Topas Travel Engelsk Norsk Dansk Svenska Min Topas Rejse
Destinationer
Nulstil
Europa  
Asien  
Afrika  
Øvrige verden  
Rejsetype
Nulstil
Sværhedsgrad
Nulstil
Afrejse
Nulstil
Afrejse fra
Nulstil

Eqip Sermia — Eqi Gletsjeren


Diskobugten i Grønland rummer et utal af seværdigheder, men én af dem er i en liga for sig, og det er "Den aktive bræ" — Eqip Sermia. 80 kilometer og nogle timers sejlads nord for Ilulissat, ligger denne naturperle midt i vildmarken. Bræfronten rejser sig næsten 100 meter over havoverfladen, og Indlandsisen kælver her enorme ismasser i havet dagligt — deraf navnet "Den aktive Bræ".

"Den aktive bræ" — Eqip Sermia er på sjælden vis tilgængelig fra både søsiden i skib og fra landsiden via "den gamle randmorræne", og det giver mulighed for at se og høre effekterne af kælvingerne på nærmeste hold — bulder og brag, kaskader af vand og is, der kastes i havet, for derefter at blive løftet højt op i luften igen, og dønninger der ruller langs strandkanten — wow!

Fænomenet kan opleves på en dagstur, men overvej at forkæle dig selv med hele pakken i form af 1- 2 overnatninger i Glacier Lodge Eqi — et af de steder, det næsen gør ondt at rejse fra igen. Udover de allestedsnærværende iskælvinger, så byder området på fremragende vandremuligheder. Man kan vandre til morrænekanten ganske nær bræfronten eller man kan vandre op til den største iskappe på den nordlige halvkugle — Indlandsisen. Den franske polarforsker Poul Emil Victor brugte Eqi som sin base til udforskning af Indlandsisen, og vi vandrer ad hans historiske sti derop.

Læs her om hvilke udflugter og oplevelser Eqi Sermia byder på!
Printvenlig version
Sejladsen til Eqi

Alle udflugter til Eqi indeholder den samme flotte sejltur. Afhængig af bådtypen den enkelte dag, tager sejladsen typisk imellem 2 og 5 timer. Mod nord passerer man i nævnte rækkefølge Bredebugt, bygden Oqaatsut, fjorden Pakitsoq for derefter at sejle op igennem Ataa Sundet med øen Arveprinsens Ejlande om bagbord. Ved ankomsten til Eqi bræen, ligger skibet sig i en sikker og favorabel position i forhold til kælvinger og billedtagning deraf, alt imens passagererne nyder en frokost ombord.
Bræ betragtning

For mange Eqi gæster bliver det en yndlingsbeskæftigelse, simpelthen at holde øje med bræen, se isen brække af og falde i vandet, følge dønningerne der ruller langs kysten, hvorefter lyden (buldren og bragen) fra iskælvingerne med sekunders forsinkelse runger mellem fjeldene. Det er dybt fascinerende - hver gang!
Café Victor

Her på lodgens hyggelige café kan du også nyde udsigten til Eqi gletsjeren.
Et ophold på Glacier Lodge Eqi er inkl. helpension og alle måltider nydes her i caféen.

Caféen er opkaldt efter den franske polarforsker Paul-Emilie Victor, da stedet blev brugt som udgangspunkt for hans udforskning af indlandsisen, og i dag står hans hytte stadig som minde om hans mange ekspeditioner.
Vandring til deltaet

Vandring til deltaet er en kort (ca. 2 timers tur), men ikke desto mindre en meget smuk tur. Man går langs vandet men oppe i terrænet, hvor man yderst på ruten kommer op på en lille fjeldtop, hvorfra man har en vidtstrakt udsigt over det flodelta, der ligger nedenfor. Vandet er smeltevand fra Indlandsisen, og har den karakteristiske grå lerede farve grundet silt indholdet.
Vandring til bræfronten

Vandring via Lagunen til bræfronten og retur til Glacier Lodge Eqi tager typisk ca. 4 timer, inkl. en frokost pause med 1.parket, siddende på den gamle randmoræne, med udsigt over bræen og bræfronten, og ned i de dybe isspalter.
Vandring til Indlandsisen

Vandring til Indlandsisen er en heldags udflugt, som typisk tager ca. 8 timer t/r inkl. en frokost pause, hvor maden består af en madpakke fra Cafe Victor. Turen går ad Poul Emil Victors historiske rute, og belønnes med flotte udsigter over Eqi bræen oppefra, samt mødet og oplevelsen med Indlandsisen.
Base Camp Eqi

Base Camp Eqi ved Indlandsisen er for de eventyrlystne, der gerne vil overnatte i telt tæt ved isen, og derved få mulighed og tid til, at tilbringe en del tid oppe på Indlandsisen i selskab med stedets isguide.
Dit Namn og Email adressen er ikke gyldig