Topas Travel Engelsk Norsk Dansk Svenska Min Topas Rejse
Destinationer
Nulstil
Europa  
Asien  
Afrika  
Øvrige verden  
Rejsetype
Nulstil
Sværhedsgrad
Nulstil
Afrejse
Nulstil
Afrejse fra
Nulstil


Pakkeliste: Argentina - Aconcagua bestigning

Vi har udarbejdet en pakkeliste som hjælp til vores gæster, når der skal pakkes til turen. Pakkelisten indeholder generelle informationer om vores vandreture, samt hvad det er godt at medbringe på den enkelte tur.

Pakkelisten skal opfattes som en vejledning til, hvad man KAN medbringe til turen, og ikke som en liste over ting, som SKAL medbringes. Hvad deltagere på en tur pakker af tøj, er lige så forskelligt som antallet af deltagere på turen. Vores erfaring er dog, at de nævnte ting er gode at medbringe, og i pakkelisten til Aconcagua er der også få ting, som SKAL medbringes (ex. plastikstøvler)
Printvenlig version
Regler for bagage

Af hensyn til flyvesikkerheden er der fastsat en grænse for, hvor meget den indcheckede bagage og håndbagagen må veje hos de forskellige flyselskaber. Information om antal kg i bagagen på din rejse vil blive opgivet på den personlige side "Min Topas Rejse" 60 dage før afrejse.

EU har vedtaget regler, der begrænser mængden af væske, som flypassagerer må medbringe i deres håndbagage:
- I håndbagagen er det kun tilladt at medbringe væsker eller flydende stoffer i beholdere, der maksimalt kan rumme 100 milliliter (én deciliter).
- Du må godt medbringe mere end én beholder i din håndbagage, men ikke flere end der kan være i en gennemsigtig, genlukkelig pose med et rumfang på én liter.

Ved sikkerhedseftersynet skal du fremvise de beholdere, du medbringer, som indeholder væsker eller væskeformige stoffer.

Visse væsker og væskeformige stoffer er undtaget fra EU’s regler. Det drejer sig f.eks. om medicin o. lign., som må medbringes til brug på rejsen i større kvanta end 100 milliliter. Du bør dog være forberedt på, at sikkerhedspersonalet kan forlange bevis for væskens ægthed.

Du må i øvrigt ikke medbringe skarpe genstande, såsom vandrestave, lommeknive, strikkepinde, neglesakse o. lign. i håndbagagen. Sådanne genstande pakkes i stedet i den indcheckede bagage.
Bagage på turen

Vi anbefaler, at man medbringer en stor rygsæk (65 - 85 l) og en vandtæt sportstaske/duffelbag på trekket og bestigningen. Disse to tasker kan evt. suppleres med en lille dagtursrygsæk. De to (eller tre) anbefalede tasker tjener følgende formål:

RYGSÆK (65 - 85 l): Denne bæres af dig og bruges til dit personlige udstyr mellem Base Camp og højdelejrene. Rygsækken skal være stor nok til at kunne rumme liggeunderlag, sovepose, dunjakke, handsker og alt det, man skal bruge på topbestigningen. Denne rygsæk kan samtidig bruges som en lidt stor dagstursrygsæk på akklimatiseringsturene ud fra BC. Hvis ikke man ønsker at gå med så stor en dagstursrygsæk på akklimatiseringsturene, kan man medbringe en mindre dagstursrygsæk (33 - 40 l) til dette formål. Det er imidlertid vigtigt at notere sig, at en lille dagstursrygsæk på 30 - 45 l IKKE er stor nok til bære det personlige udstyr mellem basecamp og højdelejrene.

DUFFELBAG/SPORTSTASKE: Denne bæres af mulddyrene og bruges til at transportere dit udstyr fra startpunktet (Los Penitentes) og ind til basecamp. Vi anbefaler, at denne taske pakkes vandtæt og solidt materiale er generelt en fordel. Denne taske bliver stående i basecamp, når vi er i højdelejrene, og man kan således opbevare overskydende bagage heri. Anbefalet taske: North Face Duffelbag.

