Topas Travel Engelsk Norsk Dansk Svenska Min Topas Rejse
Destinationer
Nulstil
Europa  
Asien  
Afrika  
Øvrige verden  
Rejsetype
Nulstil
Sværhedsgrad
Nulstil
Afrejse
Nulstil
Afrejse fra
Nulstil

Grønland - Highlights of Greenland

Ref. GLHL
Vi har udarbejdet en pakkeliste, som hjælp til vores gæster i pakkesituationen. Pakkelisten medtager nogle generelle informationer om vores vandreture og hvad det er godt at medbringe. Vi har derudover tilføjet nogle punkter, som specifikt omhandler den tur du skal på. Pakkelisten skal opfattes som en vejledning til, hvad man kan medbringe til turen, og ikke som en liste over ting som skal medbringes på turen. Hvad folk pakker af tøj, såvel til vandring som til afslapning, er lige så forskelligt som antallet af deltagere på turen. Vores erfaringer siger os dog, at de nævnte ting er gode at medbringe.
Printvenlig version
Bagage

Regler for bagage afhænger af hvilket flyselskab du rejser med. Information om antal kg i håndbagage samt in-checked bagage vil blive opgivet, ved fremsendelse af din afrejseinformation ca. 30 dage før afrejse.
Generelt kan man sige om håndbagage, at denne skal fremvises på forlangen og evt. kontrolvejes ved check-in. I håndbagagen pakkes film, elektriske genstande og medicin. Bemærk venligst, at det nu kun er tilladt, at medbringe beholdere med væsker og væskeformige substanser, der maksimalt kan rumme 100 ml eller 1 dl i håndbagagen. Du må godt medbringe mere end én beholder, men ikke flere end der kan være i en gennemsigtig, genlukkelig plasticpose med et rumfang på én liter. Beholderne skal fremvises ved sikkerhedseftersynet i lufthavnen. Det er derfor vigtigt, at du allerede hjemmefra sikrer, at væsker og væskeformige stoffer i størst mulig omfang er placeret i den in-checkede bagage. Undtaget fra reglerne er f.eks. babymad, medicin o. lign., som må medbringes til brug på flyrejsen i større kvanta end 100 ml. Man bør dog være forberedt på, at sikkerhedspersonalet kan forlange bevis for væskens ægthed. Derudover må man ikke medbringe skarpe genstande, så som vandrestave, lommeknive, strikkepinde, neglesakse o. lign. i håndbagagen. Dette pakkes i stedet i den in-chekede bagage.

Vi vil gerne have, at bagagen pakkes i en blød vadsæk, rygsæk eller sportstaske og ikke i en kuffert. På flere af vores ture er det praktisk at bagagen pakkes vandtæt (medbring derfor evt. sorte skraldesække eller plastikposer, så tasken kan gøres vandtæt indefra).
Bagage på selve turen

Medbring en dagtursrygsæk til turene i området ved Diskobugten.
Det er mest bekvemt at pakke udstyr i en rygsæk, blød sportstaske el.lign, da denne er lettest at håndtere ved transfers og ombord på skibet. Det er dog muligt at medbringe kuffert på denne tur.
Klima

Middeltemperaturer i Ilulissat og omegn er i juni og september måneder 5-8 grader. Temperaturene er angivet, som døgnets gennemsnit. Nætterne kan være forholdsvis kolde, men når solen får magt i løbet af dagen kan temperaturen stige betydeligt over det angivne. På grund af solen og den tørre luft, opleves temperaturen varmere end i det øvrige Europa. Nattemperaturen kan komme ned til frysepunktet på udsatte steder. Regn kan forekomme. På denne årstid er der mest klart vejr, hvilket betyder, at man ofte har en god sigt.
Rygsæk

Til vandreturene skal du medbringe en dagtursrygsæk, til de ting man skal bruge i løbet af vandredagen. Vi anbefaler en rygsæk på 30-40 liter. En dagtursrygsæk af den størrelse har en bedre bærekomfort end en mindre rygsæk. Medbring evt. denne rygsæk som håndbagage.
Støvler

Gode vandtætte trekkingstøvler, med en stiv sål (f.eks. vibram) og god ankelstøtte. Vær sikker på, at støvlerne er gået ordentligt til.
Stierne, vi går på, kan undertiden være stejle og med ujævnt underlag. Vi anbefaler vandrestøvler, da de støtter anklerne og den stive sål aflaster foden når underlaget er ujævnt, da tryk fra sten o.l. fordeles. Derudover er deres grove mønster en stor fordel hvis stierne er glatte.
Vi anbefaler på det kraftigste at rejse med støvlerne på hjemmefra eller have dem med i håndbagagen, hvis bagagen, mod forventning, skulle blive forsinket.
Andet fodtøj

Evt. let fodtøj, f.eks. sandaler, til at skifte med, når man er færdig med dagens vandretur.
Feltflaske

Hver deltager skal medbringe en eller flere flasker som i alt kan rumme 2 liter. Der kan med fordel benyttes 0,5 el. 1,5 liters danske genbrugs-sodavandsflasker, da de er lette og stærke.
Camelbacks kan bruges som alternativ, men er en noget dyrere løsning.
Vandrestave

