoi med nattoget fra grænsebyen til Kina, Lao Cai. Inden toget forlod stationen stod en mængde smådrenge ombord. De ville enten pudse sko eller sælge cola og cigaretter.

Linda blev hurtigt overtalt til at få sine støvler pudset af en lille dreng. Skopudsningen blev gjort meget grundigt. Der blev virkelig lagt godt med knofedt i arbejdet. Selv snørebåndene blev taget af og vasket rene.

Køjerne i nattoget var meget hårde og toget standsede ganske mange gange gennem natten for i flere minutter ad gangen at lade hornet tude højlydt. Ikke særlig befordrende for dem der gerne ville sove!! Vi fik aldrig rigtig styr på, hvad meningen var med den evindelige tuden, men nogen gættede på, at der måske havde været kvæg på sporet.

Vi ankom til Hanoi meget tidligt om morgenen , før kl. 5. Fra toget kunne jeg lidt tidligere i nattemørket se, at vi passerede broen over Den Røde Flod. De første handlende var allerede godt i gang med at opstille deres små boder på gademarkederne i Hanoi’s forstæder. Turen fra stationen foregik med cyclo gennem byens stille regnvåde mørkelagte gader. Byen var endnu ikke helt vågnet. En ganske stemningsfuld tur.
Halong bugten og Cat Ba

Sejlturen med den gamle træbåd på bugten levede virkelig op til alle forventningerne. Vi krydsede stille rundt mellem de mange imponerende kalkstensklipper, fiskerbåde, små husbåde og østersfarme. Det meste af eftermiddagen blev brugt til solbadning på soldækket. Det blev også til en lille backgammon turnering. Lidt diskussion om hvem der egentlig vandt. Sidst på eftermiddagen ankrede vi op i en fredelig lagune, hvor vi kunne bade fra båden og svømme ind til en strand på en lille klippeø. Ok, jeg kan desværre ikke svømme og stak derfor kun lige fødderne i vandet. Og vandet var da dejligt varmt.
Solnedgang og stjernehimmel i Halong bugten

Inden det blev helt mørkt ankrede båden op for natten. Vi nød alle den flotte meget farverige solnedgang over vandet og klippeøerne. Senere da det blev mere mørkt dukkede flere og flere stjerner frem på den kulsorte himmel. Det var specielt interessant for mig, da jeg hjemme i baghaven har mit eget observatorium. Vietnam ligger jo noget sydligere end Danmark, så stjernehimlen er lidt anderledes. F.eks. var nordstjernen så lavt over horisonten, at den var skjult bag klipperne. I stedet kunne man se nogle flere stjerner fra den sydlige stjernehimmel.
Rotter på loftet

Da vejret var så smukt og det så ud til at ville fortsætte, bestemte de fleste af os, at vi ville overnatte oppe på soldækket. Så i pandelampens skær blev soldækket fyldt med liggeunderlag og soveposer. Kun Bonnie og Kirsten valgte at sove under dæk nede i opholdsstuen. I løbet af natten kom Kirsten dog pludselig også op på dækket. Vi fik om morgenen at vide, at grunden havde været, at der under dæk havde været rotter ! Bonnie havde heltemodigt holdt stand nedenunder ved at lyse på rotterne med sin lygte. Hun havde vist ikke fået sovet ret meget. Vi blev vækket af solen meget tidligt om morgenen, og under morgenmaden sejlede båden videre mod Cat Ba.
Strandtur og junglevandring

Vi ankom til Cat Ba tidligt om morgenen og blev hurtigt indlogeret på hotellet ved havnefronten. Formiddagen brugte vi på at tage en tur til stranden i nogle timer. Det var egentlig ganske rart at få lov til at slappe af nogle timer i solen og at soppe lidt i vandkanten. Selvom der var nogle tynde skyer foran solen, var vi alligevel flere der fik rigelig sol i løbet af strandturen. Det kunne tydelig mærkes senere på dagen.
Morgen efter overnatning på soldækket.

