Topas Travel Engelsk Norsk Dansk Svenska Min Topas Rejse
Destinationer
Nulstil
Europa  
Asien  
Afrika  
Øvrige verden  
Rejsetype
Nulstil
Sværhedsgrad
Nulstil
Afrejse
Nulstil
Afrejse fra
Nulstil


Diskodronning på Diskoøen

Forfatter: Mariann Horn
Ref. GLGH
Printvenlig version
Hvis du går og drømmer om en tur til Grønland og du elsker naturen, så betænk dig ikke på, at springe på hundeslædeturen. Det er bare en pragtfuld tur. Turen til Diskoøen er lang, først fly til Søndre Strømfjord, videre med fly til Egedesminde og derfra med helikopter til Godhavn. Fedt at flyve med helikopter og have udsigten over isbjergene i havet. Det var 10 intensive dage og jeg har kun godt at sige om Grønland. Grønlænderne var utroligt søde og hjælpsomme. Maden var rigtig god, men sælsuppe kan under ingen omstændigheder anbefales. Jeg blev helt grøn i hovedet ved synet og smagen var cirka lige så rædselsfuld.
Størst indtryk på turen gjorde naturen, som er stor, smuk, kold og arktisk. Luften er dejligt ren og der er stille, stille, stille. Det var underskønt at køre på hundeslæde, hvor de eneste lyde var hundenes vejrtrækning og slædens gliden hen over sneen og isen. Efter at have været på Grønland forstår jeg meget bedre bogen "Smilas fornemmelse for sne". Sne er bestemt ikke bare sne.
Der var 13 hunde spændt for min slæde og det var dejligt at se dem arbejde, fordi de så tydeligt nød det. Men de skulle også have med pisken, for ind imellem skulle de lige på afveje eller overfalde en af de andre hunde. En enkelt gang mens vi holdt pause, stak den ene hundeslæde afsted med kurs mod hjemmet og det tog sin tid, før kusken fik indhentet slæden, men det lykkedes dog. Vi kørte med hundeslæden gennem dale og over fjorde på Diskoøen. Selv om det var dejligt, var det også mega-koldt, selv om jeg havde 3-5 lag tøj på. - 20 grader gør noget ved en, når man sidder stille. Når det var muligt steg jeg af og løb lidt ved siden af slæden, men selv det var næsten for meget. Lungerne blev kolde, før fødderne blev varme.
På hundeslædeturen boede vi hos lokale fangere og det i sig selv var også en stor oplevelse. Jeg boede hos Adam på 72 år. Hans hjem var som et museum. Hele hans liv hang på stuevæggene. Han var en stor fanger og havde været grønlandsk mester i hundeslæde-kørsel. Til trods for at han havde gigt i fingrene, så spillede han på harmonika for os.
I bygden Kangerluk var vi til dansemik på tømrerværkstedet, hvor et lokalt rockband spillede. Egentlig meget imponerende, når der kun er 70 indbyggere. Jeg vandt en dansepris for mine færdigheder og er det ikke bare morsomt at kunne sige, at jeg har vundet en dansepris på Diskoøen?
Jeg var også ude at pilke torsk og fange sæler. Det var imponerende at se på fangerne, når de huggede hul i isen. Med de bare fingre tog de isen op af vandet. Jeg stod ved siden af og monster-frøs med mine 5 lag tøj. Hjemme igen så jeg, hvordan en sæl bliver parteret. Efter det forstod jeg, hvorfor kødet er så brunt.
Efter det stod der Lyngmarks-bræen (1000 m o.h.) på programmet. Vi kørte derop på sne-scootere og jeg fik selv lov til at køre. Det var bare så fedt. Den er meget enkelt indrettet med fremadrettet gear og et bakgear, speeder på højre håndtag og bremser på venstre. Vi kørte op i dis, men var så heldig at der klarede op og et pragtskue viste sig. Ergo var der ikke andet for, end at begive sig ud på en vandretur og bare nyde udsigten. Fra et punkt var der udsigt ned til Godhavn og den eneste lyd vi kunne høre, var hundeglammen nede fra byen. Om aftenen var vi så heldig at se nordlys og orange måne.
I Godhavn kom jeg i snak med en masse mennesker. Var selvfølgelig også nede på den lokale politistation og snakke med dem. Ingrid mødte jeg på Nikiffik bar og hun inviterede mig til partifest hos Sisiumut. Og det var alletiders at synge med på grønlandske sange og danse grønlandsk polka. Karline inviterede mig med til bingospil, som er noget af det mest hotte på Grønland. På Grønland har de kun grønlanske navne for tallene 1-12 og derefter er alle tal danske, men udtalen er rimelig morsom. Men pyt jeg kunne godt følge med alligevel.
Den sidste dag i Godhavn gik vi om morgenen ud til et udsigtspunkt for at kigge efter hvidhvaler. Desværre så vi ikke nogen. Ærlig talt var tålmodigheden heller ikke stor. Det blæste op og det sneede kraftigt, så tæerne blev hurtigt kolde og tanken om morgenmad og kaffe trak gevaldigt.
Det var trist at tage afsked med Godhavn og flyve videre til Jakobshavn. Der var stormvejr da vi ankom og det pyntede ikke på førstehåndsintrykket. Med sine 4000 indbyggere virkede byen gigantisk stor og uindbydende. Men næste morgen skinnede solen og vi gik en pragtfuld tur ud til bræen, hvor isbjergene bliver produceret. Meget meget imponerende. Hjemturen var lidt hård, da vi gik på isglatte bløde sten, men alle kom da hjem uden brækkede lemmer.
Det lykkedes for Christina, Filip og jeg at komme med en fiskekutter ud at sejle. Den skulle ud at hente is. Det var bare kanon-fedt at sejle mellem isbjergene. Vi lagde til ved et isbjerg og gik i land på det. Det var så stor en oplevelse, at jeg bare kunne føle mig lykkelig og taknemmelig over, at jeg kunne være så heldig at få den oplevelse. Vi tog en isklump med tilbage, gik på cafe og fik os en drik med vores egen isklump. Således blev der sat et værdigt punktum for en fantastisk ferie.
Dit Namn og Email adressen er ikke gyldig