Topas Travel Engelsk Norsk Dansk Svenska Min Topas Rejse
Destinationer
Nulstil
Europa  
Asien  
Afrika  
Øvrige verden  
Rejsetype
Nulstil
Sværhedsgrad
Nulstil
Afrejse
Nulstil
Afrejse fra
Nulstil

Pakkeliste: Italien - Toscansk gastronomi og vandring

Ref. TF
Vi har udarbejdet en pakkeliste, som hjælp til vores gæster i pakkesituationen. Pakkelisten medtager nogle generelle informationer om vores vandreture og hvad det er godt at medbringe. Vi har derudover tilføjet nogle punkter, som specifikt omhandler den tur du skal på. Pakkelisten skal opfattes som en vejledning til, hvad man kan medbringe til turen, og ikke som en liste over ting som skal medbringes på turen. Hvad folk pakker af tøj, såvel til vandring som til afslapning, er lige så forskelligt som antallet af deltagere på turen. Vores erfaringer siger os dog, at de nævnte ting er gode at medbringe.
Printvenlig version
Bagage

Regler for bagage afhænger af hvilket flyselskab du rejser med. Information om antal kg i håndbagage samt in-checked bagage vil blive opgivet, ved fremsendelse af din afrejseinformation ca. 30 dage før afrejse.
Generelt kan man sige om håndbagage at denne skal fremvises på forlangen og evt. kontrolvejes ved check-in. I håndbagagen pakkes film, elektriske genstande og medicin. Bemærk venligst, at det nu kun er tilladt, at medbringe beholdere med væsker og væskeformige substanser, der maksimalt kan rumme 100 ml eller 1 dl i håndbagagen. Du må godt medbringe mere end én beholder, men ikke flere end der kan være i en gennemsigtig, genlukkelig plasticpose med et rumfang på én liter. Beholderne skal fremvises ved sikkerhedseftersynet i lufthavnen. Det er derfor vigtigt at du allerede hjemmefra sikrer, at væsker og væskeformige stoffer i størst mulig omfang er placeret i den in-checkede bagage. Undtaget fra reglerne er f.eks. babymad, medicin o. lign., som må medbringes til brug på flyrejsen i større kvanta end 100 ml. Man bør dog være forberedt på, at sikkerhedspersonalet kan forlange bevis for væskens ægthed. Derudover må man ikke medbringe skarpe genstande, så som vandrestave, lommeknive, strikkepinde, neglesakse o. lign. i håndbagagen. Dette pakkes i stedet i den in-chekede bagage.

Vi vil gerne have at bagagen pakkes i en blød vadsæk, rygsæk eller sportstaske og ikke i en kuffert. På flere af vores ture er det praktisk at bagagen pakkes vandtæt (medbring derfor evt. sorte skraldesække eller plastikposer, så tasken kan gøres vandtæt indefra).
Klima

Dagstemperaturer mellem 5 og 16 grader, nattemperaturer mellem 0 og 10 grader. Det er koldest i Februar og lidt varmere i april måned. I bjergene er vejret omskifteligt og man skal derfor være forberedt på, at det kan skifte hurtigt mellen sol og tåge.
Rygsæk

På de ture hvor man bor et eller flere faste steder og kun skal medbringe en dagtursrygsæk, til de ting man skal bruge i løbet af vandredagen, anbefaler vi en rygsæk på 30-40 liter. En dagtursrygsæk af den størrelse har en bedre bærekomfort end en mindre rygsæk. Medbring evt. denne rygsæk som håndbagage.
Skal du bære din egen bagage på hele turen eller på dele af turen, anbefaler vi en større rygsæk på mellem 50 og 80 liter. Rygsækken skal kunne rumme din personlige bagage, fælles proviant og andet udstyr afhængigt at turen. På ture med kortere trek kan du ofte med fordel medbringe en ekstra taske eller sæk til den overskydende bagage, der efterlades på stedet. På ture til Vietnam og Nepal vil der blive udleveret en Topas vadsæk til at pakke den bagage i, som porterne skal bære på trekket.
Støvler

Gode trekkingstøvler, med en stiv sål (f.eks. vibram) og god ankelstøtte. På ture hvor der er meget varmt, kan man vælge lette trekkingstøvler i stedet for alm. vandrestøvler. Vær sikker på, at støvlerne er gået ordentligt til.
Stierne, vi går på, kan undertiden være stejle og med ujævnt underlag. Vi anbefaler vandrestøvler, da de støtter anklerne og den stive sål aflaster foden når underlaget er ujævnt, da tryk fra sten o.l. fordeles. Derudover er deres grove mønster en stor fordel hvis stierne er glatte.
Det er en god idé at rejse med støvlerne på hjemmefra eller have dem med i håndbagagen, hvis bagagen, mod forventning, skulle blive forsinket.
Andet fodtøj

Noget let fodtøj, f.eks. vandresko til at skifte med, når man kommer hjem fra vandreturene.
Feltflaske

Hver deltager skal medbringe en eller flere flasker som i alt kan rumme 1½ liter. Der kan med fordel benyttes 0,5 el. 1,5 liters danske genbrugs-sodavandsflasker, da de er lette og stærke.
Camelbacks kan bruges som alternativ, men er en noget dyrere løsning.
Vandrestave

