Topas Travel Engelsk Norsk Dansk Svenska Min Topas Rejse

Book rejse

Schweiz - Matterhorn, Monte Rosa - Høj rute

Status:

Turen er åben for booking Garanteret afgang

Afrejse:

07.07.2018

Hjemkomst:

14.07.2018
 
DKK 9.970 ,-

Status:

Turen er åben for booking. Åben for booking

Afrejse:

14.07.2018

Hjemkomst:

21.07.2018
 
DKK 9.970 ,-
Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.

Lignende ture

Frankrig
Mont Blanc - Høj rute
Frankrig
Pyrenæerne - Høj rute
Marokko
Høje Atlas - højrute
Italien
Vandreferie i Dolomitterne - Høj rute
Italien
Alpi Marittime - Høj rute
Schweiz og Frankrig
Haute Route fra Chamonix til Zermatt
Vandreferie i Europa
Høj rute. Hvad er det og kan jeg være med?


Kontakt Topas

Tip en ven!

DRF Rejsegarantifonden
Print rejsen
Send til ven

personer synes godt om dette

         

Schweiz / Italien - Matterhorn, Monte Rosa - Høj rute

Ref. CHMR

Allerede på første vandredag er der flotte udsigter til Matterhorn.

En tur med stor afveksling - også i forhold til underlaget.

Vandreturen nærmer sig sin afslutning, men omgivelserne er lige så betagende, som da vi startede.

Naturens helt egen legeplads.

Mennesket har dog sat et beskedent aftryk efter sig.

Velkommen i bjergene! Zermatt med Matterhorn i baggrunden.

Den alpine flora dekorerer landskabet.

Svimlende udsigter bliver hurtigt dagligdag, men bestemt ikke mindre betagende af den grund.

Vejr og vind er en stor del af oplevelsen.

På disse kanter er is og sne en del af sommerlandskabet.

Vi syner ikke af meget i den storslåede natur.

Blomster og bjerghytter sørger for ægte alpestemning.

Lige så vel som blomsterne pynter, så skaber sneen bestemte også nogle fortryllende rammer for turen.

Rå klipper og naturligvis finder vi også den blå ensian.

For nogle er bjergudsigten hverdag.

Vi bevæger os både over og under trægrænsen, også på dag fire hvor vi kommer forbi denne skønne plet.

Smeltevand og grønt græs er mange steder en væsentlig del af landskabet i juli måned.

Andre dage må vi igennem større passager med sne.

Her er det et dejligt billede fra den sidste etape af vandreeventyret.

Grænselandet mellem Italien og Schweiz.

Kleiner Matterhorn med sine blot 3883m.

Støbeformen til Toblerone er muligvis inspireret af Matterhorns karakteristiske form.

Afslapning og godt vejr ved Rifugio Gabiet.

Landskab i flotte farvestriber.

Frisk bjergluft og landskaber som disse kan næsten kun give god energi.

Det gode selskab bidrager også til højt humør på stierne - her med udsigt til Monte Rosa massivet.

Rifugio Pastore er endnu et af vores idylliske overnatningssteder.

På alle måder et oplagt sted til en pause og en forfriskning.

Stien snor sig gennem landskabet.

Undervejs passerer vi også små charmerende bjergbyer.

Visse udsigter nærmest kræver en kort pause.

Smukke stenhuse med smukke udsigter ligger spredt rundt i bjergene.

Skarpe klare farver og elementernes samspil skaber smukke scenerier som dette.

Rifugio Ferraro byder på ægte bjergentusiasme på tværs af landegrænserne.

Køerne og deres koklokker minder os om, at vi trods tibetanske bedeflag befinder os i Alperne.

Solen varmer fra en skyfri blå himmel, men sneen holder temperaturen nede på et behageligt niveau.

Denne gang springer vi sneen over i en skarp vending.

Andre har denne mulighed for at få et glimt af vores ferieoplevelser.

Nogle gange opnår man bedre resultater ved at arbejde med naturen i stedet for imod naturen.

Lige ud efter næsen og den danske turleder!

Er kortet blevet væk, så er der hjælp at hente.

Frodige grønne dale er også en del af turen.

For mange hundrede år siden blev der anlagt stier i området - ikke for vores skyld, men for muldyrenes.