Der er også mulighed for at opbevare overskydende bagage (evt. bytøj) i Mendoza, mens vi er på bjerget. Hertil kan man medbringe en let taske eller sorte affaldsposer.
Klima

I Santiago del Chile og Mendoza er temperaturen omkring 30° C om dagen og ned til 15 °C om natten.

På Aconcagua kan vejret, som på alle andre bjerge, være meget omskifteligt. Voldsomme storme er ikke et ukendt fænomen. Vejret er under alle omstændigheder umuligt at spå om - og det kan være fra den ene yderlighed til den anden. Således vil man i milde vejrmæssige tilfælde kunne opleve at kunne sidde i badetøj i BC (4200 m) og stå på toppen kun iført en fleecetrøje. Og i værste fald, eller blot anderledes udfordrende, kan man også opleve at stå på toppen iført fuld dunmondering i -30° C.
Støvler og crampons

KLATRESTØVLER: Dobbelte plast eller klatrestøvler skal medbringes. Støvler til bjergbestigning findes i mange varianter, men til denne tur er komfort og varmeisolering meget vigtig. Aconcagua er ofte et koldt bjerg og støvlerne skal være store nok til ekstra tykke sokker samt til at kunne bevæge tæerne. Vi anbefaler støvler fra Scarpa, La Sportiva, The North Face og Millet.

CRAMPONS: Crampons skal medbringes. Vi anbefaler crampons med step in/hurtigindbinding. Forslag: Grivel, Simond eller Charlet Moser.

VANDRESTØVLER: Foruden plastikstøvlerne, som bruges til topbestigningen, er der nødvendigt at medbringe et par almindelige læder- eller goretex vandrestøvler. Vær sikker på at vandrestøvlerne er gået ordentligt til inden turen. Skulle bagagen, mod forventning, blive forsinket, vil det være en god idé at rejse med vandrestøvlerne på hjemmefra eller i håndbagagen.

LET FODTØJ: Det er en god idé at medbringe noget let fodtøj til at skifte med, når man opholder sig i Base Camp. Det kan være et par løbesko eller solide sandaler o.lign.
Feltflaske og termoflaske

Medbring flaskekapacitet til minimum 3 liter. Mindst én af disse litre bør være med en form for termoisolering og man kan med fordel medbringe en termoflaske (letvægt). Denne kan være god at have med på topbestigningen og desuden kan man holde vandet, man koger i teltene, varmt.

Det grundlæggende en fordel, hvis man medbringer flasker i hård plast (ex. Nalgen). Alternativtkan 0,5 L sodavandsflasker i hård plast anvendes. Fordelen ved at medbringe flasker med en maximumvolume på 1 liter er, at de kan være under jakken på selve topbestigningen. Derved undgår man, at vandet fryser til.

Camelbag el. lign. kan ikke bruges på selve topbestigningen, da de fryser til. De kan dog sagtens anvendes på dagsvandringer og så længe det er varmt.
Vandrestave

Vi anbefaler alle at medbringe vandrestave til Aconcaguabestigningen. Uanset om man er vant til at bruge vandrestave eller ej, er det vores anbefaling, at man medbringer sådanne. Vandrestave har mange fordele, og i særdeleshed på en bestigning som Aconcagua, kommer de til sin ret. Følgende kvaliteter kan fremhæves:

- Man øger balanceevnen betydeligt.
- Knæene aflastes betydeligt, og især når man går med oppakning/rygsæk giver stavene en god balance.
- Både på op- og nedstigning giver stavene en god support - både til krop og knæ.

