Topas Travel Engelsk Norsk Dansk Svenska Min Topas Rejse
Destinationer
Nulstil
Europa  
Asien  
Afrika  
Øvrige verden  
Rejsetype
Nulstil
Sværhedsgrad
Nulstil
Afrejse
Nulstil
Afrejse fra
Nulstil

Succes på Island Peak - en vellykket træningsbestigning


Hep - så er vi atter tilbage i Kathmandu efter tre uger, en succesfuld bestigning og en flot tur rundt i Khumbu regionen. Det blev til en masse god vandring, to toppe på 5500 meter og en dobbeltbestigning af Island Peak - og det er med solbrændte ansigter, røde næser, fedtet hår og en rigtig god fornemmelse i maven, at vi nu er tilbage i civilisationens Kathmandu. Tre dage har vi til at gøre os klar til afgangen til Cho Oyu og Tibet. Tre dage til indkøb, pakning, justering af udstyr og grej og ikke mindst tre dage til restitution og opfyldning af depoter. Island Peak viste sig at være en god udfordring og den perfekte trænings- og legeplads inden Cho Oyu, og vi føler os mere klar end nogensinde.
Printvenlig version
Kalar Pattar og Chukkung Ri

Når vi er turledere på bestigningsturene ved Topas, er vi de første til at bede vore deltagere om at tage det stille og roligt i højden og lade kroppen følge med. Give kroppen tid til at følge med og akklimatisere. Men et er at være turleder, og have ansvaret for en gruppe mennesker, noget andet er at være afsted på egen hånd - på en selvstændig og privat bestigning. Her tager vi ansvaret for os selv, og kun os selv, og indrømmet - vi lod os friste til at forcere en anelse ved synet af de hvide bjerge og duften af den friske luft. Vi var tilbage i det Nepal, vi begge holder så meget af. Cremen af cremen, når det kommer til vandring, alpinklatring og bjergbestigning. Begærligheden ramte os som et knytnæveslag ved synet af den første hvide tinde og med en smule moralske skrubler, lod vi os alligevel lokke til at forcere programmet vi selv havde fastsat, så vi kunne nå en tinde mere end planlagt: Chukkung Ri 5.546 m. Med bevistheden om at vi begge, normaltvis, er hurtige til at akklimatisere og kender vore kroppen efter et langt bekendtskab i højden og bjergene, fremskyndte vi processen lidt og stod på den smukke top Kalar Pattar 5.545 m efter kun 6 dages vandring. Udsigten fra Kalar Pattar er måske blandt de smukkeste i verden og byder på frit udsyn til blandt andet Kongen, Everest, det legendariske Khumbu Isfald og Cho Oyu. Det var specielt at se Cho Oyu - fantastisk - og virkeligheden begyndte langsomt at trænge sig på. Med tunge hoveder stod vi og spejdede mod vores top, vel vidende, at vi vil komme til at kæmpe os op og ned af denne hvide gigant om mindre en tre uger. Vi rykkede hinanden i armen og smilet var stort. Tror begge vi var ramt af en god følelse af forventning og spænding…og naturligvis den fornødne respekt. Sådan skal det være. Jakob og jeg stod på vores første top sammen - og kiggede mod vort fælles mål - det var en god følelse.

Chukkung Ri blev som sagt presset lidt ind i programmet. Det var intet problem at overbevise hinanden om, at det ville være godt for os og vores akklimatisering at bestige den top også. Et andet brugbart argument for igen at forcere var, at dette flossede bjerg alligevel lå på vores vej mod Island Peak Basecamp og bare var et meget stort sving “op ad og til venstre”. Et klart modargument ville have været, at vi ingen klatretilladelse havde til Chukkung Ri, og at bestigningen i princippet kostede 500 USD - hvilket vi først fandt ud af efterfølgende og derfor var i stand til at nyde udsigten uden nogen former for moralske skrupler. Vores 2. top sammen var bestemt en succes - og det blev til en marsbar, en tår vand og et par opstillede fotos og videosekvenser, inden vi småløb ned af bjerget igen. Vi følte os nu klar til Island Peak. Med adskellige højdemeter i kroppen skulle Island Peak nu være en formsag - mente vi. MEN MEN MEN…at kalde denne karakteristiske top for en formsag ville være en fornærmelse af en meget smuk og eksponeret topgrat. Det blev derimod en kærkommen udfordring og endnu en storslået topbestigning.
Island Peak 6.189 m

