Topas Travel Engelsk Norsk Dansk Svenska Min Topas Rejse
Destinationer
Nulstil
Europa  
Asien  
Afrika  
Øvrige verden  
Rejsetype
Nulstil
Sværhedsgrad
Nulstil
Afrejse
Nulstil
Afrejse fra
Nulstil


Eventyr og vilje giver topudsigt!

Forfatter: Jakob Uhrt - Turleder
Ref. ARAC

Uddrag af turleder Jakob Urths dagbog fra Aconcagua bestigning 2009.
Printvenlig version
” Jeg ligger i mit telt og lytter til vinden......lytter efter, hvordan den bevæger sig ned af bjerget og rammer teltet med et ryk. Det er som om, at vinden ønsker at blive hørt og endnu ikke vil lade os betræde bjergets høje top. Stille falder jeg til ro og kan nu sove de få timer inden uret ringer. Det er torsdag den 12/2 2009 og om få timer begynder selve topforsøget på Aconcagua. ”
En eftermiddag sidst i januar møder jeg i Kastrup 12 håbefulde gæster, som alle har drømmen om at stå på toppen af Sydamerikas højeste bjerg Aconcagua. Det 6962m høje bjerg ligger i Argentina, tæt på grænsen til Chile, og markerer derved den sydlige del af den Andesbjergene.
Første stop er Buenos Aires. En kæmpe by med over 11 mio. indbyggere og næsten lige så mange biler. Et stort kaos, men også en fantastisk smuk og indbydende by. Gamle huse og små cafeer i de stille gader vidner om, at også her er der tid til at leve!

Vores mål med den lange flyrejse er Mendoza. Ahh, jeg elsker den by! Den ligger i de forbjerge, som støder op til Aconcagua og i ca. 700 meters højde. Det giver varme dage og kølige nætter. Stilen er gammel spansk arkitektur med lange boulevarder og smukke åbne pladser. Et perfekt udgangspunkt før de mange dage i bjergene. Mendoza er om ikke endnu mere kendt for sine store vindistrikter. Det er her størstedelen af Argentinas vin produceres og kan smages og købes til en billig penge.
” Det er klart, og solen har netop ramt bjergryggen, da vi begynder vores tur mod Camp 1 i ca. 5300m. Gruppen er stærk, og alle er ved godt mod, da jeg giver signal til afgang til de tre andre guider. Vi har en opstigning på omkring 1000 højdemeter, og det vil tage ca. 6 timer, før alle er samlet i teltlejren. Det er en spændende og smuk tur op af den nordøstlige grat på Aconcagua. Hurtigt vinder man højd, og landskabet åbner sig. Snart kan vi se langt ind Chile, og i klart vejr kan man se havet og den smukke kystlinje. Gruppen går godt, og jeg fornemmer, at folk nyder endelig at være kommet rigtigt i gang på bjerget. Det er netop her og netop i sådanne stunder, at det er fantastisk at være på tur i bjergene.......lyset, solen, udsigten, det fysiske pres på kroppen og det at arbejde for et formål på bjerget. Eventyret lever, og vi er på vej”

Der bruges i starten af turen lang tid på træning og tilvænning til den tynde luft, og det er alt sammen med til at gøre alle klar til selve opstigningen og dagene højt på bjerget. Resultatet af dette er, at hele holdet ofte når toppen.
På Aconcagua bruger vi en hytte i Base Camp (4300m) og etablerer Camp 1 i 5300m og Camp 2 i 5960m. Begge er teltlejrer, som vi har lokale bærere til at opstille og klargøre for holdet. I Base Camp har vi egen kok og spiser derfor god mad morgen, middag og aften. På bjerget modtager holdet mad fra guider samt medbringer og tilbereder selv aftensmåltider.
” Jeg vågner med et sæt, da mit ur pipper.....Det er mørkt, og jeg fornemmer, det er koldt inde i teltet. Vinden har lagt sig, og jeg kan kun høre min teltmakkers dybe vejrtrækning. Stille lyner jeg teltet op og kigger ud i den smukkeste og klareste stjernehimmel, jeg længe har oplevet. YES.....det er topvejr, og vi er snart på vej. Min makker vågner ved, at jeg roder med vores gasbrænder, og snart er der varm vand til te. Jeg kan også høre, at der nu er liv i de andre telte omkring i lejren, og stille gør folk sig klar. Efter et par timer med lidt mad, og for mit vedkomne en masse kaffe, er der afgang. Alle står klar i lejren og venter lidt utålmodigt på at komme af sted. Det er koldt, og solen bryder først frem om nogle timer....."
"Der er ikke mange meter igen......jeg kigger ned på min makker, en stærk fyr, hvis selskab jeg har haft de sidste mange timer. Vi er der snart, råber jeg til ham i den stærke vind, som ofte omgiver toppen af store bjerge. Jeg ser trætheden i hans øjne, men jeg ser også den vilje og den lykke, som lyser ud af ham. Han ved, vi snart er der, og han ved, at nu vil han også klare det.
10 minutter senere står vi begge på toppen af Aconcagua. Det er et stort øjeblik for min makker og nu bjergbestiger. Jeg ved, hvad denne tur betyder for ham, og hvad han har været igennem for at stå netop her. Jeg ved, hvad denne rejse ind i sig selv betyder for netop ham. Jeg er taknemmelig for at få lov til at dele alt dette med ham. Udsigten er fantastisk og det er som om, at tiden står stille heroppe. Alt er under os på dette tidspunkt, og verden ligger for vores fødder.
Snart kan jeg se de andre komme mod toppen....jeg tæller og ja....de kommer. Stille og roligt kommer det meste af gruppen op mod toppen. Jeg ser på mine guider og kigger på uret.....vi når det sgu!”
Den vilje og lyst, som netop denne gruppe viste mig, er helt ubeskrivelig. Jeg er glad for at have lært jer alle at kende og håber at se meget mere til jer fremover....hvem ved, måske ses vi i bjergene et sted.

Bjerghilsener
Turleder Jakob Urth

”Det er i bjergene, eventyret lever, og viljen skaber store helte!”
 

Topas Travel l Bakkelyvej 2 l 8680 Ry l Denmark l CVR: 17630008 l Telefon (+45) 8689 3622

Topas er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening l Tilsluttet rejsegarantifonden, reg. nr. 899
Når du bestiller en Topasrejse kan du betale med disse kort

Webdesign & CMS by MCB

Dit Namn og Email adressen er ikke gyldig