Det er naturligvis individuelt om man har gavn af, og kan lide, at gå med stave. Man kan altid prøve sig frem, og skulle stavene vise sig at være til besvær i et givent terræn, kan de altid spændes på rygsækken. Vi anbefaler teleskopvandrestave. Vær opmærksom på, at stavene skal pakkes i den indcheckede bagage på flyrejsen, og husk at beskytte spidserne, så bagagen m.m. ikke beskadiges.
Generelt om beklædning

Beklædning på en topbestigning er en individuel sag. Man skal klæde sig på, så man har det tilpas temperaturmæssigt samt en god bevægelighed. Hvis man skal gå på kompromis med en af disse faktorer, er det 'bevægeligheden' på en bestigning som Aconcagua. Vigtigst er det, at man kan holde sig tør og varm.

Det er en god idé at opbygge sin beklædning efter "lag-på-lag" princippet. Herved kan man løbende regulere kropstemperaturen efter vejrforholdene og temperaturen. Man kan med andre ord tage tøj af og på efterhånden, som det bliver varmenere eller koldere.

På en topbestigning er det en god idé altid at have uld som det inderste lag. Bomuld er et 'no go', da det suger væske til sig (sved) uden at kunne komme af med det igen. Dette vil nedkøle kroppen.

Dunjakke - kraftig/tyk og med hætte - SKAL medbringes til topbestigningen af Aconcagua.
Specifikke turbemærkninger

Mad: Normalt er appetitten og energien ikke stor i højden, og derfor anbefaler vi at hver deltager medbringers 5 poser frysetørrede retter samt 2 morgenmadsretter, energidrik m.m. Udbuddet af frysetørret mad kan være begrænset i Mendoza, så medbring det helst hjemmefra.

Vandrestave: Vi anbefaler, at man medbringer justerbare vandrestave. Evt. også en isøkse, men det er få steder, isøksen er nyttig, og vi vurderer, at det er mere nødvendigt at kunne holde balancen end at kunne bremse. Guiderne går med isøkse.

Luffer: Det er vigtigt, at have varme luffer med. Vi anbefaler luffer frem for handsker, da det er lettere at holde varmen i fingrene, hvis de holdes samlet, som det er tilfældet i en luffe. Af samme årsag anbefaler vi ikke nogen former for fingervanter til selve topbestigningen. Man kan dog roligt anvende en lidt lettere fingervante til dagsturene og akklimatiseringsturene, eller som supplement til de tykke og solide luffer. Fabrikatet på lufferne kan være gore-tex eller dun. Vigtigst: de skal være varme.

Googles: Hvis vinden blæser, er de uundværlige, og de har desuden den afgørende fordel, at de beskytter ansigtet i stærk blæst og sne.

Solbriller: Solbriller til brug på bræ, sne og is. Disse skal være tætsiddende og have mørke glas.
Tøj til bestigning

    1 goretex jakke uden varmt for m. hætte
    1 goretex bukser
    1 dunjakke
    1 fleecejakke/ulden sweater.
    1 tynd uldtrøje/fleece
    2 sæt uldent eller svedtransporterende undertøj
    2 T-shirts
    1 Fleecebukser
    1 - 2 par lette vandrebukser (et par shorts)
    2 par tykke vandresokker
    2 par tynde indersokker
    2 par vandresokker
    1 balaclava (elefant hue uld/fleece)
    1 varm hue
    1 par meget varme LUFFER i enten goretex eller dun (ingen fingervanter eller fingerhandsker)
    1 par tynde inderhandsker.
    1 varmt tørklæde
Mod solen

    1 tyndt tørklæde mod sol og til kølige dage
    Hat med bred skygge
    Gode solbriller (mørkt glas, og lukker ordentligt til omkring øjnene)
    Skibriller (googles)
    Solcreme og læbepomade med minimum faktor 45 (til vinteraktiviteter)
Diverse udstyr

