Topas Travel Engelsk Norsk Dansk Svenska Min Topas Rejse
Destinationer
Nulstil
Europa  
Asien  
Afrika  
Øvrige verden  
Rejsetype
Nulstil
Sværhedsgrad
Nulstil
Afrejse
Nulstil
Afrejse fra
Nulstil


At vippe med fødderne i Pyrenæerne

Forfatter: Signe Næssing - Turleder
Ref. FRPY

Indtryk fra Pyrenæerne, oplevet igennem Turlederens øjne
Printvenlig version
Jeg ligger i min seng i værelse nummer 10 på Auberge De L'Arragnat - et værelse på 2. sal oppe under taget med skrå vægge, og blomstret tapet, en lille kommode og et sengetæppe med monogram for et for længst glemt familiemedlem. Fuglene kvidrer og byder morgenen velkommen.
Det allerbedste ved værelserne på L'Arragnat, er at man kan ligge og kigge ud. Kigge ud på de blå bjerge, kigge ud på skyerne, der langsomt flyder hen over himlen helt efter vindens humør.

Auberg'et er et gammelt hus, der har været i familien i fire generationer. Værelserne er møbleret med arvegods, og med Danielle’s hang til loppemarkedsfund. Sengene på nogle af værelserne er en prinsesse værdig. Den gode, gamle, slags hvor man helt automatiske falder ind mod midten. Og tankerne ledes helt naturligt mod “Prinsessen på ærten”.
Middelalderborg, isdessert og marked

Eventyret fortsætter i baghaven, hvor den gamle middelalderborg er under renovering, men dog alligevel stolt fremviser tårn og skydeskår. I august fejres den med en stor middelalderfestivitas, hvor riddere, munke og ølbryggere pryder den lille by sammen med gøglere, godtfolk og tiggere.

Blot en halv times vandring, ad en hyggelig sti med god udsigt, ligger Argeles-Gazost – den nærmeste “storby”, som tirsdag og fredag lokker med marked. Her handles grøntsager, fisk, kød, brød, træsko og alt det andet, som hører et godt fransk marked til.
Man bliver kaldt ”madamme”, og jeg må jo nok indse, at jeg er faldet for aldersgrænsen “mademoiselle”. Stemningen og er god og langsom, og livlig snakken og handlen fylder gaderne og torvet.

I gamle tider var markedet særdeles vigtigt for informationer om livet rundt i dalen. Og jeg tror nok, at det hænger ved den dag i dag.

Restaurant La Forge tilbyder en udsøgt middag og en isdessert “Bora Bora” med mynte så frisk, at det hviner i tænderne, og den tykke chokolade og kokosdrysset får mundvandet til at gyse i velbehag. Den koster nok tre topture at forbrænde, men uhm!!! - den smager.
Glad forventning

Her til morgen er det lidt tungt i vejret, men dagens stemning er let, og solen ved at bryde frem. Fuglene giver deres tilsagn. Det skal nok blive en god sommerdag. Jeg strækker mig og vipper med fødderne i velbehag. Endnu en dag at taget fat på, hvor det er rimeligt svært ikke at fastlåse smilet i hele ansigtet. Man bliver let om hjertet hernede – man kan ikke andet.

Hvordan skulle man kunne det, når man kan høre Louis gå rundt og fløjte, mens han gør klar til morgenmaden. Den pibende lyd af markisen, der rulles ud. Parasoller, der slås op. Stole, der flyttes og fløjten og snak med katten, når den kommer for at få sin morgenmad. Kaffemaskinens hvæsen og alle de “Bon jour”, der skal hilses til folk på vej til bageren.

Duften af lune croissanter sniger sig op af trappen. Det er på tide, at komme op. Hurtigt ind under bruseren, på med tøjet og så klipklappe ned ad den gamle, fantastiske trappe med hylden, hvor den udstoppede mår står og smiler i en fastlåst grimasse. Trinene, der ikke er helt lige mere efter mange års slid, og knoppen, som ikke sidder helt fast.

“Goooodmooorning Sweety” råber Louis med et kæmpe grin. Man er nødt til at overgive sig, og grine tilbage. Jeg griber müslikurven, og begynder at stille morgenmad frem.

De morgenfriske gæster mødes til en opkvikkende dukkert i poolen, mens jeg går op til bageren efter brød til vores picnic. Den store, bløde bagerkone hilser overstrømmende og med et listigt grin trækker hun brød frem fra baglokalet, hvor hun har gemt noget af det gode, grove til os. Jeg griber også dagens avis – ikke at jeg forstår, hvad de skriver, men deres vejrudsigt er godt illustreret. Ikke at den kan bruges til så meget her i bjergene, men den giver dog et hurtigt hint om dagens vejr.

Hjem igen og forberede picnic; 2,5 kg gulerødder skal skælles. Pølser, ost, pate, oliven, nødder, agurker, tomater og dagens overraskelse, som i dag er æg, pakkes i rygsækkevenlige størrelser. Lugteosten får 3 poser – bare for en sikkerheds skyld.

Ind og spise morgenmad og drikke den gode stærke kaffe. Jeg har lært lektien med kaffen. 2 kopper er rigeligt. Den sætter jo gang i maven...

Når morgenmaden er indtaget, er det tid til at fylde vand i camelback'en og pakke rygsækken med tørre strømper, en ekstra bluse, kamera, kikkert og alt det andet man skal have med på bjerget.

Picnicen stilles frem på terrassen, og alle tager deres del. På med støvlerne, og vi er klar. Forventningsfuld småsnakken lyder fra alle kanter. Klokken otte kommer Manu og Claude. Det er vores chauffører. Manu er “boss” og ligner Fidodido fra min ungdoms 7-up reklamer. Ikke så underligt, man kan blive lidt varm i maven...

