Topas Travel Engelsk Norsk Dansk Svenska Min Topas Rejse
Destinationer
Nulstil
Europa  
Asien  
Afrika  
Øvrige verden  
Rejsetype
Nulstil
Sværhedsgrad
Nulstil
Afrejse
Nulstil
Afrejse fra
Nulstil

Nepal - Mera Peak bestigning

Ref. MP
Vi har udarbejdet en pakkeliste som hjælp til vores gæster, når der skal pakkes til turen. Pakkelisten indeholder nogle generelle informationer om vores vandreture, samt hvad det er godt at medbringe på den enkelte tur.

Pakkelisten skal opfattes som en vejledning til, hvad man KAN medbringe til turen, og ikke som en liste over ting, som SKAL medbringes på turen. Hvad deltagere på en tur pakker af tøj, såvel til vandring som til afslapning, er lige så forskelligt som antallet af deltagere på turen. Vores erfaring er imidlertid, at de nævnte ting er gode at medbringe.
Printvenlig version
Regler for bagage

Af hensyn til flyvesikkerheden er der fastsat en grænse for, hvor meget den indcheckede bagage og håndbagagen må veje hos de forskellige flyselskaber. Information om antal kg i bagagen på din rejse vil blive opgivet på den personlige side "Min Topas Rejse" 60 dage før afrejse.

EU har vedtaget regler, der begrænser mængden af væske, som flypassagerer må medbringe i deres håndbagage:
- I håndbagagen er det kun tilladt at medbringe væsker eller flydende stoffer i beholdere, der maksimalt kan rumme 100 milliliter (én deciliter).
- Du må godt medbringe mere end én beholder i din håndbagage, men ikke flere end der kan være i en gennemsigtig, genlukkelig pose med et rumfang på én liter.

Ved sikkerhedseftersynet skal du fremvise de beholdere, du medbringer, som indeholder væsker eller væskeformige stoffer.

Visse væsker og væskeformige stoffer er undtaget fra EU’s regler. Det drejer sig f.eks. om medicin o. lign., som må medbringes til brug på rejsen i større kvanta end 100 milliliter. Du bør dog være forberedt på, at sikkerhedspersonalet kan forlange bevis for væskens ægthed.

Du må i øvrigt ikke medbringe skarpe genstande, såsom vandrestave, lommeknive, strikkepinde, neglesakse o. lign. i håndbagagen. Sådanne genstande pakkes i stedet i den indcheckede bagage.
Bagage på selve turen

Medbring en dagtursrygsæk på 35 - 45 liter. Den fungerer også som håndbagage på flyveturen.

Derudover medbringes en vadsæk eller en stor rygsæk til den øvrige tunge bagage. Den skal være omkring 80 L., da der både skal være plads til plaststøvler, stor sovepose m.m. Vadsæk er normalt at foretrække frem for rygsæk. Medbringes en rygsæk, er det fornuftigt at investere i et solidt regnslag til den.
Klima

Der er relativt tørt i de perioder, vi er på trek, men enkelte regnbyger kan forekomme. Dagtemperaturer op til 25 °C og nattemperaturer i bjergene ned til -20 °C.
Støvler til bestigning

Dobbelte klatrestøvler eller helstive og varme klatrestøvler i læder eller plastik. Støvlerne skal være af en sådan størrelse, at der er plads til ekstra sokker.
Forslag til støvler: Koflach, Asolo eller Scarpa.

Crampons med step in/hurtigindbinding er at foretrække.
Forslag: Grivel, Simond eller Charlet Moser.

Det er også nødvendigt at medbringe et par gode vandrestøvler med en stiv sål og god ankelstøtte. Vær sikker på, at vandrestøvlerne er gået ordentligt til inden turen. Skulle bagagen, mod forventning, blive forsinket, vil det være en god idé at rejse med vandrestøvlerne på hjemmefra eller i håndbagagen. Derudover medbringes noget let fodtøj, f.eks. sandaler til at skifte med, når man kommer hjem fra dagsturene.
Feltflaske

Minimum 2 liter. Heraf minimum en 1 liters vandflaske med termoisolering. Medbring evt. en 0,5 L sodavandsflaske, der kan være under jakken under vandring til toppen. Ingen Camelbag el. lign., på selve bestigningen, da de fryser til.
Vandrestave

Det er meget individuelt, om man har gavn af at benytte vandrestave. Vandrestave kan være aflastende ved nedstigninger, især for knæ. Andre benytter dog udelukkende vandrestave til opstigninger. Kun når der er svære passager og man evt. skal have en "hånd på" ved passage af klippefremspring, kan vandrestave være til besvær. Det er altså meget individuelt, om man har glæde af vandrestave - så forsøg dig frem.

