Rejsebetingelser

Afbestillingsforsikring

Inden du booker, beder vi dig om at overveje, om du vil tegne en afbestillingsforsikring.

Bemærk afbestillingsforsikring skal købes senest samme dag, som der indbetales depositum. Afbestillingsforsikringen kan således ikke annulleres eller tilkøbes efter, at depositum er indbetalt.

Læs evt. mere om afbestillingsforsikring her.

Afbestillingsregler

Afbestiller du din rejse, hvor der er mere end 60 dage til afrejse, er dit indbetalte depositum tabt.
Afbestiller du din rejse, hvor der er mellem 60 og 45 dage til afrejse, er 50 % af rejsens pris tabt.
Afbestiller du din rejse, hvor der er mindre end 45 dage til afrejse, er den totale pris for rejsen tabt.

Aldersbegrænsning

Vores deltagere er normalt over 18 år. Der gives indimellem dispensation i forhold til yngre deltagere, men det kræver en henvendelse til kontoret. Vi vil gerne først lige have en tættere dialog om, hvad den ønskede tur går ud på, og hvilken tidligere vandreerfaring deltageren måtte have - så ring til os...

Betaling

Vi modtager Dankort, Visakort, Maestro, Visa Electron og Mastercard. Der er ikke fortrydelsesret på betalingsform.

Booking

Du kan booke din rejse online via vores hjemmeside www.topas.dk. Der er et bookinggebyr på DKK 145. Du skal bruge dine pasoplysninger ved booking af rejser til alle destinationer uden for Europa. Bemærk, du skal have adgang til internettet for at kunne modtage din afrejseinformation og printe din billet.

Ved indtastning af personlige data samt indbetaling af depositum og evt. afbestillingsforsikring med kreditkort bekræftes din booking ved, at Topas Travel fremsender en mail med link og password til din personlige side 'Min Topas rejse'. Den første angivne person ved booking betragtes som den kunde, hvortil alt korrespondance/ henvendelse og betaling vedrørende rejsen vil ske.

Alle relevante oplysninger vedr. din rejse (faktura, turbeskrivelse, pakkeliste, afrejseinformation, billetter etc.) kan findes på 'Min Topas rejse'. Du skal således selv udskrive disse dokumenter som dokumentation for netop din rejse. Husk at informere Topas Travel om eventuelle ændringer af din mailadresse frem til afrejse.

Flybilletter vil blive tilgængelige på sitet 'Min Topas rejse' ca. 10 dage før afrejse. DET ER DIT EGET ANSVAR AT PRINTE FLYBILLETTERNE INDEN AFREJSE.

Forlængelse af fly eller køb af produkter, som ikke umiddelbart kan laves via www.topas.dk, behandles via telefon. En eventuel ekstra faktura oploades til den specifikt for rejsen oprettede side "Min Topas rejse". Tilkøb vil ikke blive tillagt bookinggebyr.

Topas Travel forbeholder sig retten til at fratræde aftalen. Topas Travel vil informere kunden hurtigst muligt, dog senest 3 arbejdsdage efter at bestillingen er modtaget. Eventuelt gennemførte indbetalinger vil blive refunderet kunden.

Cookies på topas.dk

Når du benytter topas.dk, accepterer du vores persondatapolitik og brug af cookies.

Privatliv på topas.dk
Når du besøger vores hjemmeside, er du helt anonym. Vi får ingen data, der kan identificere dig personligt. Vi kan kun registrere din e-mail-adresse, hvis du selv oplyser den. Det sker, hvis du f.eks. tilmelder dig vores nyhedsbrev eller booker en rejse. Dit navn, din e-mail-adresse m.v. bliver ALDRIG videregivet eller solgt til tredjepart. Læs Topas' privatlivspolitik.

