Topas Travel Engelsk Norsk Dansk Svenska Min Topas Rejse
Destinationer
Nulstil
Europa  
Asien  
Afrika  
Øvrige verden  
Rejsetype
Nulstil
Sværhedsgrad
Nulstil
Afrejse
Nulstil
Afrejse fra
Nulstil

Et pusterum i bjergene - højrutevandring i Europa


Med kløe i fodsålerne og drømmen om at finde roen på svømmeture i krystalklare bjergsøer og på nøgne bjergkamme med udsigt til Europas højeste tinder, drager flere og flere afsted på vandreferie fra hytte til hytte.
Printvenlig version
Det simple liv

Hvad får et stigende antal mennesker til at vandre rundt i bjergene fra hytte til hytte - når de har ferie? Hvorfor ikke hellere slappe af?

Vist er det nemmere at vælte sig ud af sengen og ned til poolen. Til gengæld venter der absolut unikke oplevelser ved i stedet at holde ferien til fods i bjergene. Vandreferier giver rigtig god motion, og samtidig har man tid til at tænke over tingene. Man får nogle meget intense oplevelser, når man vandrer i fredelige omgivelser omgivet af storslået natur og har tid og ro til at reflektere over de oplevelser, man får undervejs.

På en højrutetur får du nemlig muligheden for at nyde det simple liv, hvor du står op om morgenen, pakker rygsækken, vandrer afsted fra hytte til hytte og oplever roen i bjergkædens hjerte omgivet af sublime udsigter. Man går igennem landskabet og suger til sig. Med den ene fod foran den anden. Langt væk fra civilisationen og helt tæt på naturen. Og med dig hjem tager du minderne om uforglemmelige udsigter, ro, sammenhold, en god madpakke og rovfugle på himlen.
Den spæde start - bjergene kalder

I 1986 begyndte Topas at arrangere trekkingture. Indtil da havde den mest stået på overland-ture i lastbil. Men nu var turen kommet til vandring og store naturoplevelser. Den første gik fra hytte til hytte med fuld oppakning i Pyrenæernes alpine landskab. Netop denne tur skulle vise sig at blive en ægte klassiker blandt den stigende gruppe af vandreglade folk. Op gennem 1990’erne steg interessen for og dermed udbuddet af vandreture i Topas’ program, og efterhånden så egentlige bestigninger af bjerge også dagens lys.
Kammeratskab og et særligt sammenhold

Uanset hvem du spørger, får du samme svar: Der opstår et helt særligt sammenhold, fordi man er sammen 24 timer i døgnet og oplever alle udfordringer og strabadser sammen.

Bare det at overnatte i en hytte i bjergene vil for mange mennesker i sig selv være en helt speciel oplevelse. Trods tæt selskab, lugten af sure sokker, lidt småsnorken og en knirkende dør i ny og næ, når nogen lister på toilettet, er hyggen i bjerghytterne ikke til at tage fejl af. Efter en lang vandredag i bjergene er det fantastisk at læne sig tilbage og opleve den specielle stemning der opstår, når bjergklatrere og vandrere af forskellige nationaliteter mødes om aftenen.
Kan jeg være med?

Hos Topas er holdningen klar: En højrute vandreferie er ikke forbeholdt klippeklatrere og bjerggeder. Det er en aktiv ferie for dig, som har mod på lidt hårdere vandring, end der tilbydes på vandrerejserne med fast base.

Det kræver en god fysik og udholdenhed , og det er en fordel hvis du har noget vandreerfaring, da man på de fleste højruteture selv bærer bagage og proviant. Der er ikke tale om klatring, men vandring i ordets reneste form. Terrænet er varieret, og man bevæger sig i roligt tempo fra sted til sted.
Dit Namn og Email adressen er ikke gyldig