Vandrestave skal pakkes i den indcheckede bagage på flyrejsen. Husk at beskytte spidserne, så bagagen m.m. ikke beskadiges.
Generelt om beklædning

Det er vigtigt at opbygge sin beklædning "lag-på-lag", således at man kan tage tøj på, efterhånden som det bliver koldere, og omvendt tage tøj af, efterhånden som man bliver svedig.
Tøj til bestigning

    1 Goretex jakke uden varmt for m. hætte
    1 par Goretex bukser
    1 dunjakke
    1 fleecejakke/ulden sweater. Medbring evt. 1 ekstra ulden sweater eller fleecejakke i stedet for dunjakken
    1 tynd uldtrøje/fleece
    2 sæt uldent eller svedtransporterende undertøj
    2 T-shirts
    1 fleecebukser
    1-2 par lette vandrebukser (et par shorts)
    2 par tykke vandresokker
    2 par tynde indersokker
    2 par vandresokker
    1 balaclava (elefanthue uld/fleece)
    1 varm hue
    1 par Goretex luffer eller MEGET varme handsker
    1 par tynde inderhandsker.
    1 varmt tørklæde
    store plastposer til foring af rygsæk og opbevaring m.m.
Mod solen

    1 tyndt tørklæde mod sol og til kølige dage
    Hat med bred skygge
    Gode solbriller eller skibriller
    Solcreme og læbepromade med faktor
Diverse

    Klatresele
    1 skruekarabin samt 2-3 andre karabiner
    Isøkse
    Gamacher eller gaiters
    Pandelampe m. ekstra batterier
    1 termoflaske, slagfast
    Vandrestave
    6 stk. kemiske engangshåndvarmere
    Lommekniv

    Pas, valuta, sygesikringsbevis og rejsedokumenter (Vær opmærksom på at visse lande kræver at dit pas skal være gyldigt i mindst ½ år efter afrejse fra Danmark)
    Pengebælte
    Sysæt til mindre reparationer
    Kamera og evt. ekstra batterier
    Vådservietter
    Rejsetøj
    Håndklæder
    Toiletsager
    Undertøj
Sovepose, liggeunderlag og lagenpose

På turen medbringes en sovepose med komforttemperatur på min. -20° C samt liggeunderlag, gerne “Thermarest” el. lign.
En lagenpose af silke, bomuld eller fleece kan medbringes, den forbedrer soveposens komforttemperatur med ca. 5 grader.
Leje af udstyr i Kathmandu

Såfremt man ønsker at leje udstyr, kan dette gøres i Kathmandu. Men selvom der er masser af udstyrsbutikker i Kathmandu, så kan vi ikke garantere, at man kan leje plastikstøvler og crampons i den rigtige størrelse og kvalitet.
Helbred

Medicin o. lign. skal medbringes af den enkelte til eget forbrug. Vi anbefaler, at man medbringer antibiotika mod maveonde samt elastikbind, sportstape og vabelplaster. Vi medbringer en førstehjælpstaske til brug i nødsituationer. Er der medikamenter, du bruger regelmæssigt, sørg da for at medbringe rigeligt til hele turen.
Ekspeditionslederen

Der påhviler ekspeditionslederen et stort ansvar ved at føre en gruppe mennesker på en bestigningstur. Vi håber derfor, at hver enkelt deltager vil hjælpe og respektere lederen. Det er vigtigt at huske, at selvom den tekniske succes afhænger af vore forberedelser, vil den endelige vellykkede gennemførelse afhænge af din egen entusiasme og samarbejdsvilje.
 

Topas Travel l Bakkelyvej 2 l 8680 Ry l Denmark l CVR: 17630008 l Telefon (+45) 8689 3622

Topas er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening l Tilsluttet rejsegarantifonden, reg. nr. 899
Når du bestiller en Topasrejse kan du betale med disse kort

Webdesign & CMS by MCB

Dit Namn og Email adressen er ikke gyldig