Claude er den store, stærke, skaldede, konstant solbrændte type. Hans underarme er på størrelse med mine underben – og skal jeg være helt ærlig, så siger det ikke så lidt! Så afgjort min favorit. Et fantastisk grin og vilde historier fra hans ungdom lyder, mens han pakker bagagerummet på størrelse med en skoæske med 16 menneskers rygsække, vandrestave og andet habengut, så der stadig er plads tilovers.

Ind i bussen alle mand og af sted på dagens eventyr. Eventyret i dag er mod Col d' Ilhéou.
Vandringen...

Vi kører til Lac d'Estaing. Den flotte sø ligger i sin stilhed og spejler omgivelserne af smukke bjerge. Vejret er godt, og de græssende heste og køer gumler fredfyldt langs kanten.

Vi gennemgår ruten på kortet og starter herefter op gennem skoven. En start, der giver sved på panden og god udstrækning af lårmuskler. For det går opad – rigtig opad, men skoven dufter frisk og ren, og efter en lille time mødes vi til vand – og nøddepause ved Arriousec-hytten i 1.400 meters højde.

Efter pausen fortsætter vi op over marker, op igennem dalen, hvor stien langsomt snor sig kontinuerligt opad. Her er det mentalt sundt, at kigge sig tilbage i ny og næ, for at få fornemmelse af den afstand man stødt og roligt tilbagelægger.

Murmeldyrene pifter advarselsfløjt til hinanden, og forsvinder lynhurtigt ned i deres underjordiske huler. Men vi ser altid et par stykker, der ikke tager turisterne særligt alvorligt, og ikke værdiger os megen opmærksomhed. Gribbene svæver majestætisk og højt over os. Deres vingefang på over tre meter gør dem lette at spotte, og deres fantastiske flyveteknik, er en kilde til stadig forbløffelse og stor fascination.

Den sorte bjergallike med de orange ben og næb, kaster sig legende ud fra klipperne, og i bedste Batman-stil lægger de vingerne fladt ind til kroppen og styrter hovedkuls i frit fald mod jorden, for i sidste øjeblik, at brede vingerne elegant ud, fange en god termik og overlegent flyve videre. Man kan næsten fornemme deres gavtyve smil, og deres egen bevidsthed om deres fantastiske flyvegenskaber.

De sidste 200 højdemester kan være en kamp på vilje, men når man sidder i passet i 2.242 meter, med ryggen mod den lune klippe, vipper lidt med fødderne og tygger på en god vildsvinepølse er de alle sveddråber og den besværede vejrtrækning værd. Udsigten er storslået, og man glider ind i en stille tilfredshed over, at man alligevel kom helt herop.
Kaffe og en kold dukkert

Turen herefter snor sig ned igennem den smukke grønne dal, hvor udsigten er uendelige og bjergene knejser stolt i deres grønne og blå farver. Køer og heste græsser på bjergsiderne, og den monotone, langsomme lyd af deres klokker giver en god rytme til at lade tankerne fare og benene bare gøre deres arbejde.

Vilde krydderurter som purløg, basilikum, mynte og timian gror side om side med den violetblå Akeleje, blå iris, vild rose og alle de andre smukke, specielle blomster og planter, som jeg ikke kan navnene på, men for mig er pæne blå, lilla og gule blomster. Man ser det skifter, efter-hånden som man kommer op i højden. For botanikinteresserede er dette et mekka, og for os andre er det spændende, at få fortalt om, og sundt for øjnene at nyde og forundres over naturens evner til tilpasning, formgiv-ning og virkelig god landskabsarkitektur.

Vi slår et smut omkring Refuge D'Ilhéuo, hvor de seje tager sige en kold dukkert i Lac D'Ilhéou, og den søde hyttevært er klar med kaffe og småkager.
Den sidste rest af dagen

Vi snuser rundt i byen og shopper postkort og andre fornødenheder, og så henter Manu os og bringer os hjem til Auberge L'Arragnat's trygge favn og ventende bad og aftensmad.

Aftensmaden på L'Arragnat er noget helt særligt. Vi får fire retter hver aften. Opskrifterne er, som med pensionatet, gået i arv gennem generationer. Maden er veltilberedt, solid og særdeles god. Det er umuligt at gå sulten i seng.

Danielles Courgettes-gratin får tænderne til at løbe i vand, og smagsløgene frydes over den bløde gedeost med valnødder.

Rødvinen er fra lokalområdet med en god, fyldig smag og tilbyder en stemning af glæde, veltilpashed og hyggeligt samvær. Efter maden er det en drink på terrassen, snak om dagens oplevelser og solens sidste varme, som sætter punktum for dagen.

Sengen kalder. Jeg ligger og kigger ud af vinduet, og har en god fornemmelse i maven. Det har som altid været en god dag. Jeg vipper stille med fødderne og lytter til dagens stille afslutning.

I morgen er der endnu en dag. Fuld af glad forventning - lige til at tage fat på.

Jeg glider ind i en stille ro, mærker kroppens træthed og falder i søvn med et smil.
 

Topas Travel l Bakkelyvej 2 l 8680 Ry l Denmark l CVR: 17630008 l Telefon (+45) 8689 3622

Topas er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening l Tilsluttet rejsegarantifonden, reg. nr. 899
Når du bestiller en Topasrejse kan du betale med disse kort

Webdesign & CMS by MCB

Dit Namn og Email adressen er ikke gyldig