Topas Travel Engelsk Norsk Dansk Svenska Min Topas Rejse
Destinationer
Nulstil
Europa  
Asien  
Afrika  
Øvrige verden  
Rejsetype
Nulstil
Sværhedsgrad
Nulstil
Afrejse
Nulstil
Afrejse fra
Nulstil

Topas Adventure Travel starter afdeling i Bolivia

Printvenlig version
PARTNER I BOLIVIA

Rejseselskabet Topas har siden 2003 haft et samarbejde med en boliviansk partner.

Samarbejdet med den bolivianske partner har vokset sig stærkt, og de to Topas medarbejdere Mia & Hans Ole Rünitz-Jørgensen har bosat sig i Bolivia for at træne og vejlede det lokale mandskab.

Første fælles udfording bestod i at konstruere et specialbygget ekspeditionskøretøj til overlandture, og næste udfordring er at lokke turister til Sydamerikas hjerte.
OVERLAND

Overland er en tryg, sikker, effektiv og relativt billig måde at opleve fremmede lande på, hvor man rejser i en specialbygget lastbil sammen med andre eventyrlystne mennesker. Der findes udenlandske firmaer, som også arrangerer overland-rejser, men Topas er den eneste danske operatør og har over 30 års erfaring.

Rejseformen er perfekt for dem, der ønsker at komme langt væk fra en presset hverdag. Den rejsende slipper for alle forberedelserne, og selskabet kender alle de gode og svært tilgængelige perler undervejs.

Turene er det perfekte miks af overnatninger på små hoteller, køreture i nogle af verdens mest spektakulære landskaber og overnatning under den klare stjernehimmel i ørkener og på strande.

”Overlandture er den perfekte rejseform for singler eller dem, som har lyst til at være fælles om nogle spændende oplevelser. Folk der drages af meget fremmede kulturer, men ikke har tiden, lysten eller muligheden for at sætte sig ind i forholdene”. Det siger Hans Ole Rünitz-Jørgensen, som har bosat sig i landet med sin kone for at kunne betjene kunderne endnu bedre.
PATAGONIEN, RIO & LA PAZ

Som de første nogensinde i Sydamerika lykkedes det partnerne at konstruere et egnet køretøj, og på tredje år gennemføres de populære 24-dages ekspeditioner i Patagonien. Som noget nyt, lanceres en pionértur fra Rio de Janeiro til La Paz i sommeren 2007.
SYDAMERIKAS NEPAL

Fra Topas' kontor i La Paz arrangeres bl.a. bestigning af Bolivias højeste bjerg, Sajama, på 6.542 meter, overlandture gennem Bolivia, udflugter i Amazonjunglen og klassiske rundrejser til eksempelvis Salar de Uyuni, som er verdens største saltslette på størrelse med Sjælland. Mountainbiking i 5 kilometers højde er også på programmet.

Længste trekkingtur på 22 dage går gennem ”Cordillera Real”- De Kongelige Bjerge-, og mange steder følger man inkaernes gamle stisystem og krydser bjergpas i 4.600 meters højde. For dem, der har vandret i Nepal, er Bolivia næste oplagte rejsemål.

Har man specielle ønsker, sidder kvalificeret personale til rådighed til at skræddersy ture. De lokale partnere har 15 års erfaring i trekkingture og sikrer dermed høj kvalitet og service.
REJSECAFE OG UDVIKLING

Til sommer åbner Topas Bolivia en rejsecafé i centrum af La Paz, hvor man vil kunne møde andre rejsende, booke ture og nyde god mad i en hyggelig atmosfære.

Her vil firmaets ansatte blive undervist i god service, sprog, miljøbevidst turisme, marketing, hygiejne, madlavning og førstehjælp.
BOLIVIA - BILLIGT, AUTENTISK OG VENLIGT

Peru har i mange år fremstået som et ikon for mange, når talen faldt på Sydamerika, men Bolivia har i virkeligheden langt større oplevelser at byde på. Bolivia spåes derfor af mange som Sydamerikas næste store mål for turister med rejsefeber.

Der har ikke været tradition for at promovere turismen i landet, og derfor ligger det jomfruelige land og venter, hvorend man begiver sig hen. Den oprindelige kultur findes stadig overalt i Bolivia - en kultur med rødder tilbage fra før spaniernes erobring og inka-imperiet. I La Paz’ gader går heksene stadig rundt og tilbyder folk at blive helbredt med kokablade eller få spået fremtiden i lamafedt.

Hvorfor tage til Bolivia?

* Landet har nu gennem to år haft verdens første demokratisk valgte præsident af indiansk afstamning, og der er ro og fremgang i landet.

* Bolivia er et paradis for rejsende, hvad enten man rejser individuelt eller som en del af en gruppe.

* Bolivianerne er utroligt venlige og imødekommende. Aldrig føler man, at bolivianerne er påtrængende, kun hjælpsomheden er overvældende og hjertelig.

* Bolivia er ubetinget et af verdens billigste lande at rejse i, og oplevelserne er i særklasse.

Derfor....

Kontakt Hans Ole Rünitz-Jørgensen for yderligere information:

Mobil, Bolivia: 00591-725-79336
Skype: topas.bolivia
Mail: info@topas.bo
 

Topas Travel l Bakkelyvej 2 l 8680 Ry l Denmark l CVR: 17630008 l Telefon (+45) 8689 3622

Topas er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening l Tilsluttet rejsegarantifonden, reg. nr. 899
Når du bestiller en Topasrejse kan du betale med disse kort

Webdesign & CMS by MCB

Dit Namn og Email adressen er ikke gyldig