Cookies generelt
En cookie er en uskadelig tekstfil, som lagres i din browser, når du f.eks. bruger en given hjemmeside. Det er altså ikke et program eller lign., og den kan dermed ikke indeholde vira, malware eller andet, som kan skade dig eller din computer.

Hjemmesider bruger cookies til at udveksle informationer imellem dig og selve sitet samt gemme disse informationer til næste besøg. De oplysninger der bliver gemt er enten nødvendige for brugen af et website eller gør brugen nemmere.

Cookies på topas.dk
Alle cookies på topas.dk er fuldt lovlige og bruges udelukkende til at forbedre brugervenligheden på vores site. Ingen cookies videresendes eller sælges til tredjepart.

For at registrere dit besøg og din brugeradfærd på topas.dk, lagrer vi en cookie på din computer. Cookien kan ikke bruges til at indsamle oplysninger om dig eller de oplysninger, du har liggende på din computer.

Vi registrerer udelukkende, at du har besøgt vores hjemmeside, hvilke sider du ser, hvor ofte m.v. De oplysninger indgår i en samlet oversigt over alle brugernes adfærd på topas.dk med det formål at forbedre vores hjemmeside til brugernes adfærd. Vi får derfor ikke oplysninger, der specifikt handler om din adfærd på www.topas.dk.

Depositum og restbetaling

Depositum udregnes efter rejsens pris pr. rejsende. Gældende satser for depositum er følgende:

Rejsens pris:

Under 10.000 DKK = 1.500 DKK pr. person
10.000 - 20.000 DKK = 3.000 DKK pr. person
20.000 - 40.000 DKK = 5.000 DKK pr. person
Mere end 40.000 DKK= 10.000 DKK pr. person

Restbeløbet forfalder til betaling 60 dage før afrejse.

Ved indbetaling af depositum bekræfter du samtidig, at du har gennemlæst og accepteret vilkår og rejsebetingelser samt de vedlagte almindelige betingelser fra Danmarks Rejsebureau Forening, som er gældende med mindre andet er oplyst.

Endvidere er det dit eget ansvar at kontrollere at alle oplysningerne anført på din personlige side såsom navn, destination, dato og afrejselufthavn er korrekte. Eventuelle uoverensstemmelser imellem det ønskede og bestilte SKAL meddeles Topas Travel omgående og senest 3 hverdage efter bekræftelse er afgivet fra Topas Travel.

Email- og sms-service

Ved booking af en rejse med Topas Travel vil du ved at opgive din e-mail-adresse automatisk få tilsendt påmindelser omkring betaling og diverse info på 'Min Topas rejse'. Du kan ligeledes vælge at få denne service pr. sms.
Ved bookingen af din rejse vil du ligeledes automatisk blive tilmeldt vores nyhedsbrev. Nyhedsbrevet vil blive tilsendt, indtil dette evt. frameldes.

Påmindelser pr. mail (og evt. sms) vil blive fremsendt efter følgende plan:

  • Ved booking og betaling af depositum: Mail (og evt. sms) fremsendes med link og adgangskode til siden 'Min Topas rejse'.
  • 65 dage før afrejse: Mail (og evt. sms) tilsendes med påmindelse om seneste indbetalingsdag for restbeløb til din rejse. (Forfald til betaling er 60 dage før afrejse).
  • 60 dage før afrejse: Rejseplan og diverse afrejseinfo vil være tilgængelige på siden 'Min Topas rejse'.
  • 10 dage før afrejse: Deltagerliste på rejsen offentliggøres. Flybilletter kan kun printes, såfremt det fulde beløb for rejsen er indbetalt.

Har du opgivet din e-mail-adresse eller mobilnr. til modtagelse af sms til brug ved udsendelse af påmindelser vedr. betaling, opdatering etc. på 'Min Topas rejse', vil du selv være ansvarlig for at oplyse os om evt. ændringer til e-mail-adressen eller mobilnr.