Fra Rifugio Teodulo er der udsigt til hele 28 toppe på mere end 4000m.

Vores rute bringer os igennem sæterlandsbyen Alpe Follo.

Fine små violer og andre alpeblomster gør en glad i låget.

Se gæsternes egne fotos for denne tur

På denne tur kommer højrute-begrebet for alvor til sin ret. På vores 6 dages vandring ad den klassiske Monte Rosa-rute krydser vi adskillige pas i godt 3000 meters højde. Undervejs har vi de flotteste udsigter til mange af Alpernes giganter, hvor Matterhorn og Breithorn er blandt de mest kendte. Ofte kigger vi op på snedækkede tinder og ned på skyerne!

Vi har 5 overnatninger på vandreturen i charmerende bjergrefugier, hvor standarden er forholdsvis høj – ikke mindst beliggenheden taget i betragtning - +3000 m! Refugierne forsynes typisk af snowcats og helikoptere, og det forklarer, at prisniveauet er en smule højere sammenlignet med lavere liggende refugier. Vi passerer gennem noget af det smukkeste og vildeste natur i højalperne og oplever næsten alle landskabstyper – fra frodige dale med brusende vandløb til morænelandskaber og evt. snefaner i passene.

  • Højalperne – med udsigt undervejs til masser af +4000 meter toppe
  • 4 dage i Schweiz (2 overnatninger) og 4 dage i Italien (5 overnatninger)
  • De 6 bedste vandredage ad den legendariske Tour de Monte Rosa
  • Zermatt – Det verdensberømte skisportssted med bilfri bymidte
  • To flotte togrejser fra Geneve til Zermatt og fra Saas Grund til Geneve
  • 6 dages klassisk højrute-vandring på grænsen imellem Schweiz og Italien
  • Charmerende bjergrefugier med lange traditioner for alpinisme
  • Krydsning af utallige historiske bjergpas, hvor først romerne og siden Walserne stred sig over
  • Højalpint dyreliv - såsom stenbukke, gemser og murmeldyr
  • Walser-kultur og landsbyerne Alagna og Macugnaga
Topas oplever i disse år en stigende interesse for hytte-til-hytte-ture, hvor vi vandrer og overnatter højt oppe i bjergene. Der er tale om krævende vandring, idet vi går fra ”sted til sted” og selv bærer bagage og proviant.

Efter en lang vandredag er det en god oplevelse at komme frem til en hyggelig bjerghytte og velfortjent nyde en god lokal menu og et glas rødvin. Vi oplever den specielle stemning, som opstår, når mennesker af forskellige nationaliteter trænger sig sammen omkring bordene og udveksler deres erfaringer og oplevelser om bjergene. Alle hytterne er placeret på smukke steder med flot udsigt til de omkringliggende bjerge.

Turbeskrivelse

Printvenlig version
Dag 1. Afrejse fra Danmark

Vi flyver fra Danmark til Geneve, og derfra kører vi med tog til Zermatt. Turen er meget flot og afvekslende. Vi starter i lavlandet, der præges af vinmarker, og efterhånden stiger det langsomt opad, og man kan ane de høje bjergtinder fra togets store panoramavinduer.

Den sidste del af turen tager os nu opad for alvor, indtil vi efter knap 4 timers kørsel ankommer til Zermatt i 1600 meters højde ud på aftenen. Vi overnatter på et mindre hotel i Zermatt den første nat, som ligger 5 minutters gang fra banegården.

/-
Dag 2. Vandringen begynder - med flot udsigt til Matterhorn

Efter morgenmaden holder turlederen et møde, hvor der kort informeres om den forestående tur. Vi checker også udstyret, så vi er sikre på, at alle har det rigtige udstyr med, og allervigtigst at man ikke har for meget med!

Herefter begiver vi os gennem Zermatt og begynder opstigningen mod dagens mål, det charmerende Refugie ”Theodulhütte, der ligger i 3317 moh. Vi starter gennem sæterlandskaber og nåleskov, hvorefter vegetationen langsomt forsvinder. Undervejs finder vi et passende sted, hvor vi vil nyde frokosten. Frokost i det fri bliver en fast bestanddel af de næste 6 dages vandretur og en hyggestund, man ser frem til.

