Topas Travel Engelsk Norsk Dansk Svenska Min Topas Rejse
Destinationer
Nulstil
Europa  
Asien  
Afrika  
Øvrige verden  
Rejsetype
Nulstil
Sværhedsgrad
Nulstil
Afrejse
Nulstil
Afrejse fra
Nulstil

Destinationer i Grønland


Her kan du læse om vores destinationer i Grønland...
Printvenlig version
Ilulissat

Isbjerge – gigantiske isbjerge er synonym med byen Ilulissat, som da også betyder ”isfjelde” på grønlandsk. Placeret ved fjordmundingen til Ilulissat Isfjord, har byen den mest fantastiske kulisse i form af kolossale isfjelde, der kontinuert kælves af den mest isproducerende gletsjer på den nordlige halvkugle. Kangia som fjorden hedder på grønlandsk, kom fortjent på UNESCO´s Verdensarvsliste i 2004, og siden er Ilulissat blevet et ”must see” for næsten alle grønlandsrejsende, og det er der rigtig mange gode grunde til.
Eqip Sermia – Eqi Gletsjeren

Diskobugten i Grønland rummer et utal af seværdigheder, men én af dem er i en liga for sig, og det er ”Den aktive bræ” – Eqip Sermia. 80 kilometer og nogle timers sejlads nord for Ilulissat, ligger denne naturperle midt i vildmarken. Bræfronten rejser sig næsten 100 meter over havoverfladen, og Indlandsisen kælver her enorme ismasser i havet dagligt – deraf navnet ”Den aktive Bræ”.
Ilimanaq

Den grønlandske bygd Ilimanaq er beliggende 15 km syd for Ilulissat – lige syd for fjordmundingen af Ilulissat Isfjord, og selve UNESCO fredningen. På grønlandsk betyder Ilimanaq ”forventningspladsen”, og det skyldes beliggenheden på sydsiden af fjordmundingen, som til alle tider har været et godt fangstområde for både fisk og havpattedyr.
Qeqertarsuaq

Diskoøen – Grønlands største ø beliggende i Diskobugten. Øen er på størrelse med Sjælland, og har med lidt god vilje form som en diskos – deraf navnet. På grønlandsk hedder øen Qeqertarsuaq, som betyder ”Den store ø”. Øen har kun en enkelt by, nemlig Qeqertarsuaq (Godhavn) beliggende på sydsiden, samt en mindre bygd Kangerluk (Diskofjord), der ligger 35 km mod nordvest.
Qasigiannguit

Qasigiannguit ”stedet med de spraglede sæler” – ligger flot placeret i den sydøstlige del af Diskobugten – godt 200 kilometer nord for Polarcirklen. Midnatssolen skinner her døgnet rundt om sommeren, og om vinteren danser nordlyset – Aurora Borealis på nattehimlen. De arktiske rammer udgøres af et fantastisk fjeldlandskab mod øst ind mod Indlandsisen og mod vest ligger den mægtige Diskobugt. Vinterlandskabet udforskes fra hundeslæde og snescooter, og i sommerhalvåret vandres der i fjeldet og sejles på Diskobugten.
Aasiaat

Aasiaat er beliggende i det sydvestlige hjørne af Diskobugten på Grønlands vestkyst, og er med sine ca. 3.100 indbyggere Grønlands 5. største by. Byen ligger faktisk på en ø, adskilt fra det grønlandske fastland af ”Langesund”. Aasiaat blev grundlagt i 1763 af Niels Rasch Egede, som navngav byen ”Egedesminde” til minde om sin far - præsten Hans Egede, der grundlagde Nuuk i 1721 og som er kendt som Grønlands apostel.
Nuuk

Én af verdens mindste hovedstæder i et af verdens største fjordsystemer.
Her bor lige knap 17.000 borgere. Nuuk er hovedsæde for mange offentlige instanser og større virksomheder. Og byen er i rivende udvikling. Nye boligområder skyder op, stort set hele tiden. Der er morgenmyldertrafik og ligeledes eftermiddag. Storbyen er levende på alle måder og kanter. Selvstændigheden oser og butikkerne er mangfoldige. Cafélivet eksploderer i Nuuk, både unge og ældre bruger dem nærmest dagligt.
 

Topas Travel l Bakkelyvej 2 l 8680 Ry l Denmark l CVR: 17630008 l Telefon (+45) 8689 3622

Topas er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening l Tilsluttet rejsegarantifonden, reg. nr. 899
Når du bestiller en Topasrejse kan du betale med disse kort

Webdesign & CMS by MCB

Dit Namn og Email adressen er ikke gyldig