Erstatningsansvar

Topas Travel begrænser erstatningsansvaret for flytransporternes vedkommende til de summer, der er fastsat i Warszawa-konventionen. For søtransport i henhold til summerne fastsat i Athen-konventionen samt for jernbanetransport summerne fastsat i COTIF/CIV konventionen.

Fejl eller uoverensstemmelser

Konstaterer du fejl eller uoverensstemmelser med ovenstående og det på fakturaen anførte — kontakt da straks Topas Travel.
Vi tager forbehold for eventuelle trykfejl, computernedbrud og/eller fejl i udveksling af data mellem bookingsystem og web.

Flytning af tur / navneændring

Det er muligt at flytte tur, både ændre dato og/eller destination eller foretage navneændring mod et gebyr på DKK 1.000 pr. person, hvis der er mere end 60 dage til afrejse. Hvis du flytter tur, betaler du den nye turs pris.

Bemærk! Hvis du har købt afbestillingsforsikring, er denne tabt og skal købes på ny. 

Fravalg af fly

Det er muligt at booke vores rejser uden fly og selv sørge for transporten til destinationen. Når du bestiller rejsen online, fravælger du blot flybilletten under 'afrejselufthavn'. Herefter fratrækkes beløbet for dit fravalg automatisk fra rejsens pris.

Hvis du booker en rejse uden fly, skal du møde resten af gruppen i lufthavnen på destinationen eller inden afrejse oplyse os, hvis du selv finder frem til overnatningsstedet.

Individuel rejseplan

Tidligere udrejse eller forlængelse af pakkerejsen kan ske mod et gebyr, såfremt der er ledig flykapacitet. Udgifter i forbindelse med forlænget ophold er for egen regning.

Krav til den rejsende

Du skal som rejsende selv have alle formaliteter i orden, så de modsvarer de krav, der stilles for det land, hvortil der ønskes indrejse. Det betyder, at du selv skal sørge for at medbringe gyldigt pas, påtegnet evt. nødvendigt visum, samt have obligatoriske vaccinationer og andre forhold i orden, som vi har oplyst som nødvendige for rejsen.

Bemærk, det er dit eget ansvar at oplyse korrekt navn ved booking. Der skal være overensstemmelse med navnet i passet og det navn, der angives på din booking og efterfølgende på den tilsendte faktura. Evt. udgifter ved udstedelse af ny flybillet afholdes af den rejsende.

Topas Travel tilbyder rejser med et aktivt indhold. Det er derfor vigtigt, at du selv har sat dig ind i vores gradueringssystem, og at den rejse, du tilmelder dig, ligger inden for din fysiske formåen.

Det er dit eget ansvar at logge dig ind på siden 'Min Topas rejse' for at hente relevant rejseinformation og printe billetter inden afrejse.

Minimum antal deltagere

For at rejsen kan gennemføres, kræves et minimum antal deltagere. En afgang kan pga. manglende tilslutning blive aflyst op til 30 dage før afrejse. Erfaringsmæssigt er over 90 % af vores rejser udsolgt i god tid før afrejse.

Pas og visum

Navnet i dit pas skal være i fuld overensstemmelse med det navn, som du er registreret med i Det Centrale Personregister. Det er dit eget ansvar at kontrollere, at de stemmer overens. Ved uoverensstemmelse kan du risikere eks. at få afvist ansøgning om visum.

Vær opnærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter afrejsedagen på flere destinationer. Rejser du til et Schengen land skal passet medbringes på rejsen, da det fungerer som danske statsborgeres ID i udlandet. Udlændinge med opholdstilladelse i Danmark skal altid medbringe gyldigt pas samt opholdstilladelse.

Ovenstående krav vedrørende pas gælder kun for personer med dansk pas.

Udenlandske statsborgere bør konsultere deres egen ambassade eller konsulat for at afklare evt. specielle forhold.
Rejser du til et land, hvor visum skal søges inden afrejse, kan Topas Travel i nogle tilfælde sørge for visum mod et gebyr + det gebyr som ambassaden aktuelt forlanger (I enkelte lande søges visum dog først ved indrejse — f.eks. pt. i Nepal).