Først på eftermiddagen når vi frem til starten af Theodul-gletcheren. Turen herfra og op til passet tager et par timer og foregår i sne. Ruten er markeret uden fald/skrænter, så reb, steigeisen m.m. er slet ikke nødvendigt. Dog vil man med fordel gøre brug af sine vandrestave her.

Theodul fungerer som grænse mellem Schweiz og Italien, og vi nyder den formidable udsigt fra turens højeste pas ned over Italien. Fra refugiet har man udsigt til 28 +4000 meter toppe og store gletchere, og det er oplagt at gennemgå den forestående tur på kort, alt imens vi peger de legendariske toppe ud, såsom Matterhorn, Breithorn m.m.

M/F/-
Dag 3. Fra Schweiz til Italien via Theodul Passet i 3300 meters højde

Efter en tidlig morgenmad, måske med udsigt til morgensol på Matterhorn, begiver os nedad mod passet Col Cime Bianche i 2980 moh i et flot og råt morænelandskab. Nu forestår en relativ lang nedstigning mod Ayas Dalen, og her holder vi frokost et passende sted med frisk vand og forrygende udsigt.

Fra dalen har vi godt en times opstigning til Refugio Ferraro, som bærer præg af værtsparrets store entusiasme for alpinisme og Nepal i særdeleshed. Refugiet ligger i 2066 meters højde, og der er en pragtfuld udsigt over dalen med byen St.Jacques i bunden.

M/F/-
Dag 4. Over Passo del Rothorn Passet til Refugio del Gabiet.

Når støvlerne er snørede, begiver vi os opad mod Passo del Rothorn. Herfra går det ned mod Gressonay Dalen, hvor vi passerer den lille by Stafal. Her kan vi passende spise frokost ved floden og evt. supplere provianten med lidt lokalt islæt.

På opstigningen passerer vi først gennem spredt granskov, hvorefter vegetationen på klassisk vis forsvinder i takt med, at vi kommer højere op. Vi ankommer efter et par timers opstigning til Refugio del Gabiet. Her kan man nyde eftermiddagen på den store terrasse eller se lidt nærmere på den nærtliggende inddæmmede sø Lago Gabiet.

M/F/-
Dag 5. Over Passo Foric til Refugio Pastore

Efter en god morgenmad starter vi ud med en kort opstigning til Passo Dei Salati. Fra passet har vi en forrygende udsigt.

Vi fortsætter nu med en kort nedstigning inden vi skal over Passo Foric. Lige bag den meget markerede bjergryg er der en større koloni af murmeldyr, og med lidt held vil vi dels høre deres karakteristiske fløjten og dels se dem spurte ned i hullerne, når vi kommer for tæt på. Herfra starter en flot flot nedstigning til den idylliske Walserby Alagna.

Vi passerer nogle plateauer/sætere med frodig urtevegetation, og hvor køer og geder græsser lystigt, mens bjælderne ringer ud i bjergene.

Sæterne høstes et par gange om året, og høet bruges til dyrefoder over vinteren. Vi prøver at time vandringen, så vi spiser frokost nede i Alagna. Her kan vi dels supplere med friske råvarer og dels få en forfriskning på en hyggelig ”bjergbestiger-café”.

Dagens sidste etape fører op igennem dalen med Weissmies og Monte Rosa-tinderne som imponerende baggrund. I Refugio Pastore venter belønningen i form af et dejligt bad og en god aftensmad i meget hyggelige omgivelser.

M/F/-
Dag 6. Over Colle del Turlo til Walser byen Macugnaga – sidste dag i Italien.

Inden afgang nyder vi endnu engang synet af de høje bjerge med Refugio Caparra på toppen. Højeste punkt på bjergkammen, der er Punta Gnifeldt (4559 moh).

Vi har en længere opstigning mod Colle del Turlo foran os, men turen er flot, og vi skal holde udkig efter de imponerende stenbukke, som ofte ses i dette område.

Fra passet har vi en lang men relativ nem nedstigning foran os til landsbyen Macugnaga. Stierne, vi går på, er for en stor dels vedkommende ”brostensbelagt”. Det var Walserne, der for mange århundreder siden etablerede dette stisystem til brug for deres muldyrtransporter m.m.