    Store plastposer til foring af rygsæk og opbevaring m.m.
    1 stk. termoflaske
    1 par gamacher eller gaiters
    Desinficerende gelé/sæbe til hænderne
    Engangslighter og/eller tændstikker
    Ur med alarm
    6 stk. kemiske engangshåndvarmere
    Multiværktøj, lommekniv
    Ske og kop 300-500ml.
    Pandelampe m. ekstra batterier
    Evt. tisseflaske (til højdelejrene)
    Håndklæder Thermarest el. lignende
    Toiletartikler
    Undertøj
    Pas, valuta, sygesikringsbevis og rejsedokumenter (Vær opmærksom på, at visse lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i mindst ½ år efter afrejse fra Danmark).
    Pengebælte
    Kamera og evt. ekstra batterier
    Evt. Vådservietter
Sovepose og liggeunderlag - skal medbringes

SOVEPOSE: Det er nødvendigt med en god sovepose på bestigningen. Vi anbefaler en sovepose med en komforttemperatur på min. -25° C og omkring 1000 g dun. Det kan blive koldt i de øverste højdelejre (over 5000 m.) og det er vigtigt, at varmekomforten i soveposen er tilstrækkelig, jf. ovenstående anbefalinger. Hvorvidt man vælger en fiber- eller dunsovepose er et individuelt valg. Det vigtigste er, at soveposen opfylder kriteriet om komforttemperatur, og herefter kan man forholde sig til soveposens vægt m.v.

LIGGEUNDERLAG: Thermarest eller tilsvarende anbefales, da et godt og fyldigt underlag ikke bare forbedre liggekomforten, men også øger varmekomforten, da kulden kommer nedefra.

FLEECEPOSE: Hvis man betvivler, at ens sovepose er varm nok, kan man optimere varmekomforten ved at anvende en inderpose i fleece. Det forbedrer komforttemperaturen med 4 - 5 plus grader.
Leje af udstyr i Mendoza

Man kan leje udstyr i Mendoza, men vi kan desværre ikke garantere for hverken pris og udbud. Hvis man vil være sikker på at få det udstyr, man ønsker, er det derfor bedst at medbringe dette hjemmefra, og det er vores klare anbefaling at medbringe så meget udstyr som muligt fra DK.

Følgende udstyr kan normaltvis fremskaffes i Mendoza:

Crampons – ca. US$ 40
Vandrestave (pr. par) – ca. US$ 25
Plaststøvler i begrænset udbud (store størrelser er svære at fremskaffe + str 46) ca. US$ 100
Sovepose – ca. US$ 110

Det kan være svært at fremskaffe store plastikstøvler. Vær desuden opmærksom på, at det også kan være svært at fremskaffe crampons, som er store nok til store støvler (+ str. 46). Hertil har man ofte brug for en forlænger på det mellemste stykke - hvilket kan fås på bestilling i udstyrsbutikker i DK.
Helbred

Medicin o. lign. skal medbringes af den enkelte til eget forbrug. Vi anbefaler at man medbringer antibiotika mod maveonde, samt elastikbind, sportstape og vabelplaster. Vi medbringer en førstehjælpstaske til brug i nødsituationer. Er der medikamenter, du bruger regelmæssigt, sørg da for at medbringe rigeligt til hele turen.
Ekspeditionslederen

Der påhviler ekspeditionslederen et stort ansvar ved at føre en gruppe mennesker på en bestigningstur. Vi håber derfor, at hver enkelt deltager vil hjælpe og respektere lederen. Det er vigtigt at huske, at selvom den tekniske succes afhænger af vore forberedelser, vil den endelige vellykkede gennemførelse afhænge af din egen entusiasme og samarbejdsvilje.
 

Topas Travel l Bakkelyvej 2 l 8680 Ry l Denmark l CVR: 17630008 l Telefon (+45) 8689 3622

Topas er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening l Tilsluttet rejsegarantifonden, reg. nr. 899
Når du bestiller en Topasrejse kan du betale med disse kort

Webdesign & CMS by MCB

Dit Namn og Email adressen er ikke gyldig