Topas Travel er ikke ansvarlig, hvis den rejsende nægtes visum ved ambassaden. Det skal påregnes, at vi skal bruge dit pas til visumansøgningen op til 60 dage inden afrejse.

De oplyste krav om visum er gældende, hvis dun følger det af Topas Travel opsatte program for rejsen. Forlænger du dit ophold eller på anden vis ændrer dit rejseforløb, kan helt andre regler være gældende.

Prisforhøjelser

Rejsens pris er beregnet på grundlag af gældende tariffer, afgifter og valutakurser. Indtil 20 dage før afrejse forbeholder Topas Travel sig derfor ret til at foretage prisændringer, som forårsages af ændringer i transportomkostninger (f.eks. brændstofpriser), skatter, afgifter, gebyrer (f.eks. lufthavns-, start- eller landingsafgifter) eller valutakurser, som er anvendt til beregning af prisen for den pågældende rejse.

Hvis lufthavnsafgiften eksempelvis stiger DKK 100, forhøjes rejsens pris tilsvarende. Samme beregning anvendes ved nedsættelse af afgifter m.v.

Hvis prisen forhøjes mere end 8%, er kunden berettiget til at annullere rejsen og få sit indbetalte beløb refunderet. Det er dog en betingelse, at annulleringen meddeles Topas Travel umiddelbart efter, at kunden er blevet underrettet om prisforhøjelsen. Dersom skatter eller afgifter m.v., som pålægges Topas Travel direkte, og som er indregnet i rejsens pris, nedsættes eller bortfalder med virkning inden rejsedagen, er Topas Travel forpligtet til at godtgøre kunden det sparede beløb, såfremt det overstiger DKK 100.

Kunden skal underrettes om eventuelle prisstigninger snarest muligt og senest 20 dage før rejsedagen.

Regler for aflysning af rejsen

En rejse kan blive aflyst ved uforudsigelige eller udefrakommende forhold, som er uden for Topas Travels kontrol. I et sådan tilfælde vil du have ret til at få tilbagebetalt det indbetalte beløb for rejsen uden udbetaling af yderligere kompensation.

Rejseforsikring

Gyldig rejseforsikring er obligatorisk på alle rejser uden for EU/EØ, når der rejses med Topas Travel. Din rejseforsikring skal som minimum dække evt. hospitalsophold, lægebehandling og speciel hjemtransport til hjemlandet. Gæster, som ikke har tegnet en gyldig rejseforsikring, vil ikke kunne deltage på rejsen.

Ved rejser inden for EU-lande og EØS-lande er du pr. 1. august 2014 IKKE længere dækket af det gule sygesikringsbevis. Hvis uheldet er ude på rejser i EU, Norge, Island, Liechtenstein (EØS) og Schweiz, skal du i stedet bruge det blå EU-sygesikringskort eller en privat rejseforsikring på din rejse. Det blå EU-sygesikringskort giver dig ret til samme behandling, som borgerne i det land, du rejser i. Hvis landets egne borgere skal betale for eksempelvis et lægebesøg eller en hospitalsindlæggelse, vil du som rejsende skulle betale tilsvarende. Udgifter til hjemtransport dækkes f.eks. ikke af det blå EU-sygesikringskort. Vær i øvrigt opmærksom på, at du er dækket forskelligt, afhængigt af hvor du rejser hen.

Vi anbefaler derfor, at du tegner en privat rejseforsikring, da det blå EU-sygesikringskort dækker meget begrænset.

Rejseforsikring kan tegnes ved Gouda på www.gouda.dk

Er du fyldt 70 år på afrejsedagen, skal du have forhåndsgodkendelse for at din forsikring er gældende, (gælder for rejseforsikring udstedt v. Gouda). Kravet gælder kun for rejser til lande uden for EU/EUS lande. Andre regler kan være gældende ved andre forsikringsselskaber.

