Topas Travel Engelsk Norsk Dansk Svenska Min Topas Rejse
Destinationer
Nulstil
Europa  
Asien  
Afrika  
Øvrige verden  
Rejsetype
Nulstil
Sværhedsgrad
Nulstil
Afrejse
Nulstil
Afrejse fra
Nulstil


Pakkeliste: Rusland - Elbrus bestigning

Ref. EL
Vi har udarbejdet en pakkeliste som hjælp til vores gæster, når der skal pakkes til turen. Pakkelisten indeholder nogle generelle informationer om vores vandreture, samt hvad det er godt at medbringe på den enkelte tur.

Pakkelisten skal opfattes som en vejledning til, hvad man KAN medbringe til turen, og ikke som en liste over ting, som SKAL medbringes på turen. Hvad deltagere på en tur pakker af tøj, såvel til vandring som til afslapning, er lige så forskelligt som antallet af deltagere på turen. Vores erfaring er imidlertid, at de nævnte ting er gode at medbringe.
Printvenlig version
Regler for bagage

Af hensyn til flyvesikkerheden er der fastsat en grænse for, hvor meget den indcheckede bagage og håndbagagen må veje hos de forskellige flyselskaber. Information om antal kg i bagagen på din rejse vil blive opgivet på den personlige side "Min Topas Rejse" 60 dage før afrejse.

EU har vedtaget regler, der begrænser mængden af væske, som flypassagerer må medbringe i deres håndbagage:
- I håndbagagen er det kun tilladt at medbringe væsker eller flydende stoffer i beholdere, der maksimalt kan rumme 100 milliliter (én deciliter).
- Du må godt medbringe mere end én beholder i din håndbagage, men ikke flere end der kan være i en gennemsigtig, genlukkelig pose med et rumfang på én liter.

Ved sikkerhedseftersynet skal du fremvise de beholdere, du medbringer, som indeholder væsker eller væskeformige stoffer.

Visse væsker og væskeformige stoffer er undtaget fra EU’s regler. Det drejer sig f.eks. om medicin o. lign., som må medbringes til brug på rejsen i større kvanta end 100 milliliter. Du bør dog være forberedt på, at sikkerhedspersonalet kan forlange bevis for væskens ægthed.

Du må i øvrigt ikke medbringe skarpe genstande, såsom vandrestave, lommeknive, strikkepinde, neglesakse o. lign. i håndbagagen. Sådanne genstande pakkes i stedet i den indcheckede bagage.
Bagage på turen

Medbring en dagtursrygsæk på 35 - 45 liter til dagsvandringer og akklimatiseringsture. Den fungerer også som håndbagage på flyveturen. Derudover medbringes en vadsæk eller en stor rygsæk til den øvrige tunge bagage. Den skal være omkring på 80 L., da der både skal være plads til plaststøvler, stor sovepose m.m. Vadsæk er normalt at foretrække frem for rygsæk. Medbringes en rygsæk, er det fornuftigt at investere i et solidt regnslag til den.

Det er vigtigt at bemærke, at ved indenrigsflyvningen mellem Moskva og Mineralnye Vody må man max. medbringe 20 kg bagage inkl. håndbagage. Det koster ca. kr. 15,- pr. kilo overvægt hver vej. Man må ikke medbringe GPS og kikkert i håndbagagen.

Der er mulighed for at opbevare overskydende bagage på vores bjerghotel, mens vi er i basecamp. Medbring evt. sort affaldssæk til dette.
Et godt tip til din håndbagage!

Det sker desværre fra tid til anden at bagagen bliver forsinket. Hvis uheldet er ude på din rejse, kan du selv være med til at minimere generne ved at være forberedt. Du kan pakke følgende i din håndbagage og /eller rejse i det:

Vandrestøvler
Vind og vandtæt jakke (evt. regntøj)
Alle rejsedokumenter og værdier (penge, pas, telefon, oplader)
2 par sokker
2 T-shirts
Ekstra undertøj
En varm trøje
Tandbørste og de toiletsager du MÅ have med som håndbagage
Personligt medicin samt kontaktlinser og lignende
Klima

I Moskva kan temperaturen nå op omkring 35° C om dagen.
Mount Elbrus ligger centralt i Kaukasusbjergkæden, der strækker sig 880 km fra Sortehavet til det Kaspiske hav. Bjerget danner sit eget vejr, og det kan være meget omskifteligt fra sæson til sæson, fra dag til dag og fra time til time. Man skal være forberedt på temperaturer mellem +25° C og -7° C på de fleste af vandredagene. På topnatten er der ofte -20° C, og man må generelt være forberedt på sne og kraftig vind fra basecamp og opefter.
Støvler til bestigning

Dobbelte klatrestøvler eller helstive og varme klatrestøvler i læder eller plastik. Støvlerne skal være af en sådan størrelse, at der er plads til ekstra sokker.
Forslag til støvler: Koflach, Asolo, Millet eller Scarpa.

Crampons med step in/hurtigindbinding er at foretrække.
Forslag: Grivel, Simond eller Charlet Moser.