Det er meget individuelt, om man har gavn af at benytte vandrestave. Vandrestave kan være aflastende ved nedstigninger især for knæ. Andre benytter dog udelukkende vandrestave til opstigninger. Kun når der er svære passager og man evt. skal have en "hånd på" ved passage af klippefremspring, kan vandrestave være til besvær. Det er altså meget individuelt, om man har glæde af vandrestave - så forsøg dig frem. Vandrestave skal pakkes i storbagagen.
Tøj til vandring

  • 2-3 par tykke vandresokker
  • Evt. 2 par tynde indersokker
  • 1-2 par lette vandrebukser/vandreshorts
  • Svedtransporterende undertøj evt. uldent undertøj
  • 1 tynd uldtrøje
  • 1 sweatshirt/ulden sweater/fleece trøje
  • 1 vind- og vandtæt anorak eller jakke med hætte
  • 1 par regnbukser
  • Vandrestave
Mod solen

  • 1 tørklæde mod sol og til kølige dage
  • Hat med bred skygge
  • Gode solbriller
  • Solcreme og læbepromade med faktor
Diverse

  • Evt. bukser til bybrug
  • T-shirts
  • Skjorter
  • Strømper
  • Toiletsager
  • Undertøj
  • Skrivesager
  • Pas, valuta, sygesikringsbevis og rejsedokumenter
  • Pengebælte
  • Medicin til eget brug inkl. sportstape og vableplaster og evt. knæbind.
  • Toiletpapir (til vandredagene)
  • Sysæt til mindre reparationer
  • Kamera og evt. ekstra baterier/ evt. oplader
  • Alkohol gel til at vaske hænder i, før picniclunch. (Kan købes på apoteket eller hos Matas).
  • Vådservietter
Pakkeliste specifik til denne tur

  • 1 varm hue
  • 1 par varme handsker
  • Gamacher (specielt først på sæsonen, hvor mose- og tørveområder kan være ekstra sumpet)
  • Håndklæde til ophold i Ilimanaq
  • Myggebalsam evt. pebermynte olie
  • Lommekniv (Ikke i håndbagage under flyvning)
  • Kikkert
  • Fløjte
  • Plasticposer/sorte affaldssække til at beskytte tøjet i rygsækken mod regn
  • En lille kop/mugg til kaffepauser
Specifikke turbemærkninger

Mygge- og fluenet: Vi anbefaler kraftigt at medbringe et myggenet til at tage over hovedet. Helst med en hat eller en kasket under, så nettet ikke klistrer til hovedet.
Forhold ved overnatning

Sovepose og liggeunderlag skal ikke medbringes, da vi ved alle overnatninger sover i køjer eller på madrasser og der er dyne, pude og linned til rådighed.
Hvor køber man udstyr

I det omfang du skal anskaffe udstyr giver følgende forretninger en god vejledning:
AV ekspeditionsudstyr: 86 51 15 35 (Hårby ved Skanderborg).
Friluftsland www.friluftsland.dk
København, 33 14 51 50
Roskilde, 46 35 43 71
Odense, 66 13 77 22
Århus, 86 18 18 86
Ålborg, 9816 31 50
Helbred

Medicin o. lign. skal medbringes af den enkelte til eget forbrug. Vi medbringer en førstehjælpstaske til brug i nødsituationer. Er der medikamenter, du bruger regelmæssigt, sørg da for at medbringe rigeligt til hele turen.
Almindelige Vandreregler

1. Gå aldrig alene.
2. Medbring altid ekstra varmt tøj og regntøj.
3. Følg altid den afmærkede og aftalte rute.
4. I tilfælde af tvivl: gå tilbage ad den samme vej. Forsøg aldrig med en genvej.
5. Giv besked om hvor du går hen.
6. Medbring altid vand nok.
7. Mister du orienteringen i tåget vejr, så vent med at gå indtil tågen letter.
En normal vandredag

Vi starter tidligt. Først gennemgås ruten på kort, og det aftales, hvor gruppen første gang skal samles undervejs. Derefter starter vandreturen, og det er vigtigt, at alle finder deres egen rytme (tempoet skal indrettes efter vejrtrækningen ikke omvendt). Efter første mødested holdes en kort pause og næste mødested aftales. Frokostpausen er normalt på 1 times varighed, så alle kan få en længere pause. Turlederen går normalt bagerst, men i nogle tilfælde, ved vanskelig orientering, kan det være nødvendigt at gå forrest.
Turlederen

Der påhviler lederen et stort ansvar ved at føre en gruppe mennesker på en vandretur. Vi håber derfor, at hver enkelt deltager vil hjælpe og respektere lederen. Det er vigtigt at huske, at selvom den tekniske succes afhænger af vore forberedelser, vil den endelige vellykkede gennemførelse afhænge af din egen entusiasme og samarbejdsvilje.
 

Topas Travel l Bakkelyvej 2 l 8680 Ry l Denmark l CVR: 17630008 l Telefon (+45) 8689 3622

Topas er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening l Tilsluttet rejsegarantifonden, reg. nr. 899
Når du bestiller en Topasrejse kan du betale med disse kort

Webdesign & CMS by MCB

Dit Namn og Email adressen er ikke gyldig