Oplysninger om tegnet rejseforsikring skal indtastes på 'Min Topas rejse'. Oplysningerne (Type af forsikring, forsikringsselskab, nødtelefonnummer og policenummer) vil udelukkende blive brugt af Topas Travel og vores turledere i tilfælde af sygdom ude på destinationen.

Bemærk, at hvis du bestiller en Gouda forsikring hos Topas Travel, så har vi lavet en specialaftale med Gouda der betyder, at Gouda vil dække enhver skade, som evt. måtte opstå ved udførelse af en af de aktiviteter, som vil blive afviklet i forbindelse med din rejse med Topas Travel. Det er uanset, om Gouda ellers normalt anser aktiviteten som ekstrem/farlig sport, og som normalt ellers kræver en tillægsforsikring. Gouda dækker modsat mange andre forsikringsselskaber endvidere skader, som evt. måtte opstå over 4.000 moh.

Rejsegarantifonden

Vi er medlem af Rejsegarantifonden under medlemsnummer 899 samt Dansk Rejsebureau Forening og Pakkerejse-Ankenævnet.

Rejseplan

Rejseplanen offentliggøres på din personlige side 'Min Topas rejse' senest 30 dage før afrejse.

Såfremt du ved booking (mere end 30 dage før afrejse) modtager en rejseplan, skal du være opmærksom på, at vi forbeholder os ret til at ændre i såvel rute som flyselskab indtil 30 dage før afrejse. Eventuelle ændringer vil blive meddelt kunden særskilt. Hvis ændringen medfører ændrede rejsedage, vil kunden få mulighed for at hæve købet. Desuden tager vi forbehold for tidsændringer foretaget af flyselskabet op til afrejse.

Rejsens pris

Rejsens pris omfatter, hvor intet andet er anført, transport, lufthavnsafgift (medmindre andet er opgivet i turbeskrivelsen), passagerafgift (medmindre andet er opgivet i turbeskrivelsen), bidrag til Rejsegarantifonden, indkvartering og turleder. Se endvidere turbeskrivelsen for ekstra services, som er inkluderede i rejsens pris. Oplysninger om forplejning og ekstra services er angivet i turbeskrivelsen under afsnittet 'Prisen inkluderer'.

Tillæg for enkeltværelse kan forekomme.

Ved booking af rejse mindre end 60 dage før afrejse kan der evt. forekomme en forhøjet pris på fly.

Reklamationer

Eventuelle reklamationer skal fremsættes under rejsen til turlederen. En skriftlig klage skal fremsendes senest 3 uger efter hjemkomst fra turen. Ved alle søgsmål mod Topas Travel skal dansk ret anvendes. Klager der ikke kan afgøres af Pakkerejseankenævnet, skal afgøres ved Sø- og Handelsretten efter dansk ret. Som medlem af Danmarks Rejsebureau Forening følger vi altid Pakkerejseankenævnets afgørelse vedrørende en evt. klage.

Rejsebureauet er - som følge af medlemsskab af Danmarks Rejsebureau Forening - forpligtet til at opfylde kendelser fra Pakkerejseankenævnet, med mindre foreningens bestyrelse giver dispensation fra dette krav, fordi kendelsen ønskes indbragt for en dansk domstol, jf. foreningens vedtægter.

Tillæg for enkeltværelse

Hvis man rejser alene, vil man som udgangspunkt dele dobbeltværelse med en anden rejsefælle af samme køn, der også rejser alene.

Det er dog på de fleste af vores rejser muligt at tilkøbe et enkeltværelse mod et tillæg. Tillægget er specifikt angivet i afsnittet "Deltager prisen inkluderer ikke" på de enkelte dag-til-dag programmer for rejsen.