Det er meget individuelt, om man har gavn af at benytte vandrestave. Vandrestave kan være aflastende ved nedstigninger især for knæ. Andre benytter dog udelukkende vandrestave til opstigninger. Kun når der er svære passager og man evt. skal have en "hånd på" ved passage af klippefremspring, kan vandrestave være til besvær. Det er altså meget individuelt, om man har glæde af vandrestave - så forsøg dig frem. Vandrestave skal pakkes i storbagagen.
Tøj til vandring

    2 par tykke vandresokker
    Evt. 2 par tynde indersokker
    1-2 par lette vandrebukser/vandreshorts
    Svedtransporterende undertøj evt. uldent undertøj
    1 tynd uldtrøje
    1 sweatshirt/ulden sweater/fleece trøje
    1 vind- og vandtæt anorak eller jakke med hætte
    1 par regnbukser (Regnslag eller poncho er et godt alternativ til alm. regntøj)
    Vandrestave
Mod solen

    1 tørklæde mod sol og til kølige dage
    Hat med bred skygge
    Gode solbriller
    Solcreme og læbepromade med faktor (På ture hvor det er frostvejr, skal cremer og læbepromade ikke være vandbaserede).
Diverse

    Evt. bukser til bybrug
    T-shirts
    Skjorter
    Strømper
    Toiletsager
    Undertøj
    Skrivesager
    Pas, valuta, sygesikringsbevis og rejsedokumenter (Vær opmærksom på at visse lande kræver at dit pas skal være gyldigt i mindst ½ år efter afrejse fra Danmark).
    Pengebælte
    Medicin til eget brug inkl. sportstape og vableplaster og evt. knæbind.
    Toiletpapir (til vandredagene)
    Sysæt til mindre reparationer
    Kamera og evt. ekstra baterier/ evt. oplader
    Alkohol gel til at vaske hænder i, før picniclunch. (Kan købes på apoteket eller hos Matas).
    Vådservietter
    Evt. køresygepiller til bustransport
Specifikke turbemærkninger

I tilfælde af sne: Der kan ligge sne på nogle af stierne på denne årstid. Vandrestave og gamacher hjælper til at nyde en god vandredag i sne.
Sovepose, lagenpose og liggeunderlag

Det er ikke nødvendigt at medbringe en sovepose på denne tur. Der er sengelinned og tæpper på værelserne.
Helbred

Medicin o. lign. skal medbringes af den enkelte til eget forbrug. Vi medbringer en førstehjælpstaske til brug i nødsituationer. Er der medikamenter, du bruger regelmæssigt, sørg da for at medbringe rigeligt til hele turen.
Almindelige Vandreregler

1. Gå aldrig alene.
2. Medbring altid ekstra varmt tøj og regntøj.
3. Følg altid den afmærkede og aftalte rute.
4. I tilfælde af tvivl: gå tilbage ad den samme vej. Forsøg aldrig med en genvej.
5. Giv besked om hvor du går hen.
6. Medbring altid vand nok.
En normal vandredag

Vi starter typisk fra morgenstunden. Først gennemgås ruten på kort, og det aftales, hvor gruppen første gang skal samles undervejs, hvis turlederen vurderer, at der er mulighed for, at give vandringen ”fri”. Derefter starter vandreturen, og det er vigtigt, at alle finder deres egen rytme (tempoet skal indrettes efter vejrtrækningen, ikke omvendt). Der er naturligvis en nedre grænse for, hvor langsomt et tempo der kan accepteres, hvor mange pauser man kan tage og pausernes varighed, idet man skal nå frem til overnatningsstederne i god tid inden det bliver mørkt og i forhold til almen restitution. Efter første mødested holdes en kort pause, og næste mødested aftales, og så fremdeles. Frokostpausen er normalt af lidt længere varighed, så alle kan få en længere pause, men ydre faktorer som ex. dårligt vejr kan medføre kortere pauser. Det er meget forskelligt, om turlederen går forrest eller bagest på vandringerne. Ved vanskelig orientering, kan det være nødvendigt for turlederen at gå forrest, men hvis nogle deltagere har problemer, kan det være nødvendigt at turlederen går bagest i perioder.

Bemærk, at ovenstående beskrivelse blot er et eksempel på en typisk vandredag på en Topas tur. En masse forhold kan betyde, at en vandredag foregår på en anden måde, forårsaget af vejrliget, skader/sygdom hos deltagere, terrænets beskaffenhed m.m. Med andre ord, så er fleksibilitet og improvisation nøgleord i forbindelse med vandreture – det gælder for både turleder og turdeltagere.
Turlederen

Der påhviler lederen et stort ansvar ved at føre en gruppe mennesker på en vandretur. Vi håber derfor, at hver enkelt deltager vil hjælpe og respektere lederen. Det er vigtigt at huske, at selvom den tekniske succes afhænger af vore forberedelser, vil den endelige vellykkede gennemførelse afhænge af din egen entusiasme og samarbejdsvilje.
 

Topas Travel l Bakkelyvej 2 l 8680 Ry l Denmark l CVR: 17630008 l Telefon (+45) 8689 3622

Topas er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening l Tilsluttet rejsegarantifonden, reg. nr. 899
Når du bestiller en Topasrejse kan du betale med disse kort

Webdesign & CMS by MCB

Dit Namn og Email adressen er ikke gyldig