Topas Travel Engelsk Norsk Dansk Svenska Min Topas Rejse

Book rejse

Denne tur er ikke pt. aktuel i Topas’ rejseprogram.
Find og læs mere om vores mange spændende rejser på www.topas.dk

Lignende ture

Frankrig
Bourgogne - Vin og cykelglæder


Kontakt Topas

Tip en ven!

DRF Rejsegarantifonden


Frankrig - Bourgogne - Vin og cykelglæder

Ref. FRBR

Bourgogne er først og fremmest kendt for sine store vine, som af nogle menes at være de bedste. Men området er også rig på kultur. Historisk set var Bourgogne en af Europas største og mest indflydelserige stater, hvilket de mange romanske kirker, klostre samt de imponerende middelalderborge vidner om. Vi finder også kendte byer som Beaune og Dijon i Bourgogne, som i øvrigt er et fantastisk velegnet område til cykelferie. Dette skyldes bl.a. de bløde grønne bakker med græssende Charolaiskvæg, de små ubefærdede veje og et fint kanalområde.
Og indenfor det sidste år er der, på cykelområdet, virkelig sket noget: En del af den gamle forlængst nedlagte jernbane er nu omdannet til en såkaldt "voie vert" grøn vej. Et oplagt og fantastisk projekt, der allerede er blevet en stor succes både i forhold til cykelturister og til lokale. I det bakkede område kommer man stille og roligt, ad den nedlagte jernbane, gennem ydmyge landsbyer, over imponerende viadukter og rundt i et harmonisk landskab.
En lignende positiv udvikling i henhold til os cyklister er sket i forbindelse med den historiske Canal du Centre. Den gamle grus og græsbelagte pramdragersti er blevet asfalteret. Perfekt for en herlig rekreativ cykeltur.
Men bare rolig! For de, der vil udfordre bakkerne, er her fortsat de allerbedste muligheder.

Vi bor i den ydmyge og smukke historiske by Nolay. Her er der, trods byens beskedne størrelse med bare 2.500 indbyggere, cafeer, restauranter og en række udsøgte dagligvarerforretninger.

  • Indkvartering på det lille, fine Hotel de la Halle direkte i centrum
  • Spisning på et par af byens gode restauranter
  • Fællestur på cykel med bushjælp til naturområdet Morvan
  • Cykelture i Côte d´Or og i kulturlandskabet i baglandet
  • Picnic og vinsmagning hos Blondeau-Danne i St. Aubin
  • Vinbesøg hos et af de store vinhuse i Santenay,
  • Cykelture på de flotte nedlagte jernbaner
  • Cykling på de asfalterede tidligere pramdragerstier ved Canal du Centre
Printvenlig version
Appetizer – se zoomudgave på maps.google.dk
Google Maps is a registered trademark of Google Inc. (TM)
Dag 1. Afrejse

Afrejse i kabinebus fra København kl. 13.00 via Fyn og Jylland.
På afgangen 27/8-2011 dog også afrejse fra Aalborg kl. 13.00
-/-/-
Dag 2. Ankomst til Bourgogne

Hen på eftermiddagen ankommer vi til Nolay i Bourgogne. Bourgogne er et af Europas store gamle kulturområder. De smukke romanske kirker og klostre, velbevarede middelalderborge og slotte ligger der den dag i dag, og dejlige byer som Beaune og Dijon vidner om Bourgognes historiske storhedstid.
Efter indkvartering på Hotel de la Halle, der, som navnet angiver, ligger på byens plads over for den gamle markedshal fra 1400-tallet, er der udlevering af cykler, egne eller vores lejecykler.
Om aftenen spiser vi på en af byens gode restauranter.
-/-/A
Dag 3. Fællestur på cykel omkring Nolay

Dagens cykeltur, der som den eneste foregår i én stor gruppe med leder forrest og mekaniker bagest, køres i området sydøst for Nolay. Her er terrænet fladt eller småbakket og velegnet for den første sociale cykeltur.
Ved Canal du Centre, der gennemskærer Bourgogne, holder vi picnic-pause.
M/-/A
Dag 4. Cykeltur i Morvan - et af Frankrigs største naturområder

Morvan er en del af det højdedrag, der strækker sig fra den sydlige del af Lorraine ned til Lyon. Området, der ligger 30 km vest for Nolay, har siden 1970 været udlagt til en 196.000 ha stor naturpark og er et af Frankrigs største naturområder. Det har altid været tyndt befolket med nogle fattige små land- og skovbrug. I dag overlever man ved at have udlagt det som fritidsområde med diverse tilbud til fods, til hest - og på cykel. Men du behøver ikke frygte en hob af andre turister, dertil er det simpelthen for langt fra alfarvej, og vi kommer da også dertil i bus.
Ved Lac des Settons er der gode bademuligheder i det rene klare vand, og en cykeltur rundt om søen er et must.
Sidst på dagen holder bussen på hjemvejen i den lille by Igornay og samler op, hvis man da ikke vil cykle hele vejen tilbage til Nolay.
M/-/-
Dag 5. Route des Grands Crus

Bussen kører med cyklerne op nordpå til den lille fine og dyre by, Vosne Romanée. Hjembyen for nogle af Frankrigs bedste og dyreste vine, som f.eks. Romanée Conti. En lille vandring til denne berømte mark (hvor man må lette på cykelkasket eller -hjelm. Herefter cykler vi hjem på egen hånd eller i små grupper, således at alle kan få det fulde udbytte af det niveau og de ønsker man skulle have.
Der er nok at se på, flotte velordnede vinmarker og kendte byer.
På hjemturen er det muligt at lægge vejen forbi Bourgognes historiske vinhovedstad, Beaune, hvis man da ikke vil ofre en hel dag på denne spændende by. (se Dag 6)
M/-/A
Dag 6. Individuelle cykelture – måske en tur til Beaune