Det er noget særligt at vågne i den kulsorte nat - i et telt på et bjerg for at gøre sig klar til topforsøg. Det var tid til at bestige Island Peak - tid til turens sidste, men ikke første højdepunkt. Sammen med Pasang, vores guide og gode ven, som vi kendte fra tidligere turlederjobs i Nepal, gik vi midt på natten afsted mod toppen. Pasang og vores kok forsøgte forgæves at presse stærk nudelsuppe og klistret grød i halsen på os inden afgang, men det blev bare til en kop mokka og et stykke toast med yndlingssmørremidlet nummer 1....peanutbutter...suppleret med yndlingssmørremiddel nummer 2...honning. (det allerbedste smørremiddel er vi naturligvis enige om er Nutella, som vi lige nu jagter rundt i hele Kathmandu efter). Natten var stille og kulsort - ikke en vind rørte sig. Perfekt topvejr. Efter blot tre timer brød det første spæde lys frem, og der dannede sig et helt fantastisk og specielt lys på himlen og ikke mindst alle de mange tinder, der omgav os. Ama Dablam, som blandt mange menes at være verdens smukkeste, og i hvert fald mest karakteristisker bjerg, stod helt unikt i horisonten med et blåviolet skær over sig. Kunne se i Jakobs øjne, at han værdsatte dette øjeblik lige så meget, som jeg. Vi prøvede at fange øjeblikket med kameraet - men som sædvanlig lod det sig ikke gøre. Sådanne øjeblikke skal nok bare føles og opleves med alle sanserne. Vel fremme ved gletscheren var det tid til at erstatte vandrestavene med isøksen, tage steigeisen på de tunge støvler, iklæde sig klatreselen og tjekke at karabinerne var, hvor de skulle være og at slyngen til jumaren var veljusteret. Tiden ville vise at vi fik brug for det hele. Vi vidste at toppen skulle være en smule eksponeret, og at det er en af grundene til at valgtet i sin tid faldt på Island Peak. Alligevel blev vi en smule overrasket, positivt, da vi så en næsten lodret snevæg føre op til en smal og eksponeret topgrat. Solen var brudt frem og vi nærmede os væggen. Det så fedt ud og vi kæmpede en kamp med åndedrættet, da vi bevægede os op ad den lodrette snevæg i knap 6100 m. Langsomt og stabilt skubbede vi jumaren foran os op ad den stejle snevæg. Jakob arbejdede foran mig og i flot stil kom han sikkert op på topstykket. Herfra kom han med gode, opmuntrende tilråb - som en god makker gør. Topgraten var smal, mere end forventet, og det var perfekt træning til vores fortstående ekspedition til Cho Oyu. Det krævede præsision ved ankerpunkterne, når jumaren skulle flyttes fra det ene reb til det andet - og sikringskarabinen skulle placeres sikkert i ankeret. Jeg lod mig i et presset øjeblik friste til at holde min ene karabin mellem tænderne, vel vidende at jeg skulle undgå at få den i berøring med læberne p.g.a. frosten. (Dette lærte jeg i en tidlig alder, da min veninde en frostklar vintermorgen hang fast i skolebommen med læberne, fordi en eller anden havde lokket hende til at sutte på den!!!) Fokuseret på mine læber, glemte jeg tungen og mistede i stedet halvdelen af huden på tungen. Pest eller kolera - undgår nok at tage karabiner i munden igen under alle omstændigheder. Pulsen hamrede derudaf - på grund af højden naturligvis og de lodrette snesider på hver side af os - men det lykkes os at nå Island Peak som de første den morgen. Så her stod vi. Tre mand på toppen. Pasang, Jakob og jeg - klikket ind i sikringsankeret, der var lavet på det lille plateau, som lige akkurat kunne rumme vores lille trio. Det var Jakobs og min tredje top sammen og belønningen var et stort kram, en euforisk følelse i maven og en smule ondt i skallen. DET VAR EN FED TOP.