Det er også nødvendigt at medbringe et par gode vandrestøvler med en stiv sål og god ankelstøtte. Vær sikker på, at vandrestøvlerne er gået ordentligt til inden turen. Skulle bagagen, mod forventning, blive forsinket, vil det være en god idé at rejse med vandrestøvlerne på hjemmefra eller i håndbagagen. Derudover medbringes noget let fodtøj, f.eks. sandaler til at skifte med, når man kommer hjem fra dagsturene.
Feltflaske

Kapacitet på 2 til 3 liter i hårde plastflasker eller stål, da de skal kunne holde til kogende vand (ikke smelte).
Medbring evt. en 1/2 liters sodavandsflaske til at have under jakken på topnatten.
Ingen Camelbag el. lign., på selve bestigningen, da de fryser til.
Vandrestave

Det anbefales alle at medbringe (eller leje) 2 vandrestave.
Generelt om beklædning til Elbrus bestigningen

Det er vigtigt at opbygge sin beklædning efter "lag-på-lag princippet", således at man løbende kan regulere temperaturen.
Det er vigtigt, især på topbestigningen, at være klædt varmt på. Plastikstøvler er et must. Det samme er crampons, isøkse, vandrestave, klatresele, varme luffer, googles/solbriller, hue (balaclava), dunjakke (eller anden varm jakke), skalbukser, og "lag-på-lag" inderbeklædning som fleece og uldent undertøj (IKKE bomuld).

Ovenstående skal opfattes som retningslinier, og det er ikke afgørende, hvilket mærke tøjet er, eller hvilken farve, det har. Det vigtige er, at man kan holde sig varm - især på hænder, hoved og fødder. Turlederen vil naturligvis være behjælpelig på destinationen med at rådgive omkring udstyr og evt. leje.
Tøj til bestigning

    1 goretex jakke m/ hætte (skaljakke)
    1 goretex bukser (skalbukser)
    1 dunjakke
    1 tyk fleece
    1-2 mellemtykke uldtrøjer/fleece
    1-2 sæt tynd svedtransporterende undertøj evt. uldundertøj
    T-shirts
    Fleecebukser
    1 - 2 par lette vandrebukser (et par shorts)
    2 par tykke vandresokker
    2 par tynde indersokker
    2 par vandresokker
    1 balaclava (elefanthue uld/fleece)
    1 varm hue
    1 par MEGET varme luffer/dunluffer eller Goretex luffer (IKKE handsker)
    1-2 par handsker.
    1 varmt tørklæde
Mod solen

    1 tyndt tørklæde mod sol og til kølige dage
    Hat med bred skygge
    Gode solbriller eller googles
    Solcreme og læbepomade med minimum faktor 45 (til vinteraktiviteter)
Diverse

    Gamacher/gaiters
    Isøkse (almindelig gletcherøkse)
    Pandelampe m. ekstra batterier
    1 personlig førstehjælpskasse
    Energibarer, chokolade, rosin/nøddeblanding m.m.
    Plastikstøvler
    Crampons
    Klatresele
    2 skruekarabiner
    Rejsetøj
    Håndklæde
    Toiletsager
    Undertøj
    Skrivesager
    Pas, valuta, sygesikringsbevis og rejsedokumenter (Vær opmærksom på, at visse lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i mindst ½ år efter afrejse fra Danmark).
    Pengebælte
    Sysæt til mindre reparationer
    Kamera og evt. ekstra batterier
    Vådservietter og desinficerende gel
    Store plastposer til foring af rygsæk og opbevaring m.m.
Specifikke turbemærkninger

Man SKAL have beskyttelse på sine crampons og isøkse under transport.

Klatreselen bruges på topbestigningen som en almindelig sikkerhedsforanstaltning, og IKKE fordi Elbrus er et teknisk bjerg, der indebærer klatring.

Drikkevandet på Elbrus består af kogt vand af smeltet sne/is. Kokken står for arbejdet med dette.
Sovepose, lagenpose og liggeunderlag

Sovepose med komforttemperatur på min. 0°C SKAL medbringes. Liggeunderlag kan med fordel medbringes, da madrasserne i basecamp ikke er for gode.
Leje af udstyr i Rusland

I Kaukasus kan der lejes plastikstøvler, vandrestave, crampons, isøkse og klatresele. Vi tager forbehold for kvaliteten og udbud. Generelt kan det siges, at det lejede udstyr normalvis er af lidt ringere/ældre kvalitet end det, man kan købe i DK.
Vær opmærksom på, at det kan være et problem at leje store størrelser (str. 45+) i plastikstøvler, og at crampons er af den gamle type uden hurtigbinding.

Cirkapriser for udstyrsleje (vi tager forbehold for priserne):
Crampons — ca. EUR 20
Vandrestave (pr. par) — ca. EUR 10
Plaststøvler i begrænset udbud - ca. EUR 35 (- store størrelser, ex. str 46-47)
Isøkse - ca. 15 EUR
Klatresele incl karabiner - ca. 10 EUR
Helbred

Medicin o. lign. skal medbringes af den enkelte til eget forbrug. Vi anbefaler at man medbringer antibiotika mod maveonde, samt elastikbind, sportstape og vabelplaster. Vi medbringer en førstehjælpstaske til brug i nødsituationer. Er der medikamenter, du bruger regelmæssigt, sørg da for at medbringe rigeligt til hele turen.
Ekspeditionslederen

Der påhviler ekspeditionslederen et stort ansvar ved at føre en gruppe mennesker på en bestigningstur. Vi håber derfor, at hver enkelt deltager vil hjælpe og respektere lederen. Det er vigtigt at huske, at selvom den tekniske succes afhænger af vore forberedelser, vil den endelige vellykkede gennemførelse afhænge af din egen entusiasme og samarbejdsvilje.
Dit Namn og Email adressen er ikke gyldig