Topas Travel Engelsk Norsk Dansk Svenska Min Topas Rejse
Destinationer
Nulstil
Europa  
Asien  
Afrika  
Øvrige verden  
Rejsetype
Nulstil
Sværhedsgrad
Nulstil
Afrejse
Nulstil
Afrejse fra
Nulstil


Vandreferie, rundrejse og bjergbestigning i Indien


Indien er indbegrebet af indtryk og oplevelse, og hos Topas udnytter vi landets store potentiale. Det gør vi til dels med vores specielle rundrejse, som indeholder både kultur, natur, trekking og safari og dels med vores helstøbte trekking- og bestigningstur af Stok Kangri (6.150 m) i det nordlige indiske Himalaya.
Printvenlig version
Rundrejse i Indien - kultur, nationalparker, trekking og safari


Indien blev uafhængig i 1947, og landet er i dag en fascinerende smeltedigel af moderne livsstil og årtusindgamle traditioner, som emmer af mystik og eventyr. På vores 16 dages rundrejse og vandreferie i Indien, Tigersafari, Taj Mahal & Vandring i farverige Rajastan, får du mulighed for at opleve den farverige og mangfoldige indiske kultur. Du kommer også til at opleve landets naturmæssige variation og spændende dyreliv, når vi tager på vandretur og safari i landets bedste nationalparker. At rejse i Indien er et sanse- og indtryksbombardement. Vi besøger kaotiske og duftende basarer, og vi tager på sightseeing til vidunderlige bygningsværker - heriblandt imponerende Taj Mahal og det berømte gravmonument ved Yamuna floden, der regnes for et af de smukkeste bygningsværker i verden. Kort sagt: en klassisk rundrejse på den aktive måde.
Trekking og bjergbestigning i Indisk Himalaya – bestigning af Stok Kangri


Ladakh området i det nordlige Indien adskiller sig naturmæssigt og kulturelt fra resten af landet. Her er naturen gold og barsk og religionen buddhistisk. I dette tibetansk-prægede hjørne af Indien udbyder vi en helstøbt bestigningstur af Stok bjergkædens højeste bjerg; Stok Kangri 6.150 m. Turen er mere end ’blot’ en bestigningstur, da vi forud for selve topbestigningen har et spændende trek igennem Ladakhs øde og dramatisk landskab, før vi flere dage efter er fremme ved Base Camp. Topbestigningen, som ikke er teknisk krævende, går via den flotte og let eksponerede sydvestgående grat. Det er 16 dage med fuld valuta på oplevelseskontoen; optimal højdetilvænning, stor og barsk natur, bjergbestigning og højdetrek i verdensklasse.

Læs detaljeret om vores Stok Kangri bestigning eller læs om vores udbud af bestigningsture.

God rejse!
 

Topas Travel l Bakkelyvej 2 l 8680 Ry l Denmark l CVR: 17630008 l Telefon (+45) 8689 3622

Topas er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening l Tilsluttet rejsegarantifonden, reg. nr. 899
Når du bestiller en Topasrejse kan du betale med disse kort

Webdesign & CMS by MCB

Dit Namn og Email adressen er ikke gyldig