Topas Travel Engelsk Norsk Dansk Svenska Min Topas Rejse
Destinationer
Nulstil
Europa  
Asien  
Afrika  
Øvrige verden  
Rejsetype
Nulstil
Sværhedsgrad
Nulstil
Afrejse
Nulstil
Afrejse fra
Nulstil


Island - Vandring mellem vulkaner - ISAU0901

Forfatter: Gitte Jensen, ISAU0901
Ref. ISAU

Printvenlig version
Dag 1:

Advarsler var der nok af fra familie og venner inden afrejsen fra Danmark. Island var nært forbundet med kulde, regn, tåge og endeløse sværme af grådige myg, der ville elske en sagesløs Topas-rejsende. Derfor var glæden stor, da piloten før landingen i Akureyri fortalte, at der var dejligt sommervejr og 22 graders varme. Herligt. I Akureyri blev vi afhentet af Radhildur, der skulle være vores islandske turleder de første 5 dage. Første stop var ved Godafoss, der har fået sit navn efter, at en islandsk høvding ofrede alle sine hedenske guder i vandfaldet ved overgangen til kristendommen. Ellers gik det hurtigt øst på gennem endeløse øde lavamarker. Ikke lige stedet at løbe tør for benzin. Det gjorde vi heldigvis heller ikke, - til gengæld nåede vi byen Egilstadir, hvor solen bagte, og temperaturen sneg sig op på 27 grader! Fra Egilstadir var der ca. 1 times kørsel til Borgarfjordur, - en smuk tur med fantastiske udsigter til alle sider. Om de sidste få kilometer kan man læse i Politikens "Rejsen rundt i Island": "Et nervepirrende stykke landevej med dramatiske fald ned mod havet og tydelige tegn på nylige stenskred". Beskrivelsen er ikke overdrevet!
I bunden af Borgarfjordur lå bygden, der skulle være vores hjem de næste 6 dage. Vi blev taget imod med åbne arme af Arngrímur og hele hans søde familie. Arngrímurs mor stod i køkkenet og havde lækker aftensmad klar til os.
Dag 2:

Vejret var dejligt, da vi stod op til morgenmad, hvor vi for første gang stiftede bekendtskab med Kryddbraud, - det lignede rugbrød, men var som en dejlig hjemmebagt krydderkage. Efter en kort køretur var vi fremme ved udgangspunktet for dagens vandretur. En let stigning af små snoede stier omgivet af det grønneste græs førte os frem til turens mål Stórurd ved foden af det mægtige Dyrfjöll. Nogle kæmpe klippeblokke lå, som var de smidt rundt, og ind imellem rislede små bække og vandløb. Der lå stadig meget sne, da det var først på sæsonen, så man skulle holde tungen lige i munden, da de talrige snefelter skulle passeres, - helst uden at falde igennem og få våde sokker. På tilbagevejen var der 2 valgmuligheder. Man kunne gå tilbage af samme vej, - eller vælge bjergkammen, hvor der stadig lå meget store mængder sne. Alle nåede dog tilbage i god behold og på nogenlunde samme tid. Senere var mange ude og promenere langs fjorden. Her et stenkast fra Polarcirklen var solen ikke væk fra himlen i mange minutter, så aftenerne var lange.
Dag 3:

Under morgenmaden fortalte Radhildur, at vi byttede rundt på vandredagene, da vejret var helt forrygende smukt. Ikke en sky på himlen, varmt og vindstille. En kort køretur bragte os over på den anden side af fjorden, hvor dagens tur startede med en stigning mod Brúnavikpasset (345 m.). Det var meget varmt, og benene blev hurtigt lynet af de første vandrebukser. Fra passet gik det stejlt ned mod Brúnavik, en fantastisk lille bugt med den fineste sorte sandstrand. For at nå så vidt måtte vi først krydse en lille elv. Nogle forcerede elven ved at springe fra sten til sten, men de fleste af os smed sokker og støvler og vadede over i det iskolde vand. Enkelte kunne ikke få vand nok, så de skiftede til badetøj og sprang i bølgen blå. Her på stranden holdt vi en god lang pause, hvor man kunne samle smukke sten, finde drivtømmer helt fra Sibirien, spise sin madpakke eller bare smide sig ned i det grønne græs og slappe af og nyde at have masser af tid. Herligt! Støvlerne måtte af på ny, da elven skulle krydses en gang til. Herefter gik det op gennem dalen og ret stejlt op gennem endnu et pas, og så kunne vi pludselig se "hjem" til Borgarfjordur med det imponerende Dyrfjöll i baggrunden. Fra passet var der fri gang - enhver i sit tempo - men meget passende endte dagens vandring på byens cafe, hvor Rune introducerede os til en islandsk specialitet - tørret fisk. Særdeles velegnet sammen med øl. Det mindede mig om de tørfisk, min barndoms hund fik ved særlige lejligheder, og lugtede ligesådan. Men de smagte såmænd bare af fisk, og det var jo ikke så ringe endda. Om aftenen blev vi kørt de ca. 6 kilometer langs fjorden til den lille naturskønne havn Hafnarhólmi, hvor der var et eneståede fuglefjeld. Der var mulighed for at sejle ud og se det hele fra søsiden. Vi andre landkrabber fik lang tid til at gå med at se på de skrigende mågeunger, edderfuglene og de små klumpede søpapegøjer med de røde næb. Vejret var eventyrligt, - havblik og solskin selv sent om aftenen. Tilbage i bygden besluttede nogle af os at studere det lokale natteliv. I forsamlingshuset var der bar hver aften i sommerferien. Vi fordoblede besøgstallet (fra 4 personer), - sæsonen var vist ikke helt begyndt endnu.
Dag 4:

Endnu en strålende varm solskindag ventede. Vi blev kørt ind i nabodalen, hvor en lang, stejl stigning førte op mod passet Gönguskard, hvor nye smukke udsigter åbenbarede sig til alle sider. På den anden side af passet fandt Radhildur en dejlig skråning med læ, solskin og udsigt for alle pengene, og så var der igen total afslapning, inden turen forsatte nedad. Vi gik en lille omvej forbi Stapavik, en lille vig omgivet af meget stejle klipper og et gammelt hejseværk, hvor de lokale tidligere hejste deres både op, for at de ikke skulle blive knust mod klipperne i stormvejr. Det sidste stykke vej gik helt nede langs Selfljót floden, hvor der også var skyllet store mængder drivtømmer ind på kysten. Tilbage ved vejen blev vi samlet op af Arngrímurs far og kørt tilbage til Borgarfjordur.
Dag 5:

I dag kom så regnen, - til gengæld det eneste på turen. Skyerne hang lavt, så bjergene var helt væk, og regnen silede bare ned. Derfor var der meldt sightseeing (3 timer) i bygden, selv om nogle af os havde svært ved at se, hvordan det skulle kunne tage 3 timer. Radhildur var utrolig god til at fortælle om alt, vi passerede undervejs. Første stop var fiskefabrikken (med smagsprøver), - senere fulgte det lokale, lille men interessante museum, der gemte sig i forsamlingshuset på første sal over baren. Midt i bygden lå et lillebitte gammelt, men særdeles velholdt tørvedækket hus, og Radhildur havde lavet en særaftale med ejeren, så vi kunne komme ind og se huset. Sidste stop var kirken, hvor Else-Marie gav koncert på orgelet. Om eftermiddagen regnede det stadig, men da vi insisterede på at komme ud og vandre, tog Radhildur os med ind i dalen, hvor der bor både alfer og trolde under de vældige klippestykker. På et tidspunkt bad hun os sætte os ned og være helt stille i 5 minutter. Og der i den silende regn kunne man høre rislende vandløb, fugle og måske en alf eller to. Det var en fantastisk oplevelse at sidde midt i naturen og høre stilheden. Noget der alt for sjældent sker, når man til daglig bor midt i Århus. Om aftenen måtte vi sige farvel til Radhildur, der skulle forberede en kunstudstilling på det vestlige Island. Vi var en anelse bekymrede, - hvad så med os - men blev straks beroliget, da vi fik at vide, at Arngrímur ville tage over herfra.
Dag 6:

Det var holdt op med at regne, men skyerne hang stadig lavt over Borgarfjordur. Vi var tre, der trængte til en fridag, så vi vinkede pænt farvel til de andre, der blev kørt ind i dalen mod Breidavik. Vi tre gik de 6 kilometer ud til fuglefjeldet, hvor solen igen kom frem undervejs. Bagefter "besteg" vi Álfaborg, - et stort klippemassiv, der lå i udkanten af bygden. Her dybt under klippen bor elverdronningen, så vi gik varsomt op mod toppen, hvorfra der var en dejlig udsigt over bygden og fjorden. Resten af eftermiddagen gik med solbadning foran vores hyggelige hjem, indtil bjergfarerne vendte hjem. Efter aftensmaden måtte vi lige se, om nattelivet på baren havde ændret sig, - det var trods alt lørdag aften. Og sandelig: der var mange flere gæster, og vi havde en hyggelig stund over en kold islandsk øl.
Dag 7:

Efter morgenmaden pakkede vi bagagen i bussen og kørte tilbage af samme vej, vi var kommet 6 dage tidligere. Vejret viste sig igen fra sin allerbedste side. På vej mod Egilstadir så vi på afstand en flok rener. Oppe i højlandet i de øde, forblæste lavamarker gjorde vi et kort ophold. Arngrímur fortalte, at det var her NASA i sin tid havde trænet astronauterne forud for månelandingen, da det var det sted på jorden, man mente lignede mest. Næste stop var i det meget vulkansk aktive område ved Krafla, hvor vi gik en tur i området. Så vidt jeg husker, var her sidst udbrud for 25-30 år siden, og det nyeste lava var endnu ikke dækket af mosser og lav. Her var vi lige der, hvor kontineltal-pladerne støder sammen,og jordskorpen er meget tynd. Næste stop kom få kilometer efter ved det meget aktive område Hverir. Her var boblende mudderpøle og kogende damp overalt, og en ganske rædsom svovllugt, der bragte tankerne hen på skoletidens kemitimer. Eneste afskærmning var en tynd snor, som ingen vist følte sig fristet til at overtræde. Det var utroligt fascinerende at vandre i det mareridtagtige landskab, og heldigvis holdt jordskorpen sig i ro, mens vi var der. Der var kun ca. ½ times kørsel fra dette inferno til Myvatn, - en af Islands største og smukkeste søer med et fantastisk fugleliv. Her var der frokost bestående af islandske specialiteter: noget særligt brød, der bliver bagt i den varme jord, dækket med adskillige skiver røget laks og derefter skyr med syltetøj og piskefløde. Vi glemte alt om baderegler, og stopmætte gik turen videre til Myvatn Naturebath få kilometer fra søen. Her kunne man nyde det 39 grader varme vand med en fantastisk udsigt over lavamarkerne. Godt opløste var der tid til en kop kaffe eller en kold øl, inden turen gik mod Akureyri. Vi tilbragte den sidste nat i Island på et dejligt hotel direkte ned til fjorden ved Akureyri. Om aftenen var der aftentur over de grønne marker ned til havkanten i midnatssolens skær.
Dag 8:

Så snart vi havde spist, kørte vi ind til Akureyri, hvor vi havde 2 timer, inden vi skulle til lufthavnen. Akureyri var en rigtig hyggelig og dejlig by, og 2 timer var desværre alt for lidt til at se det hele. Så måske skulle man vende tilbage en anden god gang…


Tusind tak til alle deltagerne og vores 2 islandske turledere for en rigtig dejlig tur.
 

Topas Travel l Bakkelyvej 2 l 8680 Ry l Denmark l CVR: 17630008 l Telefon (+45) 8689 3622

Topas er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening l Tilsluttet rejsegarantifonden, reg. nr. 899
Når du bestiller en Topasrejse kan du betale med disse kort

Webdesign & CMS by MCB

Dit Namn og Email adressen er ikke gyldig