Toppen var igen aktuel to dage efter, da vi igen begav os op mod topgraten for at klatre på stejl is. Vi skulle have øvet nogle teknikker og fandt det mest praktisk at øve dem i stor højde. Det blev til de planlagte 5 overnatninger i highcamp og 5500 meter på Island Peak, og det, der startede med en smule tunge hoveder og tør mund på grund af den relativt store højde, endte med to bestigninger af Island P
Hygiejne og forskellighed

Alsidighed kan også bruges på Jakob og jeg - og vort makkerskab. Jakob er mand - jeg kvinde. Han er mørk - jeg lys. Han er til kartofler og en helveds masse salt - jeg til brød og en helveds masse peanutbutter og honning. Han til kaffe uden sukker - jeg med. Jakob læser “En kort historie om næsten alt”, der, efter hans eget udsagn, skildrer forskellige videnskabelige tendenser meget enkelt, spændende og forståeligt - i mine øjne sofistikeret videnskab på et ikke menneskeligt, og ALT andet end spændende niveau. Jakob interesserer sig altså for fossiler - jeg gør ikke. Jeg læser en psykologisk krimi af en svensk forfatterinde - og kunne ikke forestille mig, at det er relevant for Jakob. Summa summarum: Vi er meget forskellige af sind og temperament, men vi har fundet ud af, at vi fungerer rigtig godt sammen og supplerer hinanden godt. Foruden vores fællesstatus som midterbørn, er vi fælles om at kunne lide at være på bjergtur. Vores tankegang adskiller sig ikke meget, når det kommer til at være afsted på bestigning - vi hygger os sammen. Begge værdsætter vi at være afsted, elsker roen, de hvide tinder, den varme kop kaffe i det kolde telt om morgenen, intensiteten, udfordringen og målet. Hertil kommer en helt og aldeles undervurderet faktor af meget afgørende betydning: nemlig vores nærmest rørende enighed om HYGIEJNEniveauet i bjergene. Det er ret vigtigt, når man skal ligge i telt sammen i næsten 60 dage - at have en eller anden form for PAGT, når det kommer til kropslig hygiejne - og det har vi. Med stor tilfredshed for os begge har vi indgået en aftale om, at der ikke er nogen grund til at overdrive den slags. Vi er dog blevet enige om, at vi nødvendigvis MÅ holde et minimum af hygiejne på især Cho Oyu - sådan af sundhedsmæssige hensyn. Egentlig var det også vores intention på Island Peak, men noget glippede. Den ene dag med vådservietter tog den anden, og det må siges, at vores hygiejneniveaue på Island Peak blev holdt på et absolut minimum.
Tilgengæld har vi oppet os efter, at vi er vendt tilbage til Kathmandu - og det betyder meget for os at være presæntable, når vi går rundt i Kathmandus gader. Dette skulle gerne fremgå tydligt af det medsendte PARBILLEDE af os. Vi har både været i bad, fået vasket hår og Jakob har anlagt en snegl på overlæben, således at vi nu er klar til at møde de andre bestigere på Cho Oyu.

Forskellige eller ej. Vi har haft en kanon tur og har haft det rigtig godt med os selv, vores kropshygiejne og hinanden. Vore ambitioner og lyst til bestigning af Cho Oyu er kun vokset - vi er et makkerpar og vi er klar.

Mange hilsner fra Jakob og Mette
 

Topas Travel l Bakkelyvej 2 l 8680 Ry l Denmark l CVR: 17630008 l Telefon (+45) 8689 3622

Topas er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening l Tilsluttet rejsegarantifonden, reg. nr. 899
Når du bestiller en Topasrejse kan du betale med disse kort

Webdesign & CMS by MCB

Dit Namn og Email adressen er ikke gyldig