Eftermiddagen blev brugt på nogle timers junglevandring i nationalparken på Cat Ba. Vandringen var meget spændende, da stien var helt forskellig fra, hvad vi tidligere havde prøvet. Turen gik gennem en tæt mørk skov. Man skulle ikke langt væk fra stien, før man ikke kunne se stien mere. Jeg tror, man ganske let kunne fare vild her. Vandreturens mål var en lille top med et godt udsigtspunkt. Det sidste stykke mod toppen måtte vi næsten klatre på alle fire på de skarpe klipper. Da vi nåede tilbage til Cat Ba by efter vandringen i junglen, var det begyndt at småregne.
Eighty or Eighteen ?

Om aften på Cat Ba skulle vi prøve en af de utallige karaokebarer, man ser overalt i Vietnam. Enhver lille by med respekt for sig selv har mindst 2-3 karaokebarer.

Familien, der ejede baren, var vældigt optagede af at følge med i hvad, der lignede afsnit 753 af en brasiliansk tv serie. De havde næste ikke tid til at løsrive sig fra handlingen. Vi nænnede næsten ikke at skulle afbryde deres TV kigning for at bruge TV’et til karaoke. Det viste sig nu efter en del forvirring og misforståelser, at karaoke anlægget faktisk var i et lille ganske smagløst (i hvert fald i danske øjne J ) dekoreret rum på 2. sal. Så det blev alligevel til karaoke. Det var især Bonnie, der meget entusiastisk kastede sig ud i sangen.

Da vi skulle betale for brugen af karaokeanlægget, forstod vi ikke helt hvilken pris, der blev sagt. Kun børnene i familien kunne en smule engelsk. Vi kom så til at spørge om, det var "Eighty" eller "Eighteen" tusinde Dong, der var beløbet. Ups !! Stor fejltagelse !! For prisen blev nu naturligvis "Eighty". Men at dømme efter den fnisende familie vi forlod, så havde den rigtige pris nok været "Eighteen". Vi skulle nok have aftalt en pris på forhånd.
Vietnamesisk mad

Man får rigtig god mad i Vietnam, og inden man rejser hjem, bliver man helt god til at håndtere spisepindene. Måltiderne består af mange små velsmagende retter, f.eks. fisk, kylling, rejer, kogte grøntsager, spring rolls, frølår og svinekød. Så der vil altid være noget, der falder i ens smag. Til de mange små retter spiser man som regel masser af ris. Vi fik på trekkingturen smagt ris direkte taget fra årets høst.

Om aftenen på Cat Ba fik vi et rigtigt festmåltid, som bestod af bl.a. af kæmperejer og krabber. Jeg fik da absolut min sag for, da jeg selv skulle i gang med at pille rejerne og skille de hele krabber ad. Særlig skjoldet på krabberne var noget besværligt at åbne. Men med lidt øvelse gik det for de fleste af os.

Restauranten var på en husbåd, som lå blandt masser af andre skibe og husbåde i havnen. Vi blev i nattemørket sejlet ud til restauranten i små simple robåde, som mest af alt lignede nogle tjærede fletkurve. Jeg var lidt betænkelig p.g.a. mine manglende svømmeevner. Men Linda forsikrede, at hun havde bestået livredderprøven og lovede, at hun nok skulle redde mig, hvis vi kæntrede.
Tilbage i Danmark

Det er altid lidt af et antiklimaks at komme tilbage til Danmark efter en Topas tur. I løbet af få minutter er alle deltagerne spredt til alle sider. Det er vemodigt pludseligt at skulle sige farvel. Man kommer hurtigt til at savne det gode sammenhold mellem de mennesker, man er kommet til at kende bedre og bedre gennem de sidste 3 uger. Man er efterhånden kommet til at kende nogle af hinandens små særheder. Men heldigvis var der allerede inden hjemkomsten til Danmark arrangeret en billedweekend. Her fik vi så chancen for igen at hilse på hinanden og at udveksle de mange billeder.

Til sidst en hilsen til de andre turdeltagere: Betty, Jens, Mogens, Grete, Torben, Mette, Linda, Catherine, Ole, Kirsten, Rikke, Lisbeth, Bonnie og ikke mindst en tak for turen til turleder Hanne.
 

Topas Travel l Bakkelyvej 2 l 8680 Ry l Denmark l CVR: 17630008 l Telefon (+45) 8689 3622

Topas er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening l Tilsluttet rejsegarantifonden, reg. nr. 899
Når du bestiller en Topasrejse kan du betale med disse kort

Webdesign & CMS by MCB

Dit Namn og Email adressen er ikke gyldig