Hvis du bestiller enkeltværelse, skal du være opmærksom på, at Topas generelt bruger mindre, ofte familie ejede/drevne hoteller på vores ture. Det er typisk den type af hotel, der opfylder vores ønske om beliggenhed i forhold til aktiviteter, stemning, intimitet og en direkte og effektiv kommunikation med stedet. Når det kommer til værelser på disse steder, så er de meget ofte forskellige. Det gælder både størrelse, indretning, orientering i forhold til udsigt (hav, baggård, bjerge, nabo huse m.m.), balkon/ikke balkon etc. I forhold til de mange forskellige destinationer, og dermed hoteller vi har, så er det desværre ikke muligt for os at differentiere værelserne på disse parametre. Idet man primært bruger værelset til at sove i + bad/wc på vores ture, så afstedkommer det normalt ikke problemer.

Når du køber et enkeltværelse hos os, betaler du for at have værelset for dig selv. Det mest almindelige på vores rejser er, at man deler med en anden person af samme køn, hvilket er standard/udgangspunktet på vores rejser. Du betaler således ikke for et bedre værelse og bedre udsigt m.m., kun at du har det for dig selv.

Topas Tidende og Facebook rabat

Hvis du er tilmeldt vores nyhedsbrev Topas Tidende eller vores Topas Facebook gruppe, vil du derigennem jævnligt modtage tilbud om rejser med rabat.

Rabatterne gives kun på de annoncerede afgange. Tilbuddet er kun gældende for det specificerede antal pladser samt til og med den nævnte dato. Der tages forbehold for, at turens rabatpladser kan være udsolgt inden denne dato.

Eventuelle restpladser sælges til ordinær pris. Booking kan kun ske via vores hjemmeside. Bliver turen udsolgt, vil de 10 efterfølgende bookinger blive skrevet på venteliste. Booking vil ske efter "først til mølle"-princippet.

Bemærk! Disse rabatter kan ikke kombineres med andre rabatformer.

Topas prispolitik - Book tidligt - Book billigt!

Det kan betale sig at booke tidligt
Tidlige bookinger giver os de bedste muligheder for at planlægge vores rejser godt, sikre reservationer på de bedste overnatningssteder og få gode aftaler med vores samarbejdspartnere på destinationerne.

Det skal derfor være en fordel for dig at booke din rejse tidligt, da du er med til at sikre gennemførelsen af vores rejser. Vi vil hellere tilgodese dig, der booker tidligt, fremfor at belønne sidste-øjebliks- rejsende med billige afbudsrejser. Er du blandt de første, der booker en rejse, får du rejsen til den bedste pris efter først til mølle-princippet.

Hvis du venter med at bestille, skal du således være opmærksom på, at prisen kan have ændret sig i mellemtiden, og det vil derfor være den nye pris, der er gældende.

Vi har derfor valgt den enkle regel, at en tur aldrig må blive billigere, jo tættere vi kommer på afgang.

Rabat i nyhedsbrevet Topas Tidende
Vælger vi efterfølgende at sælge netop din rejse med rabat via vores nyhedsbrev ’Topas Tidende’, vil du selvfølgelig få reduceret din pris, så den svarer til den, som Topas Tidende modtagere kan købe rejsen til.

Bemærk
Vi forbeholder os ret til at tilbyde en ekstra rabat i forbindelse med messer og andre events samt kampagner.

Vaccination

Til visse rejser vil det være tilrådeligt at få foretaget vaccinationer. Hvilke vaccinationer, der er nødvendige, ændrer sig ofte med kort varsel. Kontakt derfor egen læge eller Serum Instituttet ca. 1 mdr. før afrejse. Information om vaccination fra Topas Travel skal betragtes som en service uden lægeligt ansvar.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig Topas' nyhedsbrev og få masser af gode tilbud og rabatter, tips og tricks samt inspiration til din næste aktive ferie.