Der udleveres detaljerede turforslag til deltagerne, og denne dag er man frit stillet til at vælge, hvilken rute og sværhedsgrad man ønsker. Ofte aftaler man dagens etape under aftenens middag eller i forbindelse med morgenmaden. Vores leder og mekaniker er altid klar med gode råd og vejledning.
Beaune, Bourgognes vinhovedstad, ligger kun 20 km fra Nolay, og er absolut en mulighed på denne dag.
Beaune rummer foruden et aktivt handelsliv med mange flotte forretninger og caféer, et væld af historisk gamle vinkældre. Ja, man kan næsten sige, at hele den gamle del af byer er som en hullet schweiserost. med de kendte vinfirmaers store kældre.
Hospice de Beaune, hospitalet fra 1443, med Salle de Pauvres, datidens bedste medicinske indgreb og pleje af soldaterne, er alene en rejse værd.
En omfattende vinsmagning på nærliggende Chateau de Pommard er uforglemmelig, men måske ikke anbefalelsesværdig såfremt man skal cykle retur til Nolay.
M/-/-
Dag 7. Cykeltur til St. Aubin, picnic og vinsmagning hos Blondeau Danne

St. Aubin er en af de ældste småbyer i området og stammer med sikkerhed tilbage fra 600-tallet. I det 16. århundrede, under religionskrigene, blev såvel kirke som landsby fuldstændig ødelagte. Senere blev byen ganske driftig med bl.a. et stort marked, og sammen med Gamay havde man omkring århundredeskiftet en befolkning på 800. I dag er der kun en trediedel tilbage, som består næsten udelukkende vinbønder. Og det er netop en ung vinbonde, Charles Bondeau-Danne, der er vores egentlige mål i Saint-Aubin. I hans ydmyge og autentiske omgivelser skal vi smage på de store vine.
Hjemturen går ad en lille, og visse steder stejl, vej op gennem vinmarkerne. På nedkørslen kan vi nyde det flotte syn udover et af Bourgognes kendte slotte, Rochepot.
M/-/A
Dag 8. Hjemrejse.

Efter morgenmaden forlader vi Nolay og sætter kurs nordpå mod byen Orbey i Alsace, hvor vi i forbindelse med opsamling af Alsace-gruppen holder pause. Herefter fortsætter hjemtransporten til Danmark.
M/-/-
Dag 9. Ankomst Danmark.

Forventet hjemkomst København kl. ca. 10.00
På turen med afrejse 27/8-2011 forventet hjemkomst København/Aalborg kl. ca. 20.00
Måltider

Inkluderede måltider er på de enkelte dage markeret med M (morgenmad), F (frokost), A (aftensmad). Er måltider ikke inkluderet, markeres disse med –.
Overnatning

Hotellernes værelser har eget bad/wc.
Der er dobbeltværelser samt mulighed for triple- og enkeltværelser. Ønskes enkeltværelse påregnes et tillæg.
Lidt om cykelferie

Turleder og mekaniker forestår fællesarrangementerne og er i det hele taget behjælpelige med såvel råd og vejledning som praktiske ting. På alle vores cykelferier udleveres et hæfte med kommenterede turforslag. Der er noget for enhver, både for dem, der vil tage det med ro og nyde naturen, og for cykelmotionisten, der har mere travlt. Kun på første cykeldag kører vi samlet, ellers i mindre grupper. Ofte snakker man sammen under aftenens middag og laver små og store hold til næste dag. Men du kan selvfølgelig også vælge at være helt dig selv og lave dine egne ture.
Ret til ændringer forbeholdes

Der er i denne tur indbygget en vis fleksibilitet. Det kan medføre "ombytning" på dagene eller ændringer i enkelte af ruterne.
Varighed

9 dage - heraf 6 cykeldage. De angivne tider er vejledende og kan variere fra tur til tur.
Klima

Dagtemperaturer 15-25 grader.
Vejret er generelt stabilt i Bourgogne på denne årstid, men der kan også komme en regnvejrsdag i ny og næ, ellers var der ikke så smukt og grønt.
Adgang til el

Der er god adgang til strøm til opladning af batterier mm.
Mobiltelefon

Der er mobildækning på denne tur. Vi henstiller dog, at man af sikkerhedsmæssige grunde ikke snakker i mobil, mens man cykler, og i øvrigt tager hensyn, når man er i selskab med den øvrige del af gruppen.
Kør-selv rabat

På denne tur er der en kør-selv rabat på DKK 1.500,-
Deltagerprisen inkluderer

Busrejse Bourgogne t/r,
inkl. skatter og afgifter
Alle overnatninger i delt dobbeltværelse
Bushjælp på dag 4 + 5
Måltider som indikeret under dagsbeskrivelserne
Dansktalende turleder
Bidrag til Rejsegarantifonden
Deltagerprisen inkluderer ikke

Personlige lommepenge og udgifter til drikkevarer
Måltider ikke inkluderet ifølge dagsbeskrivelserne
Entré til museer og lignende
Leje af cykel, DKK 785,-
Transport af egen cykel, DKK 585,-
Evt. rejse- og afbestillingsforsikring
Evt. tillæg for enkeltværelse, DKK 1.600,-
 

Topas Travel l Bakkelyvej 2 l 8680 Ry l Denmark l CVR: 17630008 l Telefon (+45) 8689 3622

Topas er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening l Tilsluttet rejsegarantifonden, reg. nr. 899
Når du bestiller en Topasrejse kan du betale med disse kort

Webdesign & CMS by MCB

Dit Namn og Email adressen er ikke gyldig