Topas Travel Engelsk Norsk Dansk Svenska Min Topas Rejse
Destinationer
Nulstil
Europa  
Asien  
Afrika  
Øvrige verden  
Rejsetype
Nulstil
Sværhedsgrad
Nulstil
Afrejse
Nulstil
Afrejse fra
Nulstil

Qeqertarsuaq - Diskoøen


Diskoøen – Grønlands største ø beliggende i Diskobugten. Øen er på størrelse med Sjælland, og har med lidt god vilje form som en diskos – deraf navnet. På grønlandsk hedder øen Qeqertarsuaq, som betyder ”Den store ø”. Øen har kun en enkelt by, nemlig Qeqertarsuaq (Godhavn) beliggende på sydsiden, samt en mindre bygd Kangerluk (Diskofjord), der ligger 35 km mod nordvest.

Mange grønlandsrejsende kender Diskoøen fra afstand, hvor øens karakteristiske basaltfjelde af vulkansk oprindelse rager næsten 1000 meter i vejret. Toppen i syd er året rundt dækket af is og sne i skikkelse af Lyngmarksbræen. Deroppe i midnatsolens skær, kan man som det eneste sted i Grønland køre hundeslæde om sommeren.

Diskoøen er interessant af mange årsager, ikke mindst på grund af den store artsdiversitet inden for flora. Øen er nemlig beliggende mellem lav- og højarktis, og det samt forekomsten af mange varme kilder giver en rigere vegetation sammenlignet med andre lokaliteter på samme breddegrad. Ex. trives skærmplanten kvan storartet på øen. Havet er også meget rigt omkring Diskoøen, og det betyder generelt store forekomster af hvaler. Om foråret er området et af verdens bedste til at observere den store grønlandshval. På grønlandsk har den det meget betegnende navn ”Arfivik”, der betyder ”den tøndeformede”. Om sommeren ses pukkelhvaler meget ofte helt tæt ind under kysten.

Qeqertarsuaq blev grundlagt i 1773, netop som en slags hvalfanger station. Byen har nu godt 1000 indbyggere, og ligger billedskønt placeret med basaltfjeldene som baggrundskulisse. Man kan rejse til Qeqertarsuaq fra både Ilulissat og Aasiaat.

Læs her om hvilke udflugter og oplevelser Qeqertarsuaq byder på!
Printvenlig version
Hundeslædeture om sommeren – sæson fra juni til august

Som det eneste sted i Grønland kan der køres hundeslædeture om sommeren. Mærk suset efter slædehunde, som løber ud over bræen i fjeldlandskabet. Oplev kuskens kommandotegn og råb, mens du mageligt sidder tilbagelænet på slæden og nyder sneens knirken og hundenes åndedræt.
Vandretur til Qaqqaliaq (Hvaludkiggen)

På denne tur vil du blive guidet ud til Qaqqaliaq. I gamle dage var det her fangere holdte udkig efter hvaler. Når der observeredes en hval hejstes et flag, for at meddele folk i byen at de nu kunne gøre chaluppen klar til hvalfangst. I dag bruges stedet både af fangere til udkig og andre der bare gerne vil nyde udsigten til havet og hvalerne. Der er gode chancer for at se en pukkelhval eller vågehval fra ”udkiggen”.
Varighed: 2 – 3 timer
Sæson: Hele året
Deltagere: Min. 4 pers.
Pris: DKK 220,-
Vandretur til Qorlortorsuaq (Det store vandfald) ved Kuussuaq (Røde Elv)

Disko-øen er et bevis på den store vulkanske aktivitet. Det meste af ”den store ø”, som dens grønlandske navn Qeqertarsuaq betyder, består af mørke rødlige, høje og stejle basaltfjelde. På denne ca. 2 timers vandretur til Qorlortorsuaq, vil du få rig mulighed for, at opleve de vulkanske scenerier og det særprægede smukke vandfald.
Varighed: 1 – 2 timer
Sæson: Juni – oktober
Deltagere: Min. 4 pers.
Pris: DKK 195,-
Vandretur til Kuannit – stedet med kvan og basaltsøjler

Kuannit er rig på oplevelser. Se hvor lavaen er sprøjtet op for millioner af år siden og derefter under hurtig afkøling har trukket sig sammen og revnet til spændende lavaskulpturer i form af basaltsøjlerns 6-kantede struktur. Området ved Kuannit er meget frodigt med mange forskellige blomster og velsmagende kvan. Midtvejs ses en basaltsøjle formet som en drikkende elefant, der populært kaldes ”Elefanten”.
Varighed: 3 – 4 timer
Sæson: Juni – oktober
Deltagere: Min. 4 pers.
Pris: DKK 275,-
Vandretur til Innaarsuussuaq (Østerlien)

Fra Arktisk Station går vandreturen nordpå. Efter en halv time kommer man til ”Orpinnguit” (De små træer), hvor der er en del varmekilder og en smuk udsigt mod havet og den smukke omkringliggende natur. Vandreturen fortsætter over basaltlandskabet til fjeldet ”Eqqanaarfik” (Jammer fjeldet). Fortællingen siger, at en kvinde der mistede sin mand ved en kajakuheld kravlede op toppen af fjeldet og råbte af al kraft ”Eqqanaq” (Åh, nej) herefter bliver stedet kaldt "Eqqanaarfik". Herfra går turen tilbage til byen.
Varighed: 2 – 4 timer
Sæson: Juni – september
Deltagere: Min. 4 pers.
Pris: DKK 275,-
Byrundtur

Guidet byrundtur i Qeqertarsuaq, hvor man får et indblik i byens ældre og nyere historie.
Qeqertarsuaq er lille by. Næsten for lille til at være en by, når man kigger på antal indbyggere. Men det er en by med skole, plejehjem, sygehus, integreret børnehave/vuggestue og meget mere. Også er det by, hvor frivilligheden lever i bedste velgående i form af foreninger. Folk er også kendt som meget venlige her i byen.
Varighed: 1 time
Sæson: Hele året
Deltagere: Min. 5 pers.
Pris: DKK 220,-
Kaffemik

Oplev et grønlandsk hjem indefra, mens du nyder kaffe/te og hjemmebag. Der er rig mulighed for at snakke med en lokal og måske se en grønlandsk nationaldragt på helt tæt hold.
Varighed: 1 – 2 timer
Sæson: Hele året
Deltagere: Min. 8 pers.
Pris: DKK 125,-
Oplevelser på egen hånd

  • Arktisk Station ejes og drives af Københavns Universitet som forskningsstation. Hertil kommer studerende på sommerkurser, og forskere generelt fra hele verden. Afhængigt af travlheden på stationen, er der mulighed for at kigge ind.

  • Qeqertarsuaq Museum er beliggende lige ved havnen i en flot træbygning, der tidligere var lægebolig, samt fungerede som embedsbolig for landshøvdingen over Nordgrønland frem til 1950. Museet giver et godt indblik i egnens historie, ikke mindst historien om Arktisk Station
 

Topas Travel l Bakkelyvej 2 l 8680 Ry l Denmark l CVR: 17630008 l Telefon (+45) 8689 3622

Topas er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening l Tilsluttet rejsegarantifonden, reg. nr. 899
Når du bestiller en Topasrejse kan du betale med disse kort

Webdesign & CMS by MCB

Dit Namn og Email adressen er ikke gyldig