Vi checker ind på et lille hotel i byen og finder et lille spisested, hvor vi kan tilbringe aftenen.

M/F/-
Dag 7. Fra Macugnaga i Italien til Saas Grund i Schweiz

Så tager vi hul på turens sidste vandredag. Formiddagens vandring bringer os op til Monte Moro Passet. Efter at have set ”Den gyldne madonna”-statue på toppen, kan vi tage en forfriskning i Refugio Oberto. I passet ses de elegante gemser ofte.

Fra passet har vi godt et par timers vandring ned til Mattmark Søen, og herfra spadserer vi let den sidste time hen til dæmningen. Her slutter selve vandreturen, civilisationen begynder så småt igen, og vi tager den lokale bus de godt 20 minutter ned af bjerget mod Saas Grund. Undervejs har vi flotte udsigter til Täshhorn (4088 m), Lenzspitze (4121 m) og Dom (4470 m).

Vi checker ind på et hyggeligt B&B og hygger os om aftenen, mens benene får et velfortjent hvil!

M/F/-
Dag 8. Hjemrejse til Danmark

Det er desværre slut med vandringen omkring Monte Rosa-massivet for denne gang. Ud på formiddagen går turen først med bus og senere med tog til lufthavnen i Geneve - og herfra hjem til Danmark.

M/-/
Måltider

Inkluderede måltider er på de enkelte dage markeret med M (morgenmad), F (frokost), A (aftensmad). Er måltider ikke inkluderet, markeres disse med –
Overnatning

Første og sidste overnatning på turen er i mindre Bed & Breakfast i hhv. Zermatt og Saas Grund. Ud af de 5 overnatninger på selve vandreturen er de 4 i hyggelige bjergrefugier af god standard. Én overnatning er på et mindre hotel i landsbyen Macugnaga.
På de 2 B&B sover vi i dobbeltværelser. I refugierne sover vi i sovesale. På hotellet i Macugnaga sover vi i dobbeltværelser.
Undervejs på vandreturen bærer vi egen bagage samt madpakker til frokost.

I hytterne spiser vi morgenmad, som typisk består af müsliblanding, brød, samt kaffe/te. Frokosten nydes på ruten og består af sandwich og frugt, som vi har medbragt fra hytterne. Aftensmaden er for egen regning og består af en 3-4 retters menu, som hytteværten og hans hjælpere tilbereder.
Zermatt og Saas Grund

Turen starter og slutter i Schweiz i henholdsvis det berømte Zermatt og Saas Grund. Undervejs krydser vi et bjergpas ind i Italien og tilbringer godt 4 dage her, inden vi vandrer ind i Schweiz igen. Idet at turen har forskellige start- og slutsteder, skal man altså bære al sin bagage fra start til slut. Husk det, når pakningen skal foretages og disponeres!

Zermatt er verdenskendt som skisportssted primært om vinteren, men der køres også på ski i mindre omfang om sommeren øverst i bjergene. Byen har været bilfri i over 20 år og er meget charmerende med gamle huse, alverdens mode-/og sportsbutikker m.m. Matterhorn knejser i baggrunden, og bjergbestigere og vandrere bruger ofte Zermatt som udgangspunkt for deres ture og bestigninger i ”Høj Alperne”, som stedet med rette betegnes. Det første refugie, vi overnatter i, er således omkranset af 28 +4000 m bjergtoppe, hvor Matterhorn (4476m) og Breithorn (4159m) er de mest markante. I byens butikker kan vi proviantere de sidste ting til vandreturen. Zermatt har mange charmerende restauranter, og det er oplagt at prøve nogle af de lokale retter som rösti, ostefondue m.m.

Saas Grund er noget mindre end Zermatt, men begge byer har det til fælles, at de er placeret helt oppe i bunden af deres respektive dale og dermed danner frontpost imod vandrestierne, der fører rundt om det imponerende bjergmassiv Monte Rosa.
Graduering

Turen er gradueret 4/5, hvilket betyder:
Krævende vandring i ujævnt terræn. Der forekommer lange opstigninger og lange dage. Der kan eventuelt forekomme passager i stor højde. Du skal være sikker på, at helbredet og konditionen er i top. Det er en forudsætning, at man ikke lider af højdeskræk, og at man kender til almindelig bjergvandring.
Varighed

8 dage – heraf 6 dages vandring, grad 4-5.
På denne tur vandrer vi 7 -10 timer om dagen.
Klima

Dagstemperaturer mellem 15 og 25 grader, nattemperaturer ned til ca. 5 grader. Da hele turen foregår i bjergene, skal man være opmærksom på, at vejret kan ændre sig hurtigt. Solskin, regn eller tåge kan komme i løbet af en halv time. Specielt på årets første ture kan der ligge en del sne tilbage fra vinteren, typisk i bjergpassene.
Valuta

Vi tilbringer hhv. 4 dage i både Schweiz og Italien, men overnatningerne er fordelt med 2 overnatninger i Schweiz og 5 overnatninger i Italien. Det anbefales at medbringe rejsevalutaen i kontante Euro (som kan bruges i Italien) og så veksle Euro til Schweizerfranc (CHF) i lufthavnen i Geneve. Bemærk, at hvis man medbringer et VISA kort kan dette bruges i Schweiz, og man behøver således ikke at veksle til CHF. Turlederen vejleder om dette ved ankomst til Geneve.
Adgang til el

Man kan i noget omfang få opladet batterier til digitalkamera på denne tur.
Mobiltelefon

Der er kun sparsom mobildækning på denne tur. Mobiltelefon kan derfor kun benyttes fra tid til anden. Generelt ønsker vi ikke, at vores vandreture skal afbrydes af mobilsnak, hvorfor det kun er tilladt at sende SMS og samtale, når man ikke er i selskab med den øvrige del af gruppen.
Litteratur

Turen går til Schweiz – Politikens Forlag.
The Grand Tour of Monte Rosa – Cicerone Press
Kort

Tour Monte Rosa (Matterhorn): 1:50000. Kan med fordel købes på turen.
Deltagerprisen inkluderer:

Flyrejse Danmark-Geneve t/r
Lufthavnsskatter og afgifter
Togrejse fra Geneve til Zermatt
Togrejse fra Sass Grund til Geneve
Bus (20 min): Mattmark – Saas Grund
1 overnatning på B & B i Zermatt, inkl. morgenmad
1 overnatning på B & B i Sass Grund, inkl. morgenmad
5 overnatninger i bjerg refugie på vandreturen
7 x morgenmad
6 x frokost
Dansktalende turleder
6 dages klassisk højrute-vandring på grænsen imellem Schweiz og Italien
Bidrag til rejsegarantifonden
Deltagerprisen inkluderer ikke:

Personlige lommepenge, herunder udgifter til drikkevarer
Ikke indikerede måltider i dagsbeskrivelser, beregn ca. DKK 120-150,- pr. aftensmåltid eksl. drikkevarer
Evt. rejse- og afbestillingsforsikring
Entré til museer o.lign.
Flytider

Vi oplyser gerne flytiderne på de enkelte afgange. Ring på tlf 8689 3622 eller send os en mail på info@topas.dk.
Flytiderne oplyses altid med forbehold, da der kan komme ændringer fra flyselskaberne.
Gode råd ved pakning af udstyr på netop denne rejse.

Gå til toppen og Book rejse
Martin Santino Lo Turco

Fysisk hård tur som belønnes med overdådig natur i skiftende alpenatur

Karsten Ånestad

En fantastisk tur rett og slett! Gode reiseledere og bra opplegg, og ikke minst en utrolig flott natur. Men du bør være godt trent og ha erfaring fra fjellvandring for å nyte turen fullt ut, dette er en krevende rute.

Allan Ungstrup


En tur uden sammenligning - godt nok super hård for benene men den fantastiske natur opvejer bestemt alle smerter. Kan kun anbefale Topas og deres yderst erfarende og ansvarsbevidste turledere. Min næste rejse skal bestemt også være med Topas :-)

 

Topas Travel l Bakkelyvej 2 l 8680 Ry l Denmark l CVR: 17630008 l Telefon (+45) 8689 3622

Topas er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening l Tilsluttet rejsegarantifonden, reg. nr. 899
Når du bestiller en Topasrejse kan du betale med disse kort

Webdesign & CMS by MCB

Dit Namn og Email adressen er ikke gyldig